Stuen klar til gæster | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Nos invités arrivent bientôt.

   Vores gæster kommer snart.

   Nos

   vores

   invités

   gæster

   arrivent

   kommer

   bientôt

   snart

   Uddybende forklaring

   Nos betyder her “vores”. Det er første persons flertal som ejerskab og står foran et navneord i flertal. Formen retter sig efter det ejede navnetals tal: notre bruges foran et entalsnavneord, mens nos bruges foran et flertalsnavneord. Den markerer ikke i sig selv en bestemt mængde ejere. invités betyder her “gæster”. Grundformen er invité; den viste form er flertal. invités kan betegne mandlige eller blandede gæster, mens invitées bruges om en gruppe, der udelukkende består af kvinder. Eksempel: Les invités arrivent. — “Gæsterne kommer.” arrivent betyder “kommer” i denne sætning. Det kommer af verbet arriver og er nutidsformen til tredje person flertal: ils/elles arrivent. Endelsen viser, at verbet passer til subjektet invités. Eksempel: Ils arrivent demain. — “De kommer i morgen.” bientôt er et biord, der betyder “snart” og angiver, at ankomsten forventes i nær fremtid. Eksempel: Elle arrive bientôt. — “Hun kommer snart.” Sætningen bygges op som Nos invités + arrivent + bientôt: “Vores gæster kommer snart.” Nos invités er subjektet, arrivent angiver handlingen i nutid, og bientôt angiver tidspunktet. Samlet er den faste betydning derfor: “Vores gæster kommer snart.”

2. Alors, nous devrions ranger le salon avant qu'ils arrivent.

   Så bør vi rydde op i stuen, før de kommer.

   Alors

   så / altså

   nous devrions

   vi bør

   ranger

   rydde op / ordne

   salon

   stue

   avant qu'

   før at

   arrivent

   kommer

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” eller “altså” og knytter udsagnet til situationen. Det kan også bruges til at åbne en konklusion eller skifte til næste tanke. nous devrions betyder “vi bør”. devrions er 1. person flertal af devoir i conditionnel présent. Formen udtrykker her et råd eller noget, der ville være passende, ikke en sikker fremtidsbeskrivelse. Sammenlign nous devons = “vi skal/må” med nous devrions = “vi bør”. ranger er infinitiven “at rydde op” eller “at sætte ting på plads”. Efter devrions står verbet i infinitiv: nous devrions ranger = “vi bør rydde op”. ranger kan også betyde at ordne eller lægge noget på sin rette plads, afhængigt af genstanden. salon er et hankønsord for “stue” eller “opholdsstue”. I udtrykket le salon angiver artiklen ordets grammatiske køn og ental; den betyder ikke i sig selv et bestemt antal. Et nyttigt eksempel er Je range le salon. — “Jeg rydder stuen op.” avant qu' er begyndelsen på forbindelsen avant que = “før …”. Apostroffen skyldes, at que forkortes foran vokallyden i ils. Efter avant que bruges normalt subjonctif, fordi handlingen fremstilles som noget, der endnu ikke er sket på det relevante tidspunkt. Mønstret er avant que + subjekt + verb. arrivent er formen af arriver, “at komme/ankomme”, med ils som grammatisk subjekt. Her er det subjonctif présent i 3. person flertal; formen er skrevet på samme måde som den tilsvarende indikativform ils arrivent. I denne sammenhæng henviser ils til de gæster, der omtales i den foregående sætning. Samlet bygges sætningen sådan: Alors (“så”) + nous devrions ranger le salon (“vi bør rydde stuen op”) + avant qu'ils arrivent (“før de kommer”). Hele betydningen er derfor: “Så bør vi rydde op i stuen, før de kommer.”

3. Je vais remettre les livres sur l'étagère.

   Jeg lægger bøgerne tilbage på hylden.

