At holde et fælles badeværelse rent | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que je peux utiliser cette salle de bains commune ?

   Må jeg bruge dette fælles badeværelse?

   Est-ce que

   spørger om noget

   peux

   kan

   utiliser

   bruge

   cette

   denne

   salle de bains

   badeværelse

   commune

   fælles

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først som en fast måde at lave et ja/nej-spørgsmål på. Her indleder det spørgsmålet om tilladelse: “Må jeg …?” Det ændrer ikke selve verbets person eller tid. Eksempel: Est-ce que tu viens ? — “Kommer du?” peux er en bøjet form af pouvoir (“at kunne/måtte”). Formen er nutid, 1. person ental, fordi subjektet er je: je peux. I denne sætning handler pouvoir med infinitiven utiliser om tilladelse, ikke blot fysisk evne. Eksempel: Je peux entrer ? — “Må jeg komme ind?” utiliser er infinitivformen (“at bruge”). Efter peux står verbet i infinitiv: je peux utiliser — “jeg må/kan bruge”. Infinitiven ændrer ikke form efter personen; det er peux, der viser 1. person ental. Eksempel: Nous pouvons utiliser cette table. — “Vi må/kan bruge dette bord.” cette er et demonstrativt bestemmelsesord, der betyder “denne/dette” her. Formen er feminin ental og passer til det feminine substantiv salle; den viser ikke i sig selv, hvem der ejer eller bruger stedet. Eksempel: cette porte — “denne dør”. salle de bains er et fast substantivudtryk for “badeværelse”. salle betyder her et rum, mens de bains indgår i udtrykket og ikke skal forstås som en almindelig flertalsbeskrivelse af flere badeværelser. Eksempel: La salle de bains est propre. — “Badeværelset er rent.” commune er et beskrivende adjektiv, der her betyder “fælles” eller “delt”. Det står efter substantivet og er bøjet i feminin ental, så det passer til salle; grundformen er commun, mens commune er den feminine form. Det kan også bruges om noget, der er fælles for flere personer, uden at sætningen her angiver præcist hvem. Eksempel: une cuisine commune — “et fælles køkken”. Samlet bliver mønstret Est-ce que + je peux + infinitiv: et ja/nej-spørgsmål om, hvorvidt taleren må udføre handlingen. utiliser cette salle de bains commune betyder “bruge dette fælles badeværelse”, så hele sætningen betyder: “Må jeg bruge dette fælles badeværelse?”

2. Oui, et s'il te plaît, garde l'espace autour du lavabo propre.

   Det må du gerne, og hold venligst området ved håndvasken rent.

   Oui

   ja

   s'il te plaît

   venligst

   garde

   hold; bevar

   l'espace

   området; pladsen

   autour

   omkring

   lavabo

   håndvask

   propre

   ren

   Uddybende forklaring

   Oui betyder her “ja” og fungerer som et bekræftende svar på spørgsmålet i den foregående replik. I denne sammenhæng svarer det derfor til, at tilladelsen gives. s'il te plaît er en fast høflig vending: “venligst” eller “vær sød”. Den bruges med te, når man taler uformelt til én person. I en formel eller flertalsrettet henvendelse bruges s'il vous plaît. garde er imperativ af verbet garder, “at holde” eller “at bevare”. Imperativen henvender sig her til én person: “hold/bevar”. Eksempel: Garde la porte ouverte. — “Hold døren åben.” l'espace er substantivet espace, “plads” eller “område”, med den bestemte artikel l'. Her betyder det det område, der omtales. espace er hankøn; den bestemte entalsartikel bliver l' foran en vokallyd. autour betyder “omkring”. Sammen med de danner det mønstret autour de + substantiv: “omkring …”. I den faste sætning står du for de le, altså “omkring det …” før det hankønnede substantiv lavabo. lavabo betyder “håndvask”. Det er et hankønssubstantiv: un lavabo betyder “en håndvask”, og le lavabo betyder “håndvasken”. propre betyder her “ren”. Adjektivet beskriver l'espace, ikke lavabo, og står derfor i hankøn ental: un espace propre — “et rent område”. Formen propre er den samme i hankøn og hunkøn ental; flertal er normalt propres. Sammen med det ikke-udvalgte et (“og”) danner ordene først en bekræftelse og derefter en høflig opfordring: garde l'espace autour du lavabo propre betyder “hold området omkring håndvasken rent”. Hele ytringen betyder derfor: “Ja, og hold venligst området omkring håndvasken rent.”

3. J'ai besoin d'une serviette en papier.

   Jeg skal bruge et papirhåndklæde.

