At låne en slip-let-pande og passe godt på den | Lær spansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ¿Puedo pedirte prestada tu sartén antiadherente para algo que estoy cocinando?

   Må jeg låne din slip-let-pande til noget, jeg er ved at lave?

   Puedo

   må jeg

   pedirte

   bede dig om

   prestada

   til låns

   tu

   din

   sartén

   pande

   antiadherente

   slip-let

   para algo

   til noget

   estoy cocinando

   er ved at lave

   Uddybende forklaring

   Puedo er første person ental af poder i nutid: “jeg kan/må”. I dette spørgsmål bruges formen til at spørge om tilladelse: ¿Puedo ...? = “Må jeg ...?”. Formen følger taleren, ikke den person, der bliver spurgt. pedirte består af infinitiven pedir (“bede om”) og klitikonet te (“dig”), som er føjet til infinitiven. Her spørger taleren den anden person om at udlåne panden. Mønstret kan genbruges: pedirte ayuda = “bede dig om hjælp”. prestada er femininum ental af prestado, “lånt/til låns”. Adjektivet bøjes efter sartén, som i denne sætning har femininum i overensstemmelse med prestada; teksten indeholder ikke en artikel foran sartén. Sammen betyder pedir prestada una sartén “bede om at låne en pande”. tu er det ubetonede possessive ord “din” foran et substantiv. Det bøjes her ikke efter ejeren, men efter det ejede substantiv i antal; ental er tu, og flertal er tus. Det er forskelligt fra tú med accent, som betyder “du”. sartén er substantivet “pande”. Det kan bruges i mønstret la sartén for “panden” og una sartén for “en pande”. Her er det panden, som taleren vil låne. antiadherente er et beskrivende adjektiv, “slip-let” eller “med slip-let-belægning”. Det står efter sartén og har ental. Formen antiadherente ændrer sig ikke mellem maskulinum og femininum i ental; i flertal bliver den antiadherentes. para algo betyder “til noget”. para angiver her formålet, og algo er et ubestemt pronomen for “noget”. Det efterfølgende que forbinder dette med en beskrivende ledsætning: det er noget, som taleren er i gang med at lave. estoy cocinando består af estoy, første person ental af estar, og gerundiumformen cocinando af cocinar. Konstruktionen estar + gerundium beskriver en handling, der er i gang nu eller omkring det omtalte tidspunkt: Estoy leyendo = “Jeg er ved at læse”. Her betyder den, at taleren er i gang med at lave mad, og que gør ledsætningen til en beskrivelse af algo. Samlet spørger taleren, om vedkommende må låne den andens slip-let-pande til noget, som taleren er i gang med at lave. Mønstret ¿Puedo + infinitiv ...? kan bruges til andre tilladelsesspørgsmål, for eksempel ¿Puedo usar tu sartén? = “Må jeg bruge din pande?”

2. Sí, pero no uses utensilios de metal con ella, por favor.

   Det må du gerne, men brug venligst ikke metalredskaber i den.

