At beskrive symptomer objektivt | Lær engelsk på dansk

English lesson set in a contemporary everyday setting in the United States: At a clinic reception, one adult describes mild discomfort, when it happens, and how it affects concentration at work..

DA → EN / Niveau: B2

Om denne lektion

Med At beskrive symptomer objektivt kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på engelsk.

Dialog

A

The discomfort is mild, but it has lasted longer than usual.

dhe diskamført iz majld, bøt it hæz læstid långgør dhen juusjuøl. Ubehaget er mildt, men det har varet længere end normalt.
B

Does it change with activity, rest, or meals?

Daz it tjeindj with æktiviti, rest, år miilz? Ændrer det sig ved aktivitet, hvile eller måltider?
A

I notice it more when I sit for a long time.

Aj noutis it mor wen aj sit før e lång tajm. Jeg lægger mere mærke til det, når jeg sidder i lang tid.
B

That pattern is worth mentioning, and the clinician can assess it properly.

Dhat pætørn iz wørth mensjən-ing, ænd dhe klinisjen kæn eses it properli. Det mønster er værd at nævne, og den sundhedsfaglige kan vurdere det ordentligt.
A

I am trying to describe it without making it sound worse or less serious than it is.

Aj æm trajing tu diskrajb it withaut mejking it saund wørs år les siriøs dhæn it iz. Jeg prøver at beskrive det uden at få det til at lyde værre eller mindre alvorligt, end det er.
B

Focus on how often it happens and how it affects you.

Fåkus on ofən it hæpənz ænd hau it efekts ju. Fokuser på, hvor ofte det sker, og hvordan det påvirker dig.
A

I can explain that it makes it harder to concentrate at work.

Aj kæn iksplejn dhæt it mejks it hardør tu konsentrejt æt wørk. Jeg kan forklare, at det gør det sværere for mig at koncentrere mig på arbejdet.
B

Include that detail, since daily impact often guides follow-up.

Inkluud dhæt diitejl, sins dejli impækt ofən gajdz fålou-ap. Tag den detalje med, eftersom den daglige påvirkning ofte er med til at styre den videre opfølgning.

