Brug det fælles køleskab | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que je peux utiliser le réfrigérateur partagé ?

   Må jeg bruge det fælles køleskab?

   Est-ce que

   indleder et ja/nej-spørgsmål

   je peux

   jeg må

   utiliser

   bruge

   réfrigérateur

   køleskab

   partagé

   fælles

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og gør resten til et direkte ja/nej-spørgsmål. Det er en fast spørgekonstruktion; den ændrer ikke selve udsagnets betydning. Mønster: Est-ce que + subjekt + verbum ... ? Eksempel: Est-ce que tu comprends ? – “Forstår du?” je peux kommer fra pouvoir (“at kunne / at have lov til”). peux er nutidsformen i 1. person ental sammen med je; formen er uregelmæssig, så den kan ikke dannes ved blot at tilføje en almindelig endelse til infinitiven. Her betyder je peux i kombination med situationen “må jeg”, altså en anmodning om tilladelse. Efter pouvoir står det næste verbum i infinitiv: je peux utiliser – “jeg må bruge”. utiliser er infinitivformen “at bruge”. Den forbliver i infinitiv efter peux; det er peux, der bærer nutid og person. Eksempel: Je peux entrer ? – “Må jeg komme ind?” réfrigérateur er et hankønsord i ental og betyder “køleskab”. le er den bestemte artikel for hankøn ental, så le réfrigérateur betyder “køleskabet”. Artiklen viser bestemthed her, ikke et antal. partagé betyder her “fælles” eller “delt”. Det er den korte tillægsform fra partager (“at dele”), brugt som adjektiv. Den står i hankøn ental, fordi den beskriver réfrigérateur: un réfrigérateur partagé / le réfrigérateur partagé. Den samme form ville ikke være den feminine entalsform; med et hunkønsord får man normalt partagée. Samlet består spørgsmålet af spørgekonstruktionen Est-ce que, subjektet je, tilladelsesverbet peux, infinitiven utiliser og den bestemte nominalgruppe le réfrigérateur partagé. Derfor betyder hele ytringen: “Må jeg bruge det fælles køleskab?” Konstruktionen er en almindelig, neutral måde at spørge om tilladelse på.

2. Étiquette tes aliments avant de les mettre dedans.

   Sæt en mærkat på din mad, før du lægger den ind.

   Étiquette

   sæt en mærkat på

   tes

   dine

   aliments

   fødevarer

   avant de

   før man gør noget

   les

   dem

   mettre

   lægge; putte

   dedans

   derind

   Uddybende forklaring

   Étiquette er imperativ af étiqueter og henvender sig til én person: “sæt en mærkat på”. I en opfordring bruges imperativ uden et udtrykt subjekt. Sammenlign med infinitiven étiqueter i for eksempel: Il faut étiqueter les boîtes. — “Man skal sætte mærkat på kasserne.” tes betyder “dine” foran et substantiv i flertal. Det er ejestedordet, der passer til den person, man taler til; formen tes viser her flertal hos det ejede, ikke hvor mange ejeren er. Sammenlign ton aliment — “din fødevare” — med tes aliments — “dine fødevarer”. aliments betyder her “fødevarer” eller mere naturligt “mad”. Substantivet er i flertal; entalsformen er aliment. Eksempel: Ces aliments sont frais. — “Disse fødevarer er friske.” avant de indleder en handling, der sker senere end den første handling, og efterfølges her af infinitiv: avant de + infinitif betyder “før man gør noget”. Eksempel: Lave-toi les mains avant de manger. — “Vask hænder, før du spiser.” Her er de en del af konstruktionen avant de, ikke en del af verbet. les er et direkte objektspronomen i flertal. Det erstatter her tes aliments, så man undgår at gentage substantivet: mettre tes aliments bliver les mettre. I den danske oversættelse gengives det naturligt med “den”, fordi “mad” kan behandles som en samlet masse, men den franske form er flertal. mettre betyder “lægge” eller “putte” og står her i infinitiv efter avant de. Dets grundform er mettre; en nutidsform er for eksempel je mets — “jeg lægger/putter”. Eksempel: Je vais mettre les aliments au réfrigérateur. — “Jeg vil lægge maden i køleskabet.” dedans er et stedsadverbium med betydningen “derind” eller “indeni”. Her henviser det i den givne sammenhæng til at lægge maden ind i det fælles køleskab. Det gentager ikke les: les er det, der flyttes, mens dedans angiver destinationen. Hele opbygningen er: Étiquette tes aliments — “Sæt mærkat på din mad” — efterfulgt af avant de les mettre dedans — “før du lægger den ind”. Den første handling er altså at mærke maden; den anden er at lægge den ind i køleskabet. Samlet betyder sætningen: “Sæt en mærkat på din mad, før du lægger den ind.”

