Låne en stor pande til madlavning | Lær spansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ¿Puedo pedirte prestada tu sartén grande hoy?

   Må jeg låne din store pande i dag?

   Puedo

   må jeg

   pedirte

   bede dig

   prestada

   lånt

   tu

   din

   sartén

   pande

   grande

   stor

   hoy

   i dag

   Uddybende forklaring

   Puedo er 1. person ental i nutid af poder (at kunne). I dette spørgsmål bruges formen til at spørge om tilladelse: “Må jeg …?” pedirte består af pedir (at bede om) og klitikken te (dig): pedir + te. Her er betydningen at bede dig om noget. Sammen med de følgende ord bliver det et mønster for at bede en person om at låne noget: pedirte algo prestado = “bede dig om at låne mig noget”. prestada er hunkøn ental af adjektivet prestado og betyder her “lånt”. I konstruktionen pedir prestado bruges adjektivet om det, man beder om at låne. Det står i hunkøn ental, fordi det beskriver sartén i denne sætning: un libro prestado, men una sartén prestada. tu er et ejestedord foran et navneord og betyder “din”. Formen ændrer sig ikke efter køn: tu libro og tu sartén, men den får flertalsformen tus, når det ejede navneord er i flertal. Det må ikke forveksles med tú med accent, som er pronomenet “du”. sartén betyder “pande”. Ordet er hunkøn i denne brug, hvilket ses af prestada; derfor kan man sige la sartén og una sartén. grande betyder “stor”. Det er et adjektiv, som normalt har samme form i hankøn og hunkøn i ental: un libro grande, una sartén grande. I flertal bliver det grandes. hoy betyder “i dag” og angiver tidspunktet for den ønskede handling. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: ¿Puedo (“må jeg”) + pedirte prestada (“bede dig om at låne mig”) + tu sartén grande (“din store pande”) + hoy (“i dag”). Den faste oversættelse er derfor: “Må jeg låne din store pande i dag?”

2. Sí, pero ten cuidado con el mango porque se calienta.

   Det må du gerne, men pas på håndtaget, for det bliver varmt.

   Sí, pero

   Ja, men

   ten cuidado con

   pas på

   el mango

   håndtaget

   porque

   fordi

   se calienta

   bliver varmt

   Uddybende forklaring

   Sí, pero betyder her “ja, men” og accepterer dermed det foregående forslag, samtidig med at der kommer en begrænsning eller advarsel. pero svarer til “men”; det udelukker ikke det, der står før. ten cuidado con er en fast måde at sige “pas på …” eller “vær forsigtig med …” på. ten er en uformel bydeform til én person af tener (“at have”): tener → ten. I dette udtryk betyder det ikke bogstaveligt “hav forsigtighed”, men fungerer som en advarsel. Eksempel: Ten cuidado con el cuchillo. — “Pas på kniven.” el mango betyder her “håndtaget”. Artiklen el viser, at mango er et hankønsord i ental. Ordet mango kan også betyde “mango” som frugt i andre sammenhænge, men den faste oversættelse og samtalen om en pande gør betydningen “håndtag” relevant her. porque indleder en begrundelse og betyder “fordi”. Det, der følger efter porque, forklarer hvorfor man skal passe på. Det er ét ord; det skal ikke forveksles med spørgeudtrykket ¿por qué? (“hvorfor?”). se calienta betyder “bliver varmt”. calienta er 3. person ental i nutid af calentar (“at varme op” eller “gøre varm”); i denne konstruktion bruges se calienta til en forandring af tilstand: noget bliver varmt. se hører til den pronominale konstruktion calentarse og betyder ikke her, at genstanden varmer en anden genstand. Formen i ental passer til el mango, som er det, der bliver varmt. Eksempel: La sopa se calienta. — “Suppen bliver varm.” Samlet betyder sætningen: “Ja, men pas på håndtaget, for det bliver varmt.” Sí, pero knytter advarslen til det foregående samtykke, ten cuidado con el mango angiver, hvad man skal passe på, og porque se calienta giver grunden. I denne samtale er el mango håndtaget på panden; sætningen siger ikke, at hele panden nødvendigvis bliver varm.

3. ¿Estará bien en esta estufa?

   Går det på dette komfur?

