What
“What” spørger her efter information om det, personen læser. I spørgsmålet “What are you reading?” står det først og bruges til at spørge om en ting eller aktivitet.
are
“are” er hjælpeverbet i spørgsmålet “What are you reading?” og bruges sammen med “you” om noget, der foregår nu. Mønstret “What are you ...?” kan bruges til at spørge, hvad en person gør i øjeblikket.
you
“you” henviser til den person, der bliver talt til, i “What are you reading?”. Det bruges her som den person, der udfører handlingen, og står efter “are” i spørgsmålet.
reading
“reading” betyder her at se på og forstå skrevne ord, mens aktiviteten foregår. I “I am reading a short book” bruges mønstret “am reading” til at fortælle, hvad man læser nu.
I
“I” henviser til den talende person i “I am reading a short book.” Det bruges som subjekt, når man fortæller om sin egen handling.
am
“am” er hjælpeverbet, der bruges sammen med “I” i “I am reading a short book.” Mønstret “I am ...” bruges til at beskrive noget, man er i gang med.
a
“a” angiver her én uspecificeret bog i “a short book”. Det står foran et entalsord og bruges i mønstret “a” plus et substantiv.
short
“short” beskriver bogen som ikke lang i “a short book”. Det står foran “book” og kan bruges til at beskrive længden på en ting.
book
“book” er det skrevne værk, som personen læser i “I am reading a short book.” Det bruges her efter beskrivelsen “short” i udtrykket “a short book”.
Do
“Do” er hjælpeverbet i spørgsmålet “Do you like the story?” og gør spørgsmålet muligt. Mønstret “Do you ...?” bruges til at spørge, om en person gør noget eller har en bestemt holdning.
like
“like” udtrykker her, at man synes om eller har en positiv følelse over for historien. I “Do you like the story?” bruges det til at spørge om en persons mening om noget bestemt.
the
“the” viser, at der henvises til en bestemt historie i “the story”. Det står foran “story”, fordi samtalen allerede handler om den historie, der læses.
story
“story” betyder her fortællingen i bogen i spørgsmålet “Do you like the story?”. Udtrykket “the story” bruges, når man taler om en bestemt fortælling.
It
“It” henviser her tilbage til det, der læses, især bogen eller historien, i “It is easy to follow.” Det bruges som subjekt, så man kan beskrive dette uden at gentage substantivet.
is
“is” forbinder subjektet “It” med beskrivelsen “easy to follow” i “It is easy to follow.” Mønstret “It is ...” bruges til at beskrive en ting eller situation.
easy
“easy” betyder her, at historien ikke er vanskelig at forstå og følge. I “It is easy to follow” står det før “to follow” i mønstret “easy to” plus en handling.
to
“to” indleder handlingen “to follow” i “It is easy to follow.” Sammen med “easy” viser det, hvilken handling der ikke er vanskelig.
follow
“follow” bidrager i “It is easy to follow” med betydningen at kunne forstå og holde trit med historien. Mønstret “easy to follow” kan bruges om noget, der er let at forstå, når man følger det.
Where
“Where” spørger her efter et sted i “Where do you usually read?”. Det står først i spørgsmålet og bruges til at spørge, hvor en handling foregår.
usually
“usually” betyder normalt eller det meste af tiden i “Where do you usually read?”. Det står før “read” og kan bruges til at beskrive en vane.
read
“read” beskriver her aktiviteten at se på og forstå skrevne ord i “Where do you usually read?”. I “usually read in a quiet room” bruges det til at fortælle om et normalt sted for læsning.
in
“in” viser, at læsningen foregår inde i et sted i “in a quiet room”. Mønstret “read in” plus et sted bruges til at angive, hvor man læser.
quiet
“quiet” beskriver rummet som et sted med meget lidt eller ingen støj i “a quiet room”. Det står foran “room” og bruges til at beskrive lydniveauet på et sted.
room
“room” er et rum eller en plads inde i hjemmet i “in a quiet room”. Udtrykket “a quiet room” bruges her om det sted, hvor personen normalt læser.
at
“at” indgår i det faste udtryk “at home” og angiver, at personen er hjemme. Mønstret “at home” bruges til at fortælle, at noget foregår i ens hjem.
home
“home” er det sted, hvor personen bor, i “at home”. Sammen med “at” danner det udtrykket “at home”, som angiver, at læsningen foregår hjemme.
That
“That” henviser til den beskrevne måde at læse på i “That sounds calm.” Det bruges som subjekt, når man kommenterer på en situation eller idé, der netop er nævnt.
sounds
“sounds” viser her, at noget virker eller fremstår på en bestemt måde ud fra det, man hører eller får beskrevet. I “That sounds calm” bidrager det til vurderingen af situationen som rolig.
calm
“calm” beskriver situationen som fredelig og afslappet i “That sounds calm.” Udtrykket “sounds calm” bruges til at sige, at noget virker roligt ud fra en beskrivelse.
helps
“helps” betyder her, at læsningen gør det lettere for taleren at nyde sin fritid i “It helps me enjoy my free time.” Mønstret “helps” plus en person og en handling bruges til at beskrive, hvad noget gør lettere.
me
“me” henviser til taleren som den person, der får hjælp, i “It helps me enjoy my free time.” Det står efter “helps” og viser, hvem hjælpen gælder.
enjoy
“enjoy” betyder her at få glæde af eller nyde sin fritid i “It helps me enjoy my free time.” Mønstret “help me enjoy” bruges til at sige, at noget gør det muligt eller lettere for taleren at nyde noget.
my
“my” viser, at fritiden tilhører eller gælder taleren i “my free time”. Det står foran “free time” og angiver, hvem tiden hører til.
free
“free” betyder her, at tiden er til rådighed til egne aktiviteter og ikke er optaget af arbejde eller andre pligter i “free time”. Udtrykket “free time” bruges om den tid, man kan bruge på det, man selv ønsker.
time
“time” betyder her en periode, som taleren kan bruge til aktiviteter, i “my free time”. Sammen med “free” danner det udtrykket “free time”, som er tid til rådighed for personen.