At passe en lille plante | Lær spansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Compré una planta pequeña para mi habitación.

   Jeg købte en lille plante til mit værelse.

   Compré

   købte

   una

   en/et

   planta

   plante

   pequeña

   lille

   para

   til

   mi

   min/mit

   habitación

   værelse

   Uddybende forklaring

   Compré betyder her «jeg købte». Det er første person ental i præteritum af comprar («at købe»): comprar → compré. Formen viser en afsluttet handling i fortiden. Eksempel: Compré pan. — «Jeg købte brød.» una er den feminine entalsform af den ubestemte artikel un/una. Den viser, at planta er et ubestemt substantiv, men den udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: una casa — «et hus». planta betyder her «plante». Det er et feminint substantiv i ental; derfor passer una og pequeña grammatisk til det. Eksempel: La planta crece. — «Planten vokser.» pequeña betyder «lille». Det er den feminine entalsform af adjektivet pequeño; adjektivet bøjes her, så det stemmer overens med det feminine entalsord planta. Sammenlign pequeño med et maskulint entalsord: un árbol pequeño — «et lille træ». para betyder her «til» og indleder destinationen eller det sted, som noget er beregnet til. Mønstret para + substantiv kan bruges om formål eller destination. Eksempel: Este regalo es para Ana. — «Denne gave er til Ana.» mi betyder «min» eller «mit» foran et substantiv. Det er et entalspossessiv, som ikke ændrer form efter substantivets køn; det ændrer sig efter antal: mi i ental, mis i flertal. Eksempel: mi libro — «min bog» og mi casa — «mit hus». habitación betyder «værelse». Det er et feminint substantiv i ental; den bestemte form er la habitación, og flertallet er habitaciones. Accenttegnet i habitación er en del af den korrekte stavning. Samlet bygges sætningen sådan: Compré («jeg købte») + una planta pequeña («en lille plante») + para mi habitación («til mit værelse»). Hele ytringen betyder derfor: «Jeg købte en lille plante til mit værelse.»

2. ¿Necesita mucha luz solar?

   Har den brug for meget sollys?

   Necesita

   har brug for

   mucha

   meget

   luz

   lys

   solar

   sol-

   Uddybende forklaring

   Necesita er formen af necesitar i nutid, 3. person ental: “har brug for”. Her henviser den, som den danske oversættelse og den foregående sætning støtter, til planten. Formen kan også bruges med høfligt usted, men det er ikke læsningen her. Eksempel: La planta necesita agua. — “Planten har brug for vand.” Mucha betyder “meget” og står i feminin ental, fordi det lægger sig til luz, som er et feminint entalsord. Det er altså mucha luz, ikke mucho luz. Eksempel: La planta necesita poca luz. — “Planten har brug for lidt lys.” Luz betyder “lys”. Det er et feminint substantiv: la luz. I denne sætning er det det, planten har brug for. Eksempel: La luz es natural. — “Lyset er naturligt.” Solar betyder “sol-” eller “som kommer fra solen” og præciserer, hvilken slags lys der menes: luz solar = “sollys”. Adjektivet står efter substantivet. Solar ændrer ikke form efter grammatisk køn; i flertal hedder det solares. Eksempel: La luz solar entra por la ventana. — “Sollyset kommer ind gennem vinduet.” Samlet er ¿Necesita mucha luz solar? et spørgsmål, hvor necesita angiver behovet, og mucha luz solar angiver, hvad behovet gælder: “Har den brug for meget sollys?”

3. La etiqueta dice que le gusta la luz indirecta.

   Der står på mærket, at den bedst kan lide indirekte lys.

   etiqueta

   mærkat

   dice

   siger

   le gusta

   kan lide

   luz

   lys

   indirecta

   indirekte

   Uddybende forklaring

   etiqueta betyder her et mærkat eller en label. Ordet er et feminint substantiv: la etiqueta og i flertal las etiquetas. Eksempel: La etiqueta es clara. — Mærkatet er tydeligt. dice er nutidsformen i tredje person ental af decir (at sige): dice — han, hun eller den/det siger. Her er la etiqueta grammatisk subjekt: La etiqueta dice.... Eksempel: El manual dice la verdad. — Manualen siger sandheden. le gusta er konstruktionen gustar med et indirekte objektpronomen. Her henviser le ifølge den faste oversættelse til planten, som kan lide noget. I spansk er la luz indirecta grammatisk subjekt i denne konstruktion, altså det, der behager planten; derfor står gusta i ental. Det er ikke le, der bestemmer verbets tal. Grundformen er gustar; med et flertal som grammatisk subjekt bruges fx le gustan las plantas — Han, hun eller den/det kan lide planterne. luz betyder lys. Det er et feminint substantiv: la luz; flertalsformen er las luces. I udtrykket la luz indirecta er lys det, der behager planten. indirecta betyder indirekte og beskriver luz. Adjektivet står i feminin ental for at passe til det feminine entalsord luz; grundformen er indirecto, med formerne indirecto, indirecta, indirectos og indirectas efter det ord, det beskriver. Eksempel: Prefiero la luz indirecta. — Jeg foretrækker indirekte lys. Samlet består sætningen af La etiqueta dice que — Mærkatet siger, at — efterfulgt af le gusta la luz indirecta — den kan bedst lide indirekte lys. Que indleder den indholdssætning, der fortæller, hvad mærkatet siger. Hele ytringen betyder derfor: »Der står på mærkatet, at den bedst kan lide indirekte lys.«

4. Entonces, déjala cerca de la ventana, no afuera.

   Så hold den i nærheden af vinduet, ikke udenfor.

