10 minutter gratis hver dag
Fortsæt lydlektionerne i appen
Ordforklaringer vises automatisk i takt med lyden.
Intet login · synkroniserede oversættelser · afspilning med låst skærm
Vælg dit læringssprog, og åbn denne lektion i appen.
Om denne lektion
Med Afgrænsning af lokalhistorisk research kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på engelsk.
Dialog
I'm researching local history and need stronger sources.
ajm risørtjing loukel histeri ænd niid stronggør sorsiz. Jeg undersøger lokalhistorie og har brug for bedre kilder.Let's narrow the topic first so the database search returns useful records.
lets nærou dø tåpik først såu dø dejtabejs søørtj ritørnz juusfel rekørdz. Lad os først afgrænse emnet, så søgningen i databasen giver nyttige poster.I tried broad keywords, and the results were all over the place.
aj traid bråd kiiwørdz ænd dø rizalts wør ål åuvør dø plejs. Jeg prøvede brede søgeord, og resultaterne var spredt i alle retninger.Use the neighborhood name, a date range, and the source type as filters.
juuz dø neibørhud neim, e deit reindj, ænd dø sors taip æz filtørz. Brug navnet på kvarteret, et datointerval og kildetypen som filtre.Could you show me how to access the newspaper archives?
kud ju sjou mi hau tu ækses dø nuuzpeipør arkaivz? Kan du vise mig, hvordan jeg får adgang til avisarkiverne?Some archives open only on the library network.
sam arkaivz åupen ounli ån dø laibreri netwørk. Nogle arkiver kan kun åbnes på bibliotekets netværk.So start from this catalogue page.
såu start fram dis kætelåg peidj. Så begynd på denne katalogside.That explains why they would not load from home.
dæt ekspleinz waj dei wud nåt låud fram håum. Det forklarer, hvorfor de ikke ville indlæses hjemmefra.Use this computer now.
juuz dis kompjuutør nau. Brug denne computer nu.Or sign in with your library card from the archive link.
år sajn in wid jor laibreri kard fram di arkaiv link. Eller log ind med dit lånerkort via arkivlinket.That should save me a lot of time.
dæt sjud seiv mi e låt ov tajm. Det burde spare mig for meget tid.It should also give you sources that are easier to cite.
it sjud ålsou giv ju sorsiz dæt ar iizier tu sajt. Det burde også give dig kilder, som er lettere at citere.Sætningsforklaringer
I'm researching local history and need stronger sources.
Jeg undersøger lokalhistorie og har brug for bedre kilder.
- I'm
- jeg er
- researching
- undersøger
- local
- lokal
- history
- historie
- need
- har brug for
- stronger
- stærkere; bedre
- sources
- kilder
Uddybende forklaring
I'm er sammentrækningen af I am: I er første person ental, og am er nutidsformen af be, der bruges med I. Sammen med researching danner det en igangværende handling. researching kommer fra grundformen research og har endelsen -ing. Konstruktionen I’m researching ... betyder, at undersøgelsen foregår nu eller i den aktuelle periode. Eksempel: She is researching her family history. — Hun undersøger sin familiehistorie. local er et beskrivende tillægsord, der her betyder, at noget hører til det lokale område. Det står foran navneordet history. Det ændrer ikke form efter ental eller flertal på engelsk. history er navneordet “historie”, her i ental. Sammensætningen local history betyder historie om et bestemt lokalt område. Eksempel: Local history can reveal forgotten events. — Lokalhistorie kan afsløre glemte begivenheder. need er grundformen af verbet need, og her er det nutid i første person ental efter det underforståede subjekt I: I need. Det udtrykker et behov. I denne betydning bruger man normalt simpel nutid, ikke den igangværende form I am needing. stronger er komparativformen af tillægsordet strong: strong → stronger → strongest. Her beskriver den sources som mere overbevisende eller pålidelige end de kilder, der ellers er til rådighed; den behøver ikke at betyde fysisk stærkere. Eksempel: This argument needs stronger evidence. — Dette argument har brug for stærkere belæg. sources er flertalsformen af navneordet source, “kilde”. En kilde kan for eksempel være et dokument, en bog eller en registrering, men den konkrete type er ikke angivet her. Entalsformen er a source, og flertalsformen er sources. Samlet består udsagnet af I’m researching local history — “jeg undersøger lokalhistorie” — og I need stronger sources — “jeg har brug for bedre eller stærkere kilder”. and forbinder de to udsagn: Personen undersøger lokalhistorie og angiver samtidig et behov for kilder, der er mere overbevisende eller pålidelige. I denne sammenhæng er den danske oversættelses bedre kilder en naturlig gengivelse af den engelske komparativ stronger sources.
