Le
« Le » betyder « den/det » foran « robinet » i « Le robinet de la salle de bains ». I « Mentionne-le » er « le » derimod « den/det » som objekt, og i « je l'ai resserré » står den forkortede form « l' » for det, der blev strammet.
robinet
« Robinet » betyder vandhane i « Le robinet de la salle de bains ». Det kan bruges om den konkrete hane, man åbner eller reparerer; her bruges det sammen med « de la salle de bains » for at angive placeringen.
de
« De » betyder « fra » eller « af/tilhørende » i « de la salle de bains » og angiver, hvilken vandhane der menes. Mønstret « de la » bruges her foran stedet eller kategorien « salle de bains ».
la
« La » betyder « den » foran det feminine navneord « salle » i « la salle de bains ». Sammen med « de » danner det « de la », som bruges til at angive tilhørsforhold eller placering.
salle
« Salle » betyder rum eller værelse i « la salle de bains », altså badeværelset. Det bruges her sammen med « de bains » som den faste betegnelse for dette rum.
bains
« Bains » betyder bade i udtrykket « la salle de bains », som samlet betyder badeværelset. Ordet genbruges her ikke som en selvstændig beskrivelse, men som en del af denne faste rumbetegnelse.
fuit
« Fuit » betyder lækker i « Le robinet de la salle de bains fuit encore ». Formen beskriver her, at vandhanen stadig lader vand slippe ud; den kan bruges med det, der lækker, som subjekt.
encore
« Encore » betyder « igen » i « fuit encore » og viser, at problemet er vendt tilbage eller fortsætter. Det står her efter verbet og kan bruges til at fremhæve, at en uønsket situation sker på ny.
même
« Même » betyder « selv » i « même après que je l'ai resserré hier ». Sammen med « après que » fremhæver det, at lækagen fortsatte trods den tidligere handling.
après
« Après » betyder « efter » i « après que je l'ai resserré hier ». Her knytter det den efterfølgende handling til et tidspunkt, og mønstret « après que » efterfølges af en hel sætning.
que
« Que » betyder « at » i « après que je l'ai resserré hier » og indleder den sætning, der beskriver den tidligere handling. Det bruges her som forbindelsesord efter « après ».
je
« Je » betyder « jeg » i « je l'ai resserré hier » og viser, hvem der udførte handlingen. Det står foran verballeddet og bruges til at fortælle, hvad taleren selv gjorde.
ai
« Ai » indgår med « resserré » i « je l'ai resserré hier » og viser, at taleren har udført handlingen med at stramme vandhanen. Mønstret « je l'ai resserré » bruges om en handling, som taleren selv har udført på et objekt.
resserré
« Resserré » betyder strammet i « je l'ai resserré hier ». Det beskriver her, at vandhanen blev gjort strammere, og det bruges sammen med « l' » for at angive det, der blev strammet.
hier
« Hier » betyder « i går » og placerer handlingen i « je l'ai resserré hier » på dagen før samtalen. Det kan sættes til sidst i en sætning for at angive, hvornår en handling skete.
Comme
« Comme » betyder « eftersom » eller « da » i « Comme cela continue ». Det introducerer årsagen til forslaget om at kontakte ejeren og står først i årsagssætningen.
cela
« Cela » betyder « det » eller « denne situation » i « Comme cela continue ». Det henviser her til, at problemet bliver ved; det kan bruges som subjekt, når man omtaler en allerede kendt situation.
continue
« Continue » betyder « fortsætter » i « cela continue ». Her beskriver det, at den omtalte situation bliver ved, og det bruges direkte efter « cela ».
nous
« Nous » betyder « vi » i « nous devrions probablement contacter le propriétaire ». Det viser, at forslaget gælder taleren og den anden person sammen; det står her foran « devrions ».
devrions
« Devrions » udtrykker « burde » i « nous devrions probablement contacter le propriétaire ». Formen bruges her til et forsigtigt råd eller forslag, efterfulgt af handlingen « contacter le propriétaire ».
probablement
« Probablement » betyder « sandsynligvis » eller « nok » i « nous devrions probablement contacter le propriétaire ». Det gør anbefalingen mindre kategorisk og står mellem « devrions » og infinitiven.
