Rydde op i fællesrummet | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Nous avons utilisé la salle commune pendant un moment.

   Vi brugte fællesrummet et stykke tid.

   Nous avons

   vi har

   utilisé

   brugt

   salle

   rum

   commune

   fælles

   pendant un moment

   et stykke tid

   Uddybende forklaring

   Nous avons betyder her “vi har” og danner sammen med utilisé en afsluttet handling i passé composé. avons er formen af avoir for nous; mønstret er nous avons + perfektum participium. Eksempel: Nous avons travaillé. — “Vi har arbejdet.” utilisé betyder her “brugt”. Det er perfektum participium af utiliser og står efter hjælpeverbet avons. Sammen giver avons utilisé betydningen “har brugt”. Eksempel: Ils ont utilisé la clé. — “De har brugt nøglen.” la salle betyder “rummet” eller mere specifikt “lokalet”. salle er et feminint substantiv; den ubestemte form er une salle, og den bestemte form her er la salle. Eksempel: La salle est grande. — “Lokalet er stort.” commune betyder her “fælles” og beskriver salle. Adjektivet står i femininum ental, fordi det bøjes efter det feminine substantiv salle. Grundformen er commun; den feminine form er commune. Eksempel: un espace commun — “et fælles område”; une salle commune — “et fælles lokale”. pendant un moment angiver varighed: “et stykke tid”. pendant bruges her foran et tidsrum, og un moment betyder en periode eller et øjeblik i denne sammenhæng. Eksempel: Elle a attendu pendant un moment. — “Hun ventede et stykke tid.” Samlet består sætningen af subjektet Nous, hjælpeverbet avons, handlingen utilisé, genstandsleddet la salle commune og varighedsleddet pendant un moment. Den betyder derfor: “Vi brugte fællesrummet et stykke tid.”

2. Nettoyons la salle avant de partir.

   Lad os rydde op, før vi går.

   Nettoyons

   lad os rydde op

   salle

   rum; sal

   avant de

   før at

   partir

   gå; tage af sted

   Uddybende forklaring

   Nettoyons er formen af verbet nettoyer i 1. person flertal i imperativ. Den bruges her til et forslag eller en opfordring, som om taleren siger “lad os …”: Nettoyons la table. — “Lad os gøre bordet rent.” Formen omfatter derfor taleren og mindst én anden, men siger ikke i sig selv, hvor mange der deltager. salle betyder “rum” eller “sal”. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i la salle; la er den bestemte artikel “det/den”. I denne sætning er det rummet, der skal gøres rent. Et nyttigt mønster er nettoyer + [sted eller genstand]: Nous nettoyons la cuisine. — “Vi gør køkkenet rent.” avant de betyder “før at” eller mere naturligt på dansk “før”. Efter avant de står et infinitiv: avant de partir — “før vi går/tager af sted”. Det samme mønster kan bruges med andre verber: Avant de dormir, je lis. — “Før jeg sover, læser jeg.” partir er infinitiven “at tage af sted” eller “at gå”. Den er ikke bøjet efter en person her, fordi den står efter de. I andre sammenhænge bøjes verbet, for eksempel je pars — “jeg tager af sted” og nous partons — “vi tager af sted”. Samlet består ytringen af opfordringen Nettoyons la salle (“Lad os rydde op/gøre rummet rent”) og tidsleddet avant de partir (“før vi går”). Hele betydningen er derfor: “Lad os rydde op i rummet, før vi går.”

3. Je remettrai les chaises là où elles étaient.

   Jeg sætter stolene tilbage, hvor de stod.

