Grundlæggende hilsner og præsentationer | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Bonjour tout le monde.

   Godmorgen, alle sammen.

   Bonjour

   Godmorgen

   tout le monde

   alle sammen

   Uddybende forklaring

   Bonjour er en almindelig fransk hilsen. Her betyder den “godmorgen” i overensstemmelse med oversættelsen, men den kan også bruges som “goddag” afhængigt af tidspunkt og situation. Den kan stå alene som en hilsen. tout le monde er et fast udtryk, der betyder “alle sammen” eller “alle”. I andre sammenhænge kan monde betyde “verden”, men i dette udtryk henviser det til mennesker generelt. Lær derfor tout le monde som en samlet vending; den betyder ikke nødvendigvis, at personerne befinder sig samlet ét sted. Sammen bliver Bonjour tout le monde. til “Godmorgen, alle sammen.” Det er en hilsen til flere personer.

2. Comment ça va ?

   Hvordan har du det?

   Comment

   hvordan

   ça va

   går det / har det

   Uddybende forklaring

   Comment betyder her »hvordan« og bruges til at spørge om en måde eller tilstand. Det er et spørgeord; sammenlign où »hvor« og quand »hvornår«, som spørger til henholdsvis sted og tid. ça va er en fast, meget almindelig konstruktion i spørgsmålet om, hvordan nogen har det. ça er et demonstrativt pronomen, som her fungerer som subjekt, og va er nutidsformen af verbet aller »at gå« i tredje person ental. I denne konstruktion betyder helheden ikke bogstaveligt »det går«, men »hvordan går det?« eller »hvordan har du det?«. Den tilsvarende konstatering er Ça va. — »Det går godt« eller, afhængigt af sammenhængen, »Jeg har det godt«. Aller bruges også bogstaveligt, for eksempel: Je vais à l'école. — »Jeg går i skole.« Sammenlagt danner Comment og ça va det faste spørgsmål Comment ça va ?, som betyder »Hvordan har du det?«. Det er et almindeligt, uformelt spørgsmål om en persons aktuelle tilstand. Svarmønstret i den givne sammenhæng er Je vais bien. — »Jeg har det godt.«

3. Je vais bien.

   Jeg har det godt.

   Je vais

   jeg har det

   bien

   godt

   Uddybende forklaring

   Je vais betyder her «jeg har det» i det faste udtryk aller bien. Formen vais er nutid, 1. person ental, af verbet aller («at gå»/«at tage af sted»). I denne formulering beskriver aller ikke bogstaveligt en bevægelse, men hvordan det går for personen. I en anden sammenhæng kan den samme form have sin bogstavelige betydning: Je vais au marché. — «Jeg tager på markedet.» bien betyder her «godt» og fungerer som adverbium: det beskriver, hvordan det går. Det står i modsætning til mal («dårligt») i det tilsvarende udtryk aller mal. Sammen danner Je vais bien udtrykket aller bien: subjektet Je («jeg») kombineres med verbets form vais, og bien angiver den positive måde, det går på. Derfor er den naturlige betydning «Jeg har det godt» eller «Det går godt med mig».

4. C'est un plaisir de te rencontrer.

   Rart at møde dig.

   C'est

   det er

   plaisir

   fornøjelse

   rencontrer

   møde

   Uddybende forklaring

   C'est betyder her “det er”. Det er den faste form af ce + est; est er nutidsformen af être for tredje person ental. Mønstret C'est + navneord bruges til at præsentere eller vurdere noget, for eksempel: C'est une bonne idée. — “Det er en god idé.” plaisir betyder her “fornøjelse”. Det er et navneord; den bestemte form er le plaisir, og den ubestemte form i ental er un plaisir. I mønstret C'est un plaisir de + infinitiv udtrykker det, at det er behageligt eller glædeligt at gøre noget. rencontrer betyder “at møde”. Det står i infinitiv, som er den form, der bruges efter de i dette mønster. te står foran infinitiven og betyder “dig”; det er et objektspronomen, altså den person, der bliver mødt. Sammen giver te rencontrer betydningen “at møde dig”. de te rencontrer er en infinitivkonstruktion: de forbinder handlingen med navneordet plaisir, mens te rencontrer angiver selve handlingen. Hele sætningen C'est un plaisir de te rencontrer. samler delene til “Rart at møde dig.” Den er en høflig og naturlig måde at udtrykke glæde over et møde på.

5. Bonne journée !

   Hav en god dag.

   Bonne

   god

   journée

   dag

   Bonne journée !

   Hav en god dag!

   Uddybende forklaring

   Bonne betyder her «god» og er adjektivet i femininum singularis. Det står i denne form, fordi det beskriver journée, som er et feminint substantiv i ental. Den tilsvarende hankønsform er bon, som i un bon jour betyder «en god dag». journée betyder «dag» forstået som dagens tidsrum eller dagens forløb. Det er femininum: une journée. Sammenlign jour, som også betyder «dag», men er maskulinum: un jour. I denne faste hilsen bruges netop journée i udtrykket Bonne journée !. Bonne journée ! er en kort, venlig hilsen eller et ønske. Den er ikke formuleret som en fuld sætning med et synligt udsagnsord; betydningen svarer naturligt til «Hav en god dag!». Mønstret Bon/Bonne + substantiv kan bruges i andre ønsker, hvor adjektivet skal følge substantivets køn og tal. Hele udtrykket samler adjektivet Bonne og substantivet journée til ønsket «Hav en god dag!». Det kan bruges som afslutning på en samtale eller som en venlig hilsen.

6. De rien.

   Det var så lidt.

   De rien.

   Det var så lidt.

   Uddybende forklaring

   De rien. er en fast, høflig fransk vending, der betyder “Det var så lidt” eller “Velbekomme” som svar på tak. Den bruges som en samlet konstruktion; betydningen bør derfor ikke forstås som en ordret beskrivelse af en konkret ting. rien betyder “ingenting” eller “intet” og er et ubestemt pronomen. I denne vending står det sammen med præpositionen de. I andre sammenhænge kan rien indgå i en negation, for eksempel Je ne vois rien. — “Jeg ser ingenting.” Her er rien dog ikke en selvstændig påstand om, at der ikke findes noget; hele udtrykket fungerer som et høfligt svar. Som helhed kan mønsteret De rien. genbruges, når man vil afvise eller nedtone en tak på en venlig måde. Det svarer omtrent til “Det var så lidt” på dansk.