Høflig brug af fælles træningsudstyr | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que quelqu’un utilise ce tapis de course en ce moment ?

   Er der nogen, der bruger dette løbebånd nu?

   Est-ce que

   spørgemarkør

   quelqu’un

   nogen

   utilise

   bruger

   ce

   dette

   tapis de course

   løbebånd

   en ce moment

   lige nu

   Uddybende forklaring

   Est-ce que markerer et direkte spørgsmål på fransk. Det står foran en almindelig sætning og gør den spørgende uden at ændre udsagnsordenes normale rækkefølge. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que + subjekt + udsagnsled. Eksempel: Est-ce que tu travailles ? — Arbejder du? quelqu’un betyder her “nogen” eller “en eller anden person”. Det er et ubestemt pronomen, så personen identificeres ikke nærmere. Formen behandles grammatisk som ental; derfor står verbet bagefter i 3. person ental. Det er ikke det samme som quelque chose, der betyder “noget” og bruges om en ting eller handling. utilise er nutidsformen af verbet utiliser — “at bruge”. utilise er 3. person ental, hvilket passer til quelqu’un. Eksempel: Quelqu’un utilise la machine. — Nogen bruger maskinen. ce betyder her “dette” og står foran et hankønsord i ental. Demonstrativet bøjes efter det ord, det bestemmer; sammenlign cette foran et hunkønsord i ental og ces foran flertal. Her er det tapis, ikke verbet, der er hankøn og ental. tapis de course er et fast fransk navneordsudtryk for “løbebånd”. tapis betyder i andre sammenhænge “tæppe” eller “måtte”, men i dette udtryk angiver de course, hvilken type tapis der menes. Hele navneordsgruppen er objekt for utilise. en ce moment er et tidsudtryk, der betyder “lige nu” eller “i øjeblikket”. Det placerer brugen på det aktuelle tidspunkt. Det er forskelligt fra et almindeligt tidsudtryk for en vane eller en ubestemt fremtidig lejlighed. Samlet består spørgsmålet af spørgemarkøren Est-ce que, subjektet quelqu’un, verbet utilise, objektet ce tapis de course og tidsudtrykket en ce moment. Derfor betyder hele utterancen: “Er der nogen, der bruger dette løbebånd lige nu?”

2. Il a l’air libre, mais surveille le temps.

   Det ser ledigt ud, men hold øje med tiden.

   Il a l’air

   ser ud

   libre

   ledig

   surveille

   hold øje med

   temps

   tid

   Uddybende forklaring

   Il a l’air er en fast konstruktion med avoir l’air de eller avoir l’air + adjektiv, som betyder, at nogen eller noget ser ud til at være på en bestemt måde. Her betyder den samlede konstruktion “det ser ud”. a er 3. person ental af avoir i nutid. Eksempel: Elle a l’air fatiguée. — “Hun ser træt ud.” Adjektivet tilpasses det, det beskriver; i libre er entalformen dog den samme for maskulinum og femininum. libre betyder her “ledig” eller “tilgængelig”. Det er et adjektiv; grundformen er libre, og flertalsformen er libres. Eksempel: La machine est libre. — “Maskinen er ledig.” Den konkrete reference for Il er ikke fastslået af de givne sætninger, så formen forklares her uden at knytte den til en bestemt ting eller person. surveille betyder her “hold øje med”. Formen kan læses som imperativ, 2. person ental, af verbet surveiller: surveille — “hold øje med”. Den står uden et udtrykt subjekt, hvilket passer til en direkte opfordring. Eksempel: Surveille la porte. — “Hold øje med døren.” Det er ikke den samme funktion som en almindelig nutidsform med et udtrykt 3. persons-subjekt; sammenlign Il surveille la porte. — “Han holder øje med døren.” temps betyder i denne sætning “tid”, som den faste danske oversættelse angiver. Det er et substantiv med hankøn, derfor le temps. På fransk kan le temps også betyde “vejret” i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke til den fastlagte mening her. Eksempel: Je n’ai pas le temps. — “Jeg har ikke tid.” Samlet forbinder mais de to dele som en kontrast: Først siges det, at noget ser ledigt ud; derefter kommer opfordringen surveille le temps, “hold øje med tiden”. Hele ytringen betyder derfor: “Det ser ledigt ud, men hold øje med tiden.”

