At vælge en plads i klassen | Lær engelsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Do you always sit here?

   Sidder du altid her?

   Do you

   indledning til et ja/nej-spørgsmål

   always

   altid

   sit

   sidde

   here

   her

   Uddybende forklaring

   Do you indleder et ja/nej-spørgsmål i nutid. Do er hjælpeverbet, og you er subjektet. Efter do står hovedverbet i grundform: Do you work here? = »Arbejder du her?« Her fungerer do ikke som hovedverbet »gøre«, men som hjælp til at danne spørgsmålet. always betyder »altid« og angiver, at spørgsmålet gælder som en vane eller ved enhver relevant lejlighed. Det står her mellem subjektet og hovedverbet. Sammenlign Do you always sit here? med Do you sometimes sit here? = »Sidder du nogle gange her?« sit er hovedverbet i grundform og betyder her »sidde«. Efter hjælpeverbet do ændres det ikke til en anden nutidsform: Do you sit ...?, ikke Do you sits ...? I en almindelig bekræftende sætning med you hedder det også You sit here. here betyder »her« og angiver stedet i forhold til den situation, hvor spørgsmålet bliver sagt. Det er et stedadverbium og behøver ikke et efterfølgende præpositionsled. Hele mønstret er Do + subjekt + adverbium + hovedverbum + stedadverbium? Her bliver det Do you always sit here? Spørgsmålet undersøger, om du har for vane altid at sidde her. Den faste danske betydning er: »Sidder du altid her?«

2. I like sitting at the front.

   Jeg kan godt lide at sidde foran.

   I like

   jeg kan godt lide

   sitting

   at sidde

   at the front

   foran; forrest

   Uddybende forklaring

   I like betyder her, at taleren synes om noget. like er grundformen; efter I bruges den uden personendelsen -s: I like, men he/she likes. Konstruktionen like + -ing-form bruges om noget, man generelt eller i den aktuelle situation synes om at gøre. Eksempel: I like reading. = »Jeg kan godt lide at læse.« sitting er -ing-formen af verbet sit, »sidde«. Her fungerer den som aktiviteten »at sidde« efter like; den beskriver altså det, taleren kan lide at gøre. sit kan også stå i nutid: I sit here. = »Jeg sidder her.« Formen sitting er ikke datid. at the front angiver placering forrest eller foran i et område. front er et navneord med grundbetydningen »forside« eller »forreste del«, og the viser, at der menes den relevante forreste placering i situationen. Udtrykket kan genbruges i andre sammenhænge, for eksempel We sat at the front. = »Vi sad forrest.« Det siger ikke i sig selv præcist, hvem eller hvad taleren sidder foran. Samlet følger sætningen mønsteret subject + like + -ing-form + place: I like + sitting + at the front. Den betyder derfor »Jeg kan godt lide at sidde foran/forrest.« I den givne situation passer placeringen med at kunne høre læreren godt, men selve sætningen udtrykker primært talerens præference for at sidde forrest.

3. I can hear the teacher well.

   Jeg kan høre læreren godt.

   I can

   jeg kan

   hear

   høre

   teacher

   lærer

   well

   godt

   Uddybende forklaring

   I can betyder her, at taleren har evnen eller mulighed for at høre. Can er et modalverbum og har samme form med alle personer: I can, she can, they can. Efter can står verbet i grundform uden to: I can hear. Eksempel: She can read. — Hun kan læse. hear betyder her at opfatte lærerens stemme med hørelsen. Grundformen er hear; efter can bruges netop denne form. I nutid får tredje person ental normalt formen hears, når der ikke står et modalverbum: He hears the teacher. — Han hører læreren. Hear handler om at opfatte en lyd, mens listen typisk handler om aktivt at rette opmærksomheden mod en lyd: Listen to the teacher. — Lyt til læreren. teacher betyder en person, der underviser. Ordet er et tælleligt navneord; ental har normalt en bestemmende eller ubestemt artikel i passende sammenhænge, for eksempel a teacher — en lærer. Flertalsformen er teachers — lærere. Endelsen -er danner her et personnavneord fra verbet teach — undervise: A teacher teaches. — En lærer underviser. well står som adverbium og beskriver her, hvor godt taleren kan høre. Det knytter sig altså til handlingen hear, ikke til navneordet teacher. Den almindelige sammenligning er well – better – best: I hear better here. — Jeg hører bedre her. Good er derimod normalt adjektivet, for eksempel a good teacher — en god lærer. Samlet består sætningen af subjektet I, modalverbet can, grundformen hear, objektet the teacher og adverbiet well. The teacher betyder den lærer, som er identificeret i situationen; well angiver, at taleren kan høre denne lærer tydeligt eller uden vanskelighed. Hele sætningen betyder derfor: Jeg kan høre læreren godt.

4. It is easy to ask questions here.

   Det er nemt at stille spørgsmål her.