Let's narrow the topic first so the database search returns useful records.
Lad os først afgrænse emnet, så søgningen i databasen giver nyttige poster.
- Let's
- Lad os
- narrow
- afgrænse
- topic
- emne
- first
- først
- database
- database
- search
- søgning
- returns
- giver tilbage
- useful
- nyttige
- records
- poster
Uddybende forklaring
Let's er en sammentrækning af let us og bruges her til at foreslå en fælles handling: “lad os …”. Det er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal personer. narrow er verbet “afgrænse” eller “indsnævre”. Efter Let's står verbet i grundform: Let's narrow ...; sammenlign We narrow ... og datid We narrowed .... Her betyder det at gøre emnet mere specifikt, ikke fysisk at gøre noget smallere. topic betyder “emne”. Flertal er topics. I the topic viser the, at der menes et bestemt emne, men sætningen siger ikke alene, hvilket emne det er; den tidligere kontekst om lokalhistorisk forskning gør emnet relevant. first er et tidsadverbium, der betyder “først” og markerer, at afgrænsningen skal ske før det næste trin. Det kan også stå til sidst: Let's narrow the topic first. the database betegner en bestemt database. database er et substantiv; flertal er databases. Som første led i database search beskriver det, hvilken slags søgning der er tale om. search er her et substantiv, fordi det står i the ... search: “søgningen”. Det samme ord kan være et verbum: I search the database = “Jeg søger i databasen”. Her er database search en kompakt sammensætning, hvor database fungerer som bestemmende led. returns betyder her “giver tilbage” eller “returnerer”. Grundformen er return; returns har endelsen -s, fordi subjektet er ental: the database search returns .... Med flertal hedder det the searches return ..., og i datid hedder det returned. useful er et adjektiv, “nyttig”. Det beskriver records, ikke search: useful records = “nyttige poster”. Det modsatte er ofte useless i den konkrete betydning “ubrugelig”. records betyder her lagrede poster eller registreringer i en database. Ental er record, flertal records. Flertallet passer til verbet returns gennem hele subjektet the database search, ikke til records: det er søgningen, der returnerer posterne. so forbinder den foreslåede handling med dens tilsigtede resultat: “så”. I so the database search returns useful records er the database search subjektet, og returns useful records fortæller, hvad søgningen skal give. Samlet betyder Let's narrow the topic first “Lad os først afgrænse emnet”. Derefter angiver so ... formålet eller det ønskede resultat: afgrænsningen skal gøre, at databasesøgningen giver nyttige poster. Hele ytringen er derfor: “Lad os først afgrænse emnet, så søgningen i databasen giver nyttige poster.”
I tried broad keywords, and the results were all over the place.
Jeg prøvede brede søgeord, og resultaterne var spredt i alle retninger.