3. Combien de temps devrais-je l’utiliser si d’autres personnes attendent ?

   Hvor længe bør jeg bruge det, hvis andre venter?

   Combien de temps

   hvor længe

   devrais-je

   bør jeg

   l’utiliser

   bruge det

   si

   hvis

   d’autres

   andre

   personnes

   personer

   attendent

   venter

   Uddybende forklaring

   Combien de temps spørger om varighed: “hvor længe”. Det er en fast og meget genbrugelig spørgekonstruktion, fx Combien de temps reste-t-il ? — “Hvor længe bliver han/det?” Den spørger om tidslængde, ikke om et antal genstande. devrais-je består af devrais, 1. person ental af devoir i conditionnel présent, og det inverterede pronomen je. Her udtrykker devoir en anbefaling eller det passende valg: “bør”. Sammenstillingen devrais-je + infinitiv bruges til at spørge, hvad taleren bør gøre, fx Devrais-je partir ? — “Bør jeg gå?” Inversionen gør spørgsmålet tydeligt; i mere talesprogsagtig fransk kan man også høre Est-ce que je devrais partir ?. l’utiliser er l’ + infinitiven utiliser. l’ er et direkte objektpronomen, hvor apostroffen skyldes, at det følgende ord begynder med en vokal. I denne sætning svarer det til “det”, men det konkrete referent fremgår ikke entydigt af selve sætningen. utiliser betyder “bruge” og er infinitiven efter devrais-je: je devrais l’utiliser — “jeg bør bruge det”. si indleder betingelsen “hvis”. En si-ledsætning angiver den betingelse, der gælder for hovedsætningen, fx Je partirai si tu viens. — “Jeg tager af sted, hvis du kommer.” Her forbindes den med spørgsmålet om, hvor længe brugen bør vare. d’autres betyder “andre”. Det er formen de + autres; apostroffen markerer vokaludfald. autre betyder “anden/andet”, mens autres er flertal. I denne form står ordet uden en bestemt angivelse af, hvem de andre er. personnes er flertal af substantivet personne, “person”. d’autres personnes betyder derfor “andre personer”. Flertallet ses på -s, men denne endelse udtales normalt ikke særskilt i fransk. Konstruktionen kan genbruges med andre substantiver, fx d’autres clients — “andre kunder”. attendent er 3. person flertal i nutid af verbet attendre, “vente”. Det passer til subjektet d’autres personnes: “andre personer venter”. En nyttig kontrast er j’attends — “jeg venter” over for ils/elles attendent — “de venter”. Hele strukturen er Combien de temps + devrais-je + infinitiv + si + subjekt + verballed? Først spørger taleren om varigheden, derefter hvad taleren bør gøre, og til sidst angives betingelsen: at andre personer venter. Derfor bliver den samlede betydning: “Hvor længe bør jeg bruge det, hvis andre venter?”

4. Limite ton temps à environ dix minutes quand la salle est très fréquentée.

   Begræns din tid til omkring ti minutter, når der er travlt i fitnesscentret.

