Priser, vejr og opdagelser | Lær spansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ¿Cuánto cuesta esto?

   Hvor meget koster det her?

   ¿Cuánto

   hvor meget

   cuesta

   koster

   esto

   dette her

   Uddybende forklaring

   ¿Cuánto spørger om en pris eller et beløb: “hvor meget”. Accenten markerer den spørgende form; uden accent, cuanto, har den ikke denne spørgende funktion. Her står formen i et direkte spørgsmål. cuesta kommer fra verbet costar, “at koste”. Det er nutid, 3. person ental: cuesta = “koster”. I spansk bøjes verbet efter det, der har en pris; i dette spørgsmål er det esto, “dette her”, der fungerer som subjekt. En nyttig kontrast er cuestan med et flertalssubjekt, for eksempel: ¿Cuánto cuestan estos libros? = “Hvor meget koster disse bøger?” esto er et neutralt demonstrativt pronomen med betydningen “dette her”. Det henviser her til den ting eller sag, hvis pris man spørger om, men den konkrete referent er ikke navngivet i sætningen. Demonstrativerne este, esta, estos og estas bruges derimod sammen med eller som henvisning til bestemte grammatiske køn og tal; esto bruges neutralt, når referenten ikke udtrykkes som et sådant navneord. Hele spørgsmålet samles sådan: ¿Cuánto spørger om beløbet, cuesta siger “koster”, og esto angiver det, der har prisen. Derfor betyder ¿Cuánto cuesta esto? “Hvor meget koster det her?”

2. ¿Dónde vives?

   Hvor bor du?

   Dónde

   hvor

   vives

   bor

   Uddybende forklaring

   Dónde betyder her “hvor” og spørger efter et sted. Accenten er vigtig: dónde bruges i direkte og indirekte spørgsmål, mens donde uden accent normalt bruges som et relativt ord med betydningen “hvor”. Eksempel: ¿Dónde trabajas? — “Hvor arbejder du?” Vives kommer fra grundformen vivir (“at bo” eller “at leve”). Formen er nutid, 2. person ental: den hører sammen med tú. Sammenlign vivo — “jeg bor/lever” og vive — “han/hun bor/lever” eller høfligt “De bor/lever”. Eksempel: Vives en Madrid. — “Du bor i Madrid.” Sammen udgør ¿Dónde vives? spørgsmålet “Hvor bor du?” Dónde spørger efter stedet, og vives angiver, at spørgsmålet rettes til én person med tú. Det er en almindelig, uformel måde at spørge om en persons bopæl på.

3. Hace buen tiempo.

   Vejret er godt.

   Hace

   angiver vejret

   buen

   godt

   tiempo

   vejr

   Uddybende forklaring

   Hace bruges her i den upersonlige vejrkonstruktion hacer buen tiempo. Formen er 3. person ental af hacer, men den betegner ikke en bestemt person, der “gør” noget. I denne konstruktion svarer den til dansk “det er” eller “vejret er” i en vejrbeskrivelse. Et andet eksempel er Hace frío. — “Det er koldt.” buen er den forkortede form af adjektivet bueno foran et hankønsord i ental. Her står det foran tiempo, så buen tiempo betyder “godt vejr”. Formen ændres ikke på samme måde i alle positioner: un buen día, men una buena tarde og días buenos. tiempo betyder her “vejr”. Ordet kan også betyde “tid” i andre sammenhænge, men i hacer buen tiempo er betydningen vejr. Et eksempel med den anden betydning er No tengo tiempo. — “Jeg har ikke tid.” Sammen danner Hace buen tiempo den faste, almindelige spanske måde at sige “Vejret er godt” eller “Det er godt vejr” på. Hace angiver vejrforholdet, mens buen tiempo beskriver, at forholdene er gode.

4. Ahora está lloviendo.

   Det regner nu.

   Ahora

   nu

   está lloviendo

   det regner

   Uddybende forklaring

   Ahora betyder “nu” og placerer situationen på taletidspunktet. Det kan stå først eller senere i sætningen, fx Ahora trabajo — “Nu arbejder jeg”. está lloviendo beskriver, at det regner lige nu. está er nutidsformen af estar for tredje person ental; her fungerer estar som hjælpeverbum. lloviendo er gerundium af llover, “at regne”. Sammen danner de mønstret estar + gerundium, som fremhæver en handling eller proces, der er i gang: Está nevando — “Det sner”. Ved vejrfænomenet llover er subjektet ikke en bestemt person eller ting. Hele ytringen betyder derfor “Det regner nu”: Ahora angiver tidspunktet, og está lloviendo angiver den igangværende vejrproces.

5. Olvidé mi teléfono.

   Jeg glemte min telefon.

   Olvidé

   glemte

   mi

   min

   teléfono

   telefon

   Uddybende forklaring

   Olvidé betyder her “jeg glemte”. Det er første person ental i præteritum af olvidar (“at glemme”): olvidar → olvidé. Endelsen og den skrevne accent viser, at handlingen tilskrives taleren og fremstilles som afsluttet. Eksempel: Olvidé la cita. — “Jeg glemte aftalen.” mi betyder “min” foran et entalssubstantiv. Det er et possessivt ord, som her viser, at telefonen hører til eller forbindes med taleren. mi ændrer ikke form efter grammatisk køn; foran et flertal bruges mis, som i mis libros — “mine bøger”. teléfono betyder “telefon”. Substantivet er hankøn og ental; det kan derfor forbindes med el: el teléfono. Efter mi bruges der dog ikke en ekstra bestemt artikel: mi teléfono betyder “min telefon”. Accenten i teléfono hører til den korrekte stavemåde og udtale. Sammen danner Olvidé mi teléfono en afsluttet udsagnssætning: taleren siger, at taleren glemte sin telefon. På dansk bliver det “Jeg glemte min telefon.”

6. Lo encontré.

   Jeg fandt den.

   Lo

   den

   encontré

   fandt

   Uddybende forklaring

   Lo er et direkte objektspronomen i hankøn ental. Her henviser det til mi teléfono fra den foregående sætning, så betydningen er “den” med telefonen som det, der blev fundet. Som objektpronomen står lo normalt foran et bøjet verbum: Lo encontré. encontré er første person ental i datid (pretérito indefinido) af encontrar, “at finde”. Endelsen viser et underforstået subjekt yo (“jeg”): encontrar → encontré. Sammenlign: Encontré la llave = “Jeg fandt nøglen”; med pronomenet bliver det La encontré, fordi la llave erstattes af hunkønsformen la. Sammen danner Lo encontré mønstret [objektpronomen] + [bøjet verbum]: lo angiver det fundne objekt, og encontré angiver, at taleren fandt det. Hele ytringen betyder derfor “Jeg fandt den”, hvor “den” er telefonen fra den foregående sætning.