Mærkning af mad i et fælles køleskab | Lær spansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ¿Puedo poner esta sopa en la nevera compartida?

   Må jeg sætte denne suppe i det fælles køleskab?

   Puedo

   kan jeg / må jeg

   poner

   sætte; placere

   esta

   denne

   sopa

   suppe

   nevera

   køleskab

   compartida

   fælles; delt

   Uddybende forklaring

   Puedo er første person ental af poder i nutid: puedo, puedes, puede … Her bruges det i et spørgsmål om tilladelse og svarer derfor til “må jeg”, selv om poder også kan udtrykke mulighed eller evne. Eksempel: ¿Puedo entrar? — “Må jeg komme ind?” poner er infinitiven “at sætte/placere”. Efter puedo står verbet i infinitiv: puedo poner — “jeg kan/må sætte”. Eksempel: Quiero poner el libro aquí. — “Jeg vil sætte bogen her.” esta er den feminine entalsform af det demonstrative este-system og betyder “denne”. Den passer grammatisk til sopa, som er femininum ental. Former som este (maskulinum ental) og estas (femininum flertal) vælges efter det ord, der betegnes. sopa er et feminint substantiv i ental: “suppe”. Flertalsformen er sopas. I denne sætning er det suppen, der skal placeres, men formen sopa siger ikke i sig selv noget om, hvem der ejer den. nevera betyder “køleskab” og er et feminint substantiv. I udtrykket en la nevera betyder præpositionen en sammen med artiklen la “i køleskabet”. Eksempel: La fruta está en la nevera. — “Frugten er i køleskabet.” compartida er et beskrivende ord med betydningen “fælles” eller “delt”. Det står i femininum ental, fordi det beskriver nevera; den maskuline entalsform er compartido, og flertalsformerne er compartidas og compartidos efter det ord, der beskrives. Her betyder nevera compartida “det fælles køleskab”. Samlet er mønsteret ¿Puedo + infinitiv + sted: ¿Puedo poner ... en ...? — “Må jeg sætte ... i ...?” esta sopa er genstanden, og en la nevera compartida angiver stedet. Hele spørgsmålet betyder derfor: “Må jeg sætte denne suppe i det fælles køleskab?”

2. Pon una etiqueta en el recipiente antes de dejarlo allí.

   Sæt en etiket på beholderen, før du stiller den der.

   Pon

   sæt/læg

   etiqueta

   etiket

   recipiente

   beholder

   antes de

   før

   dejarlo

   stille den

   allí

   der

   Uddybende forklaring

   Pon er en bekræftende imperativ af poner (at sætte/lægge) til én person i du-form. Det er altså ikke infinitiven poner, men den korte imperativform pon. Eksempel: Pon la fecha aquí. = Skriv datoen her. etiqueta betyder her en etiket eller mærkat. Substantivet er feminint; derfor står den ubestemte artikel som una: una etiqueta. Una angiver ikke i sig selv et bestemt antal, men introducerer en ikke nærmere identificeret etiket. Eksempel: La etiqueta está limpia. = Etiketten er ren. recipiente betyder beholder. Det er et hankønsord, hvilket blandt andet ses i el recipiente og senere i objektformen lo i dejarlo. Eksempel: El recipiente está en la nevera. = Beholderen er i køleskabet. antes de betyder før og bruges her foran et infinitiv: antes de + infinitivo. Det angiver, at den første handling skal ske tidligere end den handling, der følger. Eksempel: Lávate las manos antes de comer. = Vask hænderne, før du spiser. dejarlo består af infinitiven dejar (at lade/stille/efterlade) og det vedhæftede direkte objektspronomen lo. Lo er hankøn ental og henviser i denne sætning til beholderen, som også er hankøn ental: dejarlo = stille den/lade den stå. I andre sammenhænge kan dejar også betyde at lade nogen gøre noget eller at efterlade noget; her er betydningen at placere beholderen dér. Eksempel: Voy a dejarlo aquí. = Jeg vil stille den her. allí er et stedsadverbium, der betyder der og angiver stedet, hvor beholderen skal stilles. Det beskriver stedet, ikke selve genstanden. Sætningen bygges således op: Pon una etiqueta = Sæt en etiket; en el recipiente = på beholderen; antes de dejarlo allí = før du stiller den der. Samlet er betydningen: Sæt en etiket på beholderen, før du stiller den der. Imperativen henvender sig til én person, mens dejarlo fastholder beholderen som det direkte objekt.

