Et arbejdsnotat | Lær spansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Escribí una nota breve.

   Jeg skrev et kort notat.

   Escribí

   skrev

   nota

   notat

   breve

   kort

   Uddybende forklaring

   Escribí betyder her “jeg skrev”. Det er præteritumsformen af escribir (“at skrive”) i første person ental: escribí = “jeg skrev”. Sammenlign med nutid escribo = “jeg skriver”. Eksempel: Ayer escribí un mensaje. — “I går skrev jeg en besked.” nota betyder her “notat”. Grundformen er substantivet nota, og det er et feminint substantiv; ental er nota, flertal notas. Eksempel: La nota está aquí. — “Notatet er her.” breve betyder her “kort” i betydningen med få ord. Det er et adjektiv, som står i ental og beskriver nota; formen breve bruges både med maskuline og feminine substantiver i ental. Flertal er breves. Eksempel: un mensaje breve — “en kort besked”. Samlet består ytringen af Escribí (“jeg skrev”) + una nota (“et notat”) + breve (“kort”). Den fulde betydning er derfor: “Jeg skrev et kort notat.”

2. ¿Puedo leerla ahora?

   Må jeg læse det nu?

   Puedo

   må jeg

   leerla

   læse den

   ahora

   nu

   Uddybende forklaring

   Puedo kommer fra poder og er nutidsformen i første person ental: “jeg kan” eller, som her i et spørgsmål om tilladelse, “må jeg”. Mønsteret ¿Puedo + infinitiv...? kan bruges til at spørge, om man må eller kan gøre noget. leerla består af infinitiven leer (“læse”) og det direkte objektsklitikum la (“den” om et hunkønsord i ental). Klitikumet står fast på infinitiven: leerla. I den givne sammenhæng henviser la til nota fra den foregående sætning; på spansk er nota hunkøn, selv om den danske oversættelse bruger “det”. Sammenlign leerlo med et hankønsord i ental og leerlas med et hunkønsord i flertal. Eksempel: Quiero leerla. — “Jeg vil læse den.” Ahora betyder “nu” og angiver tidspunktet for handlingen. Eksempel: Puedo hacerlo ahora. — “Jeg kan gøre det nu.” Samlet bliver ¿Puedo leerla ahora? til “Må jeg læse den nu?”: taleren spørger, om vedkommende må udføre handlingen leer med noten som direkte objekt på det aktuelle tidspunkt. Spørgsmålet bevarer derfor både tilladelsesaspektet fra puedo, objektet i la og tidsangivelsen ahora.

3. Aquí está.

   Her er det.

   Aquí

   her

   está

   er / befinder sig

   Uddybende forklaring

   Aquí betyder “her” og er et stedadverbium. Det angiver stedet i den aktuelle situation. Som nyttig kontrast betyder ahí typisk “der” nær den, man taler til, mens allí betyder “derovre”. está er 3. person ental i nutid af estar. Her bruges estar til at sige, at det omtalte befinder sig eller er til stede et bestemt sted. En del af bøjningen er: estoy (jeg er), estás (du er), está (han, hun, De eller det er), estamos, estáis, están. Accenten i está er vigtig: esta uden accent er et andet ord, nemlig et demonstrativt bestemmelsesord for hunkøn ental. I den foregående tekst står leerla, hvor la er et direkte objektpronomen i hunkøn ental. Den efterfølgende formulering Está bien redactada indeholder også hunkønsformen redactada. La og redactada viser grammatisk køn og tal, mens está her viser 3. person ental; está markerer ikke grammatisk køn. Sammenstillingen Aquí está svarer her til “Her er det”. Aquí angiver stedet, og está siger, at det omtalte befinder sig der. Ytringen kan derfor bruges, når man viser eller afleverer noget, uden at gentage dets navn.

4. Está bien redactada.

   Det er godt skrevet.

