Tak og farvel | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. À plus tard.

   Vi ses senere.

   À plus tard

   Vi ses senere

   Uddybende forklaring

   À plus tard er en fast fransk afskedsformel med betydningen »Vi ses senere«. Her fungerer À ikke som en selvstændig tidsangivelse, der skal oversættes ord for ord; sammen med tidsudtrykket danner det mønsteret »vi ses på et senere tidspunkt«. plus tard betyder »senere«. Det bygger på tard, »sent«, og plus tard angiver et senere tidspunkt end nu. Eksempel: Je partirai plus tard. — »Jeg tager af sted senere.« Mønstret kan genbruges med et andet tidsudtryk, som i den efterfølgende formulering À demain. — »Vi ses i morgen.« Her udskiftes plus tard med demain, »i morgen«. Samlet betyder À plus tard. derfor »Vi ses senere.« Det er en kort, almindelig afsked, hvor det præcise tidspunkt ikke angives.

2. À demain.

   Vi ses i morgen.

   À demain

   Vi ses i morgen

   Uddybende forklaring

   À demain er en fast, kort afskedsformel, som her betyder “Vi ses i morgen”. Den kan genbruges som mønsteret À + tidsudtryk ved en forventet genforening. À betyder i denne konstruktion omtrent “til” eller “indtil” og angiver det tidspunkt, hvor man forventer at ses igen. Det er ikke her en angivelse af sted. Et tilsvarende eksempel er À lundi. — “Vi ses på mandag.” demain betyder “i morgen” og er et tidsadverbium. Det ændrer ikke form efter person eller antal. Sammen med À danner det den konkrete tidsbestemmelse for afskeden. Hele ytringen er altså À + tidspunktet demain: taleren afslutter samtalen med en forventning om at mødes igen i morgen. Den korte form er almindelig og uformel-neutralt anvendelig i en afsked.

3. Merci beaucoup.

   Tusind tak.

   Merci

   tak

   beaucoup

   meget

   Uddybende forklaring

   Merci betyder “tak” og bruges som en selvstændig taksigelse. Det kan stå alene: Merci. = “Tak.” Formen ændrer sig ikke efter den person, der siger det, eller den person, der takkes. beaucoup betyder her “meget”. Det er et adverbium, som forstærker Merci; det beskriver altså graden af taksigelsen og er ikke et selvstændigt objekt. Det samme ord kan også stå sammen med andre verber, for eksempel J'aime beaucoup. = “Jeg kan meget godt lide det.” Sammen bliver Merci beaucoup. til en stærkere taksigelse: “Tusind tak.” Den franske formulering består af taksigelsen Merci efterfulgt af forstærkeren beaucoup. Punktummet markerer, at ytringen er afsluttet.

4. C'est tout pour aujourd'hui.

   Det er alt for i dag.

   C'est

   det er

   tout

   alt

   pour

   for

   aujourd'hui

   i dag

   Uddybende forklaring

   C'est er en fast, meget almindelig konstruktion med betydningen “det er”. Den indeholder ce (“det”, et ubøjet demonstrativt pronomen) og est, som er 3. person ental af être (“at være”). I C'est tout fungerer konstruktionen som præsentation af det, der følger. Eksempel: C'est important. — “Det er vigtigt.” tout betyder her “alt” og står selvstændigt som pronomen; det er altså ikke et navneord, der beskriver et bestemt substantiv. Formen tout kan også stå foran et substantiv, hvor den betyder “hele” eller “al”, men den brug er anderledes. Eksempel: Tout est prêt. — “Alt er klar.” pour betyder her “for” og indleder den tidsmæssige ramme. Mønstret pour + tidsudtryk kan bruges om, hvad noget gælder for eller er afgrænset til. Eksempel: C'est pour demain. — “Det er til i morgen.” aujourd'hui er adverbiet “i dag”. Det betegner den aktuelle dag og kan bruges uden et ekstra substantiv. Eksempel: Je travaille aujourd'hui. — “Jeg arbejder i dag.” Sammen bliver C'est tout til “Det er alt”, og pour aujourd'hui præciserer, at denne afslutning gælder for i dag. Hele ytringen betyder derfor: “Det er alt for i dag.” Den er en neutral, genanvendelig måde at markere, at dagens indhold eller aktivitet er afsluttet.

5. Bonne nuit.

   God nat.

   Bonne nuit

   God nat

   Uddybende forklaring

   Bonne nuit er en fast fransk hilsen, der her betyder “God nat”. Den bruges, når man ønsker nogen en god nat, typisk ved dagens afslutning. Bonne betyder her “god” og er den feminine entalsform af adjektivet bon (“god”). Formen følger nuit, som er et feminint entalsord. Sammenlign: un bon jour = “en god dag”, men une bonne nuit = “en god nat”. Nuit betyder “nat”. Det er et feminint substantiv: la nuit = “natten”. Et nyttigt beslægtet udtryk er Bonne journée = “God dag”; her står bonne også i femininum, fordi journée er feminint. Som helhed er Bonne nuit derfor en kort, høflig afslutningshilsen: “God nat.”

6. On se voit la prochaine fois.

   Vi ses næste gang.

   On se voit

   Vi ses

   prochaine

   næste

   fois

   gang

   Uddybende forklaring

   On se voit betyder her “vi ses”. on er et subjektpronomen, som i denne samtaleprægede brug betyder “vi”, men verbet står grammatisk i 3. person ental. se er et pronomen, der her markerer, at deltagerne ser hinanden, og voit er nutidsformen af voir for on. En genanvendelig formulering er On se voit demain. – “Vi ses i morgen.” prochaine betyder her “næste”. Det er hunkøns-entalsformen af adjektivet prochain, fordi det beskriver fois, som er hunkøn ental. Formen skyldes altså navneordets grammatiske køn og tal, ikke on. Sammenlign le prochain jour – “den næste dag” – med la prochaine fois – “næste gang”. fois betyder her “gang”. Det er et navneord i ental. I la prochaine fois står la som den bestemte artikel til fois, mens prochaine står mellem artiklen og navneordet. Et genanvendeligt eksempel er Je l’ai vu deux fois. – “Jeg så ham to gange.” Her udtrykker fois antal gentagelser. Hele sætningen samler On se voit og tidsudtrykket la prochaine fois: “Vi ses næste gang.” la prochaine fois angiver, hvornår synet finder sted. Formuleringen er almindelig i samtale og kan bruges som en afskedshilsen.