At stramme et løst dørhåndtag | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. La poignée de la porte de la salle de bains semble encore desserrée.

   Håndtaget på badeværelsesdøren føles løst igen.

   La poignée

   håndtaget

   la porte

   døren

   la salle de bains

   badeværelset

   semble

   synes

   encore

   igen

   desserrée

   løs

   Uddybende forklaring

   La poignée betyder her “håndtaget”. poignée er et feminint substantiv, så det bestemte kendeord er la. Et nyttigt eksempel er: La poignée est cassée. — “Håndtaget er i stykker.” de la porte angiver, hvilket håndtag der menes: “på døren” eller mere bogstaveligt “af døren”. porte er et feminint substantiv; de la er kombinationen af præpositionen de og det feminine bestemte kendeord la. Eksempel: la clé de la porte — “dørens nøgle” eller “nøglen til døren”. de la salle de bains præciserer, hvilken dør det er: “badeværelsets” eller “til badeværelset”. salle de bains er et fast substantivudtryk for “badeværelse”. I fransk gentages de-forbindelsen her: døren er la porte de la salle de bains. semble er 3. person ental af sembler, “at synes/virke”. Formen passer til det entalige subjekt la poignée: La poignée semble... betyder “Håndtaget synes/virker...”. Efter sembler kan man bruge et adjektiv, for eksempel La porte semble ouverte. — “Døren synes at være åben.” encore betyder her “igen” og viser, at tilstanden gælder på ny eller stadig opleves som relevant. Det står før adjektivet desserrée i denne sætning. Eksempel: La porte est encore ouverte. — “Døren står stadig åben.” desserrée betyder her “løs” eller “ikke strammet”. Adjektivets grundform er desserré; desserrée er feminin ental og passer derfor til poignée, som er feminint ental. Den maskuline entalsform ses for eksempel i un boulon desserré — “en løs bolt”; med et feminint substantiv hedder det une vis desserrée — “en løs skrue”. Samlet består sætningen af subjektet La poignée de la porte de la salle de bains — “håndtaget på badeværelsesdøren” — efterfulgt af semble, “synes/virker”, encore, “igen”, og desserrée, “løs”. Hele betydningen er derfor: “Håndtaget på badeværelsesdøren virker løst igen.”

2. Je l'ai remarquée hier, mais j'ai oublié de la resserrer.

   Jeg lagde mærke til det i går, men glemte at stramme det.

   remarquée

   lagt mærke til

   hier

   i går

   mais

   men

   oublié

   glemt

   resserrer

   stramme

   Uddybende forklaring

   remarquée står i konstruktionen Je l'ai remarquée. Grundformen er remarquer («at lægge mærke til»). Her er det passé composé: ai bærer tiden, mens remarquée er perfektum participium. Endelsen -ée viser femininum ental, fordi det direkte objekt l' står foran participiet og her henviser til den løse håndtagdel, som konteksten peger på. Et eksempel: Je l'ai trouvée. — «Jeg fandt den.» Her viser -ée på samme måde, at det foranstillede objekt er feminint ental. hier er et tidsadverbium, der betyder «i går». Det placerer handlingen i fortiden uden selv at ændre verbets form. Eksempel: Je l'ai vu hier. — «Jeg så den i går.» mais forbinder to dele med en modsætning: «men». Det ændrer ikke i sig selv tid eller person; modsætningen kommer af, at noget blev bemærket, men ikke senere blev gjort færdigt. oublié står i j'ai oublié de .... Grundformen er oublier («at glemme»), og oublié er perfektum participium i passé composé med hjælpeverbet ai. Her står det uden en foranstillet direkte objektform, så der er ikke den samme synlige feminine overensstemmelse som i remarquée. Konstruktionen oublier de efterfølges af et infinitiv: J'ai oublié de répondre. — «Jeg glemte at svare.» resserrer er infinitiven («at stramme igen» eller «at spænde efter»). Den består her af grundbetydningen «stramme» med betydningen, at noget bringes tilbage til en strammere tilstand. Efter oublier de bruges infinitiv, ikke en bøjet nutidsform: Il faut resserrer la vis. — «Man skal stramme skruen.» I la resserrer er la det direkte objekt for resserrer; det henviser her til samme genstand som det tidligere l'. Hele sætningen bygges således: Je l'ai remarquée hier betyder «Jeg lagde mærke til den i går», og mais j'ai oublié de la resserrer betyder «men jeg glemte at stramme den». Samlet: «Jeg lagde mærke til det i går, men glemte at stramme det.»