   Está

   er

   bien

   godt

   redactada

   skrevet eller formuleret

   Uddybende forklaring

   Está er 3. person ental i nutid af estar. Her fungerer estar som forbindelsesverbum og beskriver en tilstand eller egenskab nu; det er ikke det samme som ser, som ofte bruges om mere grundlæggende eller identificerende egenskaber. bien er et biord og betyder her “godt”. Det beskriver, hvordan noget er formuleret, ikke et selvstændigt navneord. Et nyttigt modstykke er mal: Está bien = “Det er godt”, mens Está mal = “Det er dårligt”. redactada betyder her “skrevet” eller “formuleret”. Det er feminin ental af perfektum participium/adjektivet redactado, fra verbet redactar (“at formulere/skrive”). Formen viser, at det underforståede subjekt er femininum ental; selve sætningen angiver ikke, hvilket konkret ord subjektet henviser til. Sammenlign: El informe está bien redactado = “Rapporten er godt formuleret” og La carta está bien redactada = “Brevet er godt formuleret”. Mønstret estar + bien + participium/adjektiv kan genbruges til at vurdere, hvordan noget er udført eller formuleret. I den faste sætning kombineres está med bien redactada: noget er i en god tilstand med hensyn til sin formulering. Hele betydningen er derfor “Det er godt skrevet” eller “Det er godt formuleret.”

5. ¿Ayudaría añadir un detalle más?

   Ville én detalje mere hjælpe?

   Ayudaría

   ville hjælpe

   añadir

   at tilføje

   detalle

   detalje

   más

   mere

   Uddybende forklaring

   Ayudaría kommer fra infinitiven ayudar og er konditionalis med betydningen »ville hjælpe«. Formen ender på -ía; i denne sætning er den tredje person ental, fordi infinitivleddet añadir un detalle más fungerer som det, der ville hjælpe. Selve formen ayudaría kan dog også bruges om første person ental i andre sammenhænge, så endelsen alene fastslår ikke tredje person. Konditionalis fremstiller her en mulig eller tænkt følge. Eksempel: Añadir una línea ayudaría. — »Det ville hjælpe at tilføje en linje.« añadir er infinitivformen »at tilføje«. Den kan bruges som handlingens grundform og som et infinitivled, der fungerer som subjekt, som i denne sætning. Eksempel: Añadir una explicación ayuda. — »Det hjælper at tilføje en forklaring.« detalle er et hankønsord i ental og betyder »detalje«. Gruppen un detalle betyder »en detalje«; artiklen gør gruppen ubestemt og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: El detalle es importante. — »Detaljen er vigtig.« más står efter detalle i un detalle más og betyder her »mere« eller »yderligere«: en yderligere detalje. Det beskriver her substantivet og er ikke en del af verbet ayudaría. Eksempel: Necesito una palabra más. — »Jeg har brug for ét ord mere.« I den viste ordstilling står ayudaría først, og infinitivleddet añadir un detalle más kommer bagefter. Spørgsmålet kan derfor ses som ¿ayudaría + infinitivled?: »Ville det hjælpe at tilføje en yderligere detalje?« Samlet betyder hele ytringen: »Ville det hjælpe at tilføje én detalje mere?«

6. Una línea más mejoraría la nota.

   En linje mere ville gøre det bedre.