   Entonces

   så

   déjala

   lad den stå

   cerca de

   i nærheden af

   ventana

   vindue

   no afuera

   ikke udenfor

   Uddybende forklaring

   Entonces betyder her “så” og knytter denne anvisning til det foregående. Det kan også bruges som “i så fald” eller “derefter”, men her er det en konkluderende overgang. déjala er en positiv kommando til én person, der tiltales med tú. Formen består af deja fra dejar (“lade; efterlade”) og det efterstillede direkte objektpronomen la. la er femininum ental; den præcise navngivning af det, der skal placeres, står ikke i denne sætning, men oversættelsen gengiver objektet som “den”. Sammenlign déjalo med et maskulint entalsobjekt og déjalos/déjalas med flertalsobjekter. Eksempel: Déjala aquí. — “Lad den stå her.” cerca de er en genanvendelig præpositionsforbindelse, “i nærheden af”. Efter de kommer her la ventana, altså “vinduet”. ventana er et feminint substantiv i ental; den bestemte artikel er derfor la. Eksempel: La silla está cerca de la ventana. — “Stolen står i nærheden af vinduet.” no afuera betyder “ikke udenfor”. no nægter det følgende stedudtryk, mens afuera er et adverbium, “udenfor”. Her angives placeringen nær vinduet, og en placering udenfor udelukkes. Samlet betyder Entonces, déjala cerca de la ventana, no afuera.: “Så lad den stå i nærheden af vinduet, ikke udenfor.” Konstruktionen kan genbruges som Déjalo(s)/Déjala(s) + sted, no + andet sted, hvor objektpronomenets køn og tal skal passe til det, der omtales.

5. ¿Cada cuánto debo regar la tierra?

   Hvor ofte skal jeg vande jorden?

   ¿Cada cuánto

   hvor ofte

   debo

   skal

   regar

   vande

   tierra

   jord

   Uddybende forklaring

   ¿Cada cuánto spørger om hyppighed: “hvor ofte?” eller mere bogstaveligt “med hvilket interval?”. Mønstret ¿Cada cuánto + verbum...? kan bruges til at spørge om, hvor ofte en handling skal udføres. Eksempel: ¿Cada cuánto limpias la ventana? — “Hvor ofte rengør du vinduet?” debo er første person ental i nutid af deber. Her udtrykker det, hvad taleren skal eller bør gøre. Sammen med et infinitiv følger mønstret debo + infinitiv: Debo descansar. — “Jeg skal hvile.” Formen debo viser talerens “jeg”; den ændres efter personen, for eksempel debes for “du skal”. regar er infinitivformen “at vande”. Det er den handling, som debo gælder for. Infinitiven står efter deber uden en ekstra præposition: deber + regar. I andre sammenhænge kan regar også bruges med et direkte objekt, for eksempel Riego las plantas. — “Jeg vander planterne.” la tierra betyder her “jorden”. tierra er et feminint navneord i ental, derfor bruges artiklen la. Artiklen og navneordet danner sammen den bestemte genstandsgruppe la tierra; selve navneordets grundform er tierra. Hele spørgsmålet samler mønstret ¿Cada cuánto + debo + infinitiv + genstandsgruppe?: “Hvor ofte skal jeg vande jorden?” Det spørger om det passende interval for at vande jorden, ikke om en bestemt mængde vand.

6. Comprueba la tierra dos veces por semana antes de regarla.

   Tjek jorden to gange om ugen, før du vander den.