   Estará

   vil være

   bien

   godt; i orden

   esta

   denne

   estufa

   komfur

   Uddybende forklaring

   Estará er 3. person ental i futurum af estar, hvis grundform betyder “at være” eller “at befinde sig”. Her bruges formen i et spørgsmål om, hvorvidt noget vil fungere eller være i orden i den aktuelle situation. Eksempel: Estará listo mañana. — “Det vil være klar i morgen.” bien betyder her “godt” eller “i orden”. Sammen med estar dannes mønstret estar bien, som bruges om, at noget fungerer eller er acceptabelt. Eksempel: Todo está bien. — “Alt er i orden.” esta er et feminint demonstrativ i ental og betyder “denne”. Det står sammen med estufa, som er feminint og står i ental; formen angiver altså både grammatisk køn og ental. Sammenlign esta estufa (“dette komfur”) med estas estufas (“disse komfurer”). estufa er et feminint substantiv, der her betyder “komfur”, sådan som den faste oversættelse viser. I andre sammenhænge kan ordet også betegne et varmeapparat, men denne betydning er ikke den relevante her. Eksempel: La estufa está caliente. — “Komfuret er varmt.” Samlet spørger ¿Estará bien en esta estufa?, om det vil være i orden at bruge noget på dette komfur. en plus esta estufa angiver apparatet eller stedet, og estará bien udtrykker vurderingen “vil være i orden”. Den faste danske betydning er derfor “Går det på dette komfur?”.

4. Debería estar bien si mantienes el fuego bajo.

   Det burde være fint, hvis du holder varmen lav.

   Debería

   burde

   estar bien

   være fint

   si

   hvis

   mantienes

   holder

   el fuego

   ilden; varmen

   bajo

   lav

   Uddybende forklaring

   Debería er konditionalisformen af deber og betyder her “burde”. Den udtrykker en forsigtig forventning eller anbefaling, ikke en sikker konstatering. En nyttig række er deber → debería (“burde”). Eksempel: Deberías descansar. — “Du burde hvile.” Endelsen -ías viser her anden person ental i eksemplet, mens den observerede form debería er tredje person ental eller en upersonlig formulering; i denne sætning er den en upersonlig vurdering af, at noget burde være fint. Estar bien består af infinitiven estar (“at være”) og bien (“godt/fint”). Efter debería står estar i infinitiv: debería estar bien = “burde være fint”. Estar bruges her til en tilstand, mens bien beskriver, hvordan tilstanden er. Eksempel: La comida debería estar bien. — “Maden burde være fin.” Si indleder en betingelse og betyder “hvis”. Mønstret si + betingelse, efterfulgt af hovedsætningen, kan genbruges sådan: Si tienes tiempo, ven. — “Hvis du har tid, så kom.” I den faste sætning gør si mantienes el fuego bajo vurderingen betinget af, at varmen holdes lav. Mantienes er nutidsformen af mantener (“at holde” eller “at opretholde”) for tú: tú mantienes. Verbet har vokalskifte i nutidens stamme i flere former: mantener → mantienes, mens infinitiven selv ikke ændres. Eksempel: Mantienes la puerta abierta. — “Du holder døren åben.” Formen viser altså, at den underforståede aktør tiltales som tú, ikke usted eller flertal. El fuego er et hankønsnavneord med den bestemte artikel el. Grundbetydningen er “ilden”, men i denne madlavningssammenhæng og med den faste danske oversættelse forstås det som varmen eller flammen fra komfuret. Eksempel: El fuego está alto. — “Varmen er høj.” Artiklen el og navneordet fuego er et fast entalsudtryk her. Bajo er et beskrivende adjektiv i hankøn ental og bøjer sig efter fuego: bajo (“lav”). Den feminine entalsform er baja, og flertalsformerne er bajos og bajas, når det relevante navneord kræver det. Eksempel: La llama está baja. — “Flammen er lav.” I den faste sætning beskriver bajo ikke personen, men niveauet på el fuego. Samlet betyder Debería estar bien si mantienes el fuego bajo: “Det burde være fint, hvis du holder varmen lav.” Først gives den forsigtige vurdering debería estar bien; derefter angiver si-ledsætningen betingelsen, nemlig at du (tú) holder el fuego på et lavt niveau.

5. La lavaré justo después de la cena.

   Jeg vasker den lige efter aftensmaden.