Ord for ord

The “The” markerer, at der er tale om et bestemt ubehag i “The discomfort”, og samme bestemte reference bruges i “the clinician”. Det står foran et navneord, når den konkrete person eller ting er kendt i situationen. I en samtale på en klinik bruges det til at pege på det allerede omtalte eller relevante.
discomfort “discomfort” betyder ubehag og betegner her den milde gene, som personen beskriver. Det bruges som navneord i “The discomfort”. Ordet kan bruges, når man vil beskrive en gene uden at give den en bestemt diagnose, for eksempel ved en klinikreception.
is “is” betyder “er” og forbinder “The discomfort” med beskrivelsen “mild”. Det er formen, der bruges sammen med det bestemte emne her. Den bruges i en objektiv beskrivelse af en persons aktuelle tilstand.
mild “mild” betyder mild eller svag og beskriver graden af ubehaget i “The discomfort is mild”. Ordet står efter “is” som en beskrivelse af ubehaget. Det er nyttigt, når man vil angive styrke uden at overdrive symptomet.
but “but” betyder “men” og markerer en modsætning mellem, at ubehaget er mildt, og at det har varet længere end normalt. Det forbinder de to dele i “The discomfort is mild, but it has lasted longer than usual”. I en klinisk samtale bruges det til at tilføje en vigtig begrænsning eller modvægt.
it “it” henviser her til det tidligere nævnte ubehag i “it has lasted longer than usual”. Det gør det muligt at fortsætte beskrivelsen uden at gentage “the discomfort”. I samtalen bruges det til at holde fokus på det samme symptom.
has “has” indgår i “it has lasted longer than usual” og hjælper med at beskrive, at varigheden rækker frem til nu. Her bruges formen sammen med “it”. Konstruktionen er nyttig, når man fortæller, hvor længe noget har fortsat.
lasted “lasted” betyder “varet” i “has lasted longer than usual” og beskriver varigheden af ubehaget. Det står sammen med “has” i denne beskrivelse. I en klinisk samtale kan det bruges til at angive, at en gene fortsætter over en periode.
longer “longer” betyder “længere” og viser, at ubehaget har varet i længere tid end det sædvanlige i “longer than usual”. Det bruges sammen med “than” til en sammenligning. Det er nyttigt, når man vil beskrive en ændret varighed uden at angive et præcist antal dage.
than “than” betyder “end” og indleder sammenligningen i “longer than usual”. Det forbinder den længere varighed med det, der normalt sker. I samtalen bruges det til at sammenligne det aktuelle forløb med personens sædvanlige situation.
usual “usual” betyder “sædvanligt” eller “normalt” og henviser i “longer than usual” til det normale tidsforløb. Det bruges her som den anden del af en sammenligning. Ordet er nyttigt, når man beskriver noget, der afviger fra ens normale mønster.
Does “Does” bruges til at danne spørgsmålet “Does it change with activity, rest, or meals?”. Det står først i spørgsmålet, mens “it” er det, der spørges til. I en klinisk samtale bruges det til at undersøge, om et symptom varierer under bestemte forhold.
change “change” betyder “ændre sig” i “Does it change with activity, rest, or meals?”. Det beskriver, om ubehaget bliver anderledes under forskellige forhold. Efter “Does” står formen “change” i denne spørgekonstruktion. Den kan bruges til at spørge om variation i et symptom eller en situation.
with “with” betyder her “ved” og forbinder ændringen med “activity, rest, or meals” i spørgsmålet. Det viser, hvilke forhold man undersøger sammenhængen med. I kliniske spørgsmål bruges det til at spørge, om noget ændrer sig under en bestemt aktivitet eller situation.
activity “activity” betyder “aktivitet” og er ét af de forhold, som ubehaget muligvis ændrer sig med. Det står i rækken “activity, rest, or meals”. Ordet kan bruges, når man beskriver, hvordan en gene hænger sammen med fysisk eller anden aktivitet.
rest “rest” betyder “hvile” og er et andet forhold, der nævnes i “activity, rest, or meals”. Her undersøges det, om ubehaget ændrer sig, når personen hviler. I en klinisk samtale kan ordet bruges til at beskrive en periode uden aktivitet.
or “or” betyder “eller” og forbinder mulighederne i “activity, rest, or meals”. Det viser, at spørgsmålet omfatter flere mulige forhold. Det bruges i samtalen til at opstille alternativer, som personen kan sammenligne.
meals “meals” betyder “måltider” og henviser til måltider som en mulig sammenhæng med ubehaget. Flertalsformen bruges i rækken “activity, rest, or meals”. I kliniske spørgsmål kan ordet bruges, når man undersøger, om et symptom opstår eller ændrer sig omkring måltider.
