Je
«Je» betyder «jeg» og er den, der udfører handlingen i «Je veux». Det står normalt foran verbet, som i «Je peux boire».
veux
«veux» betyder «vil» eller «ønsker» i «Je veux une routine quotidienne plus saine». Formen kommer fra vouloir og bruges her sammen med «Je»; mønsteret er «Je veux» efterfulgt af det, man ønsker.
une
«une» betyder «en» foran det feminine navneord «routine» i «une routine quotidienne». Det er en ubestemt bestemmelse, som står før navneordet og dets beskrivelse.
routine
«routine» betyder «rutine» i «une routine quotidienne plus saine». Det betegner her en fast daglig måde at leve på og kan bruges i mønsteret «une routine» efterfulgt af en beskrivelse.
quotidienne
«quotidienne» betyder «daglig» og beskriver «routine» i «une routine quotidienne». Formen er den feminine form af «quotidien», fordi den følger «routine»; den kan stå efter et navneord for at beskrive, hvor ofte noget foregår.
plus
«plus» betyder «mere» i «plus d'eau» og «plus saine». Det viser en større mængde eller højere grad og bruges blandt andet i mønstrene «plus de» + navneord og «plus» + adjektiv.
saine
«saine» betyder «sund» i «une routine quotidienne plus saine» og udtrykker her «sundere». Formen er den feminine form af «sain», fordi den beskriver «routine»; den bruges til at vurdere en rutine eller livsstil.
Commence
«Commence» betyder «begynd» i rådet «Commence par de petits changements». Det er en direkte opfordring til en person, og mønsteret «Commence par» angiver, hvad man skal begynde med.
par
«par» betyder her «med» i «Commence par de petits changements», altså hvad man skal begynde med. Det bruges i mønsteret «commencer par» + det første trin eller den første ting.
de
«de» indleder her den ubestemte flertalsforbindelse «de petits changements» og betyder ikke alene «af» eller «at». Det står i mønsteret «de» + adjektiv + flertalsnavneord.
petits
«petits» betyder «små» i «de petits changements». Formen er flertal og beskriver «changements»; den kan stå foran et flertalsnavneord for at beskrive dets størrelse eller omfang.
changements
«changements» betyder «ændringer» i «de petits changements». Det er de små ændringer, som personen skal begynde med, og ordet kan bruges efter «de petits» i denne type beskrivelse.
que
I «changements que tu peux garder» forbinder «que» «changements» med den efterfølgende beskrivelse «tu peux garder» og svarer her til «som». I «Est-ce que» er «que» en del af hele spørgsmålskonstruktionen og betyder ikke «som» alene.
tu
«tu» betyder «du» i «que tu peux garder». Det viser, hvem der kan holde fast i ændringerne, og står foran verbet i mønsteret «tu peux».
peux
«peux» betyder «kan» i «tu peux garder». Formen kommer fra pouvoir og bruges her sammen med «tu» foran en infinitiv, som i «tu peux garder».
garder
«garder» betyder her «holde fast i» eller fortsætte med i «que tu peux garder». Det står efter «peux» i mønsteret «pouvoir» + infinitiv og har «changements» som det, man holder fast i.
boire
«boire» betyder «drikke» i «Je peux boire plus d'eau». Det står som infinitiv efter «peux» og bruges i mønsteret «pouvoir» + handling.
d'eau
«d'eau» betyder «vand» i «boire plus d'eau». Det er «de» foran «eau», hvor vokalen giver sammentrækningen «d'eau»; mønsteret «plus d'eau» angiver en større mængde vand.
quand
«quand» betyder «når» eller her «mens» i «quand je suis au travail». Det indleder tidspunktet for handlingen «boire» og bruges foran en hel sætning med et subjekt og et verbum.
suis
«suis» betyder «er» i «je suis au travail». Formen kommer fra être og bruges her sammen med «je» til at angive, at personen befinder sig på arbejde.
au
«au» betyder «på» i «au travail». Det er sammentrækningen af «à» og «le», og mønsteret «au travail» bruges til at angive, at man er på arbejde.
travail
«travail» betyder «arbejde» i «au travail». Sammen med «au» angiver det arbejdssted eller arbejdssituationen, som i «je suis au travail».
Ça
«Ça» betyder «det» i «Ça peut peut-être te donner plus d'énergie» og henviser til den foreslåede ændring. Det kan stå som subjekt foran et verbum, som i både «Ça peut» og «Ça a l'air».
peut
«peut» betyder «kan» i «Ça peut peut-être te donner plus d'énergie». Formen kommer fra pouvoir og står foran infinitiven «donner» for at vise mulighed eller effekt.
peut-être
«peut-être» betyder «måske» i «Ça peut peut-être te donner plus d'énergie» og gør udsagnet mindre sikkert. Udtrykket består af «peut», som kommer fra pouvoir og udtrykker «kan», og «être», som betyder «være»; tilsammen fungerer de som «måske».
te
«te» betyder «dig» i «te donner plus d'énergie» og viser, hvem der modtager energien. Det står mellem verbet «peut» og infinitiven «donner» i denne konstruktion.
donner
«donner» betyder «give» i «te donner plus d'énergie». Det står efter «peut» som infinitiv, og mønsteret «donner» + person + ting viser, hvem der får hvad.
d'énergie
«d'énergie» betyder «energi» i «te donner plus d'énergie». Det er «de» foran «énergie» med sammentrækning til «d'énergie», og «plus d'énergie» angiver en større mængde energi.
l'après-midi
«l'après-midi» betyder «om eftermiddagen» i «l'après-midi». Det er en tidsangivelse, som står efter «énergie» for at sige, hvornår energien mærkes; «l'» er den forkortede artikel foran vokallyden i «après-midi».