   J'ai besoin

   jeg har brug for

   serviette

   håndklæde

   en papier

   af papir

   Uddybende forklaring

   J'ai besoin er den faste franske konstruktion avoir besoin de, som betyder “at have brug for”. Her er J'ai en elideret form af je + ai, nutidsformen af avoir, og konstruktionen står i første person ental. Efter besoin de kommer det, man har brug for. Foran une bliver de til d'une: J'ai besoin d'une .... Eksempel: J'ai besoin d'un stylo. — “Jeg har brug for en kuglepen.” serviette er et feminint navneord og betyder her “håndklæde”. Det kan også bruges om andre slags servietter eller håndklæder afhængigt af sammenhængen, men her præciserer en papier, at der er tale om et håndklæde af papir. I d'une serviette viser une, at navneordet er feminint og står i ental. Artiklen angiver ikke alene et bestemt numerisk antal; den introducerer en ubestemt genstand. en papier angiver materialet: “af papir” eller “lavet af papir”. Den samme model kan genbruges med andre materialer, for eksempel une boîte en carton — “en æske af pap”. Hele sætningen bygges således: J'ai besoin de + une serviette + en papier. Elisionen de + une giver d'une, så betydningen bliver: “Jeg har brug for et papirhåndklæde.”

4. Il y en a près du lavabo.

   Der er nogle ved vasken.

   Il y en a

   Der er nogle

   près du

   tæt ved

   lavabo

   håndvask

   Uddybende forklaring

   Il y en a betyder her “der er nogle”. Det er en almindelig fransk eksistenskonstruktion: il y a svarer til “der er”, mens en henviser til nogle ikke-udtrykte genstande eller mængder. Her identificerer den faste oversættelse ikke præcist, hvilke genstande der er tale om; formen siger blot, at der findes nogle. Eksempel: Il y en a deux. – “Der er to.” près du betyder “tæt ved”. près de er præpositionen “tæt ved/nær”, og du er sammentrækningen af de + le. Den efterfølgende genstandsbetegnelse er derfor bestemt med le i denne konstruktion. Eksempel: Le sac est près du mur. – “Tasken er tæt ved væggen.” lavabo betyder “håndvask”. Det er et navneord; i du lavabo står det efter de + le, så hele forbindelsen betyder “ved håndvasken”. Eksempel: La serviette est près du lavabo. – “Håndklædet er tæt ved håndvasken.” Samlet består ytringen af eksistenskonstruktionen Il y en a og placeringsleddet près du lavabo: “Der er nogle ved håndvasken.”

5. Est-ce que ça va dans la poubelle ?

   Skal det her i skraldespanden?

   Est-ce que

   er det sådan, at

   ça

   det her

   va

   går

   dans

   i

   la poubelle

   skraldespanden

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og laver en almindelig ja/nej-spørgsmålssætning. Det har ikke en selvstændig betydning som et dansk udsagn; det markerer, at resten skal forstås som et spørgsmål. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que + udsagn: Est-ce que tu viens ? betyder »Kommer du?« ça er et demonstrativt pronomen med betydningen »det« eller »det her« i denne sætning. Det er selve subjektet, mens den konkrete ting, der henvises til, ikke identificeres nærmere i den faste sætning. Ça er en almindelig samtaleform; den mere formelle variant er ofte cela, men den kan ikke bare indsættes som en omskrivning af kildeteksten. va er 3. person ental i nutid af verbet aller (»gå«, »tage« eller »bevæge sig«). Her bruges aller ikke om en persons bevægelse, men om hvor noget skal placeres eller ender: spørgsmålet er, om det pågældende går i skraldespanden. En nyttig formkæde er aller → va (han/hun/det går). Eksempel: Ça va ici. — »Det skal her.« dans betyder »i« eller »ind i« og angiver her destinationen eller beholderen. Det efterfølges af la poubelle, så de to dele tilsammen betyder »i skraldespanden«. Eksempel: Le papier va dans la poubelle. — »Papiret skal i skraldespanden.« la poubelle betyder »skraldespanden«. Poubelle er et feminint substantiv, hvilket ses i artiklen la; artiklen angiver bestemthed, ikke et tal. Den ubestemte form er une poubelle — »en skraldespand«. Samlet bygges sætningen sådan: Est-ce que markerer spørgsmålet, ça er »det her«, va udtrykker at det skal gå eller placeres et sted, og dans la poubelle angiver destinationen. Hele betydningen bliver derfor: »Skal det her i skraldespanden?«

6. Mets-le dans la petite poubelle.

   Læg det i den lille skraldespand.