I “I” betyder “jeg” og markerer den person, der selv registrerer ubehaget i “I notice it more”. Det står som den, der udfører handlingen. I samtalen bruges det til at give en personlig observation uden at konkludere en diagnose.
notice “notice” betyder “lægge mærke til” i “I notice it more when I sit for a long time”. Det beskriver personens egen registrering af symptomet. Det bruges sammen med det, man lægger mærke til, her “it”, og er nyttigt ved en objektiv beskrivelse af, hvornår en gene mærkes.
more “more” betyder “mere” og viser i “I notice it more” en større grad af, hvor tydeligt personen registrerer ubehaget. Det hører sammen med “notice”. I en klinisk samtale kan det bruges til at beskrive, at noget mærkes tydeligere under én omstændighed end under en anden.
when “when” betyder “når” og indleder tids- eller situationsleddet “when I sit for a long time”. Det angiver, under hvilken omstændighed personen lægger mere mærke til ubehaget. Ordet bruges til at forbinde en observation med det tidspunkt eller den situation, hvor den sker.
sit “sit” betyder “sidde” i “when I sit for a long time”. Det beskriver den aktivitet, der forbindes med den tydeligere gene. I denne konstruktion står det efter “I” og bruges til at forklare, hvad personen gør, når symptomet mærkes mere.
for “for” angiver her et tidsrum i “for a long time” og betyder omtrent “i” eller “gennem”. Det viser, hvor længe personen sidder. Konstruktionen kan bruges, når man beskriver varigheden af en aktivitet eller tilstand i en bestemt situation.
a “a” betyder her “en” og står i “a long time” foran det entalsudtryk, der betegner et tidsrum. Det gør “long time” til en samlet tidsangivelse. I samtalen bruges det til at beskrive en længere, men ikke nærmere angivet periode.
long “long” betyder “lang” og beskriver varigheden i “a long time”. Sammen med “a” og “time” danner det en tidsangivelse. Det bruges, når man vil sige, at en aktivitet eller tilstand varer i en betydelig periode uden at angive præcist hvor længe.
time “time” betyder “tid” i “a long time” og betegner selve tidsrummet. Det indgår sammen med “a long” i den samlede varighedsangivelse. I samtalen bruges det til at forklare, hvor længe personen sidder.
That “That” betyder “det” eller “det dér” og peger i “That pattern” på det mønster, som netop er blevet beskrevet. Det står foran “pattern” og gør henvisningen bestemt. I en samtale bruges det til at knytte en kommentar til den foregående observation.
pattern “pattern” betyder “mønster” og henviser her til sammenhængen mellem at sidde længe og at lægge mere mærke til ubehaget. Det bruges i “That pattern is worth mentioning”. I klinisk kommunikation kan ordet bruges til at beskrive en gentagen eller observeret sammenhæng uden at fortolke dens årsag.
worth “worth” betyder her “værd at” i konstruktionen “is worth mentioning”. Sammen med “mentioning” siger det, at mønsteret er relevant nok til at blive nævnt. Konstruktionen bruges, når man vil fremhæve en oplysning som relevant i en samtale eller vurdering.
mentioning “mentioning” betyder “at nævne” i “worth mentioning”. Det bidrager med selve handlingen, som mønsteret vurderes værd at udføre. I en klinisk samtale bruges konstruktionen til at opfordre til, at en konkret observation bliver taget med.
and “and” betyder “og” og forbinder i sætningen vurderingen af mønsteret med informationen om, at klinikeren kan vurdere det. Det samler to relaterede udsagn. I samtalen bruges det til at tilføje næste relevante skridt uden at ændre den første oplysning.
clinician “clinician” betyder “sundhedsfaglig” eller “kliniker” og betegner den person, der kan vurdere oplysningerne i “the clinician can assess it properly”. Det bruges som navneord om den fagperson, der foretager vurderingen. Ordet passer i en klinisk samtale, hvor man beskriver, hvem der skal vurdere et symptom.
can “can” betyder “kan” og udtrykker mulighed eller evne i “the clinician can assess it properly”. Det står foran handlingen “assess”. I samtalen bruges det til at sige, hvad den sundhedsfaglige er i stand til at gøre med oplysningerne.
assess “assess” betyder “vurdere” i “can assess it properly” og beskriver den sundhedsfaglige vurdering af det omtalte mønster. Det står efter “can” i grundformen. Ordet bruges i en klinisk eller faglig situation, når oplysninger skal vurderes systematisk.