3. Est-ce qu'on a un tournevis dans le tiroir ?

   Har vi en skruetrækker i skuffen?

   Est-ce qu'on

   spørgsmål: har vi …?

   a

   har

   un tournevis

   en skruetrækker

   dans

   i / inde i

   tiroir

   skuffe

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'on er en fast spørgekonstruktion: est-ce que gør en hel sætning til et direkte spørgsmål, og on er subjektet. Her gengives on som "vi", hvilket passer med den faste oversættelse. on styrer dog verbet som 3. person ental, selv når betydningen er "vi". Sammenlign: Est-ce qu'on vient ? — "Kommer vi?" a er nutidsformen af verbet avoir ("at have") i 3. person ental: on a. Den samme form bruges altså med on, også når on betyder "vi". avoir har blandt andet formerne j'ai, tu as, il/elle/on a og nous avons. un tournevis betyder "en skruetrækker". tournevis er et hankønsord, så det ubestemte kendeord er un; kendeordet angiver her en ikke nærmere bestemt skruetrækker, ikke nødvendigvis et tal, der fremhæves. Flertallet skrives tournevis — samme stavemåde som ental — og kan bruges i en anden sammenhæng, for eksempel deux tournevis ("to skruetrækkere"). dans er præpositionen "i" eller "inde i" og bruges her til at angive placering inde i noget. Et genbrugeligt mønster er dans + sted: Le livre est dans le sac. — "Bogen er i tasken." tiroir betyder "skuffe". Det er et hankønsord; i den fulde gruppe le tiroir betyder le "skuffen". Ordet kan også stå i flertal som les tiroirs ("skufferne"). Sætningen bygges således op: spørgsmålskonstruktionen Est-ce qu'on + a spørger, om vi har noget; un tournevis er det, der eventuelt findes; og dans le tiroir angiver placeringen. Hele betydningen er derfor: "Har vi en skruetrækker i skuffen?"

4. Le petit devrait convenir pour ces vis.

   Den lille burde virke til de her skruer.

   Le petit

   den lille

   devrait

   burde

   convenir

   passe

   pour

   til

   ces

   disse / de her

   vis

   skruer

   Uddybende forklaring

   Le petit betyder her “den lille”. petit er normalt et adjektiv, men står her som et selvstændigt substantiveret adjektiv med den bestemte artikel le: “den lille [ting]”. Det er hankøn ental; den konkrete ting forstås ud fra situationen, hvor der tales om værktøj. devrait er 3. person ental af devoir i conditionnel présent. Her udtrykker det en forventning eller vurdering: “burde”, ikke en pligt. Sammenlign doit (“skal/må”) med devrait (“burde”). convenir er infinitiven efter devrait. Verbet betyder her “passe” eller “være egnet”, altså at noget kan bruges til det nævnte formål. Et nyttigt mønster er convenir à quelqu’un/quelque chose for “passe til nogen/noget”; i denne sætning står pour i stedet og angiver, hvad genstanden skal bruges til. Eksempel: Cette taille devrait convenir. — “Denne størrelse burde passe.” pour betyder her “til” i betydningen egnet til eller beregnet til. Det forbindes med ces vis, så hele delen convenir pour ces vis betyder “passe til de her skruer”. ces betyder “disse/de her” foran et substantiv i flertal. Formen bruges både med hankøn og hunkøn i flertal; i ental findes blandt andet ce og cette. Her viser ces, at vis er flertal. vis betyder “skruer”. Skriftformen er den samme i ental og flertal, så tallet ses her gennem ces; ental er une vis, mens flertal er des vis eller, som her, ces vis. Sætningen bygges således op: Le petit er den lille genstand, devrait convenir siger, at den efter talerens vurdering burde være egnet, og pour ces vis angiver, hvad den skal passe til. Samlet betyder den: “Den lille burde virke til de her skruer.”

5. Tu peux tenir la poignée pendant que je la resserre ?

   Kan du holde håndtaget, mens jeg strammer det?