   Je

   jeg

   remettrai

   vil sætte tilbage

   chaises

   stole

   là où

   der hvor

   elles

   de

   étaient

   stod

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Formen er et 1. persons ental-pronomen; sammenlign tu (“du”) og il/elle (“han/hun”) som andre subjekter. remettrai er futurumsformen af verbet remettre, “sætte/lægge tilbage” eller “give tilbage” afhængigt af sammenhængen. Endelsen -ai markerer her 1. person ental i futurum: je remettrai = “jeg vil sætte tilbage”. Det er ikke nutidsformen; nutid hedder for eksempel je remets. Eksempel: Je remettrai le livre demain. — “Jeg lægger bogen tilbage i morgen.” chaises er flertal af substantivet chaise, “stol”. Formen betyder her “stole” i den bestemte gruppe les chaises. les foran ordet er den bestemte flertalsartikel, “de”; entalsformen er la chaise — “stolen”. là où er en fast forbindelsesform med betydningen “der hvor” eller “det sted hvor”. Den indleder her en stedsledsætning, som angiver placeringen for stolene. Eksempel: Pose le sac là où tu veux. — “Læg tasken der, hvor du vil.” elles betyder “de” om en gruppe, der grammatisk er femininum flertal. Her passer formen til les chaises, som er femininum flertal på fransk; elles står derfor ikke i ental. I en gruppe med maskulinum eller blandet køn bruges normalt ils i stedet. étaient er imparfait af être, “at være”, i 3. person flertal. Her beskriver det stolenes tidligere placering: “stod” eller mere ordret “var”. Rækken er ils/elles étaient; ved 1. person flertal hedder det nous étions. Imparfait bruges her, fordi placeringen fremstilles som en tidligere tilstand eller baggrund, ikke som en enkelt afsluttet handling. Samlet består sætningen af Je + futurumverbet remettrai + genstanden les chaises + stedsleddet là où elles étaient: “Jeg sætter stolene tilbage, hvor de stod.” elles peger her på stolene, og étaient beskriver deres tidligere placering. Sætningen udtrykker en fremtidig handling, mens den indlejrede stedsætning bruger imparfait om den tidligere tilstand.

4. Je vais enlever les déchets des tables.

   Jeg fjerner skraldet fra bordene.

   Je vais

   jeg vil til at

   enlever

   fjerne

   déchets

   affald

   tables

   borde

   Uddybende forklaring

   Je vais er første person ental af aller i nutid. Sammen med et efterfølgende infinitiv danner det futur proche: noget, taleren er ved at gøre eller snart vil gøre. Det er altså ikke verbet vouloir (“ville”). Mønster: Je vais + infinitiv. Eksempel: Je vais partir. — “Jeg tager af sted nu/snart.” enlever betyder her “fjerne” og står i infinitiv efter vais. Infinitiven er grundformen; den ændres ikke efter personen i denne konstruktion, fordi personinformationen allerede ligger i vais. Eksempel: Nous allons enlever la boîte. — “Vi vil fjerne kassen.” déchets er flertal af déchet, “affald” eller “affaldsstykker”. I den faste sætning betegner det det affald, der skal fjernes. Franskens flertal ses på -s, men dette -s udtales normalt ikke. les déchets betyder “affaldet” eller “affaldet/affaldsstykkerne” afhængigt af sammenhængen; artiklen les markerer bestemt flertal, ikke et bestemt antal. tables er flertal af det feminine substantiv table, “bord”. Formen tables henviser her til mere end ét bord; flertals-s'et udtales normalt ikke. Eksempel: Les tables sont propres. — “Bordene er rene.” I helheden står les déchets des tables: les déchets er det, der fjernes, mens des tables angiver, hvor affaldet kommer fra eller befinder sig — “fra bordene”. Her er des sammentrækningen af de + les, ikke en angivelse af et antal affaldsstykker. Derefter kombineres Je vais med enlever: Je vais enlever les déchets des tables. betyder “Jeg fjerner skraldet fra bordene” og udtrykker på fransk en handling, der er nært forestående eller i gang med at blive udført.

5. On éteint aussi les lumières ?

   Skal vi også slukke lyset?