   Sí

   Ja

   pero

   men

   no uses

   brug ikke

   utensilios

   redskaber

   de metal

   af metal

   con ella

   med den

   por favor

   venligst

   Uddybende forklaring

   Sí betyder her «ja» og bekræfter, at den anden gerne må låne eller bruge stegepanden. Det er et selvstændigt svarord; accenttegnet skelner det fra si («hvis»). pero betyder «men» og markerer en begrænsning på det, der lige er blevet bekræftet. Det erstatter ikke det foregående ja; begge dele hører med til meningen. no uses er en negativ kommando til én person, der tiltales med tú: «brug ikke». Verbet er usar («at bruge»), og uses er den form, der bruges efter no i en negativ tú-kommando. Den tilsvarende positive kommando er usa («brug»). Eksempel: No uses esa cuchara. — «Brug ikke den ske.» utensilios betyder «redskaber» eller «køkkenredskaber». Det er flertal af utensilio, så ordet betegner flere genstande her. Eksempel: Necesito dos utensilios. — «Jeg har brug for to redskaber.» de metal betyder «af metal» og angiver materialet. Mønstret de + materiale kan bruges på samme måde i andre forbindelser: una cuchara de madera — «en træske». con ella betyder her «med den» og henviser til stegepanden fra den foregående sætning. ella er et pronomen i ental med feminin form, og con betyder «med». I denne sammenhæng bliver betydningen på dansk naturligt «i den», fordi redskaberne bruges i stegepanden. por favor betyder «venligst» og føjer en høflig formulering til kommandoen. Det ændrer ikke, hvem kommandoen er rettet til eller dens negative betydning. Samlet bliver strukturen: Sí, pero («Ja, men») + no uses («brug ikke») + utensilios de metal («metalredskaber») + con ella («med den» / her naturligt «i den») + por favor («venligst»). Hele ytringen betyder derfor: «Det må du gerne, men brug venligst ikke metalredskaber i den.»

3. Usaré una cuchara de madera para no rayar la superficie.

   Jeg bruger en træske, så jeg ikke ridser overfladen.

   Usaré

   jeg vil bruge

   cuchara

   ske

   madera

   træ

   para no

   for ikke at

   rayar

   ridse

   superficie

   overflade

   Uddybende forklaring

   Usaré er første person ental af usar i futurum: usaré = «jeg vil bruge / jeg kommer til at bruge». Endelsen -é viser her både fremtid og talerens første person. Sammenlign usaré («jeg vil bruge») med usarás («du vil bruge»). Eksempel: Usaré una sartén pequeña. — «Jeg vil bruge en lille stegepande.» cuchara betyder «ske». Det er et hunkønsord, hvilket ses i una cuchara; flertalsformen er cucharas. Eksempel: Necesito una cuchara. — «Jeg har brug for en ske.» madera betyder «træ» som materiale. I de madera beskriver det, hvad skeen er lavet af: una cuchara de madera = «en træske» eller mere bogstaveligt «en ske af træ». de bruges ofte til at angive materiale. Eksempel: Es una mesa de madera. — «Det er et træbord.» para no indleder et formål, der skal undgå noget: «for ikke at». Efter para står infinitiv; no nægter infinitiven. I denne sætning er den underforståede person den samme som i Usaré, altså taleren: «jeg vil bruge … for ikke at …». Mønstret kan genbruges som para no + infinitiv, for eksempel Camino despacio para no caer. — «Jeg går langsomt for ikke at falde.» rayar er infinitiven «at ridse». Den beskriver den skade, taleren vil undgå. Den bøjede form i nutid kan for eksempel være rayo = «jeg ridser», mens rayar selv ikke angiver person eller tal. Eksempel: No quiero rayar la mesa. — «Jeg vil ikke ridse bordet.» superficie betyder «overflade». Det er et hunkønsord: la superficie; flertallet er las superficies. Her er det det, der kan blive ridset. Eksempel: La superficie está limpia. — «Overfladen er ren.» Samlet består sætningen af en fremtidsplan (Usaré), genstanden og dens materiale (una cuchara de madera) samt formålet (para no rayar la superficie). Den betyder derfor: «Jeg vil bruge en træske for ikke at ridse overfladen.»

4. Mantén también el fuego a temperatura media, porque el fuego alto puede dañar el revestimiento.

   Hold også varmen på middel, fordi høj varme kan beskadige belægningen.