3. Où est-ce que je peux trouver une étiquette ?

   Hvor kan jeg finde en mærkat?

   Où

   hvor

   est-ce que

   markør for et direkte spørgsmål

   je peux

   jeg kan

   trouver

   finde

   étiquette

   mærkat

   Uddybende forklaring

   Où betyder “hvor” og spørger efter et sted. Det er et spørgeadverbium: où spørger om placering, mens quand spørger om tid. Eksempel: Où habites-tu ? — “Hvor bor du?” est-ce que er en fast markør, der gør en hel sætning til et direkte spørgsmål. Den bærer ikke selv betydningen “hvor”; spørgsmålsindholdet kommer fra où og resten af sætningen. Mønstret Est-ce que + sætning ? kan bruges med andre spørgeord, for eksempel Quand est-ce que tu arrives ? — “Hvornår ankommer du?” je peux kommer af verbet pouvoir, “at kunne” eller “at have mulighed for”. peux er nutidsformen med subjektet je; den bruges her om mulighed eller evne til at udføre den følgende handling. Infinitiven er pouvoir, ikke peux. Eksempel: Je peux venir. — “Jeg kan komme.” trouver er infinitivformen “at finde”. Efter pouvoir står det næste verbum i infinitiv: je peux trouver — “jeg kan finde”. Det samme mønster ses i Je peux aider. — “Jeg kan hjælpe.” étiquette betyder her “mærkat” eller “etiket”. Det er et feminint substantiv, hvilket ses af den ubestemte artikel une i den samlede sætning: une étiquette. Flertalsformen er des étiquettes; i den følgende eksempel­sætning betyder des étiquettes “mærkater”. Som konkret eksempel: J’ai une étiquette. — “Jeg har en mærkat.” Samlet er opbygningen Où + est-ce que + je peux + trouver + une étiquette ? Spørgeordet spørger efter stedet, est-ce que markerer et direkte spørgsmål, je peux trouver udtrykker mulighed for at finde noget, og une étiquette er det, der skal findes. Hele sætningen betyder derfor: “Hvor kan jeg finde en mærkat?”

4. Il y a des étiquettes à côté du réfrigérateur.

   Der er mærkater ved siden af køleskabet.