   Comprueba

   tjek

   la tierra

   jorden

   dos veces por semana

   to gange om ugen

   antes de regarla

   før du vander den

   Uddybende forklaring

   Comprueba er en bekræftende imperativ af comprobar i 2. person ental: en person, der tiltales som tú, får besked på at tjekke noget. Formen er ikke den høflige entalsform compruebe eller flertalsformen comprueben. Verbet comprobar betyder her at undersøge eller kontrollere. Eksempel: Comprueba la puerta. — Tjek døren. la tierra betyder her jorden. Substantivet er tierra, og la er den bestemte artikel, der passer til dette feminine entalsord. I denne sammenhæng er jorden det, der skal kontrolleres og senere vandes. Eksempel: La tierra está seca. — Jorden er tør. dos veces por semana angiver hyppighed: to gange om ugen. dos veces betyder to gange, mens por semana fordeler handlingen over en uge. Mønstret una/dos veces por semana kan bruges til andre gentagne handlinger. Eksempel: Leo dos veces por semana. — Jeg læser to gange om ugen. antes de regarla betyder før du vander den. Efter antes de står infinitiven regar, “at vande”. I regarla er la et direkte objektsklitikum, der henviser til la tierra; derfor betyder hele formen bogstaveligt “at vande den”. Klitikumet er sat efter infinitiven og skrevet sammen med den. Eksempel: Voy a regarla. — Jeg vil vande den. Her henviser la også til et feminint entalsobjekt. Samlet består udsagnet af imperativen Comprueba, genstanden la tierra, hyppigheden dos veces por semana og tidsleddet antes de regarla: Tjek jorden to gange om ugen, før du vander den. Tidsleddet angiver, at kontrollen skal ske før vandingen.

7. Espero que crezca bien aquí.

   Jeg håber, den vokser godt her.

   Espero

   jeg håber

   que crezca

   at den vokser

   bien

   godt

   aquí

   her

   Uddybende forklaring

   Espero kommer af esperar og er 1. person ental i nutid: "jeg håber". Det er den talendes håb, ikke en opfordring til den anden person. Et genanvendeligt mønster er Espero que + subjuntivo, når man udtrykker håb om noget: Espero que llegue pronto. — "Jeg håber, at han/hun kommer snart." que crezca består af forbindelsesordet que og crezca, som kommer af crecer ("at vokse"). Crezca er 3. person ental i præsens konjunktiv; efter Espero que bruges konjunktiv, fordi væksten er det, man håber på, ikke en fastslået kendsgerning. I den faste oversættelse er den underforståede referent "den". Eksempel: Espero que crezca más. — "Jeg håber, at den vokser mere." bien betyder her "godt" og beskriver, hvordan væksten foregår. Det er adverbiet, der knytter sig til crezca, ikke et adjektiv, der beskriver et navneord. Et nyttigt modstykke er mal: La planta crece bien. — "Planten vokser godt." aquí betyder "her" og angiver stedet. Det står efter beskrivelsen af væksten, men kan også stå først i en sætning: Aquí crece bien. — "Her vokser den godt." Samlet betyder Espero que crezca bien aquí: "Jeg håber, at den vokser godt her." Espero que udtrykker håbet, crezca angiver den ønskede vækst, bien beskriver væksten, og aquí angiver stedet.

8. Debería crecer bien, siempre que no la riegues demasiado.

   Det burde den, så længe du ikke vander den for meget.

   Debería

   burde

   crecer

   vokse

   bien

   godt

   siempre que

   så længe

   no

   ikke

   la

   den

   riegues

   vander

   demasiado

   for meget

   Uddybende forklaring

   Debería er konditionalisformen af deber og betyder her “burde”. Formen kan have et underforstået subjekt; i denne sætning angiver den, at det omtalte væsen eller den omtalte ting forventes at vokse godt, uden at subjektet gentages. En nyttig kæde er deber → debería (“burde”). crecer er infinitiven “at vokse”. Efter debería står infinitiven, så de to former sammen giver mønstret debería + infinitiv: “burde gøre noget”. I den foregående sætning står crezca, som er en anden verbalform efter Espero que; den skal ikke forveksles med infinitiven crecer. bien er et adverbium, der beskriver måden eller resultatet: “godt”. Det kan også bruges med andre verber, for eksempel dormir bien = “sove godt”. siempre que indleder her en betingelse og betyder “så længe” eller “forudsat at”. Mønstret siempre que + subjuntivo bruges, når betingelsen er fremadrettet eller ikke præsenteres som en fastslået kendsgerning. Her kommer derfor riegues, ikke en indikativ form. no nægter verbet, der følger: no riegues betyder “ikke vander”. Det gør ikke hele hovedsætningen negativ; nægtelsen gælder betingelsen. la er et direkte objektsklitikon i femininum ental. Det står for den ting, der vandes, men den præcise navneordsbetegnelse er ikke identificeret i de givne sætninger. Formen viser grammatisk femininum og ental, mens den danske oversættelse blot gengiver referenten som “den”. riegues er nutidsformen i subjuntivo af regar (“at vande”) for tú: “du vander” i denne nægtede betingelse. Sammenlign den genkendelige formkæde regar → riegas (indikativ: “du vander”) og riegues (subjuntivo, blandt andet efter siempre que). Vokalændringen fra e til ie hører til verbets bøjning; riegues er ikke afledt af et andet verbum. demasiado er et adverbium, der betyder “for meget” og angiver en overdrevet grad. Her modificerer det riegues: problemet er at vande i for stor mængde, ikke blot at vande. Samlet bygges ytringen sådan: Debería crecer bien = “den/det burde vokse godt”, og siempre que no la riegues demasiado = “så længe du ikke vander den for meget”. Hele betydningen er derfor: “Det burde den, så længe du ikke vander den for meget.”