   Tu peux

   kan du

   tenir

   holde

   poignée

   håndtag

   pendant que

   mens

   resserre

   strammer

   Uddybende forklaring

   Tu peux består af tu (du) og peux, 2. person ental i nutid af pouvoir (at kunne). Sammen med et infinitivisk verbum bruges det til at spørge, om nogen kan eller vil udføre handlingen: Tu peux attendre ? = »Kan du vente?« Her kommer tenir bagefter, så peux bærer betydningen »kan« og tenir beskriver selve handlingen. tenir betyder her »holde« eller »holde fast«. Det er infinitivformen, som står efter pouvoir: Je peux tenir = »Jeg kan holde«. Formen ændres derfor ikke efter tu i denne konstruktion; det er peux, der viser personen. I andre sammenhænge bøjes verbet, for eksempel je tiens = »jeg holder« og tu tiens = »du holder«. la poignée betyder »håndtaget«. poignée er et feminint substantiv, hvilket forklarer objektformen la senere i sætningen. Et nyttigt kontrastpar er la poignée (håndtaget) og le bouton (knappen); artiklen følger substantivets grammatiske køn, ikke en fysisk egenskab. pendant que betyder »mens« og indleder en ledsætning med en handling, der foregår samtidig med handlingen i hovedsætningen. Eksempel: Je lis pendant que tu cuisines. = »Jeg læser, mens du laver mad.« je betyder »jeg«. Her er det subjektet i ledsætningen efter pendant que, og det angiver, hvem der udfører den næste handling. la er her et feminint entalobjektpronomen. Det henviser i den faste betydning til la poignée, altså »den«/»det« med betydningen håndtaget, og står foran verbet: Je la tiens = »Jeg holder det.« Pronomenets form er bestemt af grammatisk køn og tal; det er ikke selve pronomenet, der betyder »håndtag«. resserre er 1. person ental i nutid af resserrer, »at stramme«. Endelsen viser, at subjektet er je: je resserre = »jeg strammer«. Verbet tager her la som direkte objekt, så je la resserre betyder »jeg strammer det«, hvor »det« er håndtaget i den givne oversættelse. Det er ikke poignée, der bøjes som verbet. Samlet bygges sætningen sådan: Tu peux tenir la poignée = »Kan du holde håndtaget«, og pendant que je la resserre = »mens jeg strammer det«. Hele ytringen betyder derfor: »Kan du holde håndtaget, mens jeg strammer det?« Mønstret Tu peux + infinitiv ... ? kan genbruges til høflige eller direkte spørgsmål om, hvorvidt en person kan udføre en handling.

6. Je la tiens bien pendant que tu la tournes.

   Jeg holder det godt fast, mens du drejer det.

   Je

   jeg

   la

   den/det

   tiens

   holder

   bien

   godt; fast

   pendant que

   mens

   tu

   du

   la

   den/det

   tournes

   drejer

   Uddybende forklaring

   Je betyder “jeg” og er 1. person ental, altså den, der holder fast. la i Je la tiens er et direkte objektpronomen: “den/det” for et hunkønsord i ental. Det står foran det bøjede verbum. Den konkrete genstand identificeres ikke entydigt af denne sætning alene; pronomenets grammatiske form er dog hunkøn ental. tiens kommer fra grundformen tenir, “at holde”. Formen er nutid, 1. person ental: je tiens. I denne sætning betyder den at holde noget fast. Eksempel: Je tiens le livre. — “Jeg holder bogen.” bien betyder her “godt” og præciserer, hvordan handlingen udføres: jeg holder genstanden sikkert eller fast. Det betyder ikke alene “meget”. pendant que er en fast forbindelsesform, der betyder “mens” og forbinder to handlinger, som foregår samtidig. Efter denne forbindelse kommer en ny sætning med sit eget subjekt og verbum. tu betyder “du” og er 2. person ental. Det andet la er igen et direkte objektpronomen for et hunkønsord i ental. Det står foran tournes; den konkrete genstand er ikke navngivet i selve ytringen. tournes kommer fra grundformen tourner, “at dreje”. Det er nutid, 2. person ental: tu tournes. Eksempel: Tu tournes la clé. — “Du drejer nøglen.” Samlet er strukturen Je la tiens bien + pendant que + tu la tournes: “Jeg holder den godt fast, mens du drejer den.” Første del beskriver, at jeg holder objektet sikkert; anden del beskriver samtidig, at du drejer det. Begge la-former er objektpronominer, og deres præcise referent må forstås ud fra den konkrete sammenhæng.

7. Elle semble beaucoup plus solide maintenant.

   Det føles meget mere fast nu.