   Mantén

   hold

   también

   også

   el fuego

   varmen

   temperatura

   temperatur

   media

   middel; moderat

   porque

   fordi

   alto

   høj

   puede

   kan

   dañar

   beskadige

   revestimiento

   belægning

   Uddybende forklaring

   Mantén er en opfordring til én person i du-form. Det er imperativformen af mantener (at holde eller bevare). Her betyder den, at varmen skal holdes på et bestemt niveau. Eksempel: Mantén la puerta abierta. — Hold døren åben. también betyder »også« og markerer, at denne anvisning føjes til andre anvisninger. Det betyder ikke »i stedet for«. el fuego betyder her »varmen«, som det fremgår af den faste oversættelse. fuego er et hankønsord, og derfor står den bestemte artikel som el. I andre sammenhænge kan ordet også betyde »ild«, men den relevante betydning her er varmen. temperatura betyder »temperatur« og er et hunkønsord: la temperatura. media betyder her »middel« eller »moderat«. Det er hunkønsformen af adjektivet medio og bøjes efter temperatura: temperatura media. Sammen betyder a temperatura media »ved middel varme«. porque indleder en begrundelse og betyder »fordi«. Det, der følger efter, forklarer, hvorfor varmen skal holdes moderat. alto betyder »høj« i fuego alto, altså »høj varme«. Det er hankønsformen, der passer til fuego; hunkønsformen er alta, som i temperatura alta — høj temperatur. Her beskriver alto fuego, ikke temperatura. puede er tredje person ental i nutid af poder (at kunne). Mønstret puede + infinitiv udtrykker, at nogen eller noget kan gøre noget: puede dañar — kan beskadige. Eksempel: El calor puede cambiar el material. — Varmen kan ændre materialet. dañar står i infinitiv efter puede og betyder »at beskadige«. Det er dette verbum, der beskriver virkningen, mens puede tilføjer mulighed eller risiko. revestimiento betyder »belægning« eller »beklædning«. Med den bestemte artikel bliver el revestimiento »belægningen«. Her er det belægningen, som den høje varme kan beskadige. Samlet bliver opbygningen: Mantén (hold) + también el fuego (hold også varmen) + a temperatura media (ved middel varme) + porque (fordi) + el fuego alto (høj varme) + puede dañar el revestimiento (kan beskadige belægningen). Hele ytringen betyder: »Hold også varmen på middel, fordi høj varme kan beskadige belægningen.«

5. Prefiero preguntar ahora que adivinar y estropearla.

   Jeg vil hellere spørge nu end gætte og ødelægge den.

   Prefiero

   jeg foretrækker

   preguntar

   at spørge

   ahora

   nu

   adivinar

   at gætte

   estropearla

   at ødelægge den

   Uddybende forklaring

   Prefiero er 1. person ental nutid af preferir og betyder her, at taleren vælger én handling frem for en anden. En nyttig formkæde er prefiero (jeg foretrækker), prefieres (du foretrækker) og prefiere (han/hun eller De foretrækker). Eksempel: Prefiero esperar. — Jeg foretrækker at vente. preguntar er infinitivformen af preguntar, “at spørge”. Efter preferir kan infinitiven bruges til at angive den handling, taleren foretrækker: Prefiero preguntar. — Jeg foretrækker at spørge. ahora er et tidsadverbium og betyder “nu”. Det placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Pregunto ahora. — Jeg spørger nu. adivinar er infinitivformen af adivinar, “at gætte”. Her står den efter que i mønstret preferir X que Y: taleren foretrækker X frem for Y. que fungerer her som forbindelsesord i sammenligningen, ikke som et spørgsmål. estropearla består af infinitiven estropear, “at ødelægge”, med det direkte objektsklitikum la fastgjort bagefter. la er ental femininum og betyder her “den”; det erstatter et forstået feminint entalsobjekt. Når objektet er maskulint ental, bruges lo, som i estropearlo — “at ødelægge den/det”. Ved flertal bruges los eller las efter objektets grammatiske køn. At klitikum står efter infinitiven, er en almindelig spansk placering: Quiero comprarla. — Jeg vil købe den. Samlet følger sætningen mønstret Prefiero [handling A] que [handling B]: Prefiero preguntar ahora betyder “Jeg foretrækker at spørge nu”, mens que adivinar y estropearla angiver alternativet “frem for at gætte og ødelægge den”. y forbinder de to infinitiver adivinar og estropearla. Hele betydningen er: “Jeg vil hellere spørge nu end gætte og ødelægge den.”

6. Eso ayuda. Debería durar más si se maneja con cuidado.

   Det hjælper. Den holder længere, hvis man behandler den forsigtigt.

