Film derhjemme | Lær engelsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. How about a movie at home?

   Hvad med en film derhjemme?

   How about

   Hvad med …?

   movie

   film

   at home

   derhjemme

   Uddybende forklaring

   How about er en fast og genanvendelig måde at foreslå noget på: “Hvad med …?” Den efterfølgende mulighed kan være et navneord, som her, eller en handling, fx: “How about dinner?” = “Hvad med aftensmad?” Konstruktionen er ikke i sig selv et spørgsmål om, hvordan noget har det. movie betyder her “film”. Flertalsformen er movies; den ubestemte entalsform er a movie, som bruges, når man foreslår en film uden at angive hvilken. Eksempel: “We watched a movie.” = “Vi så en film.” at home betyder “derhjemme” eller “hjemme” og angiver stedet. at indgår her i stedudtrykket at home; home er ikke en præposition. Eksempel: “I am at home.” = “Jeg er hjemme.” Sammen danner How about a movie at home? et forslag: “Hvad med en film derhjemme?” How about introducerer forslaget, a movie angiver den foreslåede mulighed, og at home angiver stedet. Spørgsmålsformen gør det til en invitation til at tage stilling til forslaget.

2. That sounds nice and easy.

   Det lyder rart og nemt.

   That

   det

   sounds

   lyder

   nice

   rart

   easy

   nemt

   Uddybende forklaring

   That betyder her “det” og peger på et tidligere nævnt forslag eller en idé, ikke nødvendigvis på en bestemt genstand. Som pronomen kan that stå alene: That sounds good. = “Det lyder godt.” Det kan også være bestemmende foran et substantiv, men den brug er ikke den, vi ser her. sounds er nutidsformen af sound med tredje person ental: I/you/we/they sound, men he/she/it sounds. Endelsen -s skyldes altså subjektet That. Konstruktionen sound + adjective beskriver, hvilket indtryk noget giver gennem lyd eller vurdering: That sounds interesting. = “Det lyder interessant.” Her betyder sounds ikke nødvendigvis, at man analyserer en konkret lyd; det udtrykker en vurdering af det foregående forslag. nice er et adjektiv, der her betyder “rart” eller “behageligt”. Det står efter sounds, fordi det beskriver det indtryk, forslaget giver. Et andet almindeligt eksempel er The plan sounds nice. = “Planen lyder rar/behagelig.” easy er også et adjektiv og betyder her “nemt”, altså ikke svært at gennemføre. Det er ikke en bøjet form af nice; hvert adjektiv beskriver sin egen egenskab. easy kan også beskrive noget, der er let at forstå eller udføre: This exercise is easy. = “Denne øvelse er nem.” nice og easy forbindes med and, så de er to parallelle beskrivelser af det samme forslag. Mønstret er That sounds + adjective + and + adjective: “Det lyder + beskrivelse + og + beskrivelse.” Hele ytringen betyder derfor: “Det lyder rart og nemt.”

3. Let's choose a short movie.

   Lad os vælge en kort film.

   Let's choose

   Lad os vælge

   short

   kort

   movie

   film

   Uddybende forklaring

   Let's choose er en fast, genbrugelig måde at foreslå en fælles handling på. Let's er sammentrækningen af let us; her fungerer den ikke som en bogstavelig anmodning om tilladelse, men som et forslag svarende til “lad os …”. Choose er verbets grundform. I nutid hedder det fx choose, mens datidsformen er chose og perfektumformen er chosen: “We choose a film”; “We chose a film yesterday.” Short beskriver her filmens længde og betyder, at filmen ikke er lang. Det er et adjektiv, og sammenligningen er short – shorter – shortest: “This movie is shorter.” = “Denne film er kortere.” Det modsatte adjektiv er long. Movie er et tælleligt navneord for en film. I ental står det her med den ubestemte artikel a: a movie. Artiklen markerer, at navneordet er ubestemt og står i ental; den skal ikke alene forklares som talordet “én”. I flertal bliver movie til movies: “We chose two movies.” = “Vi valgte to film.” Samlet består ytringen af forslaget Let's choose + den beskrivende del a short + navneordet movie. Betydningen er derfor: “Lad os vælge en kort film.” Ytringen foreslår, at taleren og mindst én anden person sammen vælger en film, som beskrives som kort.