- tried
- prøvede
- broad
- bred(e)
- keywords
- søgeord
- results
- resultater
- all over the place
- spredt i alle retninger
Uddybende forklaring
tried betyder her, at taleren gjorde et forsøg på noget. Det er datidsformen af try; nutidsformen er try, og efter try kan man bruge et navneord eller en aktivitet: I tried a different search = »Jeg prøvede en anden søgning.« Formen tried viser, at forsøget ligger i fortiden. broad beskriver her søgeordene som brede eller lidt uspecifikke. Det er grundformen af adjektivet; sammenligningen er broader og broadest: This search is broader = »Denne søgning er bredere.« Her er det broad, ikke keywords, der bærer beskrivelsen. keywords er flertal af keyword, altså ord eller korte udtryk, man bruger som søgetermer. I denne sammenhæng står broad keywords i kontrast til mere afgrænsede søgekriterier. Flertalsformen keywords viser, at der er tale om mere end ét søgeord. Use specific keywords = »Brug specifikke søgeord.« results er flertal af result, altså de fund eller poster, som søgningen giver. The result was useful = »Resultatet var nyttigt«, mens The results were useful = »Resultaterne var nyttige.« I den faste sætning er results subjektet i den følgende beskrivelse. all over the place er et idiomatisk udtryk. Her betyder det, at resultaterne var spredte og ikke samlet på en tydelig måde; det skal ikke forstås som en bogstavelig placering overalt. Udtrykket kan også bruges om noget, der er uordnet, men betydningen skal bestemmes af sammenhængen: The notes were all over the place = »Noterne var meget uordnede.« Hele sætningen bygges sådan: I tried broad keywords betyder »Jeg prøvede brede søgeord«. Kommaet og and forbinder dette med den anden helsætning, the results were all over the place: »resultaterne var spredt i alle retninger«. Were er datidsformen af be for flertals-subjektet the results. Samlet beskriver udsagnet et tidligere forsøg med brede søgetermer, hvorefter resultaterne viste sig at være spredte og uordnede.
Use the neighborhood name, a date range, and the source type as filters.
Brug navnet på kvarteret, et datointerval og kildetypen som filtre.
- Use
- brug
- neighborhood
- kvarter
- name
- navn
- date
- dato
- range
- interval
- source
- kilde
- type
- type
- filters
- filtre
Uddybende forklaring
Use er imperativ af use og giver en direkte instruktion: brug noget til et bestemt formål. Formen er den samme som grundformen; subjektet you står normalt ikke udtrykt i imperativ. Eksempel: Use this form. = Brug denne formular. neighborhood betyder et kvarter eller lokalområde. Her står det foran name som en bestemmende navneordsforbindelse: neighborhood name betyder navnet på et kvarter. Et almindeligt alternativ er name of the neighborhood, men den korte sammensætning er meget naturlig på engelsk. name betyder navn. I the neighborhood name er det selve navnet, der skal bruges som filter; the viser, at der henvises til den relevante, identificerede type navn i situationen. name kan også være et verbum, men her er det et navneord. date betyder dato. I date range beskriver det, hvilken slags interval der menes: et interval af datoer eller tid. date står her attributivt foran range og ændrer ikke form. range betyder interval eller spænd. a date range er et datointerval. Det ubestemte kendeord a angiver, at der er tale om et datointerval, uden i sig selv at fastslå en bestemt numerisk mængde. source betyder kilde. I source type fungerer det som bestemmende led foran type: der er tale om den type, som en kilde tilhører. source kan i andre sammenhænge også være et verbum, men her er det et navneord. type betyder type eller kategori. the source type er kildetypen, altså den relevante kategori for kilden. the gør denne type bestemt i den aktuelle instruktion. filters er flertal af filter og betyder filtre. Et filter er her et kriterium, der begrænser eller udvælger resultater. Flertalsformen passer til de tre nævnte filtreringskriterier: navnet på kvarteret, et datointerval og kildetypen. Eksempel: Select two filters. = Vælg to filtre. Samlet består instruktionen af imperativen Use og tre objekter, der skal anvendes som filtre: the neighborhood name, a date range og the source type. as filters angiver deres funktion; meningen er derfor: Brug navnet på kvarteret, et datointerval og kildetypen som filtre. Opregningen forbindes med and, og kommaerne adskiller de tre kriterier.
Could you show me how to access the newspaper archives?
Kan du vise mig, hvordan jeg får adgang til avisarkiverne?
- Could you
- kunne du …?