   On

   vi

   éteint

   slukker

   aussi

   også

   lumières

   lys

   Uddybende forklaring

   On betyder her “vi” i den faste oversættelse. Fransk on er grammatisk 3. person ental, selv når det henviser til en gruppe, og derfor får verbet formen éteint. Det kan også betyde “man” i andre sammenhænge; her viser den angivne betydning, at taleren foreslår handlingen sammen med andre. éteint kommer af verbet éteindre, “at slukke”. Formen er nutid, 3. person ental: j’éteins, on éteint, ils éteignent. I denne sætning bruges den i et spørgsmål om, hvorvidt handlingen skal udføres. Eksempel: On éteint la lampe. — “Vi slukker lampen.” aussi betyder “også” og placerer denne handling som noget, der kommer ud over en allerede nævnt eller underforstået handling. Det ændrer ikke, hvem der slukker, eller hvornår. lumières er flertal af lumière, “lys” eller “lampe”, afhængigt af sammenhængen. Flertalsformen ses her på endelsen -s; den udtalte form ændres normalt ikke på grund af dette bogstav. Den bestemte flertalsartikel les står lige før og betyder her “lysene”. Sammen danner On éteint aussi les lumières ? et spørgsmål med betydningen “Skal vi også slukke lyset?” On éteint udtrykker handlingen med det franske 3. person entalsmønster, aussi betyder “også”, og les lumières er det, der skal slukkes. I fransk kan et sådant spørgsmål markeres alene med spørgende intonation og spørgsmålstegn, uden et ekstra spørgeord.

6. Éteins les lumières.

   Sluk lyset.

   Éteins

   sluk

   lumières

   lys

   Uddybende forklaring

   Éteins betyder her “sluk”. Det er imperativ af verbet éteindre (“at slukke”) i 2. person ental og henvender sig derfor til én person i en direkte opfordring. Nyttig formrække: éteindre – infinitiv, tu éteins – nutid, “du slukker”, éteins ! – imperativ, “sluk!”. Eksempel: Éteins la lampe. – “Sluk lampen.” lumières betyder her “lys”. Det er flertal af lumière (“lys” eller “lampe” afhængigt af sammenhængen). Den bestemte artikel les viser, at der menes bestemte lys, som er identificerbare i situationen; lumières er selve navneordet, der bærer flertalsformen. Eksempel: Les lumières sont allumées. – “Lysene er tændt.” Sammen danner Éteins og les lumières en direkte opfordring: “Sluk lysene.” Den danske faste oversættelse siger “Sluk lyset”, men den franske form lumières er grammatisk flertal. Mønstret kan genbruges som Éteins + [bestemt genstand], for eksempel Éteins la télévision. – “Sluk fjernsynet.”

7. Ferme les fenêtres avant de fermer à clé.

   Luk vinduerne, før vi låser af.

   Ferme

   luk

   fenêtres

   vinduer

   avant de

   før

   fermer

   lukke

   à clé

   med nøgle

   Uddybende forklaring

   Ferme betyder her “luk”. Det er imperativ af verbet fermer i tiltale til én person: en opfordring eller ordre om at udføre handlingen. Den tilsvarende infinitiv er fermer, som står senere i sætningen. Eksempel: Ferme la porte. – “Luk døren.” fenêtres betyder “vinduer”. Formen er flertal; entalsformen er fenêtre (“vindue”). Sammen med les betyder les fenêtres “vinduerne”, altså en bestemt gruppe vinduer. Eksempel: Les fenêtres sont ouvertes. – “Vinduerne er åbne.” avant de betyder “før” og indleder her en infinitivkonstruktion. Mønstret avant de + infinitiv bruges til at angive, at én handling skal ske tidligere end den efterfølgende handling. Eksempel: Avant de partir, ferme la porte. – “Luk døren, før du tager af sted.” fermer betyder “at lukke” og er infinitivformen. Her gentages det samme verbum som i Ferme, men uden imperativbøjning. Det kan også bruges om at lukke noget fysisk, for eksempel fermer une fenêtre – “at lukke et vindue”. à clé betyder her “med nøgle” og indgår sammen med fermer i konstruktionen fermer à clé, som betyder “at låse” eller “at låse af”. Betydningen “låse” opstår altså gennem kombinationen med verbet, ikke fra à clé alene. Hele sætningen bygges sådan: Ferme les fenêtres = “Luk vinduerne”, og avant de fermer à clé = “før vi låser af” i den faste oversættelse. Samlet betyder den derfor: “Luk vinduerne, før vi låser af.”

