På klinikken: find venteværelset og tjek ind | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Excusez-moi, où est la salle d’attente ?

   Undskyld, hvor er venteværelset?

   Excusez-moi

   Undskyld mig

   où est

   hvor er

   salle d’attente

   venteværelse

   Uddybende forklaring

   Excusez-moi betyder her “undskyld mig”. Excusez er imperativformen af excuser (“at undskylde”) i vous-formen, som bruges ved høflig tiltale til én person eller ved tiltale til flere personer. Moi er den betonede pronomenform, der her betyder “mig”. Eksempel: Excusez-moi, madame. = “Undskyld mig, frue.” où est betyder “hvor er”. Où er spørgeordet “hvor”, mens est er 3. person ental af être (“at være”): être → est. Her spørges der om placeringen af venteværelset. Eksempel: Où est la gare ? = “Hvor er stationen?” salle d’attente betyder “venteværelse”. Salle er et feminint navneord, der kan betyde “rum” eller “sal”. D’attente er de med elision foran vokalen i attente; attente er et navneord, der her betyder “venten”. Sammen betegner udtrykket et rum, hvor man venter. Eksempel: La salle d’attente est à gauche. = “Venteværelset er til venstre.” Hele spørgsmålet samles sådan: Excusez-moi gør henvendelsen høflig, où est spørger efter en placering, og la salle d’attente er det sted, der spørges om. Den samlede betydning er derfor: “Undskyld, hvor er venteværelset?” Udtrykket passer til en høflig forespørgsel i et offentligt eller formelt miljø.

2. Passez devant l’accueil.

   Gå forbi receptionen.

   Passez

   gå forbi; passér

   devant l’accueil

   forbi receptionen

   l’accueil

   receptionen

   Uddybende forklaring

   Passez kommer fra verbet passer, her i imperativ: en høflig tiltale til én person eller en tiltale til flere personer. I denne sætning betyder det, at den tiltalte skal gå videre/gå forbi. Nutidsformen er for eksempel vous passez, mens infinitiven er passer. Eksempel: Passez ici, s’il vous plaît. — Gå denne vej, tak. devant l’accueil angiver retningen eller stedet, som man går forbi: devant betyder “foran/forbi”, og sammen med en bevægelse som passez får det her betydningen “gå forbi”. Det er en nyttig konstruktion: passer devant + sted — gå forbi et sted. Eksempel: Nous passons devant la banque. — Vi går forbi banken. l’accueil er substantivet accueil med den bestemte artikel l’. accueil betyder her reception eller modtagelsesområde. Artiklen le bliver til l’ foran en vokallyd: le accueil bruges derfor ikke; formen er l’accueil. Eksempel: La réception est près de l’accueil. — Receptionen er tæt på modtagelsesområdet. I den faste sætning identificerer den danske oversættelse stedet som receptionen. Samlet betyder Passez devant l’accueil “Gå forbi receptionen.” Først gives anvisningen Passez, og derefter angives med devant l’accueil, hvilket sted man skal gå forbi. Sætningen er en direkte, høflig vejvisning.

3. Elle sera à votre gauche.

   Det ligger til venstre for dig.

   Elle

   det

   sera

   vil være

   à votre gauche

   til venstre for dig

   Uddybende forklaring

   Elle betyder her “det” og er et subjektpronomen i 3. person ental, femininum. Den konkrete reference er ikke identificeret i den faste sætning, så formen kan forklares grammatisk uden at fastslå, hvad der henvises til. I andre sammenhænge står il for maskulinum ental og elles for femininum flertal. sera er futurumsformen af être (“at være”) for 3. person ental: être → elle sera. Den placerer tilstanden eller placeringen i fremtiden. Eksempel: Il sera ici demain. — “Han vil være her i morgen.” à votre gauche er en måde at angive placering på: “til venstre for dig” i den faste oversættelse. gauche betyder “venstre” og står her i modsætning til droite (“højre”). votre er et possessivt bestemmelsesord; formen bruges foran et entalsord som gauche. Eksempel: La sortie est à votre droite. — “Udgangen er til højre for dig.” Samlet består sætningen af subjektet Elle, fremtidsformen sera og placeringsudtrykket à votre gauche: “Det vil være til venstre for dig.”

4. Est-ce que je dois m’enregistrer avant de m’asseoir ?

   Skal jeg tjekke ind, før jeg sætter mig?

