Snak om stærk vind | Lær spansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Hace viento afuera.

   Det blæser udenfor.

   Hace viento

   Det blæser

   afuera

   udenfor

   Uddybende forklaring

   Hace viento bruges her som den faste spanske måde at sige, at det blæser eller er blæsende. Hace er nutidsformen af hacer i 3. person ental. I vejrudtryk fungerer hacer upersonligt: der er ikke en bestemt person, som udfører handlingen. Viento er substantivet "vind". Mønstret hace + vejrord kan genbruges, for eksempel: Hace calor. — "Det er varmt." Her betyder calor varme, ikke vind. Afuera betyder "udenfor" og angiver stedet. Det er et adverbium, så det ændrer sig ikke efter køn eller tal. Et nært modstykke er adentro, "indenfor". Sammen betyder Hace viento afuera derfor "Det blæser udenfor". Sætningen beskriver vejret på stedet uden at angive en bestemt aktør eller en grad af blæst.

2. Sujeta tu sombrero con una mano.

   Hold din hat med én hånd.

   Sujeta

   hold

   tu

   din/dit

   sombrero

   hat

   con una mano

   med én hånd

   Uddybende forklaring

   Sujeta betyder her “hold fast”. Det er en bekræftende imperativ af sujetar (“at holde fast i”). Formen sujeta bruges til én person, som tiltales med tú; den kan også være nutidsformen “han/hun holder fast”, men her viser opfordringen, at den er en kommando. Et eksempel: Sujeta la bolsa. — “Hold fast i tasken.” tu betyder “din/dit” og står her foran et entalsnavneord. Det er det possessive ord uden accent. Det må ikke forveksles med tú, som er det personlige pronomen “du”. tu varierer efter det ejede navneords tal: tu sombrero (“din hat”), men tus sombreros (“dine hatte”). Det markerer ikke navneordets køn. sombrero betyder “hat”. Det er et hankønsord i ental. Navneordets ental forklarer, hvorfor det possessive ord er tu og ikke flertalsformen tus; hankønnet ændrer ikke tu til en anden form. Et eksempel: Mi sombrero es negro. — “Min hat er sort.” con una mano betyder “med én hånd”. con betyder “med” og angiver her det middel eller den kropsdel, der bruges. mano betyder “hånd” og er et hunkønsord, så den ubestemte artikel er una. I netop denne sætning gengiver una den angivne ene hånd; en ubestemt artikel betyder dog ikke automatisk et tal i alle sammenhænge. Samlet er mønstret Sujeta + tu + navneord + con + una + navneord: en direkte opfordring til én person om at holde fast i sin hat med én hånd. Hele sætningen betyder derfor: “Hold din hat med én hånd.”

3. Los árboles se mueven mucho.

   Træerne bevæger sig meget.

   árboles

   træer

   se mueven

   bevæger sig

   mucho

   meget

   Uddybende forklaring

   árboles betyder her “træer”. Det er flertalsformen af árbol (“træ”): árbol er ental, árboles flertal. Artiklen Los viser samtidig, at der tales om bestemte træer, og den passer i køn og tal til flertalsformen. se mueven beskriver, at træerne bevæger sig. Verbet er mover (“at bevæge/flytte”), og mueven er nutidsformen for tredje person flertal: “de bevæger”. Vokalændringen o → ue hører til denne verbumsform; sammenlign mover → mueven. se gør her konstruktionen intransitiv: træerne bevæger sig, uden at en anden genstand nævnes som direkte objekt. Det er ikke nødvendigvis en separat betydning som “hinanden”. Eksempel: Las hojas se mueven. — “Bladene bevæger sig.” Her bruges samme type konstruktion med et andet flertals-subjekt. mucho betyder her “meget” og angiver graden eller omfanget af bevægelsen. I denne brug står det som et adverbium og ændrer sig derfor ikke efter árboles. Det må ikke forveksles med adjektivet mucho, som kan bøjes efter et navneord, for eksempel muchos árboles (“mange træer”). Samlet bliver Los árboles til subjektet “træerne”, se mueven til “bevæger sig”, og mucho angiver, at bevægelsen sker i stort omfang: “Træerne bevæger sig meget.”