   Limite

   begræns

   ton

   din

   temps

   tid

   environ

   omkring

   dix minutes

   ti minutter

   quand

   når

   salle

   lokale

   très fréquentée

   meget besøgt

   Uddybende forklaring

   Limite er imperativ af limiter for tu: den underforståede person er “du”, så formen giver en direkte instruktion. Sammenlign: limiter = at begrænse, limite = begræns! Eksempel: Limite le bruit. = Begræns støjen. ton er et ejestedord, der betyder “din” foran et hankønsord i ental. Det er temps, ikke ton, der angiver selve det ejede; foran et hunkønsord ville man normalt bruge ta, og foran flertal tes. temps betyder her “tid”. Ordet er hankøn, og skrivemåden temps er den samme i ental og flertal; derfor skal man bruge sammenhængen for at afgøre tallet. Her forstås det som den tid, én person bør bruge. environ er et biord, der gør mængden upræcis: “omkring” eller “cirka”. Det gør ikke tidsrummet nøjagtigt til ti minutter. dix minutes betyder “ti minutter”. dix er talordet, mens minutes er flertal af minute, fordi der er tale om ti enheder. I mønsteret à environ dix minutes angiver à den begrænsning, tiden sættes til: “til omkring ti minutter”. quand indleder en tidsledsætning og betyder “når”. Det forbinder hovedinstruktionen med den situation, hvor den gælder. Eksempel: Je pars quand tu arrives. = Jeg går, når du ankommer. la salle betyder her “lokalet” eller, i den givne betydning, stedet i fitnesscentret. salle er et hunkønsord, hvilket ses i artiklen la. Den bestemte artikel bruges, fordi der henvises til et bestemt sted i situationen, ikke til et vilkårligt lokale. très fréquentée beskriver salle: stedet er “meget besøgt” eller “meget fyldt”. très forstærker adjektivet eller participiet fréquentée. fréquentée er hunkøn ental, fordi det beskriver salle; grundformen er fréquenter som verbum, mens fréquenté/fréquentée er participieformer. Her er betydningen, at mange mennesker bruger stedet. Eksempel: La plage est très fréquentée. = Stranden er meget besøgt. Hele ytringen samles sådan: Limite ton temps = begræns den tid, du bruger; à environ dix minutes = til omkring ti minutter; quand la salle est très fréquentée = når stedet er meget fyldt. Den samlede betydning er derfor: “Begræns din tid til omkring ti minutter, når der er travlt i fitnesscentret.” Imperativen er en direkte, praktisk instruktion.

5. Devrais-je l’essuyer quand j’ai fini ?

   Bør jeg tørre det af, når jeg er færdig?

   Devrais-je

   bør jeg

   l’essuyer

   tørre det af

   quand

   når

   j’ai fini

   jeg er færdig

   Uddybende forklaring

   Devrais-je er et spørgsmål med devoir i conditionnel présent, 1. person ental. Her udtrykker det, at taleren spørger, om det er passende eller nødvendigt at gøre noget: “bør jeg …?” Formen kan genbruges i mønsteret Devrais-je + infinitiv ?, for eksempel: Devrais-je attendre ? — “Bør jeg vente?” l’essuyer består af objektspronomenet l’ og infinitiven essuyer. l’ er den eliderede form af le eller la foran en vokallyd; i denne sætning gengives det som “det”, men den konkrete genstand er ikke nærmere identificeret. essuyer betyder her “tørre af”. Infinitiven står efter devoir: Je dois essuyer… — “Jeg skal tørre af …” quand indleder en tidsledsætning og betyder “når”. Det forbinder handlingen med det tidspunkt, hvor den anden handling er afsluttet. Et genbrugeligt mønster er quand + sætning, for eksempel: Je nettoie quand j’ai fini. — “Jeg gør rent, når jeg er færdig.” j’ai fini betyder her “jeg er færdig”. Det er passé composé af finir: j’ai er 1. person ental af avoir, og fini er perfektum participium af finir. Sammen kan passé composé i denne type tidsledsætning markere, at en handling er afsluttet: quand j’ai fini — “når jeg er færdig”. Sammenlign Je finis — “Jeg bliver færdig / Jeg afslutter” — hvor finis er nutidsformen, ikke perfektum participium. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Devrais-je (“bør jeg”) + l’essuyer (“tørre det af”) + quand j’ai fini (“når jeg er færdig”). Den samlede betydning er derfor: “Bør jeg tørre det af, når jeg er færdig?”

6. Utilise le spray et une serviette en papier du support.

   Brug sprayen og et papirhåndklæde fra stativet.

   Utilise

   brug

   le spray

   sprayen

   une serviette en papier

   et papirhåndklæde

   du support

   fra stativet

   Uddybende forklaring

   Utilise er imperativ af utiliser for én person, altså “brug!”. På fransk står subjektpronomenet normalt ikke i den positive imperativ: Utilise ... svarer her til “brug ...”, henvendt til én person. Eksempel: Utilise cette éponge. — “Brug denne svamp.” le spray betyder her “sprayen”. le er den bestemte artikel for et maskulint entalsord; spray er selve låneordet for sprayen. Den bestemte artikel viser, at der menes en bestemt spray i situationen, ikke en ubestemt spray. Eksempel: Le spray est sur la table. — “Sprayen står på bordet.” une serviette en papier betyder “et papirhåndklæde”. serviette er et feminint entalsnavneord, så det får den ubestemte artikel une. en papier beskriver materialet: en + materiale betyder “af papir” eller “i papir”. Eksempel: J’ai une serviette en papier. — “Jeg har et papirhåndklæde.” du support betyder “fra stativet”. du er sammentrækningen af de + le; her angiver de oprindelse eller stedet, noget kommer fra. support betyder i denne sammenhæng et stativ eller en holder. Eksempel: Je prends le spray du support. — “Jeg tager sprayen fra stativet.” Sætningen samles sådan: Utilise giver en direkte opfordring, le spray er det første, der skal bruges, og une serviette en papier du support er et papirhåndklæde fra stativet. Hele betydningen er derfor: “Brug sprayen og et papirhåndklæde fra stativet.”

