At gennemgå og dele en kort arbejdsnote | Lær engelsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. I wrote a short note.

   Jeg skrev en kort note.

   I

   jeg

   wrote

   skrev

   short

   kort

   note

   note

   Uddybende forklaring

   I betyder “jeg” og er første persons entalspronomenet, altså den person, der taler eller skriver. Det står som subjekt før verbet: I write = “jeg skriver”. I den faste sætning er I den, der skrev noten. wrote er datidsformen af write (“skrive”): write – wrote – written. Formen wrote viser, at skrivningen fandt sted i fortiden. Sammenlign I write a note (“jeg skriver en note”) med I wrote a note (“jeg skrev en note”). Written bruges normalt sammen med et hjælpeverbum, som i I have written a note (“jeg har skrevet en note”). short beskriver note og betyder her, at noten ikke er lang. Adjektivet ændrer ikke form efter ental eller flertal: a short note og short notes. Dets modsætning er long: a long note = “en lang note”. note er et tælleligt navneord for en kort skriftlig meddelelse eller tekst. I ental står det her med den ubestemte artikel a: a note. Flertal er notes, som i I wrote two notes (“jeg skrev to noter”). Samlet består sætningen af subjektet I, datidsverbet wrote, artiklen a, beskrivelsen short og navneordet note: “Jeg skrev en kort note.” Mønstret kan genbruges sådan: I wrote a/an + adjective + noun, for eksempel I wrote a long letter = “Jeg skrev et langt brev.”

2. Can I read it now?

   Må jeg læse den nu?

   Can I

   Må jeg

   read

   læse

   it

   den

   now

   nu

   Uddybende forklaring

   Can I danner her et spørgsmål om tilladelse: modalverbet can står før subjektet I. I en konstaterende sætning står rækkefølgen normalt I can ...; efter can bruger man verbets grundform uden to. read betyder her at læse. Grundformen er read, og efter can forbliver den uændret: Can I read ...? og I can read .... Eksempel: Can I read this? — Må jeg læse dette? Grundformen udtales normalt /riːd/, mens datidsformen skrives også read, men udtales /rɛd/. it er et pronomen, der her henviser til én allerede identificeret ting. Ifølge oversættelsen og konteksten er referenten den korte note, som taleren skrev, og som derefter vises i Here it is. Engelsk it ændrer ikke form efter grammatisk køn; den konkrete referent findes gennem konteksten. now betyder nu og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det knytter sig her til read: spørgsmålet gælder, om læsningen må foregå nu. Samlet følger sætningen mønsteret Can + subjekt + grundform + objekt + tidsangivelse?: Can I read it now? betyder derfor Må jeg læse den nu? Spørgsmålet kombinerer tilladelsen i Can I ...? med handlingen read it og tidspunktet now.

3. Here it is.

   Her er den.

   Here

   her

   it

   den

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Here betyder her og angiver stedet eller situationen, hvor noget præsenteres. I mønsteret Here it is står Here først som en præsentationsformel: “Her er den/det.” Det er ikke det samme som there, “der”. it betyder her “den”, sådan som den faste oversættelse angiver. Det er et pronomen, der henviser til noget, som allerede er identificeret i sammenhængen; den engelske form it viser ikke i sig selv dansk køn. I den foregående sætning står også it, og den næste sætning fortsætter med samme tekstlige henvisning. is er nutidsformen af verbet be for he, she og it; her bruges den sammen med it. Andre nyttige former er I am, you/we/they are og datidsformen was/were. Sammen danner Here it is en fast og genanvendelig måde at overrække eller pege på noget på: Here + it + is = “Her er den.” I den konkrete ytring identificeres det omtalte som “den” i den faste danske oversættelse. Udtrykket kan bruges, når taleren viser eller giver noget til samtalepartneren.

4. It reads well.

   Den er godt skrevet.

   It

   den

   reads well

   er godt skrevet

   Uddybende forklaring

   It er et personligt pronomen i ental. Her henviser det til det, der allerede er præsenteret; den danske oversættelse fastslår betydningen som “den”. Pronomenet angiver ikke i sig selv, hvad referenten er. reads well beskriver her, hvordan en tekst eller et andet skriftligt materiale fungerer for læseren: det er godt skrevet og let eller behageligt at læse. reads er nutidsformen af read med tredje person ental; i skrift udtales nutidsformen /riːdz/, mens grundformen read også skrives sådan, men normalt udtales /riːd/. well er adverbiet “godt” og beskriver verbet reads; det er ikke adjektivet good. Et genanvendeligt mønster er It reads + adverbium: It reads clearly. — “Den er klart skrevet.” Her ændres kun beskrivelsen af, hvordan teksten fungerer ved læsning. Sammen betyder It + reads well, at den allerede omtalte tekst eller det skriftlige materiale er godt skrevet eller fungerer godt at læse. Sætningen er en kort, neutral vurdering af teksten.

5. Would one more detail help?

   Ville en detalje mere hjælpe?

   Would

   ville

   one

   én/en

   more

   mere

   detail

   detalje

   help

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Would gør spørgsmålet hypotetisk eller forsigtigt: “ville …?” Det er en modalform, der historisk hænger sammen med will, men her handler det ikke om fortid. Efter would står verbet i grundform uden to og uden nutidsendelse. One betyder her “én” og står som bestemmende ord foran detail; det er ikke et selvstændigt subjekt, der betyder “en person”. Sammen med more danner det mønstret one more + entalsnavneord, som betyder én ekstra enhed. Eksempel: “One more question would help.” — “Et spørgsmål mere ville hjælpe.” More betyder her “mere” eller “yderligere”. I one more detail viser det, at der er tale om en ekstra detalje. More bruges også uden one, for eksempel i “I need more detail.” — “Jeg har brug for flere detaljer.” Detail er navneordet “detalje”. Det står i ental efter one more; flertalsformen er details. En detail er et enkelt, specifikt aspekt eller en oplysning i noget større. Help betyder her “hjælpe” eller “være en hjælp”. Det er grundformen, fordi det står efter modalverbet would. Eksempel: “A short example would help.” — “Et kort eksempel ville hjælpe.” Samlet følger sætningen mønstret Would + subjekt + ... + grundform?. Her er hele subjektet one more detail, og help er verbet: Would one more detail help? betyder “Ville en detalje mere hjælpe?” Spørgsmålet undersøger, om tilføjelsen af én ekstra detalje vil være nyttig.