- show
- vise
- me
- mig
- how to
- hvordan man …
- access
- få adgang til
- newspaper
- avis
- archives
- arkiver
Uddybende forklaring
Could you indleder en høflig anmodning. Could er datidsformen af can, men her angiver den ikke fortid; den gør spørgsmålet mere høfligt og mindre direkte. Efter could står verbet i grundform: Could you show ...? Sammenlign: Can you show me ...? er også korrekt, men mere direkte. show betyder her “vise” og står i grundform, fordi det følger modalverbet could. Grundformen bruges også efter andre modalverber, for eksempel: Could you help me? — “Kunne du hjælpe mig?” me er objektsformen af pronomenet I. Den viser, hvem der skal modtage visningen: taleren. Sammenlign I can help you med Can you help me? — I er subjektform, mens me er objektsform. how to access er en konstruktion for “hvordan man får adgang til”. How spørger til måden, og to access er en infinitiv med to. I den faste sætning er access et verbum, ikke et substantiv: det beskriver handlingen at få adgang til noget. Et genanvendeligt mønster er show me how to + grundform, for eksempel: Show me how to save the file. — “Vis mig, hvordan man gemmer filen.” newspaper fungerer som et navneord, der præciserer typen af arkiver: det er arkiver for aviser. På engelsk står et sådant navneord ofte foran hovednavneordet, og newspaper står her i entalsform, selv om det beskriver en type materiale. Et lignende eksempel er school library — “skolebibliotek”. archives er hovednavneordet og betyder “arkiver”. Endelsen -s markerer flertal i denne form; ental er archive. Sammen med newspaper bliver newspaper archives til “avisarkiverne”. Artiklen the gør gruppen bestemt, altså de relevante avisarkiver i situationen, uden at sætningen angiver præcis hvilke arkiver. Hele sætningen kan samles sådan: Could you show me er den høflige anmodning, og how to access the newspaper archives angiver, hvad visningen skal handle om. Den samlede betydning er: “Kan du vise mig, hvordan jeg får adgang til avisarkiverne?” Konstruktionen kan genbruges til at bede nogen vise en fremgangsmåde: Could you show me how to use this search? — “Kan du vise mig, hvordan jeg bruger denne søgning?”
Some archives open only on the library network.
Nogle arkiver kan kun åbnes på bibliotekets netværk.
- Some
- nogle
- archives
- arkiver
- open
- åbne
- only
- kun
- library
- bibliotek
- network
- netværk
Uddybende forklaring
Some står foran et tælleligt navneord i flertal og betyder her "nogle" eller "visse": en del af arkiverne, uden at antallet angives. Det er ikke det samme som all (alle). Eksempel: Some files are missing. — "Nogle filer mangler." archives er flertalsformen af archive og betyder "arkiver". Flertalsformen passer med Some. I denne sætning handler ordet om arkiver som samlinger eller adgang til sådanne samlinger, ikke nødvendigvis om fysiske arkivbygninger. Eksempel: The archive is large. — "Arkivet er stort." open er verbet i grundform og betyder her, at arkiverne er tilgængelige eller kan åbnes. Fordi subjektet archives er flertal, har verbet formen open; med ental ville man sige The archive opens .... Her er open ikke den transitive betydning "åbne noget", hvor en person åbner arkivet. Eksempel: The files open quickly. — "Filerne åbner hurtigt." only begrænser betingelsen for adgangen: arkiverne kan åbnes på bibliotekets netværk, og denne adgang gælder kun dér. Placeringen lige før on the library network gør det klart, at det er netværksbetingelsen, der begrænses. Eksempel: The page works only on this network. — "Siden virker kun på dette netværk." library betyder "bibliotek". Sammen med det følgende navneord danner det en navneordskombination: library network betyder "bibliotekets netværk" eller "biblioteksnetværket". Engelsk bruger her ikke nødvendigvis en apostrof; the library's network er også en mulig måde at udtrykke ejerskabsforholdet på. Eksempel: library card betyder "bibliotekskort". network betyder "netværk". I the library network er network det centrale navneord, mens library beskriver, hvilket netværk der menes. the gør netværket bestemt i denne sammenhæng. Eksempel: Connect to the network. — "Opret forbindelse til netværket." Sætningen samles sådan: Some archives betyder "nogle arkiver", open siger, at de er tilgængelige, only begrænser adgangen, og on the library network angiver, hvor adgangen fungerer. Den samlede betydning er derfor: "Nogle arkiver kan kun åbnes på bibliotekets netværk."
So start from this catalogue page.
Så begynd på denne katalogside.