3. ¿También debo escribir la fecha en el recipiente?

   Skal jeg også skrive datoen på den?

   También

   også

   debo

   skal; bør

   escribir

   skrive

   la fecha

   datoen

   el recipiente

   beholderen

   Uddybende forklaring

   También betyder her “også” og føjer skrivehandlingen til noget, der allerede er relevant. Det udelukker ikke det tidligere nævnte; meningen er, at datoen kommer oveni etiketten. Eksempel: También necesito agua. — “Jeg har også brug for vand.” Debo er første person ental i nutid af deber. Sammen med infinitiven escribir udtrykker det, at taleren spørger, om vedkommende skal eller bør udføre handlingen. Debo bøjes efter den, der har pligten: debo = “jeg skal”, mens debes = “du skal”. Escribir er infinitivformen “at skrive”. Efter deber står verbet i infinitiv: debo escribir = “jeg skal skrive”. Eksempel: Debo llamar mañana. — “Jeg skal ringe i morgen.” La fecha betyder “datoen”. Fecha er et feminint substantiv, og la er den bestemte artikel i ental, så udtrykket henviser til datoen som den relevante oplysning. Eksempel: La fecha está aquí. — “Datoen er her.” El recipiente betyder “beholderen”. Recipiente er et maskulint substantiv i ental, og el er den bestemte artikel. I kombinationen en el recipiente betyder en her “på/i beholderen” efter den rumlige betydning, som den faste oversættelse angiver: datoen skal skrives på beholderen. Eksempel: El recipiente está limpio. — “Beholderen er ren.” Hele spørgsmålet bygges sådan op: También (“også”) + debo escribir (“skal jeg skrive”) + la fecha (“datoen”) + en el recipiente (“på beholderen”). Derfor betyder ¿También debo escribir la fecha en el recipiente?: “Skal jeg også skrive datoen på beholderen?” Spørgsmålet handler om, hvorvidt skrivning af datoen skal føjes til den allerede nævnte handling med beholderen.

4. Eso ayuda a la gente a saber cuánto tiempo lleva dentro.

   Det hjælper folk med at vide, hvor længe den har været derinde.

   Eso

   det

   ayuda

   hjælper

   gente

   folk

   saber

   vide

   cuánto

   hvor meget

   tiempo

   tid

   lleva

   har været

   dentro

   derinde

   Uddybende forklaring

   Eso betyder her “det” og er et neutralt demonstrativt pronomen. Det peger på noget, der allerede er relevant. Den præcise reference er ikke identificeret i selve sætningen. Formen eso er ikke et almindeligt hankøns- eller hunkønspronomen. ayuda er nutidsformen af ayudar for tredje person ental: “hjælper”. Konstruktionen ayudar a alguien a + infinitiv betyder “hjælpe nogen med at gøre noget”. Her er a la gente den, der får hjælp, og a saber angiver handlingen. la gente betyder “folk”. gente er grammatisk ental og hunkøn, selv om ordet normalt henviser til flere personer; derfor hedder det la gente ayuda, ikke la gente ayudan. I denne sætning er gruppen modtageren af hjælpen. saber er infinitivformen “at vide”. Efter ayuda ... a står dette verbum i infinitiv, fordi det beskriver den handling, som hjælpen gør lettere. Eksempel: Me ayuda a entender. — “Det hjælper mig med at forstå.” cuánto er et spørgende ord for en mængde og bøjes efter det ord, det hører sammen med. I cuánto tiempo står det i hankøn ental, fordi tiempo er hankøn ental. Hele forbindelsen cuánto tiempo betyder “hvor længe”. Eksempel: ¿Cuánto tiempo necesitas? — “Hvor lang tid har du brug for?” tiempo betyder her “tid”, nærmere bestemt en tidsvarighed. Det kan også betyde “vejr” i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke her. lleva er tredje person ental i nutid af llevar. I forbindelsen cuánto tiempo lleva dentro bruges llevar til at angive, hvor længe noget har været i en bestemt position eller tilstand frem til nu. Her betyder forbindelsen derfor “hvor længe den har været derinde”. Eksempel: Lleva dos horas aquí. — “Han eller hun har været her i to timer.” dentro er et stedsadverbium og betyder “derinde” eller “indenfor”. Det angiver placeringen i lleva dentro; det er ikke selv et bøjet verbum eller et substantiv. Hele sætningen bygges sådan: Eso ayuda a la gente = “Det hjælper folk”, a saber = “med at vide”, og cuánto tiempo lleva dentro = “hvor længe den har været derinde”. Samlet betyder den: “Det hjælper folk med at vide, hvor længe den har været derinde.”