Est-ce que
«Est-ce que» gør «Est-ce que je devrais aussi faire de l'exercice…» til et direkte spørgsmål. «Est-ce» indleder spørgsmålsformen, og «que» fuldender konstruktionen; sammen står de foran den almindelige ordstilling «je devrais».
devrais
«devrais» betyder «burde» i «je devrais aussi faire de l'exercice». Formen kommer fra devoir og bruges her til at spørge om, hvad der ville være en god idé; den står foran infinitiven «faire».
aussi
«aussi» betyder «også» i «je devrais aussi faire de l'exercice». Det føjer motion til de andre foreslåede sundere ændringer og står her mellem «devrais» og «faire».
faire
«faire» betyder her «dyrke» eller «lave» i «faire de l'exercice», altså dyrke motion. Det står som infinitiv efter «devrais» i mønsteret «devoir» + infinitiv.
l'exercice
«l'exercice» betyder «motion» eller «fysisk træning» i «faire de l'exercice». Sammen med «faire de» udgør det udtrykket for at dyrke motion; «l'» er den forkortede artikel foran «exercice».
après
«après» betyder «efter» i «après le dîner». Det angiver, hvornår motionen skal foregå, og står foran en tidsangivelse som «le dîner».
le
«le» betyder «den» i «le dîner» og står foran navneordet «dîner». Sammen angiver «le dîner» det bestemte måltid, som motionen skal komme efter.
dîner
«dîner» betyder «middag» eller «aftensmad» i «après le dîner». Her står det efter artiklen «le» som navnet på måltidet og bruges i tidsmønsteret «après le dîner».
courte
«courte» betyder «kort» i «Une courte promenade». Formen er den feminine form af «court», fordi den beskriver «promenade»; den står foran navneordet for at beskrive gåturens længde.
promenade
«promenade» betyder «gåtur» eller «spadseretur» i «Une courte promenade». Det er den aktivitet, der foreslås som en overkommelig start, og den bruges efter «une courte».
serait
«serait» betyder «ville være» i «Une courte promenade serait un début facile». Formen kommer fra être og bruges her til at formulere et forslag eller en vurdering på en forsigtig måde.
un
«un» betyder «en» i «un début facile». Det står foran «début» og indleder den ubestemte beskrivelse af, hvad gåturen ville være.
début
«début» betyder «start» i «un début facile». Her betegner det det første, overkommelige trin i den sundere rutine og bruges efter «un».
facile
«facile» betyder «nem» eller «let» i «un début facile» og «facile à suivre». Det beskriver først starten og derefter, hvor let rutinen er at følge; mønsteret «facile à» kan efterfølges af en infinitiv.
mettre
«mettre» betyder «lægge» eller «stille» i «Je peux mettre mes chaussures près de la porte». Det står som infinitiv efter «peux» og bruges med en ting, der placeres et bestemt sted.
mes
«mes» betyder «mine» i «mes chaussures» og viser, at skoene tilhører den, der taler. Det står foran flertalsnavneordet «chaussures».
chaussures
«chaussures» betyder «sko» i «mes chaussures». Det er den ting, der skal placeres ved døren, og står efter ejestedordet «mes».
près
«près» betyder «nær» eller «tæt på» i «près de la porte». Det bruges sammen med «de» for at angive placering tæt på noget.
la
«la» betyder «den» i «la porte» og står foran det bestemte navneord «porte». Sammen med «près de» indgår det i stedangivelsen «près de la porte».
porte
«porte» betyder «dør» i «près de la porte». Det er det sted, hvor skoene skal stå, og bruges efter «la» i stedangivelsen.
pour
«pour» betyder «for at» i «pour me rappeler de sortir» og angiver formålet med at stille skoene ved døren. Det står foran en infinitivkonstruktion, her «me rappeler».
me
«me» betyder «mig» i «me rappeler» og viser, hvem der skal huske. Det står foran infinitiven «rappeler» i formålskonstruktionen «pour me rappeler».
rappeler
«rappeler» betyder «minde om» i «me rappeler de sortir», som i helheden betyder «huske at gå ud». Det står efter «me» og efterfølges her af «de sortir», som angiver det, man skal huske.
sortir
«sortir» betyder «gå ud» i «de sortir». Det står som infinitiv efter «de» i «me rappeler de sortir» og angiver den handling, personen skal huske.
a l'air
«a l'air» betyder «ser ud til» eller «virker» i «Ça a l'air réaliste». Udtrykket består af «a», en form af avoir, og «l'air», «udseendet»; sammen vurderer det, hvordan noget virker, og kan efterfølges af et adjektiv.
réaliste
«réaliste» betyder «realistisk» i «Ça a l'air réaliste». Det beskriver den foreslåede rutine som mulig at gennemføre og står efter «a l'air».
et
«et» betyder «og» i «réaliste et facile à suivre». Det forbinder to beskrivelser af den samme rutine: at den er realistisk og nem at følge.
à
«à» betyder her «at» i «facile à suivre». Det forbinder adjektivet «facile» med infinitiven «suivre» i mønsteret «facile à» + handling.
suivre
«suivre» betyder her «følge» eller «holde fast i» i «facile à suivre». Det beskriver, at rutinen er nem at fortsætte med, og står som infinitiv efter «à».