   Il y a

   der er

   étiquettes

   mærkater

   à côté du

   ved siden af

   réfrigérateur

   køleskab

   Uddybende forklaring

   Il y a er den faste franske konstruktion for at angive, at noget findes eller er til stede: “der er”. Den kan bruges med både ental og flertal: Il y a une étiquette = “Der er en mærkat”, og Il y a des étiquettes = “Der er mærkater”. Il fungerer her som en fast grammatisk del af konstruktionen og henviser ikke til en bestemt person eller ting. étiquettes betyder her “mærkater”. Entalsformen er étiquette, og étiquettes har endelsen -s, fordi substantivet står i flertal. des foran ordet markerer ubestemt flertal; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Il y a des livres sur la table. = “Der er bøger på bordet.” à côté du betyder “ved siden af”. Grundmønstret er à côté de + det, som noget befinder sig ved siden af. Her er du sammentrækningen af de og den bestemte maskuline artikel le: de + le → du. Ved et feminint substantiv bruges à côté de la, og foran en vokallyd bruges ofte à côté de l’. réfrigérateur betyder “køleskab”. Det er et maskulint substantiv, så den bestemte form er le réfrigérateur; efter de bliver kombinationen du réfrigérateur. Flertalsformen er réfrigérateurs. Samlet bygges sætningen sådan op: Il y a (“der er”) + des étiquettes (“mærkater”) + à côté du réfrigérateur (“ved siden af køleskabet”). Hele ytringen betyder derfor: “Der er mærkater ved siden af køleskabet.” Konstruktionen kan genbruges til at beskrive, hvor noget findes, for eksempel Il y a une chaise à côté de la fenêtre. = “Der er en stol ved siden af vinduet.”

5. Est-ce qu’il y a assez de place à l’intérieur ?

   Er der plads nok derinde?

   Est-ce qu’il y a

   er der …?

   assez

   nok

   place

   plads

   à l’intérieur

   derinde

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu’il y a er en fast måde at danne et ja/nej-spørgsmål på fransk. Den svarer her til “er der …?” og indeholder il y a, som betyder “der er”. Den efterfølgende del angiver, hvad man spørger om, ikke hvem der udfører en handling. Eksempel: Est-ce qu’il y a un problème ? — “Er der et problem?” assez betyder “nok” eller “tilstrækkeligt”. Det står her foran de place og angiver, at mængden af plads vurderes som tilstrækkelig. Det er ikke selv et udsagn om et bestemt antal. Eksempel: Il y a assez de temps. — “Der er tid nok.” place betyder her “plads”, altså tilgængeligt rum. Det er et navneord; den faste forbindelse assez de place betyder “plads nok”. I andre sammenhænge kan place også betyde en plads eller et sted, men her er betydningen rum, man kan have eller bruge. à l’intérieur betyder “indenfor” eller “derinde”. à l’intérieur fungerer som en præpositionsforbindelse, der angiver et indre område; den identificerer ikke i sig selv præcist, hvilket rum eller hvilken genstand der menes. Eksempel: Il fait chaud à l’intérieur. — “Der er varmt indenfor.” Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Est-ce qu’il y a (“er der”) + assez de place (“plads nok”) + à l’intérieur (“derinde”). Hele sætningen betyder derfor: “Er der plads nok derinde?” Den spørger, om det indre område har tilstrækkelig plads.

6. Utilise l’étagère du haut ; il y a de la place.

   Brug den øverste hylde; der er plads der.

   Utilise

   brug

   l’étagère

   hylden

   du haut

   øverst

   il y a

   der er

   de la place

   plads

   Uddybende forklaring

   Utilise betyder her “brug”. Det er imperativ af utiliser (“at bruge”) til én person, i den uformelle tu-form; subjektet står derfor ikke med i sætningen. Sammenlign: Utilise cette étagère. — “Brug denne hylde.” l’étagère betyder “hylden”. étagère er et feminint substantiv i ental, og l’ er den bestemte artikel foran en vokallyd. Flertal er les étagères — “hylderne”. du haut præciserer, hvilken hylde der menes: “øverst” eller “fra toppen”. Det er sammentrækningen de + le → du; haut betyder “top/øverste del”. Her fungerer udtrykket sammen med l’étagère som “den øverste hylde”. il y a er den faste franske konstruktion for “der er” eller “der findes”. il er upersonligt her og henviser ikke til en bestemt person eller ting. Konstruktionen bruges også i spørgsmål: Y a-t-il assez de place ? — “Er der plads nok?” de la place betyder “plads” i betydningen ledig rumkapacitet. place er et feminint substantiv, og de la er den partitive artikel. I denne betydning tælles plads normalt ikke som enkelte enheder; derfor betyder udtrykket ikke nødvendigvis “noget plads” som en bestemt mængde. Samlet består ytringen af imperativen Utilise + genstanden l’étagère du haut (“den øverste hylde”) og derefter konstateringen il y a de la place (“der er plads”). Den samlede betydning er: “Brug den øverste hylde; der er plads der.”