   Elle

   det (om noget grammatisk feminint)

   semble

   virker; synes at være

   beaucoup

   meget

   plus solide

   mere solid

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Elle er et fransk personligt pronomen i ental, femininum. Her står det som grundled; den konkrete reference er ikke entydigt angivet, men formen viser, at det omtalte er grammatisk feminint. I den faste oversættelse gengives det som »det«. Sammenlign il for maskulinum ental og ils for maskulinum eller blandet flertal. Eksempel: Elle arrive. — »Hun kommer.« semble er nutidsformen af sembler i tredje person ental. Her betyder verbet, at noget virker på en bestemt måde, snarere end at taleren fremsætter det som en sikker, direkte konstatering. Mønstret sembler + adjektiv kan genbruges: Il semble prêt. — »Han virker klar.« beaucoup betyder her »meget« og forstærker sammenligningen plus solide; det er altså ikke selve sammenligningsordet. Det kan også stå foran andre gradudtryk, for eksempel beaucoup mieux — »meget bedre«. I plus solide er solide adjektivet »fast« eller »solid«, og plus danner komparativ: »mere fast/solid«. Adjektivets grundform er solide; den ændrer ikke form efter maskulinum og femininum i ental. Den almindelige sammenligningsramme er plus solide que ... — »mere solid end ...«, men sammenligningsleddet er ikke udtrykt her. Solide er ikke det samme som dur, der snarere betyder »hård«. maintenant betyder »nu« og placerer den beskrevne tilstand på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: C’est plus clair maintenant. — »Det er tydeligere nu.« Samlet består udsagnet af grundleddet Elle, verbet semble, graden beaucoup plus, egenskaben solide og tidsangivelsen maintenant: noget grammatisk feminint i ental virker altså meget mere fast nu. Det svarer til den faste oversættelse »Det føles meget mere fast nu.«

8. On la vérifiera encore une fois plus tard, juste au cas où.

   Lad os tjekke det en gang til senere, bare for en sikkerheds skyld.

   On

   lad os

   la

   det

   vérifiera

   vil tjekke

   encore une fois

   en gang til

   plus tard

   senere

   juste au cas où

   bare for en sikkerheds skyld

   Uddybende forklaring

   On står her som subjekt og betyder ifølge den faste oversættelse «lad os» — altså taleren sammen med mindst én anden. Fransk on kan i andre sammenhænge også betyde «man» eller «vi», men her er den tilsigtede betydning fastlagt af oversættelsen. Verbet efter on står stadig i 3. person ental. la er et direkte objektpronomen i femininum ental. Her henviser det til det, der skal kontrolleres; materialet identificerer ikke nærmere, hvad dette er. Formen viser grammatisk køn og tal på det franske antecedent, ikke nødvendigvis noget om referentens naturlige køn. la står foran verbet. Sammenlign le for et maskulint entalsobjekt og les for et flertalsobjekt. Eksempel: Je la vérifie. — «Jeg tjekker den.» vérifiera kommer fra grundformen vérifier («at kontrollere/tjekke»). Endelsen -a markerer futur simple i 3. person ental: il/elle/on vérifiera — «han/hun/man/vi vil tjekke». Objektpronomenet står foran verbet, så On la vérifiera betyder «lad os tjekke det» i den faste oversættelses tilsigtede betydning; la er ikke en del af verbet. encore une fois betyder «en gang til» og viser, at handlingen gentages. Sammen danner ordene en genbrugelig angivelse af gentagelse. Eksempel: Lisez encore une fois. — «Læs det en gang til.» plus tard betyder «senere», altså på et tidspunkt efter det relevante tidspunkt nu. Her er det et tidsudtryk, ikke en sammenligning af et navneord. Eksempel: Je vous appellerai plus tard. — «Jeg ringer til jer senere.» juste au cas où er en fast forsigtighedsformulering, «bare for en sikkerheds skyld». Den knytter handlingen til en mulig omstændighed, som ikke bliver specificeret. Eksempel: Prenez un parapluie, juste au cas où. — «Tag en paraply med, bare for en sikkerheds skyld.» Samlet bliver strukturen: On angiver «lad os», la er objektet, og vérifiera placerer kontrollen i fremtiden. encore une fois tilføjer gentagelse, plus tard placerer handlingen senere, og juste au cas où angiver en forsigtighedsgrund. Hele betydningen er: «Lad os tjekke det en gang til senere, bare for en sikkerheds skyld.»