6. One more line would improve it.

   En linje mere ville gøre den bedre.

   One more

   én mere

   line

   linje

   would

   ville

   improve

   forbedre

   it

   den

   Uddybende forklaring

   One more betyder her “én mere” og angiver, at der foreslås endnu ét eksemplar af noget. one står for tallet én, mens more betyder “yderligere” eller “ekstra”. Mønstret one more + entalstælleligt navneord kan genbruges: one more question = “ét spørgsmål mere”. line betyder her “linje”. Det er et tælleligt navneord, så entalsformen bruges efter one. Flertalsformen er lines: I need two more lines. = “Jeg har brug for to linjer mere.” would viser en tænkt eller betinget virkning: hvis der kom én linje mere, ville resultatet blive bedre. Det er datidsformen af will i denne type indirekte eller hypotetisk formulering, men her handler det ikke om fortid. Et genbrugeligt mønster er X would improve Y = “X ville forbedre Y”. improve er grundformen og betyder “forbedre”, altså gøre noget bedre. Efter would bruges grundformen, ikke en bøjet nutidsform: would improve, ikke would improves. Eksempel: More practice would improve my writing. = “Mere øvelse ville forbedre min skrivning.” it er et stedord for den allerede identificerede ting, der skulle blive bedre. Den faste danske oversættelse gengiver det som den; selve sætningen angiver ikke med et navneord alene, præcis hvilken ting stedordet henviser til. it bruges typisk om en entalsting eller en situation, mens they kan bruges om flere ting eller i andre passende sammenhænge. Samlet er strukturen One more line + would improve + it: “Én linje mere ville gøre den bedre.” Første del angiver det ekstra forslag, would markerer den forventede eller tænkte følge, og improve it beskriver, at denne tilføjelse ville gøre den omtalte ting bedre. Formuleringen er neutral og kan bruges både i tale og skrift, når man foreslår en konkret forbedring.

7. I'll add that now.

   Jeg tilføjer den nu.

   I'll

   jeg vil

   add

   tilføje

   that

   den

   now

   nu

   Uddybende forklaring

   I'll er sammentrækningen af I will. Her angiver den, at taleren vil udføre handlingen nu eller meget snart; will står foran verbets grundform. Eksempel: I'll call you later. = Jeg ringer til dig senere. add betyder her at føje noget til det, der allerede findes. Grundformen er add; efter will bruges netop denne form. Andre nyttige former er adds med he/she/it i nutid, added i datid og adding i den igangværende form. Eksempel: I added a short note. = Jeg tilføjede en kort bemærkning. that er her et stedord, der fungerer som objekt for add. Den faste oversættelse gengiver det som den, altså den allerede omtalte ting, der skal føjes til. I denne sætning er that ikke bindeordet i betydningen “at”. Som objekt kan that også henvise til en bestemt ting, der er blevet nævnt eller peget på; den præcise reference kommer fra konteksten. now betyder nu og placerer handlingen på taletidspunktet eller meget tæt på det. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke formen på add. Samlet følger sætningen mønstret I'll + verbets grundform + that + tidsudtryk: taleren vil nu føje den allerede omtalte ting til. Derfor bliver betydningen: “Jeg tilføjer den nu.”

8. Then we should be ready to share it.

   Så bør vi være klar til at dele den.

   Then

   så

   we should

   vi bør

   ready

   klar

   share

   dele

   it

   den

   Uddybende forklaring

   Then betyder her “så” og knytter udsagnet til det, der netop er nævnt: “Jeg tilføjer den nu.” På engelsk kan then også betyde “derefter” om tid, men her fungerer det som en følge eller konklusion. we should består af stedordet we (“vi”) og modalverbet should. Should udtrykker her, at det vil være passende eller forventeligt, at vi er klar; det er ikke det samme som et sikkert udsagn med are. Mønsteret should + grundform bruges uden to: We should leave = “Vi bør gå.” We angiver taleren sammen med mindst én anden, uden at sætningen specificerer præcis hvem. ready betyder “klar”. I be ready er ready et beskrivende ord efter verbet be, og be står i grundformen, fordi det følger efter should. Et nyttigt mønster er be ready to + verb: They are ready to start = “De er klar til at begynde.” share betyder her “dele” eller “dele med andre”. Efter to står verbet i grundform: ready to share. Det kan bruges om at give andre adgang til noget eller lade andre få del i noget. Eksempel: I want to share the file = “Jeg vil dele filen.” it er et engelsk personligt stedord for en ikke-personlig entitet og fungerer her som genstand for share. I den givne sammenhæng peger det på det, der netop bliver tilføjet, og den faste oversættelse gengiver det som den. Engelsk it viser ikke i sig selv, om den tilsvarende danske genstand har fælleskøn eller intetkøn. Hele konstruktionen kan genbruges som Then + subjekt + should + be ready to + verb + it. Then markerer forbindelsen til det foregående, we should be ready betyder “vi bør være klar”, og to share it angiver, hvad vi skal være klar til. Samlet bliver betydningen: “Så bør vi være klar til at dele den.”