   Est-ce que

   indleder et spørgsmål

   je dois

   jeg skal

   m’enregistrer

   tjekke ind

   avant de

   før

   m’asseoir

   sætte mig

   Uddybende forklaring

   Est-ce que indleder et direkte spørgsmål uden at ændre den grundlæggende ordstilling. Det er en fast spørgekonstruktion, som kan genbruges foran en hel sætning, for eksempel: Est-ce que vous comprenez ? – "Forstår De/I?" je dois kommer fra verbet devoir og er 1. person ental i nutid: je dois. Her udtrykker det, at taleren skal eller er nødt til noget. Det er ikke selve spørgsmålsmarkøren, men modalverbet, der giver betydningen "skal". En nyttig kontrast er je peux – "jeg kan/må" – hvor pouvoir udtrykker mulighed eller tilladelse i stedet for pligt. m’enregistrer er det refleksive verbum s’enregistrer i infinitiv. Her betyder det "at tjekke ind/registrere sig". m’ er den refleksive form af me foran en vokallyd og viser, at handlingen vedrører taleren selv; apostroffen er en del af den franske sammentrækning. Efter devoir står verbet i infinitiv: je dois m’enregistrer – "jeg skal tjekke ind". Formen enregistrer uden s’ bruges typisk, når man registrerer eller optager noget eller nogen. avant de betyder "før" og indleder her en infinitivkonstruktion. Når samme person udfører begge handlinger, kan fransk bruge avant de + infinitiv, som i avant de partir – "før jeg tager af sted". Ved en ledsætning med et særskilt subjekt bruges normalt avant que + ledsætning, typisk med konjunktiv: avant qu’il parte – "før han tager af sted". m’asseoir er infinitiven af det refleksive verbum s’asseoir, "at sætte sig". m’ er igen den refleksive form, fordi taleren selv sætter sig. Verbet er uregelmæssigt: i nutid hedder det blandt andet je m’assieds – "jeg sætter mig", mens infinitiven er m’asseoir. Det skal ikke forveksles med asseoir uden refleksivt pronomen, som kan betyde "at sætte nogen". Sætningen samles således: Est-ce que gør udsagnet til et spørgsmål; je dois m’enregistrer spørger, om taleren skal tjekke ind; og avant de m’asseoir angiver, at det skal ske før taleren sætter sig. Den samlede betydning er derfor: "Skal jeg tjekke ind, før jeg sætter mig?"

5. Remplissez d’abord ce formulaire.

   Udfyld denne formular først.

   Remplissez

   udfyld

   d’abord

   først

   ce

   denne

   formulaire

   formular

   Uddybende forklaring

   Remplissez betyder her “udfyld”. Det er imperativ af remplir (“at udfylde”) i formen til vous. Denne form bruges både til henvendelse til flere personer og som høflig henvendelse til én person; selve formen viser derfor ikke alene, hvor mange personer der tiltales. I en venlig instruktion kan man fx sige: Remplissez ce document. — “Udfyld dette dokument.” d’abord er et tidsadverbium, der betyder “først” eller “til at begynde med”. Det angiver, at udfyldningen skal ske før en senere handling. Det står her efter imperativverbet, men kan også stå først: D’abord, remplissez le formulaire. — “Udfyld først formularen.” ce betyder her “denne” og er et demonstrativt bestemmelsesord foran et hankønsord i ental. Formen passer til formulaire; den fortæller ikke i sig selv, hvem der ejer eller har valgt formularen. Foran et hunkønsord bruges normalt cette, som i cette page — “denne side”. formulaire betyder “formular”. Det er et hankønsord: un formulaire betyder “en formular”, mens des formulaires er flertal, “formularer”. I denne sætning er formulaire direkte genstand for remplissez: det er altså formularen, der skal udfyldes. Samlet består udsagnet af imperativen Remplissez, tidsangivelsen d’abord og genstandsleddet ce formulaire: “Udfyld denne formular først.” Det er en direkte instruktion, der placerer udfyldningen før den næste handling.

6. Puis donnez-le à l’accueil.

   Aflever den så ved skranken.

   Puis

   så; derefter

   donnez-le

   aflever den/det

   à l’accueil

   ved skranken

   Uddybende forklaring

   Puis betyder her “så” eller “derefter” og viser, at handlingen kommer efter det, der allerede er nævnt. Det kan også stå i andre rækkefølgeudtryk, for eksempel: D’abord, lisez, puis signez. — “Læs først, og underskriv derefter.” donnez-le består af donnez, imperativformen af donner (“at give”), og le, et entalspronomen for et hankønsobjekt. Her er donnez formen til vous: den bruges ved henvendelse til flere personer eller som høflig/formel henvendelse til én person. I en bekræftende fransk imperativ står objektpronomenet efter verbet og forbindes med en bindestreg: Donnez-le. — “Giv den/det.” I den givne sammenhæng peger le på den udfyldte formular fra den foregående sætning; den forståelse stemmer også med den danske oversættelse “den”. Formen donner har her betydningen “aflevere/give”, ikke nødvendigvis kun fysisk at give noget som gave. à l’accueil betyder “ved receptionen” eller “ved skranken”. accueil er et hankønsord, men efter à bruges bestemt artikel l’ foran en vokallyd: à l’accueil. Det samme mønster ses for eksempel i à l’entrée — “ved indgangen”. Sætningen samles sådan: Puis angiver næste trin, donnez-le siger, at De skal aflevere formularen, og à l’accueil angiver stedet. Hele betydningen er derfor: “Aflever den så ved skranken.”