- So
- så
- start from
- begynde fra
- this
- denne
- catalogue
- katalog
- page
- side
Uddybende forklaring
So betyder her “så” eller “altså” og fungerer som et forbindelsesord, der fører videre til en opfordring eller næste handling. Det er ikke selve handlingen. Eksempel: So, open the file. = “Så åbn filen.” start from betyder her at begynde med et bestemt udgangspunkt. start er grundformen; starts bruges med he/she/it i nutid, og started er både datidsformen og præteritum participium. Med et sted eller en kilde kan mønstret være start from + udgangspunkt: We started from the first page. = “Vi begyndte på den første side.” Her er from en del af den nyttige konstruktion og viser, hvad man tager udgangspunkt i. this betyder “denne” og peger på noget ental, som taleren præsenterer som nært eller aktuelt. Det står foran navneordet eller navneordsforbindelsen: this page = “denne side”. I flertal bruges these: these pages = “disse sider”. catalogue betyder “katalog”. I britisk engelsk er stavemåden catalogue; den amerikanske variant er catalog. Som navneord kan det betegne en ordnet oversigt eller samling af oplysninger. Eksempel: The catalogue lists the books. = “Kataloget opfører bøgerne.” page betyder “side”, altså en enkelt side i et dokument, en bog eller på et websted. Det er et navneord; flertalsformen er pages. Eksempel: This page has the opening hours. = “Denne side har åbningstiderne.” Samlet består ytringen af forbindelsesordet So, opfordringen start from og udgangspunktet this catalogue page. Den betyder derfor: “Så begynd på denne katalogside.” Den siger, at katalogsiden skal være det sted eller materiale, man begynder med.
That explains why they would not load from home.
Det forklarer, hvorfor de ikke ville indlæses hjemmefra.
- That
- det
- explains
- forklarer
- why
- hvorfor
- they
- de
- would not
- ville ikke
- load
- indlæses
- from home
- hjemmefra
Uddybende forklaring
That betyder her “det” og peger på noget, der allerede er kendt fra situationen; selve ordet angiver ikke alene præcist, hvad referencen er. Som demonstrativt pronomen står det her som subjekt. Til sammenligning bruges this typisk om noget, der præsenteres som nærmere eller aktuelt. explains er nutidsformen af explain med et subjekt i tredje person ental. Endelsen -s viser denne form: I explain, men That explains. Eksempel: This explains the problem. — “Det forklarer problemet.” why indleder et spørgsmål om årsag og indleder her en indlejret årsagsledsætning. Mønstret er explain why + sætning: She explains why they left. — “Hun forklarer, hvorfor de gik.” they er et pronomen i flertal. Det henviser her til de personer eller ting, som den faste oversættelse gengiver med “de”; materialet identificerer ikke mere præcist, hvem eller hvad det er. Formen they bruges både som subjekt for personer og i mange sammenhænge for flere ting. would not består af modalverbet would og nægtelsen not. Sammen udtrykker det her, at noget ikke ville ske, set i den relevante situation eller forventning. Efter would står verbet i grundform, så man får would load, ikke en bøjet form. Eksempel: They would not wait. — “De ville ikke vente.” load står efter would i grundform. Her er betydningen, at de omtalte ting ikke ville blive indlæst; den danske oversættelse viser denne tilsigtede indlæsning. load kan også bruges om at lægge eller indlæse data, men den konkrete betydning bestemmes af sammenhængen. Eksempel: The files will load quickly. — “Filerne indlæses hurtigt.” from home angiver udgangspunktet eller stedet, der forbindes med handlingen, og betyder her “hjemmefra”. from fokuserer på oprindelse eller startpunkt, mens at home betyder “hjemme” og ikke nødvendigvis “hjemmefra”. Eksempel: I work from home. — “Jeg arbejder hjemmefra.” Sætningen samles sådan: That er det, der forklarer noget; explains why indleder forklaringen; og den indlejrede sætning siger, at they ikke ville load from home. Den samlede betydning er derfor: “Det forklarer, hvorfor de ikke ville indlæses hjemmefra.”
Use this computer now.
Brug denne computer nu.
