At spørge om en deadline | Lær engelsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Is the deadline coming up soon?

   Nærmer deadlinen sig snart?

   deadline

   deadline

   coming up

   nærme sig

   soon

   snart

   Uddybende forklaring

   deadline er et engelsk substantiv for den fastsatte tidsfrist eller seneste frist. Det bruges om det tidspunkt, hvor noget senest skal være færdigt eller afleveret. Eksempel: “We must meet the deadline.” = “Vi skal overholde tidsfristen.” coming up er her en form af come up, brugt om noget, der nærmer sig i tid. come er grundformen, coming er ing-formen, og came er datidsformen. I denne betydning er det ikke selve bevægelsen mod et sted, men tidsmæssig nærhed. Eksempel: “The exam is coming up.” = “Eksamen nærmer sig.” soon betyder “snart” og angiver, at noget forventes at ske inden længe. Det siger ikke præcist, hvornår. Sammenlign soon med later (“senere”): “She will arrive soon.” = “Hun kommer snart.” Hele spørgsmålet er et ja-nej-spørgsmål. Is står før subjektet the deadline, og coming up beskriver, at tidsfristen nærmer sig; soon spørger, om det sker inden længe. Derfor betyder sætningen: “Nærmer tidsfristen sig snart?” Den næste sætning, “The deadline is close.”, udtrykker den nært beslægtede idé, at tidsfristen er tæt på.

2. The deadline is close.

   Deadlinen er tæt på.

   deadline

   deadline

   close

   tæt på

   Uddybende forklaring

   deadline er et navneord for det tidspunkt eller den dato, hvor noget senest skal være færdigt eller afleveret. I sætningen er det ental og står med den bestemte artikel the: the deadline betyder den specifikke deadline, som samtalen handler om. Eksempel: We missed the deadline. = Vi overskred deadlinen. close er her et tillægsord, der betyder tæt på i tid, ikke nødvendigvis fysisk tæt på. Det beskriver, at deadlinen snart indtræffer. Den almindelige sammenligning er close – closer – closest: The deadline is closer than we expected. = Deadlinen er tættere på, end vi forventede. I andre sammenhænge kan close også beskrive fysisk afstand eller en nær relation, men betydningen her fastlægges af deadline og den danske oversættelse. Hele sætningen følger mønstret subjekt + be + tillægsord: The deadline er subjektet, is forbinder subjektet med beskrivelsen, og close angiver dets tidsmæssige nærhed. Derfor betyder The deadline is close.: Deadlinen er tæt på.

3. So let's start with the main part.

   Så lad os starte med hoveddelen.

   So

   så

   let's

   lad os …

   start

   starte

   main

   vigtigste

   part

   del

   Uddybende forklaring

   So står her først som et forbindelsesord, der fører videre til det næste trin: “så”. Det betyder ikke nødvendigvis en logisk følge; her fungerer det som en overgang i samtalen. let's er sammentrækningen af let us. Konstruktionen let's + verbets grundform bruges til at foreslå, at taleren og mindst én anden person gør noget sammen. Efter let's står derfor start, ikke en bøjet form. Eksempel: Let's wait. = “Lad os vente.” start betyder her “begynde” eller “starte”. Formen er grundformen, fordi den følger efter let's. Den kan også bruges efter andre hjælpeverber, for eksempel We can start. = “Vi kan starte.” main beskriver part som den centrale eller vigtigste del. Det er et selvstændigt tillægsord; part er ikke dets grundform. Det modsatte kan i passende sammenhænge være minor eller secondary, men main betyder her specifikt “hoved-” og ikke blot “stor”. Eksempel: This is the main problem. = “Dette er hovedproblemet.” part er et navneord, der betyder “del”. I the main part er det den del, som taleren udpeger som den centrale del. Eksempel: We finished the first part. = “Vi blev færdige med den første del.” Samlet er So let's start with the main part. en overgang efterfulgt af forslaget let's start. with the main part angiver, hvad man begynder med: den centrale del. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Så lad os starte med hoveddelen.” Udtrykket er almindeligt og neutralt i en samtale eller en forklaring.

4. Do you want to take that on now?

   Vil du tage dig af det nu?