7. Est-ce que quelqu’un m’appellera quand ce sera mon tour ?

   Ringer nogen til mig, når det er min tur?

   Est-ce que

   er det sådan, at …

   quelqu’un

   nogen

   m’appellera

   vil ringe til mig

   quand

   når

   ce sera

   det vil være

   mon tour

   min tur

   Uddybende forklaring

   Est-ce que indleder et direkte ja/nej-spørgsmål. Det ændrer ikke selve udsagnets grundbetydning, men gør spørgsmålsformen tydelig. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que + udsagn. quelqu’un betyder her “nogen” og fungerer som den, der udfører handlingen. Det er et ubestemt pronomen, så personen er ikke identificeret. Til sammenligning betyder personne i en tilsvarende nægtende konstruktion “ingen”. Eksempel: Quelqu’un arrive. — “Der kommer nogen.” m’appellera kommer af verbet appeler, “at ringe til” eller “at kalde på”. Formen er futur simple, 3. person ental: appeler → il/elle appellera. m’ er en forkortet form af objektspronomenet me, “mig”, foran en vokallyd. Her er quelqu’un den, der ringer, og m’ den, der modtager opkaldet. Eksempel: Elle m’appellera demain. — “Hun ringer til mig i morgen.” quand betyder “når” og indleder her en tidsledsætning. Det forbinder tidspunktet med den begivenhed, der spørges til: opkaldet sker, når en bestemt situation indtræffer. Eksempel: Je partirai quand tu arriveras. — “Jeg tager af sted, når du ankommer.” ce sera er futur af être, “at være”: être → ce sera, bogstaveligt “det vil være”. ce fungerer her som subjekt i udtrykket ce sera ...; sera er 3. person ental i futur. Eksempel: Ce sera facile. — “Det bliver let.” mon tour betyder “min tur”. mon er possessivformen for “min” foran et hankønsord i ental, og tour er hankøn: un tour, “en tur/omgang”. I denne faste vending angiver mon tour, hvem der står for tur. Eksempel: C’est mon tour. — “Det er min tur.” Samlet er opbygningen Est-ce que + quelqu’un + m’appellera + quand + ce sera + mon tour. Den betyder: “Ringer nogen til mig, når det er min tur?” Hovedsætningen spørger, om nogen vil ringe til taleren; tidsledsætningen angiver, at det skal ske, når talerens tur er inde.

8. Une infirmière devrait bientôt vous appeler.

   En sygeplejerske bør snart kalde på dig.

   infirmière

   sygeplejerske

   devrait

   bør

   bientôt

   snart

   vous

   dig

   appeler

   kalde på

   Uddybende forklaring

   infirmière betyder her «sygeplejerske». Det er et feminint substantiv; den maskuline form er infirmier. I den fulde nominalgruppe står une foran ordet: une infirmière = «en sygeplejerske». Eksempel: L’infirmière arrive. — «Sygeplejersken kommer.» devrait er 3. person ental af devoir i conditionnel présent. Her udtrykker det en forventning eller forsigtig sikkerhed: «bør» eller «forventes at ville». Formen følger subjektet une infirmière, ikke ordet vous. Sammenlign doit («skal/må») med devrait («bør/forventes at»). Eksempel: Il devrait arriver bientôt. — «Han bør komme snart.» bientôt er et tidsadverbium, der betyder «snart». Det beskriver, hvornår handlingen forventes at finde sted, og kan bruges med mange forskellige verber. Eksempel: Nous partirons bientôt. — «Vi tager snart af sted.» vous er et fransk objektspronomen. Her er det den person, som der bliver ringet til; den faste oversættelse angiver denne person som «dig». Vous kan også bruges om flere personer eller som høflig tiltale til én person, men den konkrete betydning her er «dig». Som direkte objekt står det før infinitiven: vous appeler = «ringe til dig». appeler er infinitiven «at ringe til» eller «at kalde på». I denne betydning tager verbet den person, der kontaktes, som direkte objekt: appeler quelqu’un = «ringe til nogen». Infinitiven ændres ikke efter personen, fordi det finitte verb her er devrait. Eksempel: Le médecin va vous appeler. — «Lægen vil ringe til dig.» Hele sætningen bygges sådan op: une infirmière er subjektet, devrait viser den forsigtige forventning, bientôt angiver tidspunktet, og vous appeler er handlingen «ringe til dig». Derfor betyder Une infirmière devrait bientôt vous appeler. «En sygeplejerske bør snart ringe til dig.»