   Eso

   det

   ayuda

   hjælper

   Debería

   burde

   durar

   holde (i tid)

   más

   mere

   si

   hvis

   se maneja

   bliver behandlet

   con cuidado

   forsigtigt

   Uddybende forklaring

   Eso er et neutralt entals-demonstrativt pronomen. Her fungerer det som subjekt for ayuda; den præcise ting eller situation, som pronomenet henviser til, er ikke navngivet i denne sætning. Demonstrativerne este, esta og eso kan ikke bare vælges efter dansk køn: eso er den neutrale form. Ayuda er nutid af ayudar i 3. person ental: ayudar → ayuda. Fordi subjektet er eso, står verbet i ental. Eksempel: Esto ayuda. — “Det her hjælper.” Debería er konditionalis, 3. person ental, af deber. Sammen med infinitiven durar udtrykker det her en forventning eller forsigtig vurdering: “burde holde”. Det er ikke den direkte nutidsform debe (“skal/bør”). Eksempel: Debería funcionar. — “Det burde virke.” Durar betyder at vare eller holde i tidsmæssig forstand. Det står i infinitiv efter debería, så det er debería, ikke durar, der bærer person- og talformen. Eksempel: La batería puede durar mucho. — “Batteriet kan holde længe.” Más betyder “mere”. Sammen med durar danner det sammenligningen durar más = “holde længere”. Det står ikke selv som et bøjet adjektiv; det modificerer betydningen af durar. Eksempel: Con cuidado, dura más. — “Med forsigtighed holder den længere.” Si indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. Det er ikke ordet sí med accent, som betyder “ja”. Eksempel: Si llueve, no salgo. — “Hvis det regner, går jeg ikke ud.” Se maneja består af maneja, 3. person ental af manejar, sammen med se. I denne formulering gør se handlingen upersonlig/passiv i forhold til den genstand, der håndteres: si se maneja betyder “hvis den bliver håndteret”. Formen maneja er nutid; se ændrer konstruktionen, men er ikke et selvstændigt subjekt. Eksempel: Se limpia con cuidado. — “Den bliver rengjort forsigtigt.” Con cuidado er en præpositionsforbindelse, der angiver måden: “forsigtigt” eller mere bogstaveligt “med omhu”. Cuidado er substantivet “omhu/forsigtighed”, og con betyder “med”. Eksempel: Ábrelo con cuidado. — “Åbn det forsigtigt.” Samlet består udsagnet først af Eso ayuda — “Det hjælper.” Derefter siger Debería durar más, at den omtalte genstand eller ting forventes at holde længere, og si se maneja con cuidado angiver betingelsen: “hvis den bliver behandlet forsigtigt.” Hele oversættelsen er derfor: “Det hjælper. Den holder længere, hvis man behandler den forsigtigt.”

7. ¿Debo lavarla a mano en vez de meterla en el lavavajillas?

   Skal jeg vaske den i hånden i stedet for at komme den i opvaskemaskinen?