contacter
« Contacter » betyder « kontakte » i « contacter le propriétaire ». Det står efter « devrions » og bruges her med den person, man vil henvende sig til, direkte bagefter.
propriétaire
« Propriétaire » betyder ejeren, her udlejeren, i « contacter le propriétaire ». Ordet bruges som direkte modtager for handlingen « contacter » og kan i denne situation betegne den person, der ejer boligen.
peux
« Peux » betyder « kan » i « Je peux envoyer une photo ». Det viser, at taleren tilbyder eller har mulighed for at udføre handlingen « envoyer une photo ».
envoyer
« Envoyer » betyder « sende » i « Je peux envoyer une photo ». Det står efter « peux » og bruges med det, der sendes, her « une photo ».
une
« Une » betyder « en » i « une photo ». Det introducerer her ét foto og står foran navneordet « photo ».
photo
« Photo » betyder foto i « envoyer une photo ». Det er det, taleren vil sende til udlejeren, og det bruges efter verbet « envoyer ».
et
« Et » betyder « og » i « envoyer une photo et expliquer ». Det forbinder to handlinger, som taleren kan udføre: at sende et foto og at forklare situationen.
expliquer
« Expliquer » betyder « forklare » i « expliquer qu'une réparation temporaire n'a pas fonctionné ». Det står efter « peux » i den fulde sætning og efterfølges her af det indhold, der skal forklares.
réparation
« Réparation » betyder reparation i « une réparation temporaire ». Det betegner den løsning, der allerede er forsøgt, og kan bruges efter « une » med et beskrivende ord bagefter.
temporaire
« Temporaire » betyder « midlertidig » i « une réparation temporaire ». Det præciserer, at reparationen kun var tænkt som en foreløbig løsning, og står efter « réparation ».
n'a
« N'a » er den forkortede form i « n'a pas fonctionné » og indgår i benægtelsen af, at reparationen virkede. Sammen med « pas » og « fonctionné » bruges det til at sige, at løsningen ikke fungerede.
pas
« Pas » er en del af benægtelsen « n'a pas fonctionné » og betyder her « ikke ». Det står sammen med « n'a » omkring verbets øvrige del for at afvise, at reparationen virkede.
fonctionné
« Fonctionné » betyder « fungeret » i « n'a pas fonctionné ». Sammen med « n'a pas » beskriver det, at den midlertidige reparation ikke gav det ønskede resultat.
Mentionne
« Mentionne » betyder « nævn » i « Mentionne que de l'eau est gaspillée ». Det er en direkte opfordring til at tage et bestemt punkt med i beskeden; her efterfølges det af « que » og indholdet, der skal nævnes.
eau
« Eau » betyder vand i « de l'eau est gaspillée ». Det er det, der bliver spildt på grund af den lækkende hane, og det står efter « de l' » i denne formulering.
est
« Est » betyder « er » i « de l'eau est gaspillée ». Her forbinder det vandet med beskrivelsen « gaspillée » og bruges i den del af beskeden, der beskriver situationen.
gaspillée
« Gaspillée » betyder « spildt » i « de l'eau est gaspillée ». Det beskriver vandet som noget, der går til spilde, og indgår sammen med « est » i formuleringen om situationen.
plan
« Plan » betyder overflade i « le plan de travail », som her er køkken- eller arbejdsbordpladen. I dette udtryk angiver det den flade, der bliver våd; « de travail » præciserer, hvilken overflade det er.
travail
« Travail » betyder « arbejde » i det faste udtryk « le plan de travail ». Sammen med « plan » betegner det arbejdsfladen eller bordpladen, ikke selve arbejdet i situationen.
devient
« Devient » betyder « bliver » i « le plan de travail devient mouillé ». Det beskriver, at bordpladen ændrer tilstand og bliver våd; det står foran beskrivelsen « mouillé ».
mouillé
« Mouillé » betyder « våd » i « devient mouillé ». Det er den tilstand, bordpladen får, og det bruges efter « devient » som beskrivelse af resultatet.
ce
« Ce » indgår i spørgeformlen « Est-ce qu'on devrait dire ». Her hjælper det med at danne et ja-nej-spørgsmål, som spørger, om man bør sige noget.
on
« On » betyder her « vi » i « Est-ce qu'on devrait dire ». Det omtaler taleren og den anden person samlet og står foran « devrait » i spørgsmålet.