5. ¿Qué estante es para la comida personal?

   Hvilken hylde er til personlig mad?

   ¿Qué

   hvilken

   estante

   hylde

   es para

   er til

   comida

   mad

   personal

   personlig

   Uddybende forklaring

   ¿Qué betyder her “hvilken” og står foran substantivet estante i et spørgsmål. Qué ændrer ikke form efter køn eller tal: ¿Qué estante? = “Hvilken hylde?”, og ¿Qué estantes? = “Hvilke hylder?”. Eksempel: ¿Qué libro necesitas? — “Hvilken bog har du brug for?” estante er et hankønsord for en hylde. Flertalsformen er estantes. Kønnet hører til substantivet estante; det er ikke qué, der viser hankønnet. Eksempel: El estante está lleno. — “Hylden er fuld.” es para består af es, tredje person ental i nutid af ser, og para, som her angiver formål eller beregnet brug. Mønstret X es para Y betyder, at X er til Y. Eksempel: Esta caja es para libros. — “Denne kasse er til bøger.” comida betyder her “mad”. Det er et hunkønsord; flertalsformen er comidas, som i andre sammenhænge også kan betyde “måltider”. I denne sætning er betydningen mad generelt, ikke et bestemt måltid. personal beskriver comida og betyder “personlig” eller “tilhørende en enkelt person”. Adjektivet har samme form i hankøn og hunkøn i ental: comida personal, men flertal er comidas personales. Formen personal er altså adjektivets egen form og er ikke afledt af substantivet comida. I den givne sammenhæng står den over for mad, der deles med andre. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: ¿Qué estante? — “Hvilken hylde?” efterfulgt af es para — “er til” og la comida personal — “den personlige mad”. Hele ytringen betyder derfor: “Hvilken hylde er til personlig mad?”

6. Usa el estante de arriba, lejos de los alimentos compartidos.

   Brug den øverste hylde, væk fra de fælles madvarer.

   Usa

   brug

   estante

   hylde

   de arriba

   øverst

   lejos de

   væk fra

   alimentos

   madvarer

   compartidos

   fælles

   Uddybende forklaring

   Usa er den bekræftende imperativ af usar for tú i ental: “brug”. Den henvender sig altså til én person på tú-form, ikke til usted. Inflektionskæde: usar → usa (tú-befaling). Eksempel: Usa esta llave. — “Brug denne nøgle.” estante betyder her “hylde” og er et hankønsord: el estante. Flertal er los estantes. I en genanvendelig struktur kan et navneord bestemmes med artikel og derefter beskrives, for eksempel el estante alto — “den høje hylde”. de arriba betyder her “øverst” eller “den øverste del”. Det præciserer, hvilken hylde der menes: el estante de arriba — “den øverste hylde”. Arriba er her et adverbium i udtrykket de arriba; det er ikke en bøjning af estante. lejos de er et fast, nyttigt afstandsudtryk: “væk fra” eller “langt fra”. Efter de kommer det, som noget holdes på afstand af. Eksempel: El estante está lejos de la ventana. — “Hylden er væk fra vinduet.” alimentos betyder “madvarer” eller “fødevarer”. Det er flertal af alimento, og den bestemte form er los alimentos. Her bruges det i udtrykket lejos de los alimentos: afstanden gælder madvarerne som den relevante gruppe. compartidos betyder her “fælles” og beskriver alimentos. Det er perfektum participium/adjektiv af compartir og står i hankøn flertal for at passe til alimentos: alimentos compartidos. Sammenlign comida compartida — “fælles mad”, hvor både navneordet og adjektivet er hunkøn ental. Adjektivets form vælges altså efter det navneord, det beskriver. Hele ytringen samles sådan: Usa giver en direkte besked til én tú-person, el estante de arriba angiver den øverste hylde, og lejos de los alimentos compartidos angiver, at den skal være væk fra de fælles madvarer. Den samlede betydning er: “Brug den øverste hylde, væk fra de fælles madvarer.”