4. Then we can finish before it gets late.

   Så kan vi blive færdige, før det bliver sent.

   Then

   så

   we can

   vi kan

   finish

   blive færdige

   before it gets late

   før det bliver sent

   Uddybende forklaring

   Then betyder her “så” og knytter resultatet til det, der netop er foreslået eller aftalt. Det kan også betyde “derefter” om rækkefølge; den betydning er ikke den relevante her. Eksempel: Then we can start. — “Så kan vi begynde.” we can består af pronomenet we (“vi”) og modalverbet can (“kan”). Can står foran grundformen af det følgende verbum: we can finish, ikke we can finishes eller we can to finish. Can ændres ikke efter person: I can, she can, they can. Her udtrykker det mulighed eller en praktisk mulighed, ikke nødvendigvis evne. Eksempel: We can leave now. — “Vi kan gå nu.” finish betyder her “blive færdige” i betydningen afslutte det, man er i gang med. Efter can står det i grundform. Som selvstændigt verbum kan det også tage et objekt: We can finish the movie. — “Vi kan se filmen færdig.” before it gets late er en tidsledsætning: before betyder “før”, og hele led­sætningen angiver, hvornår afslutningen skal ske. It er det formelle subjekt i udtrykket om, at tiden bliver sen; den konkrete reference er ikke en person eller en bestemt genstand. Gets er nutidsformen af get efter it; get ændres til gets i tredje person ental. I gets late betyder get “blive” og beskriver en overgang til en senere tilstand. Eksempel: We should go before it gets dark. — “Vi bør gå, før det bliver mørkt.” Samlet betyder Then we can finish before it gets late.: “Så kan vi blive færdige, før det bliver sent.” Først markeres resultatet med Then, derefter muligheden med we can, så handlingen finish, og til sidst tidsgrænsen before it gets late. Konstruktionen kan genbruges som Then we can [grundform] before [noget sker].

5. I can bring some fruit.

   Jeg kan tage noget frugt med.

   I can

   jeg kan

   bring

   tage med

   some

   noget

   fruit

   frugt

   Uddybende forklaring

   I can består af pronomenet I og modalverbet can. I er første person ental, altså den talende. Can står foran et andet verbum og udtrykker her, at den talende har mulighed for eller er i stand til at udføre handlingen. Efter can står verbet i grundform: I can bring, ikke en bøjet form som *brings* eller *brought*. Eksempel: I can help. = »Jeg kan hjælpe.« bring betyder her at tage eller have noget med til et sted eller en situation. Grundformen er bring; almindelige former er brings i tredje person ental i nutid, brought i datid og brought som perfektum participium. Eksempel: She brings fruit. = »Hun tager frugt med.« Her gør can grundformen nødvendig, så can bring betyder »kan tage med«. some angiver en ubestemt mængde. Det bruges ofte foran ikke-tællelige navneord eller foran flertal, når mængden ikke præciseres: some fruit betyder »noget frugt« eller »lidt frugt«. Det er ikke en bestemt numerisk optælling. I et andet eksempel kan some apples betyde »nogle æbler«. fruit er et navneord for frugt. I denne sætning bruges det som et ikke-tælleligt stof- eller samleord, så some fruit ikke angiver antallet af frugter. Når man mener enkelte stykker eller arter, kan engelsk også bruge flertalsformen fruits i relevante sammenhænge, men den form er ikke den, der står her. Eksempel: We bought some fruit. = »Vi købte noget frugt.« Samlet følger sætningen mønsteret subjekt + can + grundform + some + navneord: I can bring some fruit. Den talende siger, at vedkommende kan tage en ubestemt mængde frugt med. Den danske oversættelse »Jeg kan tage noget frugt med« gengiver både modalverbet, handlingen og den ubestemte mængde.

