At vælge en enkel aktivitet | Lær engelsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. What activity should we do?

   Hvilken aktivitet skal vi lave?

   What

   hvilken

   activity

   aktivitet

   should

   skal

   we

   vi

   do

   lave

   Uddybende forklaring

   What står foran navneordet activity og spørger, hvilken mulighed eller type der menes. Som selvstændigt spørgeord kan what også stå foran andre navneord: “What book do you want?” = “Hvilken bog vil du have?” Her er what ikke selve aktiviteten, men bestemmer hvilket svar activity skal have. activity betyder her en aktivitet eller noget, man kan foretage sig. Flertal er activities; stavningen ændres også i flertal: “We planned several activities.” = “Vi planlagde flere aktiviteter.” should udtrykker her et forslag eller en overvejelse om, hvad der er passende at gøre. På dansk passer skal til den faste oversættelse, men engelsk should kan også oversættes med “bør” i andre sammenhænge. Som modalverbum ændrer should ikke form efter subjektet, og det efterfølges af verbets grundform: should do, ikke should does. we er første persons flertalspronomen og betyder “vi”, altså taleren sammen med mindst én anden. Det er subjektet for do i denne sætning. Sammenlign I = “jeg” og they = “de”; valget afhænger af, hvem der er inkluderet. do betyder her “gøre” og bruges som det, man foreslår at foretage. Efter should står det i grundform. Den samme grundform ses efter andre modalverber, for eksempel: “We can do it.” = “Vi kan gøre det.” Samlet er mønstret What + navneord + should + subjekt + grundform af verbet? Her spørger taleren, hvilken aktivitet gruppen skal vælge at lave: “Hvilken aktivitet skal vi lave?” Spørgsmålet er åbent og angiver ikke selv, hvilken aktivitet svaret skal være.

2. We could walk outside.

   Vi kunne gå en tur udenfor.

   We could

   vi kunne

   walk

   gå en tur

   outside

   udenfor

   Uddybende forklaring

   We could består af pronomenet we og modalverbet could. We betyder “vi” og bruges som subjekt, når taleren inkluderer sig selv sammen med mindst én anden. Could står i samme form for alle personer og efterfølges af verbets grundform uden to. Her udtrykker could en mulig eller foreslået aktivitet, ikke en sikker beslutning. Eksempel: “We could wait.” — “Vi kunne vente.” walk betyder her at bevæge sig til fods. Efter could bruges grundformen walk; man siger altså could walk, ikke en bøjet nutidsform efter modalverbet. Eksempel: “They could walk home.” — “De kunne gå hjem.” outside er her et stedsadverbium og betyder “udenfor”. Det angiver, hvor gåturen eller bevægelsen foregår. Eksempel: “Let’s eat outside.” — “Lad os spise udenfor.” Samlet bliver We could + walk + outside til “Vi kunne gå en tur udenfor.” Ytringen foreslår gåturen som en mulig aktivitet; could gør den mindre sikker end en direkte erklæring som “We will walk outside.”

3. It may be cold out there.

   Det kan være koldt derude.

   It may

   det kan

   be

   være

   cold

   kold

   out there

   derude

   Uddybende forklaring

   It may Her er it et upersonligt subjekt i en vejrbeskrivelse; det henviser ikke til en bestemt person eller ting. may udtrykker mulighed: noget er muligt, men ikke sikkert. Efter et modalverbum som may står hovedverbet i grundform: may be, ikke may is eller may being. Eksempel: It may rain. – Det kan regne. be be er grundformen af verbet, som her forbinder det upersonlige subjekt med egenskaben cold. I nutid har verbet blandt andet formerne am, are og is, men efter may bruges grundformen be. Eksempel: They may be late. – De kan være forsinkede. cold cold er et tillægsord og beskriver temperaturen: her er det muligt, at der er koldt. Tillægsordet ændrer ikke form efter det upersonlige it i denne engelske konstruktion. Grundformen er cold; den almindelige sammenligning er colder – coldest. Eksempel: The water is cold. – Vandet er koldt. out there out there er et stedudtryk, der betyder derude, altså på et sted uden for den aktuelle placering. Her passer det med kontekstens modsætning mellem at gå udenfor og senere læse indenfor. out alene betyder typisk ude/ud, mens there peger på et sted; sammen fungerer de her som ét naturligt stedudtryk. Eksempel: The children are playing out there. – Børnene leger derude. Samlet betyder It may be cold out there: Det kan være koldt derude. Det upersonlige it åbner en vejrbeskrivelse, may gør udsagnet usikkert eller muligt, be cold angiver temperaturen, og out there angiver stedet.