   La

   den

   lavaré

   jeg vil vaske

   justo

   lige

   después de

   efter

   cena

   aftensmad

   Uddybende forklaring

   La står her som et direkte objektsklitikon: det angiver den ting, der bliver vasket. Formen er femininum ental; kønnet er en grammatisk egenskab ved det ord, som pronomenet erstatter, og ikke en oplysning om talerens køn. I denne sætning svarer det med den faste oversættelse til dansk den. Som genbrugeligt mønster står et sådant klitikon normalt foran en bøjet verbform: La veo. — »Jeg ser den.« lavaré er første person ental futurum af lavar — »at vaske«. Endelsen og accenten viser her »jeg vil vaske«; subjektet jeg behøver derfor ikke stå som et særskilt pronomen. I futurum står objektsklitikonet foran verbet: La lavaré — »Jeg vil vaske den.« justo betyder her »lige/præcis« og forstærker tidsudtrykket bagefter. Det betyder ikke »retfærdig« i denne brug. Justo después de la reunión betyder for eksempel »lige efter mødet«. después de er den genbrugelige præpositionelle konstruktion »efter«. Den efterfølges her af en navneordsgruppe. Sammen med justo bliver betydningen »lige efter«, altså uden et nærmere angivet tidsinterval. cena er et femininum ental-navneord, »aftensmad« eller »aftenmåltid«. I den fulde tekst står la cena, hvor artiklen la passer til dette navneords grammatiske køn og tal. después de la cena betyder »efter aftensmaden«. Samlet består ytringen af objektet La, verbet i første person futurum lavaré og tidsleddet justo después de la cena. Den samlede betydning er: »Jeg vasker den lige efter aftensmaden.«

6. Por favor, sécala bien antes de devolvérmela.

   Tør den godt, før du giver mig den tilbage.

   Por favor

   vær venlig

   sécala

   tør den

   bien

   godt

   antes de

   før

   devolvérmela

   giv mig den tilbage

   Uddybende forklaring

   Por favor gør anmodningen høflig. Det er en fast høflighedsform, som kan stå både før og efter en anmodning. sécala betyder her “tør den”. Formen er en bekræftende imperativ af secar for tú (ental): seca. la er et direkte objektsklitikum, som henviser til den feminine entalsgenstand, der også markeres med la i den omgivende tekst. Eksempel: Sécalo bien. — “Tør den godt.” Her er lo maskulinum ental, så klitikumet følger genstandens grammatiske køn og tal. bien betyder “godt” og beskriver, hvordan tørringen skal udføres. Det er adverbiet, der hører sammen med verbet, ikke en form af et navneord. Sammenlign secar bien — “tørre godt” — med secar mal — “tørre dårligt”. antes de betyder “før”. Når det efterfølges af et infinitiv, som i antes de devolver..., betyder mønstret “før man gør noget” eller “før at gøre noget”. Eksempel: Lávate las manos antes de comer. — “Vask hænderne før du spiser.” devolvérmela bygger på infinitiven devolver, “give tilbage”, med to klitiker sat efter infinitiven: me betyder “til mig”, og la betyder “den” som direkte objekt. Derfor bliver betydningen her “give mig den tilbage”. I denne sammensatte form bevares infinitiven, og accenten i devolvérmela markerer trykket, når klitikerne føjes til. I en almindelig verbalform står klitikerne normalt foran verbet: Me la devuelve — “Han/hun giver mig den tilbage.” Hele sætningen samles sådan: Por favor markerer høflighed; sécala bien er den direkte anmodning “tør den godt”; og antes de devolvérmela angiver tidspunktet og handlingen, der skal komme bagefter: “før du giver mig den tilbage”. Den faste danske betydning er derfor: “Tør den godt, før du giver mig den tilbage.”

7. ¿Cuándo te gustaría que te la devolviera?

   Hvornår vil du gerne have den tilbage?

   ¿Cuándo

   Hvornår

   te gustaría

   ville du gerne

   te la

   den til dig

   devolviera

   gav tilbage

   Uddybende forklaring

   ¿Cuándo betyder her “hvornår” og spørger til tidspunktet. Accenttegnet skelner spørgsmålsordet cuándo fra cuando i en ikke-spørgende tidsforbindelse. Eksempel: ¿Cuándo vienes? — “Hvornår kommer du?” te gustaría bygger på verbet gustar og betyder her “ville du gerne”. gustaría er konditionalis af gustar; i denne konstruktion udtrykker den et ønske på en høflig, mindre direkte måde. te angiver den person, hvis ønske der tales om. Eksempel: ¿Te gustaría descansar? — “Ville du gerne hvile?” te la består af to klitiske pronominer: te er indirekte objekt, altså den person, som noget gives tilbage til, og la er direkte objekt i femininum ental. Her er den konkrete betydning “den tilbage til dig”, i overensstemmelse med oversættelsen. la skal passe til det ord, den erstatter: sammenlign lo for et hankønsord, los og las i flertal. Eksempel: Te la devuelvo mañana. — “Jeg giver den tilbage til dig i morgen.” devolviera kommer fra devolver, “at give tilbage”. Formen er imperfektum konjunktiv og kan være 1. eller 3. person ental; den underordnede sætning angiver ikke selv, hvem subjektet er. Derfor kan man her kun sige, at den betyder “at nogen gav den tilbage”, ikke at den bestemt er 3. person. I kombinationen te gustaría que ... bruges konjunktiv, fordi den underordnede handling er indholdet af et ønske. Eksempel: Quería que me devolvieras el libro. — “Jeg ville gerne have, at du gav mig bogen tilbage.” Her viser devolvieras, at subjektet er 2. person ental, “du”. Samlet består spørgsmålet af tidspunktet ¿Cuándo, ønskekonstruktionen te gustaría que, og handlingen te la devolviera: “Hvornår ville du gerne have, at nogen gav den tilbage til dig?” Den danske oversættelse udtrykker samme ønskede tilbagelevering med “vil du gerne have den tilbage”; den spanske form gør modtageren “dig” tydelig gennem te og genstanden gennem la.

