Enkle spørgsmål om tilladelse | Lær spansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ¿Puedo usar esto?

   Må jeg bruge det her?

   Puedo

   må jeg / kan jeg

   usar

   bruge

   esto

   dette / det her

   Uddybende forklaring

   Puedo kommer fra verbet poder og er nutid, 1. person ental: “jeg kan” eller, i et spørgsmål om tilladelse, “må jeg”. Formen viser, at taleren spørger på egne vegne. Sammenlign puedo med puedes (“du kan/må”) og puede (“han, hun eller De kan/må”). I den nærliggende sætning bruges samme mønster i ¿Puedo sentarme aquí?. usar er infinitiven “at bruge”. Efter poder står det følgende verb normalt i infinitiv: puedo usar = “jeg kan/må bruge”. Eksempel: Puedo entrar. — “Jeg må godt gå ind.” esto er det neutrale demonstrative pronomen “dette” eller “det her”. Det står alene og navngiver ikke et bestemt substantiv; derfor angiver formen ikke grammatisk maskulinum eller femininum. Når man i stedet peger på et navngivet substantiv, bruges former som este eller esta, der tilpasses substantivets grammatiske køn og tal. Her er esto den ting eller sag, som taleren henviser til, uden at den identificeres nærmere i den faste sætning. Hele spørgsmålet ¿Puedo usar esto? samler mønstret ¿Puedo + infinitiv + esto?: “Må jeg bruge det her?” Puedo udtrykker talerens mulighed eller tilladelse, usar angiver handlingen, og esto er det, handlingen gælder. Spørgsmålet kan genbruges ved at udskifte infinitiven, for eksempel ¿Puedo abrir esto? — “Må jeg åbne det her?”

2. ¿Puedo sentarme aquí?

   Må jeg sidde her?

   Puedo

   må jeg

   sentarme

   sætte mig

   aquí

   her

   Uddybende forklaring

   Puedo er første person ental i nutid af poder og betyder her “må jeg?”. Poder bruges til at spørge om tilladelse eller mulighed. Sammenlign: ¿Puedo entrar? = “Må jeg komme ind?” sentarme består af infinitiven sentar og det efterstillede refleksive pronomen me. I denne faste vending betyder sentar sammen med me “sætte mig” — altså at taleren selv sætter sig. Når et pronomen sættes efter en spansk infinitiv, skrives det som ét ord: sentar + me → sentarme. Me henviser her til den, der spørger; det er ikke et selvstændigt subjekt. Aquí betyder “her” og angiver stedet. Det står efter verballeddet i denne sætning. Et nyttigt modstykke er allí = “der”, når stedet ikke er her. Hele spørgsmålet bygges således: ¿Puedo + sentarme + aquí? = “Må jeg sætte mig her?”. Spørgsmålet beder om tilladelse til, at taleren selv sætter sig på det sted, der betegnes som “her”.

3. ¿Puedo entrar?

   Må jeg komme ind?

   Puedo

   jeg kan

   entrar

   komme ind

   Uddybende forklaring

   Puedo er første person ental i nutid af poder (»at kunne«). Her står det i et spørgsmål og udtrykker, at taleren spørger om tilladelse: »Må jeg …?« Mønsteret ¿Puedo + infinitiv? kan bruges til høfligt at spørge, om man må gøre noget. Eksempel: ¿Puedo sentarme aquí? — »Må jeg sætte mig her?« Entrar er infinitiv og betyder »at gå ind« eller »at komme ind«. Efter puedo står verbet i infinitiv; det er puedo, der bærer personen og tiden, mens entrar angiver selve handlingen. Eksempel: Quiero entrar. — »Jeg vil gerne gå ind.« Sammen danner ¿Puedo entrar? spørgsmålet »Må jeg komme ind?«: puedo spørger om muligheden eller tilladelsen, og entrar angiver handlingen. Spørgsmålet handler om, hvorvidt taleren må gå ind.

4. ¿Puedo verlo?

   Må jeg se det?