   Debo

   skal jeg

   lavarla

   vaske den

   a mano

   i hånden

   en vez de

   i stedet for

   meterla

   komme den i

   lavavajillas

   opvaskemaskine

   Uddybende forklaring

   Debo er første person ental af deber i nutid. Her bruges det i et spørgsmål om, hvad taleren bør eller skal gøre: ¿Debo ...? svarer til “Skal jeg ...?”. Samme verbum kan også udtrykke skyld eller pligt i andre sammenhænge, men her handler det om et valg af fremgangsmåde. lavarla består af infinitiven lavar (“vaske”) og det direkte objektklitikum la. Lavar kan derfor bruges genanvendeligt i mønsteret lavar + objekt: Lavo el vaso betyder “Jeg vasker glasset”. La er ental femininum og viser grammatisk overensstemmelse med det, der vaskes; den faste oversættelse identificerer det som genstanden, der skal vaskes, men identificerer ikke dens konkrete navn. I lavarla er handlingen “vaske den”, ikke blot “vaske”. a mano er den faste måde at sige “i hånden” eller “håndsvaske” på. A indgår her i udtrykket med mano; det betyder ikke, at mano er et redskab nævnt som en separat genstand. Eksempel: Lava la prenda a mano. — “Vask tøjet i hånden.” en vez de indleder det alternativ, som sammenlignes med den første mulighed. Konstruktionen efterfølges her af en infinitiv: en vez de + infinitiv = “i stedet for at gøre noget”. Den udelukker ikke nødvendigvis den første mulighed som idé; den opstiller den anden som alternativ. meterla består af infinitiven meter (“komme/lægge ind”) og igen la, som er et direkte objektklitikum i femininum ental. I denne sætning bidrager præpositionen en og målet el lavavajillas til betydningen “komme den i opvaskemaskinen”. Eksempel: Voy a meterla en la caja. — “Jeg vil lægge den i kassen.” Klitikumet la skal stadig passe grammatisk til det direkte objekt i eksemplet; dets konkrete referent afhænger af sammenhængen. lavavajillas er substantivet for “opvaskemaskine” i den faste betydning her. Det står efter el i måludtrykket en el lavavajillas, altså “i opvaskemaskinen”. Ordet kan også bruges om opvaskemiddel i visse sammenhænge, men den faste oversættelse og denne sætning gør maskinebetydningen relevant her. Samlet er strukturen ¿Debo [lavarla a mano] en vez de [meterla en el lavavajillas]?: Taleren spørger, om genstanden skal vaskes i hånden i stedet for at blive lagt i opvaskemaskinen. De to la-former markerer den samme grammatiske type af direkte objekt i hver sin infinitiv, mens en vez de stiller de to fremgangsmåder op som alternativer.

8. Lávala suavemente a mano y sécala antes de traerla de vuelta.

   Vask den forsigtigt i hånden, og tør den, før du tager den med tilbage.

   Lávala

   vask den

   suavemente

   forsigtigt

   a mano

   i hånden

   sécala

   tør den

   antes de

   før

   traerla

   tage den med

   de vuelta

   tilbage

   Uddybende forklaring

   Lávala er en direkte opfordring til én person, som tiltales med tú: lava er imperativ af lavar (vaske), og la er et efterhængt direkte objektspronomen for ental i femininum. Accenten i Lávala bevares, når pronomenet føjes til imperativen. Her henviser la til den samme genstand som i den faste oversættelse og konteksten, men den spanske form angiver grammatisk femininum og ental uden at navngive genstanden. Suavemente er et biord med betydningen “forsigtigt” eller “blidt”. Det beskriver måden, vasken skal udføres på. Det hænger sammen med adjektivet suave (“blød”, “mild” eller “skånsom”), men suavemente beskriver her selve handlingen. A mano er en fast måde at angive udførelsesmåde på: “i hånden” eller “håndvasket”. Det står i modsætning til at bruge en maskine i den foregående kontekst. Eksempel: Lava la prenda a mano. — “Vask tøjet i hånden.” Sécala er endnu en imperativ til én tú-person. seca er imperativ af secar (tørre), og la er igen et efterhængt direkte objektspronomen i femininum ental. Det betyder her, at den samme genstand skal tørres. Verbet secar bruges altså om at fjerne fugt; det er ikke det samme som lavar, som fjerner snavs ved vask. Antes de betyder “før”. Her indleder det en tidsforbindelse, og efter de kommer infinitiven traerla, ikke en bøjet verbform. Traerla består af infinitiven traer (“tage eller bringe med hertil”) og det efterhængte pronomen la. Infinitiven står efter antes de, mens la stadig markerer den samme feminine entalsgenstand. Eksempel: Voy a traerla mañana. — “Jeg tager den med i morgen.” De vuelta betyder “tilbage”. Sammen med traerla angiver det, at genstanden skal bringes tilbage til det relevante sted eller den relevante person. Det ændrer ikke, hvem der er genstand for handlingen; la i traerla er stadig den genstand, der bringes. Hele utterancen bygges således op: Lávala angiver den første handling, suavemente a mano angiver, hvordan den skal udføres, og y sécala tilføjer den næste handling. Til sidst angiver antes de traerla de vuelta, at vask og tørring skal være afsluttet, før genstanden bringes tilbage. Den samlede betydning er: “Vask den forsigtigt i hånden, og tør den, før du tager den med tilbage.”