4. El viento es más fuerte cerca de la calle.

   Vinden er stærkere tæt på gaden.

   viento

   vind

   más fuerte

   stærkere

   cerca de

   tæt på

   calle

   gade

   Uddybende forklaring

   viento betyder her “vind”. Det er et hankønsord: el viento. Flertal er los vientos. Eksempel: El viento sopla. – “Vinden blæser.” más fuerte betyder “stærkere”. fuerte er et adjektiv, og más fuerte er komparativformen: “mere stærk” → “stærkere”. Grundformen er fuerte; den relative superlativ er el más fuerte – “den stærkeste”. Adjektivet bøjes ikke efter hankøn eller hunkøn i ental: el viento fuerte og la lluvia fuerte. cerca de er en fast præpositionsforbindelse, der betyder “tæt på” eller “i nærheden af”. Den efterfølges af det sted eller den ting, som noget befinder sig nær. Eksempel: La escuela está cerca de aquí. – “Skolen ligger tæt på her.” calle betyder “gade”. Det er et hunkønsord: la calle; i flertal las calles. I den faste sætning bruges de la calle: de indgår her i forbindelsen cerca de, og la er den bestemte artikel, der passer til hunkønsordet calle. Hele sætningen bygges som El viento es más fuerte + cerca de la calle: “Vinden er stærkere tæt på gaden.” es er formen af ser i tredje person ental og forbinder vinden med beskrivelsen más fuerte. Sammenligningen angiver, at vinden har større styrke nær gaden; sætningen siger ikke, hvad den sammenlignes med, men den faste danske oversættelse gengiver betydningen som “stærkere”.

5. ¿Caminamos más despacio?

   Skal vi gå langsommere?

   Caminamos

   går vi

   más despacio

   langsommere

   Uddybende forklaring

   Caminamos er formen af verbet caminar i 1. person flertal i nutid: “vi går”. I et spørgsmål som dette bruges nutidsformen naturligt som et fælles forslag: “skal vi gå …?” Den samme form kan også blot beskrive, hvad vi går eller plejer at gøre, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: Caminamos al parque. — “Vi går til parken.” más despacio betyder “langsommere”. Despacio er et adverbium, der beskriver måden at gå på, og más gør sammenligningen komparativ: “mere langsomt”. Her ændres despacio ikke efter køn eller tal. Eksempel: Habla más despacio, por favor. — “Tal langsommere, tak.” Sammen danner Caminamos más despacio? et spørgsmål, hvor Caminamos betyder “skal vi gå”, og más despacio angiver, at gangen skal foregå langsommere end før eller end en relevant normal hastighed. Den naturlige samlede betydning er: “Skal vi gå langsommere?”

6. Vamos más despacio cerca de la calle.

   Lad os gå langsommere tæt på gaden.

   Vamos

   lad os gå

   más despacio

   langsommere

   cerca de

   tæt på

   calle

   gade

   Uddybende forklaring

   Vamos er formen ir i første person flertal. Formen kan også bruges som en opfordring til at gøre noget sammen; det er den funktion, den har her: “lad os gå”. Mønstret vamos + ... kan derfor bruges til fælles forslag. Eksempel: Vamos al parque. — “Lad os gå i parken.” más despacio betyder her “langsommere”. Despacio er et adverbium, der beskriver måden at gå på, og más danner den komparative betydning “mere langsomt”. Eksempel: Habla más despacio. — “Tal langsommere.” cerca de er en fast præpositionsforbindelse, der angiver nærhed: “tæt på” eller “i nærheden af”. Den efterfølges her af la calle, så stedet er tæt på gaden. Eksempel: El banco está cerca de la estación. — “Bænken er tæt på stationen.” calle er et navneord, der betyder “gade”. Det er et hunkønsord, hvilket ses i la calle; flertal er calles. La viser her, at der tales om en bestemt gade. Sætningen samles sådan: Vamos — “lad os gå”, más despacio — “langsommere” og cerca de la calle — “tæt på gaden”. Hele betydningen er derfor: “Lad os gå langsommere tæt på gaden.”

7. Yo también voy a sujetar mi bolso cerca de mí.

   Jeg holder også min taske tæt på mig.