8. La salle commune semble prête pour le prochain groupe.

   Fællesrummet ser klart ud til den næste gruppe.

   salle

   rum

   commune

   fælles

   semble

   ser ud til

   prête

   klar

   prochain

   næste

   groupe

   gruppe

   Uddybende forklaring

   salle betyder her et rum eller lokale. Det er et hunkønsord: une salle, la salle; flertal er les salles. I salle commune er det selve ordet salle, der betegner lokalet. salle commune: commune beskriver salle og står derfor i hunkøn ental. Adjektivet commun betyder “fælles” i hankøn, mens commune er hunkønsformen; flertal er communs og communes. Eksempel: un espace commun = “et fælles område”, men une salle commune = “et fælles lokale”. semble kommer af sembler, “at synes eller se ud til”. Formen semble er nutid, 3. person ental. Konstruktionen sembler + adjektiv angiver, hvordan noget virker ud fra den tilgængelige vurdering: La salle semble calme = “Lokalet ser roligt ud.” prête betyder her “klar” og er hunkøn ental af adjektivet prêt, fordi det beskriver salle. Hankøn ental er prêt, hunkøn ental prête; i flertal bruges prêts og prêtes. Eksempel: La porte est prête betyder “Døren er klar.” pour le prochain groupe: pour indleder det, som lokalet er klar til. le er bestemt artikel, og prochain betyder “næste” foran groupe. prochain står i hankøn ental, fordi groupe er et hankønsord: un groupe, le groupe. Den tilsvarende hunkønsform er prochaine, som i la prochaine réunion = “det næste møde”. groupe betyder “gruppe”. Det er et hankønsord: un groupe, des groupes. Her står det i ental, mens le gør gruppen bestemt i denne sammenhæng. Samlet er strukturen La salle commune (“fællesrummet”) + semble prête (“ser klart ud”) + pour le prochain groupe (“til den næste gruppe”). Hele sætningen betyder derfor: “Fællesrummet ser klart ud til den næste gruppe.”

9. Alors, on peut fermer la porte à clé et partir.

   Så kan vi låse døren og gå.

   Alors

   så

   on peut

   vi kan

   fermer

   lukke

   porte

   dør

   à clé

   med nøgle

   partir

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som en forbindelse til det foregående. Eksempel: Alors, on commence. – “Så begynder vi.” on peut betyder her “vi kan”. on er et subjektpronomen, som i denne sætning bruges med betydningen “vi”, hvilket også fremgår af oversættelsen. peut er nutidsformen af pouvoir (“at kunne”) for on, som grammatisk er 3. person ental. Konstruktionen on peut + infinitiv bruges til at sige, at man eller vi har mulighed for noget: On peut attendre. – “Vi kan vente.” fermer betyder “lukke”. Det står i infinitiv efter peut; den bøjede form ferme bruges for eksempel med je eller il/elle, ikke her. Verbet fermer er et regelmæssigt verbum på -er: je ferme – “jeg lukker”, nous fermons – “vi lukker”. porte betyder “dør” her. Det er substantivet porte, som er hunkøn; det ses i den bestemte form la porte. Flertal er les portes. à clé betyder “med nøgle”. Sammen med fermer la porte danner det fermer la porte à clé, som betyder “låse døren” snarere end blot at lukke den. Her angiver udtrykket altså den måde, døren lukkes på. partir betyder “tage af sted” eller “forlade stedet”. Det er den anden infinitiv under peut: on peut fermer ... et partir – “vi kan lukke ... og tage af sted”. partir er uregelmæssigt: je pars, men nous partons i nutid. Samlet består ytringen af forbinderen Alors, mulighedskonstruktionen on peut, to sideordnede infinitiver (fermer og partir) samt mådesangivelsen à clé. Hele betydningen er: “Så kan vi låse døren og gå.”