7. Je sortirai mes aliments plus tard.

   Jeg tager min mad ud senere.

   sortirai

   tager ud

   mes

   mine

   aliments

   fødevarer; mad

   plus tard

   senere

   Uddybende forklaring

   sortirai betyder her “jeg tager ud” om maden, altså at jeg tager mine madvarer ud. Det er futur simple af sortir (“at gå ud; at tage ud”): je sortirai = “jeg vil tage ud”. Endelsen -ai markerer første person ental i denne fremtidsform. Sammenlign je sors = “jeg går ud/tager ud” i nutid. Ved den intransitive betydning “gå ud” kan en fortidsform være je suis sorti(e) = “jeg gik ud/jeg er gået ud”; det er ikke den transitive betydning med et direkte objekt, som ses her. mes betyder “mine” foran et substantiv i flertal. Det er flertalsformen af det possessive ord, der i ental har formerne mon og ma; mes bruges ved både maskuline og feminine substantiver i flertal. Her knytter det aliments til taleren. Eksempel: mes livres betyder “mine bøger”. aliments betyder her “fødevarer” eller “madvarer” og er flertal af aliment (“fødevare; madvare”). Flertallet markeres normalt med -s, som i denne form. aliment er et konkret ord for en fødevare, mens nourriture ofte betegner mad mere generelt. Eksempel: Les aliments sont dans le réfrigérateur. — “Madvarerne er i køleskabet.” plus tard er et tidsudtryk, der betyder “senere”. Det placerer handlingen efter det tidspunkt, man taler om, uden selv at angive et præcist tidspunkt. Eksempel: Je reviendrai plus tard. — “Jeg kommer tilbage senere.” Samlet består sætningen af første person ental i futur simple i sortirai, objektet mes aliments og tidsudtrykket plus tard: “Jeg tager mine madvarer ud senere.”

8. Comme ça, il reste de la place pour les autres.

   Så er der plads til andre.

   Comme ça

   sådan / på den måde

   reste

   er tilbage

   place

   plads

   les autres

   de andre

   Uddybende forklaring

   Comme ça betyder her «sådan» eller «på den måde» og kan stå først for at knytte en fremgangsmåde til dens konsekvens. Eksempel: Comme ça, tout est prêt. — «Sådan er alt klar.» I il reste betyder reste «er tilbage» eller «forbliver». Grundformen er rester, og reste er nutid i 3. person ental. Il fungerer her som et formelt subjekt i et upersonligt udtryk og henviser ikke nødvendigvis til en bestemt person. Eksempel: Il reste du pain. — «Der er brød tilbage.» de la place betyder «plads». Place er et hunkønsord; de la er den partitive artikel foran et hunkønsord i ental og udtrykker her en ubestemt mængde plads, ikke et bestemt antal. I nægtelse bliver denne type ofte til de: Il ne reste pas de place. — «Der er ikke mere plads.» les autres betyder «de andre». Autre betyder «anden/andet», og autres er flertal. Les markerer bestemt flertal. Her bruges autres substantiveret, så det tilhørende substantiv er udeladt; hvem eller hvad der menes, afhænger af situationen. Eksempel: Je prends les autres. — «Jeg tager de andre.» Samlet bliver mønsteret Comme ça, il reste de la place pour les autres: «Så er der plads til de andre.» Pour markerer, hvem pladsen er til, og les autres betegner andre personer eller ting i forhold til den relevante sammenhæng. Sætningen siger dermed, at den beskrevne måde at gøre noget på efterlader plads til andre, uden at specificere præcis hvem eller hvad de andre er.