9. Est-ce que je dois garder ma carte d’assurance prête ?

   Skal jeg have mit sygesikringskort klar?

   Est-ce que

   spørgende konstruktion

   je dois

   jeg skal

   garder

   have

   ma

   min

   carte d’assurance

   sygesikringskort

   prête

   klar

   Uddybende forklaring

   Est-ce que indleder et ja/nej-spørgsmål. Det gør udsagnet spørgende uden at ændre den almindelige rækkefølge: Est-ce que je dois ... ? svarer til “Skal jeg ...?” je dois kommer fra verbet devoir (“at skulle; at være nødt til”). dois er 1. person ental i nutid og passer til je; efter devoir står det næste verbum normalt i infinitiv: je dois garder = “jeg skal have/holde”. Eksempel: Je dois partir. — “Jeg skal af sted.” garder betyder her at beholde eller have noget på sig i en bestemt tilstand. I denne sætning handler det ikke blot om at eje kortet, men om at have det klar. Infinitiven bruges efter dois. Eksempel: Je dois garder ce document. — “Jeg skal beholde dette dokument.” ma er den feminine entalsform af det possessive ord for “min”. Formen vælges efter det ejede ord, ikke efter ejeren: carte er femininum ental, derfor ma carte. For et maskulint entalsord bruges for eksempel mon: mon passeport — “mit pas”. carte d’assurance betyder “forsikringskort”; i den faste oversættelse er det sygesikringskortet. carte er et feminint substantiv, og d’assurance præciserer, hvilken slags kort der er tale om. d’ er den forkortede form af de foran vokallyden i assurance. prête betyder “klar” og står i feminin ental, så det passer til carte. Adjektivets grundform er prêt; den observerede form prête har femininendelsen -e. Det er altså prête, ikke carte, der bærer denne adjektivbøjning. Eksempel: La carte est prête. — “Kortet er klart.” Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Est-ce que gør spørgsmålet til et ja/nej-spørgsmål; je dois udtrykker, at taleren skal eller bør gøre noget; garder angiver handlingen; ma carte d’assurance er det, der skal opbevares; og prête angiver den ønskede tilstand. Hele sætningen betyder derfor: “Skal jeg have mit sygesikringskort klar?”

10. Gardez-la à portée de main au cas où l’accueil en aurait encore besoin.

    Hav det ved hånden, hvis receptionen får brug for det igen.

    Gardez-la

    behold den

    à portée de main

    ved hånden

    au cas où

    hvis det skulle ske

    l’accueil

    receptionen

    encore

    igen

    en … aurait … besoin

    ville få brug for det

    Uddybende forklaring

    Gardez-la: garder betyder her at beholde eller opbevare noget. Gardez er imperativ i vous-formen; den kan henvende sig høfligt til én person eller til flere personer. la er et direkte objektspronomen i femininum ental. I den givne sammenhæng peger det på kortet fra den foregående sætning (ma carte d’assurance), selv om dansk oversætter det med det kønsneutrale det. Eksempel: Gardez-la ici. — Hav den her. à portée de main er et fast udtryk, der betyder, at noget er så tæt på, at man let kan tage det. Eksempel: Le téléphone est à portée de main. — Telefonen er inden for rækkevidde. au cas où betyder hvis det skulle ske eller i tilfælde af, at. Det indleder en mulig situation og står ofte sammen med konditionalis på fransk. Eksempel: Prends un parapluie au cas où il pleuvrait. — Tag en paraply med, hvis det skulle regne. l’accueil er substantivet accueil med den bestemte artikel l’; accueil er maskulinum, men artiklen forkortes foran en vokallyd. Her betegner ordet receptionen som den instans, der kan få brug for kortet. Eksempel: L’accueil est ouvert. — Receptionen er åben. encore betyder her igen, fordi behovet fremstilles som noget, receptionen kan få på ny. Ordet kan i andre sammenhænge også betyde stadig, så betydningen afhænger af den konkrete situation. Eksempel: Il reviendra encore demain. — Han kommer igen i morgen. en aurait besoin: Grundkonstruktionen er avoir besoin de — at have brug for. aurait er tredje person ental af avoir i konditionalis; subjektet er l’accueil. en erstatter de plus det, der er brug for, altså kortet: avoir besoin de la carte bliver en avoir besoin. Derfor betyder konstruktionen i denne sammenhæng ville få brug for det, ikke blot havde. Eksempel: J’en aurais besoin demain. — Jeg ville få brug for det i morgen. Samlet betyder sætningen: Hav det ved hånden, hvis receptionen får brug for det igen. Imperativen beder modtageren beholde kortet inden for rækkevidde, og au cas où ... en aurait besoin angiver den mulige situation, hvor receptionen senere igen får brug for det. Gardez viser samtidig en høflig eller flertalsrettet tiltale.