At pege og tale om, hvem noget tilhører | Lær spansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ¿Qué es esto?

   Hvad er det her?

   Qué

   hvad

   es

   er

   esto

   det her

   Uddybende forklaring

   Qué betyder her “hvad” og bruges til at spørge efter identitet eller karakteristik. I direkte spørgsmål skrives det med accent: qué. Uden accent, que, fungerer formen typisk som bindeord i andre konstruktioner. Eksempel: ¿Qué es eso? — “Hvad er det der?” es er nutidsformen af ser for tredje person ental: ser → es. Her fungerer ser som “at være” i et spørgsmål om, hvad noget er. Eksempel: Esto es un libro. — “Dette er en bog.” Formen es viser ikke i sig selv, om det omtalte er hankøn eller hunkøn. esto er et neutralt påpegende pronomen med betydningen “dette/det her”. Det bruges om noget, der præsenteres som en ting eller situation, uden at et bestemt navneord angives. Det adskiller sig blandt andet fra eso, som betyder “det der”; den følgende kontekst bruger netop eso i den betydning. Eksempel: ¿Qué es esto? — “Hvad er det her?” Sætningen kan samles sådan: ¿Qué (“hvad”) + es (“er”) + esto (“det her”). Den direkte ordstilling spørger derfor: “Hvad er det her?”

2. ¿Qué es eso?

   Hvad er det der?

   Qué

   hvad

   es

   er

   eso

   det der

   Uddybende forklaring

   Qué betyder her “hvad” og bruges til at spørge efter identitet eller art. I spørgsmål skrives det med accent: ¿Qué...?. Det er ikke det samme som que uden accent, som ofte fungerer som bindeord eller relativt ord. es er tredje person ental i nutid af ser (“at være”). Formen bruges blandt andet i mønsteret ¿Qué es ...? = “Hvad er ...?”. En kort genanvendelig sætning er: ¿Qué es esto? — “Hvad er det her?”. eso er et neutralt påpegende pronomen med betydningen “det der”. Det peger på noget uden at angive et grammatisk navneords køn eller tal. Sammenlign esto (“det her”) med eso (“det der”); i den faste sætning markerer eso den fjernere reference. Hele spørgsmålet følger mønsteret ¿Qué es + påpegende pronomen?: ¿Qué es eso? betyder derfor “Hvad er det der?”. Det er et neutralt spørgsmål om, hvad den påpegede ting er.

3. ¿Quién es esa persona?

   Hvem er det der?

   ¿Quién

   hvem

   es

   er

   esa

   den dér

   persona

   person

   Uddybende forklaring

   ¿Quién spørger efter identiteten på én person: “hvem?”. Det er entalsformen; ved flere personer bruges ¿Quiénes...?. Eksempel: ¿Quién es él? — “Hvem er han?” es er nutidsformen af ser for tredje person ental: ser → es. Her forbinder den den ukendte identitet med esa persona. Ser bruges blandt andet til identitet og kategorisering, ikke kun til midlertidige tilstande. esa betyder “den dér” og er et påpegende ord i femininum ental. Formen passer grammatisk til persona; den angiver ikke i sig selv, hvem personen er. Sammenlign ese med et maskulint entalsord og esas med et feminint flertalsord. Eksempel: ¿Quién es esa mujer? — “Hvem er den dér kvinde?” persona betyder “person”. Det er et feminint substantiv på spansk, også når personen er en mand: una persona og esa persona. Det betyder ikke, at den omtalte person nødvendigvis er kvinde. Flertalsformen er personas. Samlet bliver mønstret ¿Quién es + [person eller personbetegnelse]?: “Hvem er [personen]?” Her spørger taleren om identiteten på den person, der omtales med esa persona. Hele sætningen betyder derfor: “Hvem er det dér?”

4. ¿Cuál es la tuya?

   Hvilken er din?

   Cuál

   hvilken

   es

   er

   la tuya

   din

   Uddybende forklaring

   Cuál spørger her “hvilken?” og står alene som et spørgende pronomen: den ting, der vælges mellem, er underforstået. Det er ikke quién, som spørger om en person. Mønsteret ¿Cuál es ...? kan bruges til at spørge, hvilken mulighed eller genstand noget er. es er nutidsformen af ser for tredje person ental: ser → es. Her fungerer den som “er” i et spørgsmål om identitet eller valg. la tuya er et possessivt pronomen, altså “din” med et underforstået substantiv. tuya hører til rækken tuyo, tuya, tuyos, tuyas og tilpasses det, der ejes: tuya er feminin ental. la viser også feminin ental. Formen beskriver ikke ejerens køn; den tilpasses det underforståede ejede substantiv. Eksempel: ¿Cuál es la tuya? — “Hvilken er din?” Sammen bliver ¿Cuál es la tuya? til et spørgsmål om, hvilken af de relevante muligheder eller genstande der er den, som tilhører den tiltalte: “Hvilken er din?” Den konkrete genstand er ikke navngivet i sætningen.

5. Esta es la mía.

   Denne er min.

   Esta

   denne

   es

   er

   la mía

   min

   Uddybende forklaring

   Esta betyder her “denne” og er et hunkønsord i ental. Det er den feminine entalsform af det spanske påpegende pronomen; de tilsvarende former er este (hankøn ental), estos (hankøn flertal) og estas (hunkøn flertal). Formen peger på noget, der fremstilles som “denne”, men den udeladte genstand identificeres ikke yderligere i selve sætningen. es er tredje person ental i nutid af ser, “at være”. Formen bruges her til at forbinde det påpegende pronomen med et ejerskabsudtryk. Andre nyttige former er for eksempel soy = “jeg er” og eres = “du er”. la mía betyder her “min” og står alene som et possessivt pronomen: det erstatter en underforstået feminin genstand i ental. mía er den feminine entalsform af mío; formen følger den genstand, der ejes, ikke personen, der ejer den. Sammenlign el mío for en maskulin genstand i ental og las mías for feminine genstande i flertal. I la mía er la en del af den nominale form og viser også feminin ental. Sætningen samles som Esta + es + la mía: “Denne er min.” Den siger, at den genstand, der omtales som “denne”, tilhører taleren. Den samme struktur kan genbruges med andre former, for eksempel Ese es el mío = “Den der er min” og Estas son las mías = “Disse er mine”.

6. Esa es la tuya.

   Den der er din.

   Esa

   den dér

   es

   er

   la tuya

   din

   Uddybende forklaring

   Esa betyder her "den dér" og er et spansk påpegende pronomen i femininum ental. Formen passer til én feminin referent, men den faste sætning identificerer ikke præcist, hvad eller hvem den henviser til. Til sammenligning bruges esa om noget, der opfattes som dér, mens esta i den foregående sætning betyder "denne". es er tredje person ental i nutid af ser ("at være"). Den forbinder det, der peges på, med en identifikation eller egenskab: X es Y = "X er Y". Formen es bruges med et entals-subjekt; den ændres ikke efter grammatisk køn. la tuya betyder "din" i femininum ental. Det er et selvstændigt possessivt pronomen: tuya er den feminine entalsform i rækken tuyo, tuya, og la viser også femininum ental. Den underforståede ejede ting eller person er derfor femininum ental, men sætningen gentager ikke selve substantivet. Til sammenligning står la mía i Esta es la mía for "min" i samme feminine entalsmønster. Possessivet angiver ejerskab; det siger ikke i sig selv, hvilken konkret ting eller person der er tale om. Hele sætningen bygges sådan sammen: Esa ("den dér") + es ("er") + la tuya ("din [feminine entalreferent]"). Den naturlige betydning er derfor "Den dér er din."