9. La devolveré limpia cuando termine de cocinar.

   Jeg afleverer den ren, når jeg er færdig med at lave mad.

   La

   den

   devolveré

   jeg afleverer tilbage

   limpia

   ren

   termine

   bliver færdig

   cocinar

   lave mad

   Uddybende forklaring

   La er et direkte objektpronomen: her betyder det “den” og står foran det bøjede verbum. Formen la bruges for et entalshunkøn; selve pronomenet identificerer ikke alene, hvilket konkret navneord den henviser til. devolveré kommer af grundformen devolver (“aflevere/levere tilbage”). Endelsen -é markerer første person ental i futurum: “jeg vil aflevere tilbage”. I denne sætning står objektpronomenet foran verbet: La devolveré = “Jeg afleverer den tilbage”. Andre nyttige futurumformer er devolverás (“du vil aflevere tilbage”) og devolverá (“han/hun/De vil aflevere tilbage”). limpia er adjektivet limpio/-a (“ren”). Formen er feminin ental og tilpasser sig det, som la henviser til. Den beskriver resultatet eller tilstanden ved afleveringen: den afleveres ren. Adjektivet er ikke en del af verbet devolveré. termine kommer af grundformen terminar (“afslutte/blive færdig”). Her står det i præsens konjunktiv, første person ental: “jeg bliver færdig”. Efter cuando bruges konjunktiv, når den fremtidige afslutning endnu ikke er indtruffet: cuando termine = “når jeg er færdig”. Formen termine kan også være tredje person ental i andre sammenhænge, men den danske oversættelse fastlægger her første person. cocinar er infinitiven “lave mad”. Konstruktionen terminar de + infinitiv betyder “blive færdig med at gøre noget”: terminar de cocinar = “blive færdig med at lave mad”. Infinitiven ændrer ikke person i denne konstruktion. Samlet bygges sætningen sådan op: La devolveré angiver handlingen og objektet, limpia angiver objektets tilstand ved afleveringen, og cuando termine de cocinar angiver, hvornår handlingen sker. Hele betydningen er derfor: “Jeg afleverer den ren, når jeg er færdig med at lave mad.”

10. Avísame cómo queda el plato.

    Fortæl mig, hvordan retten bliver.

    Avísame

    Fortæl mig det

    queda

    bliver

    plato

    ret

    Uddybende forklaring

    Avísame betyder her “fortæl mig det”. Det er en positiv imperativ i 2. person ental, altså en besked til én person, som tiltales med tú. Formen består af avisa fra avisar (“at fortælle/give besked”) plus klitikken me (“mig”): avisa + me → avísame. Accenttegnet markerer den nødvendige betoning i den samlede form. Et genbrugeligt mønster er Avísame + ... (“Fortæl mig ...”). queda kommer fra quedar. Her står det i 3. person ental i nutid og beskriver, hvordan noget ender med at blive eller ser ud. I denne sætning er det retten, der fungerer som subjekt, selv om subjektet står efter verbet. Quedar kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men her er betydningen “blive/ende med at være”. Eksempel: ¿Cómo queda la sopa? — “Hvordan bliver suppen?” plato betyder her “ret” eller “anrettet mad”. Det er et hankønsord i ental; den bestemte form er el plato. I sætningen står det efter el: el plato. Ordet kan også betyde “tallerken” i en anden sammenhæng, men den faste danske oversættelse viser, at betydningen her er en ret. Sammenbygningen er Avísame (“Fortæl mig”) + cómo queda (“hvordan den bliver”) + el plato (“retten”). Cómo indleder spørgsmålet om resultat eller udformning, og queda tilpasser sig den entalsform, som el plato har. Hele ytringen betyder derfor: “Fortæl mig, hvordan retten bliver.”