4. Then we can read inside.

   Så kan vi læse indenfor.

   Then

   så

   we can

   vi kan

   read

   læse

   inside

   indenfor

   Uddybende forklaring

   Then betyder her “så” i betydningen “på det tidspunkt” eller “i den situation”. Det knytter udsagnet til noget, der allerede er nævnt eller forstået. Et genanvendeligt eksempel er: “Finish your work, then we can leave.” = “Gør dit arbejde færdigt, så kan vi gå.” we can består af grundleddet we og modalverbet can. We betyder “vi” og omfatter taleren samt mindst én anden person. Can udtrykker her mulighed eller evne: “vi har mulighed for at”. Efter can står verbet i grundform uden to: can read, ikke can to read. Can ændres ikke efter person: “I can”, “she can”, “we can”. read betyder her “læse”. Formen er grundformen, fordi den står efter modalverbet can. Nutidsformen read skrives også sådan med I, you, we og they, mens tredje person ental normalt har reads: “She reads every day.” = “Hun læser hver dag.” Datidsformen skrives også read, men udtales anderledes; i denne sætning er det ikke datid, fordi can viser mulighed i nutiden eller en fremtidig situation. inside betyder “indenfor” eller “indendørs” og angiver stedet for læsningen. Her fungerer ordet som et adverbium og står efter read: “read inside”. Det kan også stå sammen med et stedangivende navneord, for eksempel: “Read inside the house.” = “Læs indenfor i huset.” Samlet bliver strukturen Then + we can + read + inside: “Så kan vi læse indenfor.” Then viser, hvornår eller under hvilken betingelse muligheden gælder; we can read siger, at taleren og mindst én anden har mulighed for at læse; og inside angiver, at det foregår indenfor.

5. Reading sounds better today.

   Det lyder bedre at læse i dag.

   Reading

   at læse

   sounds

   lyder

   better

   bedre

   today

   i dag

   Uddybende forklaring

   Reading står her først som subjekt og betyder selve aktiviteten “at læse”, ikke en person, der læser. Engelsk kan bruge en -ing-form som subjekt: Reading helps me. = “Det hjælper mig at læse.” Her behandles aktiviteten grammatisk som ental, hvilket forklarer formen sounds. sounds er nutidsformen af sound med tredje person ental: sound → sounds. Her fungerer sound som et forbindelsesverbum og betyder “lyde” eller “virke” ud fra en vurdering, ikke fysisk “give en lyd”. Eksempel: That sounds useful. = “Det lyder nyttigt.” better er komparativformen af adjektivet good: good → better → best. Efter sounds beskriver better, hvordan det at læse vurderes. Komparativen viser, at denne mulighed vurderes mere positivt end en sammenligningsmulighed, som ikke er angivet i selve sætningen. Eksempel: This plan sounds better. = “Denne plan lyder bedre.” today er et tidsadverbium, der placerer vurderingen i dag. Det ændrer ikke verbets form; det tilføjer kun tidspunktet. Eksempel: I feel better today. = “Jeg har det bedre i dag.” Samlet har sætningen mønstret -ing-form som subjekt + sounds + komparativ + tidsudtryk: Reading sounds better today. betyder “Det lyder bedre at læse i dag.” Reading angiver aktiviteten, sounds better er vurderingen, og today angiver, hvornår vurderingen gælder.

6. Let's choose a quiet room.

   Lad os vælge et stille rum.

