Invitationer og fælles handlinger | Lær spansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Vamos ahora.

   Lad os gå nu.

   Vamos

   Lad os gå

   ahora

   nu

   Uddybende forklaring

   Vamos betyder her “lad os gå”. Formen kommer fra ir (“at gå”) og er 1. person flertal: taleren inkluderer sig selv og mindst én anden. Vamos kan også være nutidsformen “vi går”, men i denne korte opfordring fungerer den som en opfordring til at gå. Sammenlign voy (“jeg går”) og van (“de går”): personen ændrer formen. Ahora betyder “nu” og angiver tidspunktet for handlingen. Det kan normalt stå efter verbet, som her, eller foran: Ahora vamos. — “Nu går vi.” Sammen betyder Vamos ahora derfor “Lad os gå nu”: en inkluderende opfordring til, at taleren og den eller de tiltalte går på dette tidspunkt.

2. Comamos juntos.

   Lad os spise sammen.

   Comamos

   lad os spise

   juntos

   sammen

   Uddybende forklaring

   Comamos kommer fra grundformen comer (at spise). Formen er 1. person pluralis i præsens konjunktiv og bruges her som en opfordring: “lad os spise”. Den siger altså, at taleren inkluderer sig selv sammen med mindst én anden. Sammenlign: Comamos aquí. — “Lad os spise her.” Juntos betyder “sammen” og står i flertal. I denne sætning passer formen til den underforståede gruppe, der svarer til “vi”; juntos bruges om en mandlig eller blandet gruppe, mens juntas bruges om en gruppe bestående af kvinder. Tilsammen betyder Comamos juntos. “Lad os spise sammen.”

3. Empecemos ahora.

   Lad os begynde nu.

   Empecemos

   lad os begynde

   ahora

   nu

   Uddybende forklaring

   Empecemos betyder her “lad os begynde”. Det er formen for en opfordring til første person flertal (nosotros): taleren inkluderer sig selv og mindst én anden. Formen kommer fra verbet empezar “at begynde”; nutidsformen i denne opfordring er empecemos. Sammenlign med empezar (grundform) og empezamos (vi begynder/vi begyndte, afhængigt af sammenhængen). Eksempel: Empecemos la clase. — “Lad os begynde timen.” Ahora betyder “nu” og angiver tidspunktet for handlingen. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form efter person eller tal. Eksempel: Ahora estudiamos. — “Nu studerer vi.” Sammen bliver Empecemos ahora. til “Lad os begynde nu.” Opfordringen kommer først, og ahora præciserer, at begyndelsen skal ske på dette tidspunkt.

4. Paremos aquí.

   Lad os stoppe her.

   Paremos

   lad os stoppe

   aquí

   her

   Uddybende forklaring

   Paremos er formen af parar (“at stoppe”) for nosotros i præsens konjunktiv. I denne selvstændige opfordring betyder den “lad os stoppe”; den udtrykker altså en fælles handling, hvor taleren inkluderer sig selv. Sammenlign paramos (“vi stopper” eller “vi stoppede”, afhængigt af sammenhængen) med paremos (“lad os stoppe”). Eksempel: Paremos un momento. — “Lad os stoppe et øjeblik.” aquí er et stedadverbium, der betyder “her”. Det peger på det relevante sted i den aktuelle situation. Eksempel: Trabajamos aquí. — “Vi arbejder her.” Sammen bliver Paremos aquí. til “Lad os stoppe her.” Paremos angiver opfordringen til en fælles handling, og aquí angiver stedet.

5. Ven conmigo.

   Kom med mig.

   Ven

   kom

   conmigo

   med mig

   Uddybende forklaring

   Ven betyder her »kom!« og er den affirmative imperativ af venir (»at komme«) til én person, der tiltales som tú. Formen er uregelmæssig: venir → ven, ikke en form dannet ved blot at fjerne endelsen fra infinitiven. Eksempel: Ven aquí. — »Kom her.« conmigo betyder »med mig«. Det er en fast sammenskrivning af præpositionen con (»med«) og det betonede pronomen mí (»mig«): con + mí → conmigo. Brug den, når »mig« er den person, nogen følges med eller er sammen med. Eksempel: ¿Vienes conmigo? — »Kommer du med mig?« Sammen bliver Ven + conmigo til en direkte opfordring til én person: »Kom med mig.«

6. Espérame.

   Vent på mig.

   Espérame.

   Vent på mig.

   Uddybende forklaring

   Espérame er en direkte anmodning til én person, som tiltales med tú: “Vent på mig.” Grundverbet er esperar (“at vente på”); den bekræftende imperativform til tú er espera. Når objektsklitikken me (“mig”) sættes efter den bekræftende imperativ, bliver formen espérame, og accenten markerer den nødvendige trykplacering. me er her første person ental som objekt for esperar. Et genanvendeligt mønster er imperativ + me: Mírame. = “Se på mig.” I en negativ kommando placeres klitikken før verbet: No me esperes. = “Vent ikke på mig.” Hele ytringen samler espér- (“vent!”) og -me (“på mig”) til en kort, direkte anmodning: “Vent på mig.”