   Mets

   læg

   le

   det

   dans

   i

   petite

   lille

   poubelle

   skraldespand

   Uddybende forklaring

   Mets betyder her “læg”. Det er imperativ af mettre (“at lægge/sætte”), rettet til én person. I andre sammenhænge kan mettre også betyde “at tage på” eller “at placere”, men her viser dans destinationen, så betydningen er at lægge noget et sted. Eksempel: Mets le livre sur la table. — “Læg bogen på bordet.” le betyder her “det” og er et direkte objektspronomen: det, der skal lægges. Formen le bruges for et hankønsord i ental; den tilsvarende form for et hunkønsord i ental er la. Pronomenets konkrete referent er ikke navngivet i selve sætningen, men den faste danske oversættelse identificerer den som “det”. dans betyder “i” og angiver, at noget placeres inden i et rum eller en beholder. Mønstret mettre quelque chose dans quelque chose kan genbruges som “lægge noget i noget”. Eksempel: Mets les clés dans le sac. — “Læg nøglerne i tasken.” petite betyder “lille” her og beskriver poubelle. Det er hunkønsformen i ental af adjektivet petit; petit bruges sammen med et hankønsord i ental. Adjektivet står før navneordet i denne forbindelse. Eksempel: une petite boîte — “en lille æske”. poubelle betyder “skraldespand”. Det er et hunkønsnavneord, hvilket blandt andet ses ved la i den bestemte form og ved adjektivformen petite. Eksempel: La poubelle est pleine. — “Skraldespanden er fuld.” Samlet består sætningen af imperativen Mets, objektpronomenet le, placeringsleddet dans og navneordsgruppen la petite poubelle (“den lille skraldespand”). Derfor betyder hele utterancen: “Læg det i den lille skraldespand.”

7. Je vais aussi essuyer rapidement le lavabo.

   Jeg tørrer også hurtigt vasken af.

   Je vais

   jeg skal til at

   aussi

   også

   essuyer

   tørre af

   rapidement

   hurtigt

   lavabo

   håndvask

   Uddybende forklaring

   Je vais består af je (jeg) og vais, som er 1. person ental af aller (at gå). Sammen med et infinitiv danner aller + infinitiv den nære fremtid: Je vais essuyer betyder her, at jeg skal til at tørre af. Det er ikke selve bevægelsen “jeg går”; her fungerer vais som hjælpende verballed i konstruktionen med infinitiv. Eksempel: Je vais appeler Marie. — “Jeg ringer til Marie nu eller om lidt.” aussi betyder “også” og føjer denne handling til noget, der allerede er nævnt eller underforstået. I den faste sætning gælder “også” hele handlingen med at tørre vasken af. essuyer er infinitiven af verbet “at tørre af” eller mere generelt “at tørre”. Efter vais står verbet i infinitiv, ikke i en bøjet nutidsform. Eksempel: Je vais essuyer la table. — “Jeg tørrer bordet af nu eller om lidt.” rapidement er et adverbium, der beskriver handlingens tempo: hurtigt. Det hænger sammen med adjektivet rapide (“hurtig”), men rapidement ændres ikke efter køn eller tal, fordi det beskriver verbet essuyer og ikke et navneord. le lavabo betyder her “vasken” eller “håndvasken”. lavabo er et hankønsnavneord, hvilket ses på artiklen le. I denne sætning er det genstanden, der bliver tørret af. Eksempel: Le lavabo est propre. — “Håndvasken er ren.” Samlet betyder Je vais aussi essuyer rapidement le lavabo: “Jeg tørrer også hurtigt vasken af.” Konstruktionen Je vais + infinitiven essuyer udtrykker, at handlingen skal til at ske; aussi føjer handlingen til, rapidement angiver tempoet, og le lavabo angiver genstanden.

8. Ça aide la personne suivante.

   Det hjælper den næste person.

   Ça

   det

   aide

   hjælper

   personne

   person

   suivante

   næste

   Uddybende forklaring

   Ça betyder her “det” og fungerer som subjekt. Det henviser til noget, der allerede er forstået i situationen; den præcise reference er ikke angivet i sætningen. Ça er almindeligt i neutral tale, mens den mere formelle variant er cela. Eksempel: Ça marche. – “Det virker.” aide er nutidsformen af verbet aider (“at hjælpe”) i tredje person ental. Formen bruges med et entals-subjekt som ça; med flertal bliver formen aident, for eksempel Ces conseils aident. – “Disse råd hjælper.” personne betyder her “person” og er et feminint substantiv på fransk. Det kan betegne en person uanset personens køn, men grammatikken i selve substantivet er feminin. I andre sammenhænge kan personne også indgå i betydningen “ingen”, men det er ikke betydningen her. suivante betyder “næste” og beskriver personne. Adjektivet står i feminin ental, fordi det tilpasses det feminine entals-substantiv personne. Grundformen er suivant; suivante er den feminine form. Eksempel: la page suivante – “den næste side”. Sammen danner Ça aide “Det hjælper”, la personne “personen”, og suivante præciserer, hvilken person der menes: “den næste person”. Hele sætningen betyder derfor: “Det hjælper den næste person.”