   Je vais

   jeg vil / skal

   remettre

   lægge tilbage

   livres

   bøger

   sur

   på

   étagère

   hylde

   Uddybende forklaring

   Je vais er en fast konstruktion med præsensformen vais af aller efterfulgt af infinitiv. Her danner den den nære fremtid: handlingen skal til at ske eller er planlagt til at ske. Mønsteret er je vais + infinitiv, for eksempel Je vais lire. = »Jeg vil læse« eller »Jeg skal til at læse«. Je vais betyder ikke alene »jeg vil«; den følgende infinitiv er nødvendig for at angive handlingen. remettre betyder her »lægge tilbage« eller »sætte tilbage på plads«. Det er infinitiven efter vais. Den nyttige modsætning er mettre »lægge/sætte«, mens remettre bruges, når noget placeres tilbage eller på sin tidligere plads. I nutid hedder første person ental je remets; infinitiven i den faste konstruktion er stadig remettre. livres er flertal af livre og betyder »bøger«. Formen livres viser flertal gennem endelsen -s; dette -s udtales normalt ikke. I den fulde tekst står det sammen med les, som er den bestemte artikel i flertal: les livres = »bøgerne«. sur betyder »på« i forbindelsen sur l'étagère. Det angiver her, hvor bøgerne placeres. Det kan også bruges om fysisk placering i andre korte forbindelser, for eksempel Le livre est sur la table. = »Bogen er på bordet.« étagère betyder »hylde«. Det er et feminint substantiv, men den konkrete grammatiske information kommer fra artiklen og ikke fra selve betydningen »hylde«. Her bliver la til l' foran vokalen i étagère: l'étagère = »hylden«. Tegnet é er en del af stavningen og skal bevares. Samlet er strukturen Je vais + remettre + les livres + sur l'étagère: »Jeg lægger bøgerne tilbage på hylden.« Konstruktionen angiver, at taleren vil udføre handlingen, bøgerne er det, der flyttes tilbage, og sur l'étagère angiver deres mål eller placering.

4. Je vais remettre les coussins du canapé en place.

   Jeg retter puderne på sofaen.

   Je vais

   jeg skal til at

   remettre

   lægge eller sætte tilbage

   coussins

   puder

   canapé

   sofa

   en place

   på plads

   Uddybende forklaring

   Je vais er konstruktionen aller i nutid efterfulgt af et infinitiv. Mønstret je vais + infinitiv udtrykker en planlagt eller nær fremtidig handling, omtrent “jeg skal til at ...”. vais er første person ental af aller, mens infinitiven efter konstruktionen ikke bøjes efter personen. Eksempel: Je vais ranger la table. — “Jeg skal til at rydde bordet.” remettre betyder her at lægge eller sætte noget tilbage. Det står som infinitiv efter vais; i en almindelig nutidsform hedder det for eksempel je remets — “jeg lægger eller sætter tilbage”. coussins betyder “puder” her. Ental er coussin, og flertal er coussins, for eksempel un coussin / des coussins. les markerer bestemte puder i denne sammenhæng. Eksempel: Je déplace les coussins. — “Jeg flytter puderne.” canapé betyder “sofa” og er et hankønsord: un canapé. I du canapé er du sammentrækningen af de + le. Gruppen les coussins du canapé knytter puderne til sofaen; i den faste danske oversættelse gengives denne relation som “puderne på sofaen”. Flertal er des canapés — “sofaer”. en place er en fast stedangivelse, der betyder “på plads”. Sammen med remettre viser den, at noget bringes tilbage til sin passende placering. Eksempel: Mets les livres en place. — “Læg bøgerne på plads.” Hele sætningen bygges sådan: Je vais markerer den planlagte handling, remettre betyder at lægge eller sætte tilbage, les coussins du canapé er sofapuderne, og en place angiver resultatet: at de kommer på plads. Derfor betyder sætningen i den givne oversættelse: “Jeg retter puderne på sofaen.”

5. On devrait aussi passer l'aspirateur sur le tapis ?

   Skal vi også støvsuge tæppet?

