Grundlæggende ejerskab og evner | Lær spansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Yo tengo este.

   Jeg har denne her.

   Yo

   jeg

   tengo

   har

   este

   denne her

   Uddybende forklaring

   Yo betyder her "jeg" og er første persons entalspronomen som subjekt. Det angiver den talende, men spansk kan ofte udelade dette pronomen, fordi verbets form allerede viser personen. tengo er første person ental i nutid af tener ("at have"): tener → tengo. Formen bruges med yo; den er uregelmæssig, så den følger ikke blot et regelmæssigt mønster som *teno*. Eksempel: Tengo tiempo. = "Jeg har tid." este står alene og fungerer derfor som et demonstrativt pronomen: "denne her". Det er hankøn ental; formen svarer til et underforstået hankønsord i ental, men den faste tekst og oversættelsen identificerer ikke, hvilket ord det er. Sammenlign esta for hunkøn ental og estos/estas for flertal. Her er este ikke en artikel foran et udtrykt substantiv. Samlet består sætningen af subjektet Yo, verbet tengo og det demonstrative objekt este: "Jeg har denne her."

2. Yo no lo tengo.

   Jeg har den ikke.

   Yo

   jeg

   no

   ikke

   lo

   den

   tengo

   har

   Uddybende forklaring

   Yo betyder “jeg” og er subjektet, altså den person der har noget. På spansk kan subjektpronomenet ofte udelades, fordi verbets form allerede viser personen, men Yo gør subjektet tydeligt eller kan skabe kontrast. no står foran verbet og nægter udsagnet: det betyder her “ikke”. Mønstret er no + bøjet verbum, for eksempel No tengo tiempo. — “Jeg har ikke tid.” lo er et direkte objektsklitikon. Her betyder det “den” og står foran det bøjede verbum. Formen lo bruges for et hankønssingularis- eller et neutralt direkte objekt; den erstatter ikke subjektet. Sammenlign la for et hunkønssingularisobjekt, som i La tengo. — “Jeg har den.” Her er det den spanske form, ikke den danske oversættelse, der viser forskellen. tengo er første person ental i nutid af tener, “at have”. Formen er uregelmæssig: tener → tengo for “jeg har”; andre personer har andre former, for eksempel tiene for “han/hun/De har”. I rækkefølgen Yo + no + lo + tengo er Yo subjektet, no negerer verbet, lo angiver det direkte objekt, og tengo betyder “har”. Hele ytringen betyder derfor “Jeg har den ikke.”

3. Yo puedo hacerlo.

   Jeg kan gøre det.

   Yo

   jeg

   puedo

   kan

   hacerlo

   gøre det

   Uddybende forklaring

   Yo betyder her “jeg” og er første person ental. På spansk kan subjektpronomenet ofte udelades, fordi verbets form allerede viser personen; yo gør subjektet eksplicit. Eksempel: Yo estudio. — “Jeg studerer.” puedo er nutidsformen i første person ental af poder, “at kunne”. Formen er uregelmæssig: poder → puedo; andre nyttige former er puedes for “du kan” og puede for “han/hun/De kan”. Eksempel: Puedo ayudarte. — “Jeg kan hjælpe dig.” hacerlo består af infinitiven hacer, “at gøre/lave”, og objektsklitikken lo, “det”. hacer står i infinitiv efter puedo, og lo er sat fast efter infinitiven. Her gengiver lo det direkte objekt, som i oversættelsen er “det”; den faste sætning identificerer ikke nærmere, hvad objektet er. lo kan svare til et hankønsord i ental eller til et neutralt indhold eller en uspecificeret sag. Ved et hunkønsord bruges la, og ved flertal los eller las. Eksempel: Puedo hacerlo. — “Jeg kan gøre det.” Sammen danner Yo puedo hacerlo mønstret [subjekt] + [poder i nutid] + [infinitiv + objektklitik]: “Jeg kan gøre det.”

4. Yo no puedo hacerlo.

   Jeg kan ikke gøre det.