   want

   ville

   take … on

   påtage sig; tage sig af

   that

   det

   now

   nu

   Uddybende forklaring

   want står her i spørgsmålet Do you want ...? og betyder, at man spørger til personens ønske. Grundformen er want; efter want bruges normalt to + verbets grundform: I want to help = »Jeg vil gerne hjælpe«. I spørgsmålet står do foran subjektet for at danne et nutidigt ja/nej-spørgsmål, mens want selv bliver stående i grundformen. Do er altså ikke gengivet i den valgte frase, men forklarer spørgsmålsformen sammen med resten af sætningen. take on er et flerordsverbum, som her betyder »påtage sig« eller »tage sig af« en opgave eller et ansvar. Grundverbet er take, men on ændrer betydningen; take alene betyder ikke det samme. Eksempel: She took on a new task. = »Hun påtog sig en ny opgave.« I den faste sætning er take efter to, så det står i grundformen: to take on. that er her et demonstrativt pronomen, der betyder »det« og fungerer som genstand for take on. Den faste oversættelse identificerer det som noget, der skal tages hånd om, men specificerer ikke yderligere, hvad »det« er. Som bestemmende ord står that foran et navneord, for eksempel that file = »den fil«; her står det alene og erstatter et navneord eller en allerede forstået opgave. now betyder »nu« og placerer den foreslåede handling på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke selve betydningen af take on, men gør tidspunktet tydeligt. Eksempel: Can you do it now? = »Kan du gøre det nu?« Hele strukturen er Do + subjekt + want + to + verb + object + time expression?: Do you want to take that on now? Spørgsmålet betyder derfor »Vil du tage dig af det nu?« Det spørger, om du ønsker at påtage dig den pågældende opgave på dette tidspunkt. Sammenhængen viser, at samtalen handler om at begynde på en hoveddel og om, at taleren selv kan begynde, mens modtageren tjekker filen.

5. I can start while you check the file.

   Jeg kan begynde, mens du tjekker filen.

   I can

   jeg kan

   start

   begynde

   while

   mens

   check

   tjekke

   file

   fil

   Uddybende forklaring

   I can betyder her, at taleren har mulighed for eller er i stand til at gøre noget. can er et modalverbum: efter can står hovedverbet i grundform uden to, så mønsteret er I can + verb: I can help = "Jeg kan hjælpe". Can ændres ikke efter person: She can help betyder "Hun kan hjælpe". start er grundformen efter modalverbet can. Her betyder det at gå i gang. Uden modalverbum kan nutidens former være I start og she starts; efter can bruges altid start, ikke starts. Eksempel: We can start now = "Vi kan begynde nu". while forbinder en handling med en anden handling, der foregår samtidig. Det indleder her tidsleddet while you check the file, altså "mens du tjekker filen". Mønstret while + subjekt + verballed kan genbruges: I read while he cooks = "Jeg læser, mens han laver mad". check betyder her at undersøge eller gennemgå noget. Formen er check, fordi den står efter subjektet you i en nutidsledsætning; med he, she eller it får verbet normalt endelsen -s: you check, men she checks. Eksempel: You check the list = "Du tjekker listen". file er et navneord for en fil, her den fil som bliver gennemgået. the viser, at taleren mener en bestemt fil, som samtalen identificerer; det betyder ikke i sig selv et bestemt antal. Flertalsformen er files: I check the files = "Jeg tjekker filerne". Samlet består sætningen af I can start ("Jeg kan begynde") og tidsleddet while you check the file ("mens du tjekker filen"). Den samlede betydning er: "Jeg kan begynde, mens du tjekker filen." Sætningen udtrykker, at taleren kan gå i gang samtidig med den anden persons gennemgang af filen.

6. What should I look for first?

   Hvad skal jeg først se efter?

   What

   hvad

   should I

   skal jeg

   look for

   se efter; lede efter

   first

   først

   Uddybende forklaring

   What spørger efter den ting eller det element, der skal identificeres. Det står her først som spørgeord for det, man skal finde ud af. Et nyttigt mønster er What + ...?: What do you need? = Hvad har du brug for? should I består af modalverbet should og subjektet I. Her spørger should om, hvad der er hensigtsmæssigt eller forventet at gøre; det er ikke en sikker påstand om, hvad der vil ske. Should ændres ikke efter subjektet: I should, you should og she should. Efter should står verbet i grundform, som i should look, ikke en bøjet form. Eksempel: Should I call now? = Skal jeg ringe nu? look for er et fast, genanvendeligt verbumsmønster, der betyder at lede efter noget. Det er ikke det samme som bare look, som typisk betyder at kigge eller se. I am looking for my keys. = Jeg leder efter mine nøgler. I spørgsmålet står look i grundform, fordi det følger efter should; for hører sammen med verbet i betydningen “lede efter”. first angiver rækkefølge: handlingen skal ske som den første. Det står efter verballeddet her, men kan også stå andre steder: First, check the file. = Tjek først filen. Det må ikke forveksles med at first, som ofte betyder “i begyndelsen” i en beskrivelse af en situation. Samlet består spørgsmålet af What + should I + look for + first: taleren spørger, hvad vedkommende skal lede efter først. Den faste danske oversættelse er derfor “Hvad skal jeg først se efter?”; den næste handling er ikke angivet, kun hvad der bør prioriteres som det første.

7. Make sure the notes match the request.

   Sørg for, at noterne passer med anmodningen.