   It is

   det er

   easy

   nemt

   ask

   spørge

   questions

   spørgsmål

   here

   her

   Uddybende forklaring

   It is består af pronomenet it og formen is af be. Her er it et upersonligt formelt subjekt: det peger ikke på en bestemt ting, men giver plads til indholdet to ask questions. is er nutidsformen af be i tredje person ental. Eksempel: It is useful to practise. – Det er nyttigt at øve sig. easy betyder her, at handlingen ikke kræver meget besvær. Det er et adjektiv, som står efter is og beskriver situationen. Modsætningen er difficult eller hard. Eksempel: This exercise is easy. – Denne øvelse er nem. ask er grundformen af verbet ask; efter to bruges netop denne infinitiv: to ask. I forbindelsen ask questions betyder verbet her at stille spørgsmål. Nutidsformen ændres fx i I ask og she asks, mens datid er asked. Eksempel: They ask the teacher. – De spørger læreren. questions er flertal af substantivet question, altså spørgsmål. Flertalsformen indgår her i den generelle forbindelse ask questions; den fastslår ikke et bestemt antal spørgsmål. Ental er a question. Eksempel: I have a question. – Jeg har et spørgsmål. here er et stedsadverbium og betyder her, altså på det sted, som taleren henviser til. Det ændrer ikke form efter person eller antal. Eksempel: Please wait here. – Vent venligst her. Samlet er mønstret It is + adjektiv + to + verb + objekt + sted: It is easy to ask questions here. Det betyder: Det er nemt at stille spørgsmål her. It fungerer som formelt subjekt, easy vurderer handlingen, to ask questions angiver handlingen, og here angiver stedet. Sætningen er en neutral måde at fortælle, at det er let at stille spørgsmål på det pågældende sted.

5. Let's sit together next time.

   Lad os sidde sammen næste gang.

   Let's

   lad os

   sit

   sidde

   together

   sammen

   next time

   næste gang

   Uddybende forklaring

   Let's er sammentrækningen af let us. Her indleder den et forslag, hvor taleren inkluderer sig selv og den eller de andre: “lad os …”. Mønstret Let's + grundform bruges til forslag, for eksempel: Let's start. – “Lad os begynde.” Let's skal her forstås som et forslag, ikke som en almindelig nutidsform af let. Sit er grundformen af verbet “at sidde”. Efter Let's står verbet i grundform: Let's sit, ikke en bøjet form. En nyttig formkæde er sit – sat – sat: nutidsform, datidsform og perfektum participium. Sitting er formen, der blandt andet bruges i løbende konstruktioner og som verbalnavneord. Eksempel: We sit here every day. – “Vi sidder her hver dag.” Together betyder “sammen” og beskriver, at handlingen udføres i fællesskab. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter person eller antal. Eksempel: They work together. – “De arbejder sammen.” Next time betyder “næste gang”. I dette tidsudtryk peger next på den kommende eller følgende lejlighed; det er ikke den almindelige sammenligningsform af near. Time er substantivet “gang/tid”, og i dette udtryk betyder det en lejlighed eller anledning. Eksempel: Next time, call me. – “Næste gang skal du ringe til mig.” Samlet består sætningen af forslaget Let's sit, måden together og tidsudtrykket next time: “Lad os sidde sammen næste gang.” Den foreslår altså, at taleren og den eller de tiltale personer sidder sammen ved en kommende lejlighed.

6. I would like that.

   Det vil jeg gerne.

   I

   jeg

   would like

   vil gerne have; ønsker

   that

   det

   Uddybende forklaring

   I betyder “jeg” og er subjektet, altså den person, der udtrykker ønsket. Formen er første person ental; den bruges om taleren. Eksempel: I agree. = “Jeg er enig.” would like er en fast, høflig måde at udtrykke et ønske på. like er grundformen, og would står her ikke for fortid; sammen danner de mønsteret would like + noget, som svarer til “vil gerne have” eller “ønsker”. Eksempel: I would like some water. = “Jeg vil gerne have noget vand.” Det er blødere og mere høfligt end det direkte I want .... that er her et demonstrativt pronomen, der fungerer som genstand for ønsket: “det”. Selve sætningen angiver ikke præcist, hvad that henviser til; betydningen må komme fra sammenhængen. Som pronomen står det alene, i modsætning til that book, hvor that bestemmer et navneord. Samlet er strukturen I would like that: subjektet I + ønskekonstruktionen would like + genstanden that. Den samlede betydning er “Det vil jeg gerne” eller mere ordret “Jeg vil gerne have det.”

7. Sitting at the front helps me focus.

   Når jeg sidder foran, hjælper det mig med at koncentrere mig.

   Sitting

   at sidde

   at the front

   foran

   helps

   hjælper

   me

   mig

   focus

   fokusere

   Uddybende forklaring

   Sitting er en -ing-form af verbet sit (“sidde”). Her fungerer formen som handlingens subjekt: “det at sidde”. Mønstret -ing-form + ... kan derfor bruges til at gøre en aktivitet til subjekt, for eksempel: Reading helps me relax. = “Det hjælper mig med at slappe af at læse.” at the front betyder her “foran” eller “på den forreste plads”. front er et substantiv; med the peger det på den forreste del eller placering, som er relevant i situationen. Præpositionen at bruges her om placering ved et bestemt punkt eller område. helps er nutidsformen af help i tredje person ental. Subjektet er hele handlingen Sitting at the front, som behandles som én ting, og derfor får verbet endelsen -s: sit → sits, men help → helps. Ved I, you, we og they hedder det help, for eksempel: They help me focus. = “De hjælper mig med at koncentrere mig.” me er objektsformen af pronomenet I: I bruges som subjekt, mens me bruges som objekt, for eksempel: She helps me. = “Hun hjælper mig.” Her er me den person, der får hjælp. focus er verbet i grundform og betyder her “fokusere” eller “koncentrere sig”. Efter help kan man bruge mønstret help + person + grundform: helps me focus. Det betyder, at hjælpen gør det lettere for personen at udføre handlingen. focus kan også bruges uden help, for eksempel: I focus on the task. = “Jeg koncentrerer mig om opgaven.” Hele sætningen følger mønstret -ing-handling + helps + person + grundform: Sitting at the front er subjektet, helps angiver virkningen, me angiver modtageren af hjælpen, og focus angiver handlingen, som hjælpen gør lettere. Den samlede betydning er: “Når jeg sidder foran, hjælper det mig med at koncentrere mig.”