   Yo

   jeg

   no

   ikke

   puedo

   kan

   hacerlo

   gøre det

   Uddybende forklaring

   Yo er det eksplicitte personlige pronomen for “jeg”. På spansk kan subjektet ofte udelades, fordi verbets form viser personen, men Yo fremhæver her, hvem udsagnet gælder. no står foran verbet og danner nægtelsen “ikke”. Mønstret er no + bøjet verb: No puedo = “Jeg kan ikke”. puedo er nutidsformen af poder (“at kunne”) i første person ental: yo puedo = “jeg kan”. Formen puedo bruges med yo; sammenlign tú puedes = “du kan” i det efterfølgende eksempel. poder efterfølges her af et infinitiv, når man udtrykker, hvad man kan eller ikke kan gøre: puedo hacerlo = “jeg kan gøre det”. hacerlo består af infinitiven hacer (“at gøre”) og objektklitikken lo (“det”) skrevet sammen. hacer bliver ikke bøjet efter puedo; det står i infinitiv. lo henviser i denne sætning til det, der skal gøres, uden at den konkrete reference er nærmere angivet. Med et andet objekt kan klitikken ændres efter køn og tal, for eksempel hacerla = “at gøre den” om et feminint entalsord. Sætningen bygges således op: Yo angiver den handlende, no puedo siger, at personen ikke har mulighed for det, og hacerlo angiver handlingen samt dens objekt. Tilsammen betyder Yo no puedo hacerlo: “Jeg kan ikke gøre det.”

5. ¿Tú puedes ayudarme?

   Kan du hjælpe mig?

   Tú puedes

   kan du

   ayudarme

   hjælpe mig

   Uddybende forklaring

   Tú puedes betyder her “du kan”. tú er 2. persons entalspronomenet “du”; det bærer ikke i sig selv en høflighedsform. puedes er nutidsformen af poder for tú (1. person: puedo, 2. person ental: puedes). Formen puedes står her før infinitiven og udtrykker mulighed eller evne til at gøre noget. Eksempel: ¿Puedes hacer esto? — “Kan du gøre dette?” Her fungerer puedes på samme måde, mens hacer angiver handlingen. ayudarme betyder “hjælpe mig”. Det er infinitiven ayudar (“at hjælpe”) med objektpronomenet me (“mig”) sat fast efter infinitiven. Efter et verbum som poder står det næste verbum i infinitiv: puedes ayudar — “du kan hjælpe”. Pronomenet kan også stå foran det bøjede hjælpeverbum: me puedes ayudar; betydningen er den samme. Eksempel: ¿Puedes ayudarla? — “Kan du hjælpe hende?” Her er la et direkte objektpronomen, der henviser til en feminin entalsreferent; me i den faste sætning henviser derimod til taleren. Hele spørgsmålet ¿Tú puedes ayudarme? samler pronomenet tú, verbet puedes og infinitiven ayudarme: “Kan du hjælpe mig?” Spørgsmålet spørger om den anden persons mulighed eller evne til at hjælpe taleren.

6. ¿Tú puedes hacer esto?

   Kan du gøre det her?

   Tú

   du

   puedes

   kan

   hacer

   gøre

   esto

   dette

   Uddybende forklaring

   Tú er det personlige pronomen for „du“ i ental. Accenten skelner det fra tu, som er det possessive „din/dit“. I denne sætning er tú det udtrykte subjekt; spansk kan ofte udelade subjektpronomenet, fordi verbets bøjning allerede viser personen, men pronomenet kan bruges for tydelighed eller kontrast. Puedes er nutidsformen af poder for anden person ental: tú puedes. Den betyder her „kan“ og udtrykker mulighed eller evne. Bøjningen er: yo puedo, tú puedes, él/ella puede; vokalskiftet i stammen ses i de betonede former. Efter poder står normalt et andet verbum i infinitiv: puedes hacer = „du kan gøre“. Hacer betyder „at gøre“ eller „at lave“ og er infinitivformen. Efter poder angiver infinitiven selve handlingen, uden at den får en separat personbøjning: puedes hacer — „du kan gøre“. Eksempel: Puedes venir. — „Du kan komme.“ Esto er et neutrum demonstrativt pronomen, „dette“ eller „det her“, brugt om noget, der ikke identificeres med et bestemt maskulint eller feminint navneord. Det står her som direkte objekt for hacer: handlingen gælder „det her“. Det er ikke det samme som este eller esta, der står sammen med et navneord og tilpasser sig dets køn og tal. Eksempel: ¿Qué es esto? — „Hvad er det her?“ Hele spørgsmålet ¿Tú puedes hacer esto? bygges sådan: tú („du“) + puedes („kan“) + hacer („gøre“) + esto („det her“). Det betyder derfor „Kan du gøre det her?“ Spørgsmålet spørger, om den tiltalte person har mulighed for eller evne til at udføre den angivne handling.