   On devrait

   vi burde

   aussi

   også

   passer l'aspirateur

   støvsuge

   tapis

   tæppe

   Uddybende forklaring

   On devrait betyder her “vi burde”. on er subjektpronomenet, og den faste oversættelse identificerer gruppen som “vi” i denne ytring. Formen devrait hører til verbet devoir; grundformen er devoir, og devrait er konditionalis i 3. person ental. I en sådan konstruktion udtrykker den et forslag eller en afdæmpet forpligtelse: “burde”. Det er ikke den samme form som nutidsformen doit, der er mere direkte: On doit partir = “Vi skal gå.” aussi betyder “også”. Det føjer støvsugningen til en anden relevant opgave uden selv at angive, hvem der udfører den eller hvor stærkt forslaget er. passer l'aspirateur er en fast fransk konstruktion med betydningen “at støvsuge”. Den kan genbruges som passer l'aspirateur dans la chambre = “at støvsuge i værelset”. Det er hele konstruktionen, der har den naturlige betydning; passer alene betyder i andre sammenhænge blandt andet “at gå forbi” eller “at tilbringe”. tapis betyder “tæppe”. Det er et hankønsnavneord: un tapis i ental og des tapis i flertal. Stavemåden er den samme i ental og flertal, så artiklen eller en anden bestemmelse viser ofte forskellen. I den faste ytring står tapis i præpositionsforbindelsen sur le tapis, “på tæppet”. Samlet danner On devrait aussi et forslag om en ekstra handling. passer l'aspirateur angiver handlingen, og sur le tapis angiver stedet eller overfladen, der støvsuges. Spørgsmålstegnet gør hele ytringen til spørgsmålet “Skal vi også støvsuge tæppet?”

6. Passer l'aspirateur aiderait, surtout près de la porte.

   Det ville hjælpe at støvsuge, især ved døråbningen.

   Passer l'aspirateur

   at støvsuge

   aiderait

   ville hjælpe

   surtout

   især

   près de

   nær; ved

   porte

   dør

   Uddybende forklaring

   Passer l'aspirateur betyder her “at støvsuge”. Det er en fast fransk infinitivkonstruktion: passer + l'aspirateur. Infinitiven fungerer som sætningens subjekt. Den samme konstruktion kan bruges efter andre verber: Je vais passer l'aspirateur. = “Jeg vil støvsuge.” aiderait betyder her “ville hjælpe”. Formen er 3. person ental af aider i conditionnel présent: aider → aiderait. Endelsen -ait markerer her en tænkt eller mulig virkning, ikke en konstatering af, at det allerede hjælper. For eksempel: Cela aiderait beaucoup. = “Det ville hjælpe meget.” Surtout betyder “især” og fremhæver det efterfølgende sted. Det ændrer ikke selve handlingen passer l'aspirateur, men viser, at området ved døren er særligt relevant. For eksempel: Nettoyez surtout ici. = “Rengør især her.” Près de er en fast præpositionsforbindelse, der betyder “nær” eller “ved”. Den efterfølges af det sted eller den genstand, som noget er tæt på: près de la fenêtre = “nær vinduet”. I den faste tekst står près de la porte; de la betyder her “ved/nær den” og består af præpositionen de plus den bestemte artikel la. Porte betyder “dør”. Det er substantivet porte, normalt feminint, så den bestemte form er la porte. Her er det ikke en ubestemt dør, men døren, som området lokaliseres i forhold til. Et tilsvarende eksempel er près de la table = “nær bordet”. Samlet er strukturen Passer l'aspirateur aiderait = “Det ville hjælpe at støvsuge”. Infinitivkonstruktionen er det, der ville hjælpe, og aiderait angiver den mulige virkning. surtout près de la porte tilføjer, at virkningen især gælder området ved døren. Hele sætningen betyder derfor: “Det ville hjælpe at støvsuge, især ved døråbningen.”