properly “properly” betyder “ordentligt” eller “grundigt” og beskriver, hvordan klinikeren kan vurdere det i “assess it properly”. Det præciserer kvaliteten af vurderingen. I samtalen bruges det til at understrege, at vurderingen bør baseres på de relevante oplysninger.
am “am” betyder “er” og indgår i “I am trying to describe it”. Her forbinder det personen “I” med den igangværende bestræbelse “trying”. Konstruktionen bruges, når man fortæller, hvad man er i gang med at forsøge at gøre.
trying “trying” betyder “prøver” eller “forsøger” i “I am trying to describe it”. Sammen med “am” beskriver det en igangværende bestræbelse. I samtalen bruges det til at forklare, at personen forsøger at formulere symptomet nøgternt.
to “to” markerer i “trying to describe it” den handling, som personen forsøger at udføre. Det står direkte foran “describe”. Konstruktionen bruges til at angive målet for et forsøg eller en bestræbelse.
describe “describe” betyder “beskrive” i “trying to describe it” og henviser til at forklare ubehaget med ord. Det står efter “to” og har “it” som det, der beskrives. I en klinisk samtale bruges det til at give konkrete oplysninger om et symptom uden selv at stille en diagnose.
without “without” betyder “uden” og indleder i “without making it sound worse or less serious than it is” det, personen forsøger at undgå. Det forbinder beskrivelsen med fraværet af en bestemt virkning. Konstruktionen bruges, når man forklarer, at en handling skal udføres uden et uønsket resultat.
making “making” indgår i “without making it sound worse or less serious than it is” og beskriver at få noget til at fremstå på en bestemt måde. Her handler det om ikke at få ubehaget til at lyde værre eller mindre alvorligt. Konstruktionen bruges, når en handling påvirker, hvordan noget fremstår for andre.
sound “sound” betyder her “lyde” i “making it sound worse or less serious than it is”. Det beskriver, hvordan ubehaget fremstår gennem personens ord, ikke hvordan det fysisk lyder. I samtalen bruges det til at tale om balancen i en mundtlig beskrivelse.
worse “worse” betyder “værre” og beskriver i “sound worse” en mere alvorlig fremstilling af ubehaget. Det står som den ene mulige måde, beskrivelsen kan komme til at fremstå på. I samtalen bruges det til at markere, at personen ikke vil overdrive symptomet.
less “less” betyder “mindre” i “less serious than it is” og viser en lavere grad af alvor. Det står sammen med “serious” og indgår i modsætningen til “worse”. Her bruges det til at sige, at personen heller ikke vil få ubehaget til at virke mindre alvorligt end det faktisk er.
serious “serious” betyder “alvorlig” i “less serious than it is”. Det beskriver graden af alvor, som personen forsøger at gengive korrekt. Ordet bruges i klinisk kommunikation, når man vil skelne mellem en neutral beskrivelse og en over- eller underdrivelse.
Focus “Focus” betyder “fokusér” og fungerer som en direkte opfordring i “Focus on how often it happens and how it affects you”. Det angiver, hvad personen bør koncentrere sin beskrivelse om. I en klinisk samtale bruges det til at rette opmærksomheden mod hyppighed og daglig virkning.
on “on” betyder her “på” og viser, hvad man skal rette fokus mod i “Focus on how often it happens and how it affects you”. Det indleder de oplysninger, der skal prioriteres. Konstruktionen bruges, når man giver en opfordring til at koncentrere sig om et bestemt emne.
how “how” betyder her “hvor” eller “hvordan” og indgår i “how often it happens” og “how it affects you”. Det indleder spørgsmål om hyppighed eller måde. I samtalen bruges det til at få en mere præcis beskrivelse af symptomet og dets virkning.
often “often” betyder “ofte” og angiver hyppigheden i “how often it happens”. Det hjælper med at beskrive, hvor regelmæssigt ubehaget opstår. I en klinisk samtale bruges det til at give oplysninger om, hvor tit et symptom forekommer.
happens “happens” betyder “sker” i “how often it happens” og henviser til, at ubehaget opstår. Formen står sammen med “it” i den del, der beskriver hyppigheden. Konstruktionen bruges til at spørge eller fortælle, hvor ofte en hændelse eller gene forekommer.
affects “affects” betyder “påvirker” i “how it affects you” og beskriver den virkning, ubehaget har på personen. Det forbinder “it” med den person, der påvirkes, “you”. I en klinisk samtale bruges det til at beskrive funktionel eller daglig påvirkning.