- Use
- brug
- this
- denne
- computer
- computer
- now
- nu
Uddybende forklaring
Use står her i imperativ, altså en direkte opfordring eller instruktion. Imperativen bruger grundformen use, og det underforståede subjekt er you; den ændrer ikke form efter ental eller flertal. Sammenlign med nutidsformen: You use this computer. — »Du bruger denne computer.« Eksempel: Use the link. — »Brug linket.« this er et demonstrativt bestemmende ord, der peger på én bestemt genstand tæt på eller aktuelt udpeget. Formen this bruges med ental; flertalsformen er these, som i these computers — »disse computere«. Her bestemmer this det efterfølgende navneord og betyder »denne«. computer er et tælleligt navneord i ental. Efter this behøver engelsk ikke en ekstra artikel: this computer. Flertallet er computers, for eksempel two computers — »to computere«. now er et tidsadverbium og angiver tidspunktet »nu«. Det gør instruktionen tidsmæssigt aktuel. Eksempel: Start now. — »Start nu.« Samlet bliver mønstret Use + this + entalsnavneord + now: en instruktion om, at den tiltalte skal bruge den aktuelt udpegede computer på dette tidspunkt. Derfor betyder hele ytringen »Brug denne computer nu.«
Or sign in with your library card from the archive link.
Eller log ind med dit lånerkort via arkivlinket.
- Or
- eller
- sign in
- logge ind
- library card
- lånerkort
- archive link
- arkivlink
Uddybende forklaring
Or står først og forbinder dette forslag med et tidligere alternativ. Det betyder her “eller”. I begyndelsen af en sætning kan or introducere en anden mulighed: Or use the mobile app. = “Eller brug mobilappen.” sign in er et fast udsagnsord med betydningen at logge ind på en konto eller tjeneste. Det er her en imperativ, altså en direkte opfordring: Sign in with your email. = “Log ind med din e-mail.” Sign in beskriver selve handlingen; sign up betyder derimod normalt at oprette en konto. library card er et navneordsudtryk for et kort, der bruges til bibliotekets tjenester. Card betyder “kort” og kan kombineres med andre ord, for eksempel credit card = “kreditkort”. I denne sætning står your foran udtrykket og viser, at kortet tilhører eller er knyttet til den person, der tiltales: your library card = “dit lånerkort”. from the archive link angiver, hvilket link der skal bruges som udgangspunkt for loginhandlingen. Archive betyder “arkiv”, og link betyder et digitalt link; sammen betegner de et link til arkivet. Artiklen the viser, at der menes et bestemt arkivlink, som er identificerbart i situationen. Her gengives from naturligt som “via”, fordi betydningen er, at man logger ind gennem dette link. Open the page from the archive link. = “Åbn siden via arkivlinket.” Samlet består opfordringen af alternativmarkøren Or, imperativen sign in, måden with your library card og adgangspunktet from the archive link. Den samlede betydning er derfor: “Eller log ind med dit lånerkort via arkivlinket.”
That should save me a lot of time.
Det burde spare mig for meget tid.
- That
- det
- should
- burde
- save
- spare
- me
- mig
- a lot of
- meget
- time
- tid
Uddybende forklaring
That fungerer her som et demonstrativt pronomen i subjektposition. Det peger på noget, der allerede er identificerbart i situationen eller samtalen, men den faste sætning fastslår ikke mere præcist, hvad det er. Som pronomen står that alene; foran et substantiv kunne man i stedet bruge that som bestemmende ord, for eksempel that method = »den metode«. should udtrykker her en forventning eller sandsynlig konsekvens: »burde«. Det er et modalverbum og står derfor foran verbets grundform, her save, uden to. Det betyder ikke nødvendigvis en ordre. Eksempel: This should work. = »Det burde virke.« save betyder her at spare nogen for noget, især tid eller besvær. Grundformen bruges efter should; andre former er saves i nutid med he/she/it, saved i datid og perfektum, og saving i igangværende former. Mønstret save someone time kan genbruges: The shortcut saves her time. = »Genvejen sparer hende tid.« me er objektsformen af førstepersonspronomenet: den person, der taler, er den, som bliver sparet for tiden. Formen står efter verbet, fordi den er objekt. Sammenlign I save time = »Jeg sparer tid« med It saves me time = »Det sparer mig tid«. a lot of angiver en stor mængde. I denne sætning gælder det time, som normalt behandles som et utælleligt substantiv på engelsk. A lot of kan også stå foran tællelige substantiver i flertal: a lot of books = »mange bøger«. Det er ikke selve artiklen a, der angiver et bestemt antal her; hele udtrykket angiver mængden. time er substantivet »tid«. I betydningen tid som en mængde bruges det ofte uden flertalsendelse, som i a lot of time. I andre betydninger kan times bruges, for eksempel three times = »tre gange«; det er en anden anvendelse end mængden i den faste sætning. Samlet består sætningen af subjektet That, modalverbet should, verbet save, objektet me og mængdeudtrykket a lot of time: noget identificerbart forventes altså at spare taleren for meget tid. Den naturlige samlede betydning er: »Det burde spare mig for meget tid.«
It should also give you sources that are easier to cite.