   Yo

   jeg

   también

   også

   voy a

   skal til at

   sujetar

   holde fast

   mi

   min

   bolso

   taske

   cerca de

   tæt på

   mí

   mig

   Uddybende forklaring

   Yo er subjektpronomenet for første person ental: “jeg”. Det viser, hvem der udfører handlingen. I andre personer bruges for eksempel tú “du” og él/ella “han/hun”. también betyder “også” og føjer dette udsagn til noget, der allerede gælder eller er nævnt. Det udelukker ikke det tidligere udsagn: betydningen er, at jeg også gør det. voy a + infinitiv er en almindelig spansk konstruktion for en handling, som taleren agter at udføre eller står foran at udføre. voy er første person ental af ir “gå”, men i denne konstruktion bidrager ir a ikke med den bogstavelige betydning “gå til”; hele mønstret ir a + infinitiv udtrykker nær fremtid eller intention. Eksempel: Voy a estudiar. — “Jeg skal til at studere.” sujetar er infinitivformen “holde fast” eller “fastholde”. Her er det infinitiven efter voy a, så personen ligger i voy, ikke i sujetar. Andre nyttige former er sujeto “jeg holder fast” og sujeté “jeg holdt fast”. mi er et possessivt ord, der betyder “min” foran et navneord i ental. Formen er den samme foran maskuline og feminine navneord i ental; flertal er mis. Det angiver ejerskab, men udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal ejere. bolso er et maskulint navneord for en taske, typisk en håndtaske eller mindre taske. Flertalsformen er bolsos: un bolso — “en taske”, dos bolsos — “to tasker”. cerca de er præpositionsudtrykket “tæt på” eller “i nærheden af”. Eksempel: La silla está cerca de la mesa. — “Stolen står tæt på bordet.” mí betyder “mig” efter en præposition, her efter de. Accenten skelner det betonede pronomen mí fra det possessive mi i mi bolso: para mí betyder “til mig”, mens mi bolso betyder “min taske”. Samlet bygges sætningen sådan op: Yo también — “jeg også” — er subjektet og tilføjelsen; voy a sujetar udtrykker, at jeg vil eller står foran at holde fast; mi bolso er det, der holdes fast; og cerca de mí angiver placeringen tæt på mig. Hele betydningen er derfor: “Jeg holder også min taske tæt på mig.”

8. Así no debería abrirse con el viento.

   Så burde den ikke blæse op.

   Así

   sådan

   no debería

   burde ikke

   abrirse

   blæse op

   el viento

   vinden

   Uddybende forklaring

   Así betyder her “sådan” og peger på den måde eller situation, der allerede er relevant. Det kan også bruges i andre sammenhænge med betydningen “så” eller “på denne måde”; den konkrete betydning her er “sådan”. no debería består af deber i konditionalis, debería, med nægtelsen no. deber betyder blandt andet “at burde” eller “at skulle”; debería betyder her “burde”. Konditionalis gør udsagnet mindre direkte og udtrykker, hvad der forventes eller anses for rigtigt, ikke en sikker konstatering. Eksempel: Debería funcionar. – “Det burde virke.” abrirse er infinitiven abrir med det refleksive/pronominale se knyttet til efter verbet. abrir betyder “at åbne”, mens abrirse her bruges om, at noget åbner sig eller går op; i den faste oversættelse bliver det naturligt “blæse op”. Infinitiven står efter debería: mønstret er debería + infinitiv, som i No debería pasar. – “Det burde ikke ske.” Se skal her ikke forstås som en separat dansk person; det er en del af den spanske verbalkonstruktion. el viento betyder “vinden”. viento er et hankønsord i ental, og den bestemte artikel er derfor el. Ordet kan bruges i andre konstruktioner, for eksempel Hay viento. – “Det blæser.” I denne sætning angiver con el viento, at vinden er den omstændighed, som kan få noget til at åbne sig eller blæse op. Sammen danner Así + no debería + abrirse + con el viento betydningen: “Så burde den ikke blæse op i vinden.” Den spanske sætning udelader et eksplicit subjekt; den faste danske oversættelse identificerer det som “den”. Konstruktionen udtrykker altså, at den pågældende genstand under denne situation ikke forventes at åbne sig eller blæse op på grund af vinden.