   Let's

   Lad os

   choose

   vælge

   quiet

   stille

   room

   rum

   Uddybende forklaring

   Let's er den faste forkortelse af let us og bruges her til at foreslå en fælles handling: “Lad os …”. Den efterfølges af verbets grundform, ikke af to: Let's choose. Eksempel: Let's wait. — “Lad os vente.” choose betyder her “vælge”. Det er verbet i grundform efter Let's. Dets almindelige datidsform er chose, og perfektum participium er chosen: choose – chose – chosen. Eksempel: We chose a table. — “Vi valgte et bord.” quiet beskriver room og betyder her “stille”, altså uden meget lyd. Det er et adjektiv; den almindelige komparativ er quieter: a quiet room — “et stille rum”, a quieter room — “et mere stille rum”. Eksempel: This room is quiet. — “Dette rum er stille.” room er substantivet “rum”. Flertalsformen er rooms: one room, two rooms. Her står det efter adjektivet i mønstret a/an + adjective + noun; artiklen a er ikke med i den valgte frase, men indgår i den samlede sætning. Eksempel: The room is small. — “Rummet er lille.” Tilsammen følger sætningen mønstret Let's + grundform + a/an + adjective + noun. Let's choose foreslår, at taleren og mindst én anden person vælger noget sammen. a quiet room angiver det, der skal vælges: et ikke nærmere bestemt rum, som beskrives som stille. Hele betydningen er derfor: “Lad os vælge et stille rum.”

7. I'll bring my book.

   Jeg tager min bog med.

   I'll

   jeg vil / jeg skal

   bring

   tage med; bringe

   my

   min

   book

   bog

   Uddybende forklaring

   I'll er sammentrækningen af I will: I er subjektet, og will bruges her til at udtrykke, hvad taleren vil gøre. I den faste sætning handler det om en fremtidig eller besluttet handling. I nutid ville man sige I bring my book i en anden betydning, for eksempel om en vane. bring betyder her at tage noget med til det relevante sted eller sammen med deltagerne. Grundformen er bring; almindelige former er brings i 3. person ental i nutid, brought i datid og bringing i -ing-formen. Eksempel: I brought my book. — Jeg tog min bog med. my er et possessivt bestemmende ord, der viser, at bogen hører til eller er knyttet til taleren. Formen my ændres ikke efter køn eller tal på engelsk: my book og my books. Før en vokallyd bruges ofte my stadig, for eksempel my idea; formen ændres ikke til en anden variant. book er navneordet for en bog. Formen er ental i den faste sætning; flertal er books. Eksempel: I read two books. — Jeg læser to bøger. Samlet bliver mønstret I'll + verballed + my + navneord: taleren siger, at vedkommende vil tage sin bog med. Derfor svarer hele I'll bring my book. til Jeg tager min bog med.

8. I'll find a spot for us.

   Jeg finder et sted til os.

   I'll

   jeg vil

   find

   finde

   spot

   sted eller plads

   for us

   til os

   Uddybende forklaring

   I'll er sammentrækningen af I will: I er subjektet “jeg”, og will markerer her, at taleren vil udføre handlingen fremover, som en hensigt eller et tilsagn. Den fulde form er I will; I'll er meget almindelig i både tale og uformel skrift. find betyder her “finde” eller “finde et passende sted”. Det står i grundform efter will: I will find. Verbet har de uregelmæssige former find – found – found. Eksempel: I found a good place. = “Jeg fandt et godt sted.” spot er her et substantiv, der betyder “sted” eller “plads”, ofte et sted, man kan bruge eller vælge. Det er ikke verbet spot (“få øje på”) i denne sætning. I a spot er spot et entalstælleligt substantiv med en ubestemt artikel; a skal ikke alene læres som talordet “én”. for us betyder her “til os”. us er objektsformen af pronomenet we: we bruges som subjekt, mens us bruges efter en præposition eller som objekt. Eksempel: She saved a seat for us. = “Hun gemte en plads til os.” Samlet består sætningen af I'll find (“jeg vil finde”), a spot (“et sted/en plads”) og for us (“til os”). Den betyder derfor: “Jeg finder et sted til os.” Us omfatter taleren og mindst én anden person, så taleren vil finde et passende sted til gruppen.