Det burde også give dig kilder, som er lettere at citere.
- It
- det
- should
- burde
- also
- også
- give
- give
- you
- dig
- sources
- kilder
- that
- som
- are
- er
- easier
- lettere
- cite
- citere
Uddybende forklaring
It er et engelsk personligt pronomen i ental, og her står det som subjekt. Den konkrete reference er ikke entydigt fastlagt af sætningen alene. Det kan bruges om en ting, en situation eller noget, der allerede er nævnt. Eksempel: It works. – "Det virker." should er et modalverbum, som her udtrykker en forventning eller sandsynlighed: "burde". Efter should står verbet i grundform: should give, ikke should gives. I den foregående sætning bruges samme mønster i should save. Should kan også bruges om råd, men den betydning er ikke den relevante her. also betyder "også" og tilføjer dette udsagn til noget andet. Placeringen før hovedverbet er almindelig: It should also give .... give er verbet i grundform efter modalverbet should. Det betyder her at levere eller stille noget til rådighed. Et nyttigt mønster er give someone something: They give me information. – "De giver mig oplysninger." I denne sætning er modtageren you, og det, der gives, er sources. you er pronomenet for den person eller de personer, som noget gives til. Formen you bruges både som subjekt og objekt og skelner ikke mellem ental og flertal: You help me og I help you. sources er flertal af substantivet source, "kilde". Flertalsformen dannes normalt med -s: one source, several sources. Her er kilderne det, der gives til modtageren. that indleder her en relativsætning, som beskriver sources. Det fungerer som subjekt i den relative sætning: sources that are easier to cite = "kilder, som er lettere at citere". For ting bruges that ofte i denne funktion; i mange sammenhænge kan which også bruges. are er nutidsformen af be til flertal og står her sammen med det flertallige sources, som that henviser til. Formen er derfor sources are, mens ental ville have is: The source is useful – "Kilden er nyttig." easier er komparativformen af adjektivet easy: easy – easier – easiest, "let – lettere – lettest". Den beskriver kilderne som lettere at citere end noget sammenligningsgrundlag, der forstås ud fra sammenhængen; grundlaget nævnes ikke direkte her. Easier er en form af adjektivet easy, ikke af substantivet sources. cite betyder "citere" eller at angive en kilde som belæg. Her står det i grundform efter to: to cite. Det er den handling, som det er lettere at udføre med disse kilder. Eksempel: Please cite the source. – "Citér venligst kilden." Samlet er strukturen: It should also give you sources + that are easier to cite. Modalverbet should gør give til en forventning, also tilføjer udsagnet, og mønsteret give you sources angiver modtager og det, der gives. Den efterfølgende relative sætning beskriver kilderne: De er lettere at citere. Hele sætningen betyder derfor: "Det burde også give dig kilder, som er lettere at citere."
Grammatikpunkter
comparative adjectives: easier
Filters make the search easier.
filtørz meik dø søørtj iizier.Filtre gør søgningen lettere.
Komparativ viser en højere grad: easy bliver til easier. Adjektivet står efter make.
all over the place
The sources are all over the place.
dø sorsiz ar ål åuvør dø plejs.Kilderne er spredt i alle retninger.
Fast udtryk for noget, der er spredt eller findes mange forskellige steder.
Engelsk Ordforråd
Quiz
Omorganiser
Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.
Så begynd på denne katalogside.
Vis Svar
So start from this catalogue page.Brug denne computer nu.
Vis Svar
Use this computer now.Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
database
Vis Svar
databaseafgrænse
Vis Svar
narrowgiver eller returnerer
Vis Svar
returnsbedre eller stærkere