   línea

   linje

   más

   mere; ekstra

   mejoraría

   ville forbedre

   nota

   vurdering; karakter

   Uddybende forklaring

   línea betyder her en linje. Det er et feminint substantiv i ental; flertalsformen er líneas. I kombinationen Una línea angiver una, at substantivet er ubestemt og står i ental; artiklen behøver ikke i sig selv at fremhæve et numerisk antal. más står efter substantivet og betyder her “mere” eller “ekstra”: una línea más = “en linje mere”. Denne placering bruges til at føje noget yderligere til en allerede tænkt mængde. Eksempel: Necesito una página más. = “Jeg har brug for én side mere.” mejoraría er konditionalis af verbet mejorar (“at forbedre”). Formen har una línea som grammatisk subjekt i tredje person ental og udtrykker her “ville forbedre”. En nyttig række er mejora (“forbedrer”), mejoró (“forbedrede”) og mejoraría (“ville forbedre”). Eksempel: Un cambio pequeño mejoraría el resultado. = “En lille ændring ville forbedre resultatet.” nota betyder her en vurdering eller karakter. Det er et feminint substantiv i ental; flertalsformen er notas. Afhængigt af sammenhængen kan nota også betyde en skriftlig note, men i denne sætning er betydningen den vurdering, der kan blive bedre. Samlet består udsagnet af Una línea más (“en linje mere”) som subjekt og mejoraría la nota (“ville forbedre vurderingen/karakteren”) som udsagn. Den faste danske oversættelse gengiver derfor meningen som: “En linje mere ville gøre det bedre.”

7. Voy a añadirla ahora.

   Jeg tilføjer den nu.

   Voy a

   jeg skal til at

   añadirla

   tilføje den

   ahora

   nu

   Uddybende forklaring

   Voy a er en almindelig spansk konstruktion for noget, der skal ske snart eller er planlagt: ir i 1. person ental, voy, efterfulgt af a og infinitiv. Mønsteret er voy a + infinitiv: Voy a leer = “Jeg vil til at læse” eller “Jeg skal læse”. Her er det taleren, der skal udføre handlingen. añadirla består af infinitiven añadir “at tilføje” og det direkte objektspronomen la, som står fast efter infinitiven og skrives sammen med den. la er femininum ental; i den givne sammenhæng peger det på una línea fra den foregående sætning, altså den ekstra linje. Pronomenets form følger det, der tilføjes: añadirlo for et maskulint entalsord, añadirlas for feminine flertalsord. Eksempel: Voy a añadir la línea → Voy a añadirla = “Jeg skal tilføje linjen.” ahora betyder “nu” og angiver tidspunktet for handlingen. Det kan normalt stå forskellige steder i sætningen, men her står det til sidst: Voy a añadirla ahora. Samlet betyder Voy a + añadirla + ahora: “Jeg skal tilføje den nu.” Konstruktionen udtrykker, at taleren selv vil tilføje den omtalte linje på dette tidspunkt.

8. Entonces deberíamos poder compartirla.

   Så burde vi kunne dele det.

   Entonces

   så

   deberíamos

   vi burde

   poder

   kunne

   compartirla

   dele den

   Uddybende forklaring

   Entonces betyder her “så” eller “derfor” og knytter konklusionen til det, der allerede er sagt. Det er ikke en del af verbets tid eller person. deberíamos er en bøjet form af deber. Her udtrykker det, at “vi” under de givne omstændigheder burde eller forventes at kunne gøre noget. Endelsen -íamos markerer første person flertal i konditionalis: debería = “jeg/han/hun/De burde”, mens deberíamos = “vi burde”. Det er deber, ikke poder, der er bøjet i denne del. poder står i infinitiv og betyder “kunne”. Efter et bøjet hjælpe- eller modalverb som deberíamos står det næste verb på spansk normalt i infinitiv: deberíamos poder ... = “vi burde kunne ...”. Eksempel: Podemos esperar. — “Vi kan vente.” compartirla består af infinitiven compartir (“dele”) og det efterstillede direkte objektpronomen la (“den” om et grammatisk hunkønsord). I spansk kan et sådant pronomen sættes fast på infinitiven: compartir → compartirla. la henviser her til det samme element, som la henviste til i den foregående sætning; den konkrete spanske benævnelse for elementet er ikke angivet. Formen la viser grammatisk hunkøn og ental, selv om den danske oversættelse bruger “det”. Til sammenligning bruges lo med et grammatisk hankønsord og las med et grammatisk hunkønsord i flertal. Eksempel: Quiero compartirla. — “Jeg vil dele den.” Samlet bliver mønstret Entonces + deberíamos + poder + compartirla: “Så burde vi kunne dele den.” deberíamos poder giver betydningen “burde kunne”, og la gør det muligt at undgå at gentage det allerede omtalte direkte objekt.