6. A light snack would be nice.

   Det ville være rart med en let snack.

   light

   let

   snack

   snack; lille mellemmåltid

   would be nice

   ville være rart

   Uddybende forklaring

   light betyder her, at snacken ikke er tung eller omfattende. Ordet er et adjektiv og står foran substantivet, som det beskriver. Det kan også bruges i andre sammenhænge, fx “a light meal” = “et let måltid”. Det modsatte kan være heavy, fx “a heavy meal” = “et tungt måltid”. snack er et substantiv for en lille portion mad mellem hovedmåltider. Flertalsformen er snacks. Eksempel: “I had a snack.” = “Jeg fik en snack.” would be nice betyder her “ville være rart” og udtrykker et venligt, ikke-krævende ønske eller forslag. would bruges her til at fremstille ønsket mere forsigtigt end en direkte formulering. Sammenlign “A light snack is nice.” = “En let snack er rar” med “A light snack would be nice.” = “Det ville være rart med en let snack.” Hele sætningen bygges sådan op: a introducerer en uspecificeret snack; light snack betyder “let snack”; og would be nice siger, at dette ville være ønskeligt. Derfor betyder “A light snack would be nice.” samlet: “Det ville være rart med en let snack.”

7. Should I bring tea too?

   Skal jeg også tage te med?

   Should I

   Skal jeg …?

   bring

   tage med

   tea

   te

   too

   også

   Uddybende forklaring

   Should I står først som en høflig ja/nej-formulering af, om taleren bør gøre noget. should er et modalverbum, og efter et modalverbum står hovedverbet i grundform: Should I bring ...? Sammenlign Should I wait? — »Skal jeg vente?« Her er I subjektet, altså taleren selv. bring betyder her at tage noget med til det relevante sted eller til de andre personer. Det er grundformen efter should; man siger ikke Should I brings ...? Eksempel: Should I bring some bread? — »Skal jeg tage noget brød med?« tea er navneordet for te. Det bruges ofte uden artikel, når man taler om te som en ubestemt mængde eller drik: I drink tea. — »Jeg drikker te.« Det er ikke en optælling af bestemte kopper eller poser. too betyder her »også« og står til sidst i spørgsmålet. Det føjer te til noget andet, som allerede er relevant i samtalen. Eksempel: Should I bring coffee too? — »Skal jeg også tage kaffe med?« Samlet bliver mønstret Should I + grundform af verbet + det, man vil tage med + too: »Skal jeg også tage te med?« Spørgsmålet tilbyder eller undersøger, om taleren skal medbringe te ud over det allerede nævnte.

8. Tea would be nice too.

   Det ville også være rart med te.

   Tea

   te

   would be nice

   ville være rart

   too

   også

   Uddybende forklaring

   Tea betyder her te som drik. På engelsk bruges tea ofte som et massenavn, så det kan stå uden artikel, når man taler om te generelt eller en ubestemt mængde: I drink tea. = "Jeg drikker te." Det betyder ikke nødvendigvis én kop eller én bestemt portion. would be nice udtrykker her en venlig, forsigtig vurdering eller et ønske: det ville være rart. would er et modalverb, og i denne brug behøver det ikke at henvise til fortid; det gør udsagnet mindre direkte end Tea is nice ("Te er rart/godt"). be er grundformen efter would, og nice er et beskrivende adjektiv. Et genbrugeligt mønster er X would be nice: A quiet evening would be nice. = "En stille aften ville være rar." too betyder "også" og føjer te til noget, der allerede er relevant i situationen. Det står her efter den øvrige udsagnsdel. Et eksempel er Coffee would be nice too. = "Kaffe ville også være rart." Samlet bliver mønsteret Tea would be nice too: Først nævnes te, derefter vurderes te som noget, der ville være rart, og too tilføjer betydningen "også". Hele udsagnet betyder derfor: "Det ville også være rart med te."