   Make sure

   Sørg for

   notes

   noter

   match

   passer med

   request

   anmodning

   Uddybende forklaring

   Make sure er en fast, genbrugelig opfordring: “sørg for at …” eller “vær sikker på, at …”. Her følges den af the notes match the request. Mønsteret er Make sure (that) + hel sætning; that er med i den danske oversættelse som “at”, men kan ofte udelades på engelsk. Eksempel: “Make sure the door is locked.” = “Sørg for, at døren er låst.” notes betyder her “noterne”. Grundformen er note, og notes er flertal: én note, flere notes. Flertals-s’et sidder på navneordet notes; det ændrer ikke verbet i denne sætning, fordi subjektet er flertal. Eksempel: “The notes are clear.” = “Noterne er tydelige.” match er her verbet “passe med” eller “stemme overens med”. I nutid har det samme form efter et flertalssubjekt som efter I og you; efter et entalssubjekt bliver det matches: The notes match, men The note matches. Eksempel: “The figures match the report.” = “Tallene stemmer overens med rapporten.” request betyder “anmodning” eller “forespørgsel”. Formen er ental; requests er flertal. the request peger her på en bestemt anmodning, som er identificerbar i situationen. Artiklen the angiver bestemthed, ikke et tal i sig selv. Eksempel: “I answered the request.” = “Jeg besvarede anmodningen.” Samlet består sætningen af opfordringen Make sure plus indholdet the notes match the request: Sørg for, at noterne passer med anmodningen. the notes er subjektet i den indlejrede sætning, match er verbet, og the request er det, som noterne sammenholdes med. Konstruktionen kan genbruges ved at udskifte indholdet efter Make sure, for eksempel: “Make sure the address is correct.” = “Sørg for, at adressen er korrekt.”

8. Then I'll write a short update.

   Så skriver jeg en kort opdatering.

   Then

   så / derefter

   I'll

   jeg vil / jeg skal

   write

   skrive

   short

   kort

   update

   opdatering

   Uddybende forklaring

   Then betyder her “så” eller “derefter” og knytter denne handling til det, der lige er nævnt. Det er et tids- eller rækkefølgeord: noget sker først, og dette sker bagefter. Eksempel: First we check the notes. Then we send them. — “Først tjekker vi noterne. Derefter sender vi dem.” I'll er sammentrækningen af I will: I er subjektet “jeg”, og will markerer her en fremtidig handling eller en beslutning/intention. I'll har samme form uanset køn, og will ændres ikke efter person: I will, she will, they will. Eksempel: I'll call you tomorrow. — “Jeg ringer til dig i morgen.” write er grundformen af verbet “skrive”. Efter will bruges grundformen, så man siger will write, ikke en bøjet datidsform. Vigtige former er write (nutids-/grundform), wrote (datid) og written (kort tillægsform, normalt sammen med have eller be). Eksempel: I wrote a note. — “Jeg skrev en note.” short beskriver her, at opdateringen ikke er lang. Det er et adjektiv; sammenligningen er short, shorter, shortest — “kort”, “kortere”, “kortest”. Eksempel: This is a shorter update. — “Dette er en kortere opdatering.” update er her et tælleligt navneord, der betyder “opdatering”: en kort meddelelse med nye oplysninger. Som navneord kan det have flertal updates. Det kan også være et verbum i andre sætninger, men her er det den ting, der bliver skrevet. Eksempel: I sent an update. — “Jeg sendte en opdatering.” Hele sætningen bygges sådan op: Then angiver rækkefølgen, I'll write betyder “jeg vil skrive”, og a short update betyder “en kort opdatering”. Derfor betyder Then I'll write a short update.: “Så skriver jeg en kort opdatering.”

9. When it's ready, we can share it.

   Når den er klar, kan vi dele den.

   When

   når

   it's

   den er

   ready

   klar

   we can

   vi kan

   share

   dele

   it

   den

   Uddybende forklaring

   When indleder en tidsledsætning: “når …”. Mønstret When + sætning, hovedsætning bruges om noget, der kan ske på det tidspunkt, hvor betingelsen eller situationen er opfyldt. Eksempel: When she arrives, we can start. = “Når hun ankommer, kan vi begynde.” it's er sammentrækningen af it is. Her er it grundled, og is er nutidsformen af be i tredje person ental. I denne sætning henviser it til det, der skal være klart; den præcise genstand er ikke navngivet i selve sætningen. ready er et tillægsord med betydningen “klar” eller “parat”. Efter be beskriver det grundleddets tilstand: it is ready = “den er klar”. Den komparative form er readier, og superlativformen er readiest, men i denne sætning bruges grundformen ready. we can kombinerer pronomenet we med modalverbet can: “vi kan”. Can udtrykker her mulighed eller evne, ikke en afsluttet handling. Efter can står verbet i grundform uden to, som i we can wait = “vi kan vente”. Can ændres ikke efter person: I can, she can, we can. share er verbet “dele”. Efter can står det i grundformen share, ikke i en bøjet nutidsform. Share kan bruges både om at give andre adgang til noget og om at dele noget mellem personer; her følger betydningen den faste oversættelse “dele”. Eksempel: We can share the file. = “Vi kan dele filen.” it er et objektspronomen i tredje person ental. Her er det det, der deles, og oversættelsen angiver det som “den”. Formen it bruges både som grundled og objekt på engelsk; funktionen bestemmes af placeringen. I it is ready er it grundled, mens share it har it som objekt. Samlet er strukturen When + it is ready, we can share it: Først angives tidspunktet eller betingelsen “når den er klar”, og derefter muligheden “kan vi dele den”. Hele ytringen betyder: “Når den er klar, kan vi dele den.”