7. Je vais le nettoyer avant de partir.

   Jeg vil gøre det rent, før jeg går.

   Je vais

   jeg vil/skal

   le

   det

   nettoyer

   rengøre

   avant de

   før

   partir

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   Je vais består af nutidsformen vais af aller for je og bruges her sammen med en infinitiv til at udtrykke en tilsigtet eller nært forestående handling. Det er altså aller, ikke nettoyer, der er bøjet: Je vais partir. — “Jeg vil tage af sted.” le er et direkte objektpronomen i hankøn ental. Her betyder det “det” og står foran infinitiven nettoyer. Formen viser grammatisk køn og tal, men identificerer ikke alene præcis, hvad pronomenet henviser til. nettoyer er infinitiven “at rengøre”. Som infinitiv har den ikke person- eller talbøjning; det er vais, der bærer bøjningen i konstruktionen. Et bøjet eksempel er Je nettoie la table. — “Jeg rengør bordet.” avant de betyder “før” foran en infinitiv. partir er infinitiven “at tage af sted” eller i denne sammenhæng “at gå”. Kombinationen avant de partir betyder “før jeg tager af sted”. Denne infinitivkonstruktion bruges normalt, når den underforståede person er den samme som subjektet i den overordnede sætning: Je pars avant de manger. — “Jeg tager af sted, før jeg spiser.” Hele sætningen samler delene sådan: Je vais angiver den tilsigtede eller nært forestående handling, le nettoyer angiver, at jeg vil rengøre det, og avant de partir placerer rengøringen før min afgang. Betydningen er: “Jeg vil gøre det rent, før jeg går.”

8. Comme ça, l’équipement est prêt pour la personne suivante.

   På den måde er udstyret klar til den næste person.

   Comme ça

   på den måde

   l’équipement

   udstyret

   prêt

   klar

   personne

   person

   suivante

   næste

   Uddybende forklaring

   Comme ça betyder her “på den måde” og fungerer som en kort måde at vise til den fremgangsmåde eller handling, der netop er nævnt. Det kan genbruges som forbindelsesudtryk: Comme ça, tout est prêt. — “På den måde er alt klar.” l’équipement betyder “udstyret”. Det er det bestemte entalsord équipement; l’ er formen af le foran en vokallyd. Ordet er hankøn, hvilket blandt andet ses på det efterfølgende prêt. Den bestemte artikel angiver her det udstyr, som er relevant i situationen, ikke en ubestemt genstand. prêt betyder “klar” og er her hankøn ental, fordi det beskriver l’équipement. Den tilsvarende hunkønsform er prête: La machine est prête. — “Maskinen er klar.” Formen prêt kan også bruges i andre faste udtryk, for eksempel être prêt à partir — “være klar til at gå.” personne betyder “person”. I la personne er det et hunkønsord i ental; dets grammatiske køn følger ikke nødvendigvis personens faktiske køn. Her står personne efter pour la, fordi udtrykket betyder, hvem udstyret er klar til. suivante betyder “følgende” eller “næste” og beskriver personne. Formen er hunkøn ental og svarer derfor til personne; hankønsformen er suivant, som i le jour suivant — “den følgende dag”. Adjektivet står efter substantivet i dette udtryk: la personne suivante. Sammen danner pour la personne suivante betydningen “til den næste person”. Hele sætningen Comme ça, l’équipement est prêt pour la personne suivante. betyder derfor “På den måde er udstyret klar til den næste person.” est er formen af être for tredje person ental og forbinder udstyret med egenskaben prêt; pour markerer den person, som udstyret er beregnet eller klar til.