you “you” betyder “dig” i “how it affects you” og er den person, som påvirkes af ubehaget. Det står efter “affects” som den berørte person. I samtalen bruges det til at spørge til symptommets konkrete virkning på den, der beskriver det.
explain “explain” betyder “forklare” i “I can explain that it makes it harder to concentrate at work”. Det introducerer den information, personen kan give om ubehagets virkning. Ordet bruges sammen med “that” for at føre videre til det, der skal forklares.
makes “makes” betyder her “gør” eller “får” i “it makes it harder to concentrate at work”. Det viser, at ubehaget medfører, at en anden handling bliver vanskeligere. Konstruktionen bruges til at beskrive, hvordan én ting påvirker muligheden for at gøre noget andet.
harder “harder” betyder “sværere” i “makes it harder to concentrate at work”. Det beskriver, at koncentrationen bliver vanskeligere på grund af ubehaget. I samtalen bruges det til at forklare en konkret funktionel konsekvens.
concentrate “concentrate” betyder “koncentrere sig” i “to concentrate at work”. Det beskriver den mentale aktivitet, som bliver vanskeligere. Her bruges det til at forklare, hvordan ubehaget påvirker personens arbejde.
at “at” betyder her “på” og angiver stedet eller sammenhængen i “at work”. Det forbinder koncentrationen med arbejdssituationen. Konstruktionen bruges, når man beskriver noget, der foregår under arbejdet.
work “work” betyder her “arbejde” eller arbejdssituationen i “at work”. Det angiver den hverdagssammenhæng, hvor koncentrationen bliver påvirket. I samtalen bruges det til at gøre symptommets daglige konsekvens konkret.
Include “Include” betyder “medtag” og fungerer som en direkte opfordring i “Include that detail”. Det beder personen om at tage den nævnte information med i beskrivelsen. I en klinisk samtale bruges det til at sikre, at en relevant detalje ikke bliver udeladt.
detail “detail” betyder “detalje” og henviser i “that detail” til oplysningen om, at ubehaget gør det sværere at koncentrere sig på arbejdet. Det betegner en konkret del af den samlede beskrivelse. Ordet bruges, når man vil fremhæve en bestemt oplysning som relevant.
since “since” betyder her “eftersom” og indleder begrundelsen i “since daily impact often guides follow-up”. Det forklarer, hvorfor detaljen skal med. I samtalen bruges det til at forbinde en anbefaling med dens faglige begrundelse.
daily “daily” betyder “daglig” og beskriver i “daily impact” den påvirkning, der viser sig i hverdagen. Det står foran “impact” som en præcisering af, hvilken type påvirkning der menes. Ordet bruges, når man taler om noget, der forekommer eller mærkes i den daglige tilværelse.
impact “impact” betyder “påvirkning” eller “indvirkning” i “daily impact”. Det henviser her til, hvordan ubehaget påvirker personens daglige funktion, blandt andet koncentrationen på arbejdet. I en klinisk samtale bruges ordet til at beskrive konsekvenserne af et symptom.
guides “guides” betyder her “hjælper med at styre” eller “vejleder” i “daily impact often guides follow-up”. Det viser, at den daglige påvirkning kan være med til at bestemme den videre opfølgning. Formen bruges sammen med “daily impact” som det, der giver retning for næste skridt.
follow-up “follow-up” betyder “opfølgning” og henviser i “guides follow-up” til den videre kliniske opfølgning. Det betegner de næste vurderinger eller kontakter efter den første samtale. I en klinisk situation bruges ordet, når man taler om, hvad der skal ske videre på baggrund af de beskrevne oplysninger.

Grammatikpunkter

It is worth + -ing

It is worth mentioning the daily impact.

it iz wørth mensjən-ing dhe dejli impækt.

Det er værd at nævne den daglige påvirkning.

Udtrykket bruges til at sige, at noget er vigtigt nok til at blive nævnt. Efter worth står et verbum med -ing.

Engelsk Ordforråd

activity Substantiv
æktiviti aktivitet
change Verbum
tjeindj ændre sig
clinician Substantiv
klinisjen sundhedsfaglig person
discomfort Substantiv
diskamført ubehag
lasted Verbum
læstid har varet
meals Substantiv
miilz måltider
mild Adjektiv
majld mild
notice Verbum
noutis lægge mærke til
pattern Substantiv
pætørn mønster
rest Substantiv
rest hvile
usual Adjektiv
juusjuøl sædvanlig
worth mentioning Frase
wørth mensjən-ing værd at nævne

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

ændre sig

Vis Svarchange

sædvanlig

Vis Svarusual

mild

Vis Svarmild

måltider

Vis Svarmeals