7. La pièce semble déjà plus confortable.

   Stuen føles allerede mere behagelig.

   pièce

   stue

   semble

   virker

   déjà

   allerede

   plus confortable

   mere behagelig

   Uddybende forklaring

   pièce betyder her “stue” og er et feminint entalsnavneord. Den bestemte form er la pièce; i andre sammenhænge kan pièce også betyde et rum eller et værelse. Eksempel: La pièce est grande. — “Stuen er stor.” semble kommer af verbet sembler og er nutidsformen i tredje person ental: il/elle/on semble. Grundbetydningen er “virker” eller “synes”; i denne sætning gengives den naturligt som “føles”. Eksempel: La pièce semble calme. — “Stuen virker rolig.” déjà betyder “allerede” og viser, at den beskrevne tilstand gælder på dette tidspunkt. Eksempel: Tout est déjà prêt. — “Alt er allerede klar.” plus confortable betyder “mere behagelig”. confortable er adjektivets grundform, og den komparative konstruktion dannes med plus: plus confortable. Confortable ændrer ikke form efter grammatisk køn, men får -s i flertal: confortables. En direkte sammenligning kan bygges med plus confortable que ...: Cette chaise est plus confortable que l'autre. — “Denne stol er mere behagelig end den anden.” Samlet betyder La pièce semble déjà plus confortable.: “Stuen føles allerede mere behagelig.” La pièce er det, der beskrives, semble fremstiller vurderingen som noget, der virker sådan, déjà placerer tilstanden allerede nu, og plus confortable angiver højere komfort. Et genbrugeligt mønster er [subjekt] semble déjà plus [adjektiv] — “[subjektet] føles allerede mere [adjektiv].”

8. On fera du thé quand tout sera prêt.

   Lad os lave te, når alt er klar.

   On

   vi (her)

   fera

   vil lave

   thé

   te

   quand

   når

   tout

   alt

   sera

   vil være

   prêt

   klar

   Uddybende forklaring

   On betyder her “vi” i den foreslåede betydning, som den faste oversættelse viser. Fransk on er grammatisk tredje person ental, selv når det henviser til flere personer: derfor får verbet formen fera, ikke en flertalsform. I andre sammenhænge kan on også betyde en uspecificeret person eller “man”, men det er ikke den relevante læsning her. fera er futurum af faire (“at lave/gøre”): faire → fera. I udtrykket faire du thé betyder verbet konkret “lave te”. du er den sammentrukne form af de + le og bruges her med thé som en ikke-tællelig mængde; det betyder ikke i sig selv “ét”. Eksempel: Je ferai du café. – “Jeg vil lave kaffe.” thé er substantivet “te”. I faire du thé er det det, der bliver lavet. Eksempel: Le thé est chaud. – “Teen er varm.” quand indleder tidsleddet “når”. Det næste led angiver den betingelse eller det tidspunkt, som hovedhandlingen knyttes til. Ved en fremtidig hændelse kan fransk bruge futurum efter quand, som i quand tout sera prêt. tout betyder her “alt” og fungerer som pronomen, altså uden et udtrykt substantiv bagefter. Det er grammatisk hankøn ental i denne brug, hvilket ses i det efterfølgende prêt. Det er ikke nødvendigvis en henvisning til en bestemt genstand, som ikke er identificeret i sætningen. sera er futurum af être (“at være”): être → sera. Formen er tredje person ental, fordi subjektet er tout. Eksempel: Tout sera prêt demain. – “Alt vil være klar i morgen.” prêt er adjektivet “klar”. Her står det i hankøn ental og passer med tout; det er altså prêt, der bærer denne adjektivbøjning, ikke tout som dets grundform. Den feminine entalsform er prête, som i La table sera prête. – “Bordet vil være klart.” Samlet består sætningen af On fera du thé (“Lad os lave te”) og tidsleddet quand tout sera prêt (“når alt er klar”). Futurumsformerne fera og sera viser, at både det at lave teen og det tidspunkt, hvor alt er klart, ligger fremad i tid. Hele betydningen er: “Lad os lave te, når alt er klar.”