devrait
« Devrait » udtrykker « burde » i « Est-ce qu'on devrait dire ». Det gør spørgsmålet til et forslag om, hvorvidt man bør sige det efterfølgende indhold.
dire
« Dire » betyder « sige » i « on devrait dire que nous n'avons pas causé le problème ». Det står efter « devrait » og efterfølges af det, man overvejer at sige.
n'avons
« N'avons » er den forkortede form i « nous n'avons pas causé le problème ». Sammen med « pas » benægter det, at « nous » har forårsaget problemet.
causé
« Causé » betyder « forårsaget » i « nous n'avons pas causé le problème ». Det beskriver her, at de to personer ikke selv har skabt problemet.
problème
« Problème » betyder problem i « nous n'avons pas causé le problème ». Det henviser her til den lækkende hane og bruges som det, der ikke er blevet forårsaget af dem selv.
mêmes
« Mêmes » bidrager i « nous-mêmes » med betydningen « selv » og fremhæver, at det var dem personligt, der ikke forårsagede problemet. Mønstret « nous-mêmes » bruges til at understrege, hvem udsagnet gælder.
clairement
« Clairement » betyder « tydeligt » i « Mentionne-le clairement ». Det angiver, hvordan punktet skal nævnes, og står efter « Mentionne-le » som en beskrivelse af måden.
mais
« Mais » betyder « men » i « mais garde un ton calme ». Det markerer en modsætning mellem at nævne problemet tydeligt og samtidig bevare en rolig tone.
garde
« Garde » betyder « hold » eller « bevar » i « garde un ton calme ». Det er en direkte opfordring til at fastholde en bestemt tone og bruges her med « un ton calme ».
un
« Un » betyder « en » i « un ton calme ». Det introducerer én bestemt type tone og står foran navneordet « ton ».
ton
« Ton » betyder tone i « un ton calme ». Det handler her om den måde, beskeden skal lyde på, og beskrives af « calme ».
calme
« Calme » betyder « rolig » i « un ton calme ». Det beskriver den ønskede tone i beskeden og står efter « ton ».
message
« Message » betyder besked i « Le message doit être poli mais précis ». Det er den besked, som skal sendes til ejeren, og kan bruges som subjekt for en beskrivelse af dens indhold eller tone.
doit
« Doit » udtrykker her « skal » i « Le message doit être poli mais précis ». Det angiver et krav til beskeden og står foran « être ».
être
« Être » betyder « være » i « doit être poli mais précis ». Det forbinder beskeden med de to egenskaber « poli » og « précis ».
poli
« Poli » betyder « høflig » i « Le message doit être poli ». Det beskriver den ønskede tone eller stil i beskeden og står efter « être ».
précis
« Précis » betyder « præcis » eller specifik i « mais précis ». Det beskriver, at beskeden skal indeholde klare detaljer, og står her over for « poli » som et andet krav til beskeden.
pour
« Pour » betyder « så » i « pour qu'il n'y ait pas de confusion ». Sammen med « que » introducerer det formålet med at gøre beskeden høflig og præcis: at undgå forvirring.
il
« Il » indgår i den faste upersonlige formulering « il n'y ait pas de confusion ». Her henviser det ikke til en bestemt person, men er en del af udtrykket for, at der ikke skal være forvirring.
n'y
« N'y » indgår i « il n'y ait pas de confusion » og bidrager til betydningen « der ikke er ». Det kombinerer benægtelsen « n' » med « y », som her peger på den omtalte situation.
ait
« Ait » indgår i « il n'y ait pas de confusion » og bidrager til betydningen « er/forekommer » i denne formulering. Sammen med « n'y » og « pas » bruges det til at sige, at der ikke skal opstå forvirring.
confusion
« Confusion » betyder forvirring i « il n'y ait pas de confusion ». Det er det problem, beskedens klarhed skal forhindre, og det står efter « de ».