8. Después de la cena está bien.

   Efter aftensmaden er fint.

   Después de

   efter

   cena

   aftensmad

   está bien

   er fint

   Uddybende forklaring

   Después de betyder her “efter” og bruges til at placere noget senere end et tidspunkt eller en begivenhed. Mønstret después de + substantiv kan genbruges: Después de la clase = “Efter timen”. Foran cena står la, fordi cena her er et bestemt feminint substantiv. cena betyder “aftensmad” i denne sætning. Grundformen er substantivet cena; det kan også betyde selve aftensmåltidet som begivenhed. Eksempel: La cena empieza a las ocho. = “Aftensmaden begynder klokken otte.” está bien bruger formen está af estar, “at være”, i nutid, tredje person ental. bien betyder “fint” eller “godt” og beskriver her, at det foreslåede tidspunkt er acceptabelt. Estar bien er et nyttigt mønster for “at være fint/okay”: Está bien. = “Det er fint.” Sammen betyder Después de la cena “efter aftensmaden”, og está bien siger, at dette tidspunkt er fint. Hele ytringen betyder derfor: “Efter aftensmaden er fint.” I den givne udveksling fungerer den som en kort accept af tidspunktet for at give noget tilbage.

9. No la necesitaré otra vez hasta más tarde esta semana.

   Jeg får ikke brug for den igen før senere på ugen.

   No

   ikke

   la

   den

   necesitaré

   vil få brug for

   otra vez

   igen

   hasta

   indtil; til

   más tarde

   senere

   esta

   denne

   semana

   uge

   Uddybende forklaring

   No gør udsagnet negativt. Sammen med futurumsformen necesitaré betyder det her, at taleren ikke får brug for noget på det relevante tidspunkt. la er et direkte objektspronomen i ental, femininum. Det henviser til det, som taleren ikke får brug for; den faste oversættelse identificerer ikke et bestemt dansk substantiv, så referenten bør ikke specificeres yderligere. Formen la passer grammatisk til et feminint entalsord. lo bruges blandt andet som direkte objektspronomen ved et maskulint entalsord og har også andre anvendelser, blandt andet en neutral anvendelse. necesitaré kommer af grundformen necesitar og er futurum, første person ental: “jeg får brug for” eller “jeg vil få brug for”. Endelsen -é viser her, at taleren er subjektet. Eksempel: Mañana necesitaré ayuda. — “I morgen får jeg brug for hjælp.” otra vez er en fast, genanvendelig måde at sige “igen” på. I udtrykket står otra i femininum ental, fordi det bøjes efter substantivet vez, som er feminint: otra vez betyder bogstaveligt “en anden gang” og bruges her som “igen”. hasta betyder her “indtil” eller “til” og markerer en tidsgrænse. Sammen med más tarde og den forudgående nægtelse får konstruktionen no ... hasta ... betydningen “ikke ... før/indtil ...”. Det er altså kombinationen med nægtelsen og tidsudtrykket, der giver den samlede betydning “før senere”. más tarde betyder “senere”. más bruges her til at danne den komparative tidsbetydning af tarde: tarde “sent”, más tarde “senere”. Eksempel: Volveré más tarde. — “Jeg kommer tilbage senere.” esta er et demonstrativt bestemmelsesord i femininum ental. Det passer grammatisk til semana, som er et feminint entalsord. Det betyder her “denne” og peger på den uge, som taleren omtaler. semana betyder “uge” og er et feminint substantiv i ental. Flertalsformen er semanas: esta semana — “denne uge”, estas semanas — “disse uger”. Samlet er strukturen No + la + necesitaré = “jeg får ikke brug for den”, otra vez tilføjer “igen”, og hasta más tarde esta semana angiver tidsgrænsen: “før senere på ugen”. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg får ikke brug for den igen før senere på ugen.”