7. Yo la dejaré allí y pronto me la llevaré a casa.

   Jeg lader den stå der og tager den snart med hjem.

   dejaré

   vil lade stå

   allí

   der

   pronto

   snart

   llevaré

   vil tage med

   casa

   hjem; hus

   Uddybende forklaring

   dejaré er fremtidsformen af dejar i første person ental: “jeg vil lade/stille”. Endelsen -é viser både fremtid og yo; den samme form kan bruges om flere betydninger af dejar, men her er betydningen at lade noget blive stående et sted. Eksempel: Mañana dejaré el libro aquí. – “I morgen lader jeg bogen stå her.” allí betyder “der” og peger på et sted, som er identificeret af situationen. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter det, der står der. Eksempel: Ponlo allí. – “Stil den der.” pronto betyder “snart” og angiver, at handlingen sker inden længe. Det ændrer ikke form efter personen eller det, der flyttes. Eksempel: Volveré pronto. – “Jeg kommer snart tilbage.” llevaré er også første person ental i fremtid, af llevar: “jeg vil tage med/transportere”. I den faste sætning står det sammen med me, så me llevaré betyder “jeg tager den med mig” eller “jeg tager den med”. Det er ikke blot en gentagelse af dejaré: først bliver noget ladet et sted, og senere tages det med. Eksempel: Me llevaré el paraguas. – “Jeg tager paraplyen med mig.” casa betyder “hus”, men i konstruktionen a casa betyder det naturligt “hjem”. Præpositionen a angiver bevægelse mod et mål. I denne sætning er casa ikke nødvendigvis et bestemt hus, der skal identificeres nærmere; udtrykket betyder den talendes hjem. Eksempel: Voy a casa. – “Jeg går hjem.” I Yo la dejaré allí er Yo den, der udfører handlingen, la et direkte objektsklitikon i femininum ental, og dejaré allí angiver, at den pågældende ting bliver ladet der. Den præcise genstand er ikke navngivet i den faste sætning; den danske oversættelse fastslår blot betydningen “den”. I y pronto me la llevaré a casa forbindes handlingerne med y: efter kort tid tager taleren den samme genstand med hjem. me markerer, at taleren selv tager den med, mens la fortsat henviser til det direkte objekt. Hele utterancen betyder derfor: “Jeg lader den stå der og tager den snart med hjem.”

8. Así la nevera no se llena de comida vieja.

   På den måde bliver køleskabet ikke fyldt med gammel mad.

   Así

   på den måde

   nevera

   køleskab

   no se llena de

   bliver ikke fyldt med

   comida

   mad

   vieja

   gammel

   Uddybende forklaring

   Así betyder her “på den måde” og peger på den måde, som noget gøres på. Det kan også bruges i mønsteret así + verbum for at angive resultat eller fremgangsmåde. nevera er substantivet “køleskab”. Det er et hunkønsord: la nevera. I andre spansktalende områder bruges også frigorífico om køleskab. no se llena de beskriver, at noget ikke bliver fyldt med noget. llena er 3. person ental af llenar i præsens; i denne konstruktion bruges se til at vise, at køleskabet selv ender i den tilstand, altså “bliver fyldt”. no benægter hele handlingen. Mønstret algo se llena de + substantiv betyder “noget bliver fyldt med + substantiv”. Eksempel: La caja se llena de arena. — “Kassen bliver fyldt med sand.” comida betyder “mad” og er et hunkønsord: la comida. Det står efter de, fordi dette er det, som køleskabet ellers ville blive fyldt med. vieja betyder her “gammel” og beskriver comida. Adjektivet står i hunkøn ental, så det passer til comida, som er hunkøn ental. Grundformen er viejo; andre former er vieja, viejos og viejas efter det ord, adjektivet beskriver. Eksempel: una casa vieja — “et gammelt hus”. Samlet betyder Así la nevera no se llena de comida vieja: “På den måde bliver køleskabet ikke fyldt med gammel mad.” Así angiver fremgangsmåden, la nevera er det, der påvirkes, og no se llena de comida vieja beskriver det uønskede resultat, som ikke sker.