   ¿Puedo

   må jeg

   verlo

   se det

   Uddybende forklaring

   ¿Puedo kommer fra poder (”at kunne” eller ”at have lov til”). Puedo er nutid i 1. person ental: ”jeg kan/jeg må”. Sammen med et infinitiv bruges det i det genanvendelige mønster ¿Puedo + infinitiv? for at spørge om tilladelse. Eksempel: ¿Puedo entrar? — ”Må jeg komme ind?” verlo består af infinitiven ver (”at se”) og klitikonet lo. Her står lo efter infinitiven og angiver et entalligt direkte objekt, oversat med ”det” i den faste oversættelse. Lo kan blandt andet bruges om et maskulint entalsobjekt og i relevante sammenhænge om et neutralt ”det”; den danske oversættelse alene fastslår derfor ikke objektets grammatiske køn. Når klitikonet placeres efter infinitiven, skrives det sammen med verbet: ver + lo → verlo. Eksempel: Quiero verlo. — ”Jeg vil se det.” Ved et feminint entalsobjekt bruges verla, og ved flertalsobjekter verlos eller verlas, afhængigt af køn. Hele spørgsmålet ¿Puedo verlo? bygges op som ¿Puedo + verlo? og betyder ”Må jeg se det?”. Puedo udtrykker spørgsmålet om tilladelse, mens verlo angiver handlingen ver og det direkte objekt lo.

5. ¿Puedo probarlo?

   Må jeg prøve det?

   Puedo

   jeg kan

   probarlo

   prøve det

   Uddybende forklaring

   Puedo er første person ental i nutid af poder («at kunne»). Som selvstændig form betyder det «jeg kan». I spørgsmålsmønstret ¿Puedo ...? bruges det til at spørge om mulighed eller tilladelse, så det her naturligt betyder «Må jeg ...?». Formen viser taleren som subjekt; den siger ikke i sig selv, om tilladelsen bliver givet. probarlo består af infinitiven probar («at prøve») og det direkte objektpronomen lo, som er sat fast efter infinitiven. Her betyder hele formen «prøve det». Lo er hankøn ental i sin grammatiske form, mens det leverede materiale ikke identificerer, hvad «det» konkret henviser til. Med et hunkønnet entalsobjekt kan man for eksempel sige ¿Puedo probarla? — «Må jeg prøve den?» Dette er et eksempel på samme mønster, ikke en oplysning om det konkrete objekt her. Sammen danner ¿Puedo probarlo? mønstret ¿Puedo + infinitiv + objektpronomen?: «Må jeg prøve det?» Puedo udtrykker spørgsmålet om mulighed eller tilladelse, og probarlo angiver handlingen med dens direkte objekt.

6. ¿Puedo tener esto?

   Må jeg få det her?

   Puedo

   må jeg / kan jeg

   tener

   få; have

   esto

   det her

   Uddybende forklaring

   Puedo er første person ental i nutid af poder (“at kunne”). I spørgsmålet bruges det til at spørge, om taleren må eller kan gøre noget: ¿Puedo entrar? = “Må jeg komme ind?” Formen puedo viser “jeg”; den er ikke en kommando til den anden person. tener er infinitivformen af “at have”. Efter puedo står infinitiven: poder + infinitiv betyder “at kunne/måtte gøre noget”. Her får kombinationen puedo tener betydningen “må jeg få/kan jeg få”, fordi det, der ønskes, er at få noget. Tener kan også betyde “have” i andre sammenhænge: Tengo tiempo = “Jeg har tid.” Esto er et demonstrativt pronomen i ental, der henviser til noget som “dette/det her”. Det står selvstændigt og behøver ikke et efterfølgende navneord. Formen angiver ikke en bestemt person; her gengives den naturligt som “det her”. Sammenlign esto (“det her”) med eso (“det der”). Hele spørgsmålet ¿Puedo tener esto? samler puedo (“må/kan jeg”), tener (“få/ have”) og esto (“det her”): “Må jeg få det her?” Start- og sluttegnene ¿...? markerer et spørgsmål på spansk. Udtrykket kan genbruges ved at udskifte esto, for eksempel ¿Puedo tener la cuenta? = “Må jeg få regningen?”