Demande
« Demande » betyder « spørg » i « Demande quand un plombier pourrait venir ». Det er en direkte opfordring til at spørge om et tidspunkt og efterfølges af spørgsmålet, der skal stilles.
quand
« Quand » betyder « hvornår » i « quand un plombier pourrait venir ». Det indleder den indirekte del af spørgsmålet om tidspunktet for et besøg.
plombier
« Plombier » betyder blikkenslager eller VVS-mand i « un plombier pourrait venir ». Det betegner den person, som muligvis skal komme og reparere vandhanen.
pourrait
« Pourrait » betyder « kunne » i « un plombier pourrait venir ». Det udtrykker en mulig tid eller mulighed for besøget og står foran « venir ».
venir
« Venir » betyder « komme » i « pourrait venir ». Det beskriver den mulige handling for blikkenslageren og står efter « pourrait ».
parce que
« Parce que » betyder « fordi » i « parce que les matins en semaine sont difficiles pour nous ». Hele forbindelsen introducerer årsagen til, at tidspunktet skal aftales; « parce » markerer årsagssammenhængen, og « que » indleder den følgende sætning.
les
« Les » betyder « de » i « les matins en semaine ». Det står foran flertalsordet « matins » og bruges her til at tale om hverdagsmorgenerne som en bestemt gruppe.
matins
« Matins » betyder morgener i « les matins en semaine ». Sammen med « en semaine » betegner det de morgener, der ligger på hverdage, og det er disse tidspunkter, der er vanskelige.
en
« En » betyder her « på » eller « i » i « en semaine ». Sammen med « semaine » angiver det perioden hverdage eller ugens arbejdsdage.
semaine
« Semaine » betyder uge i « en semaine ». Udtrykket « en semaine » bruges her til at tale om tiden i løbet af ugens hverdage.
sont
« Sont » betyder « er » i « les matins en semaine sont difficiles pour nous ». Det forbinder hverdagsmorgenerne med beskrivelsen « difficiles ».
difficiles
« Difficiles » betyder « vanskelige » i « sont difficiles pour nous ». Det beskriver, hvorfor disse tidspunkter ikke passer godt for personerne, og står efter « sont ».
pouvons
« Pouvons » betyder « kan » i « Nous pouvons proposer une plage horaire flexible ». Det viser, at talerne har mulighed for at komme med et forslag til et passende tidsrum.
proposer
« Proposer » betyder « foreslå » i « pouvons proposer une plage horaire flexible ». Det står efter « pouvons » og bruges her med det tidsrum, de vil tilbyde.
plage
« Plage » betyder her et tidsinterval eller en tidsramme i « une plage horaire flexible ». Sammen med « horaire » betegner det et tidsvindue, hvor besøget kan finde sted.
horaire
« Horaire » angiver noget, der vedrører tid eller tidsplan, i « plage horaire ». Sammen med « plage » danner det udtrykket for et tidsrum, man kan foreslå.
flexible
« Flexible » betyder « fleksibel » i « une plage horaire flexible ». Det beskriver, at tidsrummet ikke er helt fast, hvilket gør planlægningen lettere.
où
« Où » betyder « hvor » i « où quelqu'un peut être à la maison ». Det knytter tidsrummet til den situation, hvor en person kan være hjemme.
quelqu'un
« Quelqu'un » betyder « nogen » i « où quelqu'un peut être à la maison ». Det henviser til en person uden at angive hvem; ordet bruges her som subjekt for « peut être ».
peut
« Peut » betyder « kan » i « quelqu'un peut être à la maison ». Det angiver, at nogen har mulighed for at være hjemme i det foreslåede tidsrum.
à
« À » betyder « i/på » eller « ved » i « être à la maison ». Sammen med « la maison » danner det den almindelige formulering for at være hjemme.
maison
« Maison » betyder hus eller hjem i « à la maison ». Hele udtrykket angiver, at en person er hjemme, så blikkenslageren kan få adgang.
permettre
« Permettre » betyder « gøre det muligt » eller « tillade » i « Cela devrait permettre au propriétaire d'organiser la réparation ». Her viser det, at den foreslåede fleksibilitet gør det muligt for ejeren at arrangere reparationen.
au
« Au » betyder « for den » eller « til ejeren » i « permettre au propriétaire d'organiser la réparation ». Det forbinder « permettre » med den person, som får mulighed for at organisere noget.
organiser
« Organiser » betyder « arrangere » i « d'organiser la réparation ». Det beskriver ejerens planlægning af reparationsbesøget og står efter « permettre au propriétaire de ».
plus
« Plus » betyder « mere » i « plus facilement ». Sammen med « facilement » danner det en sammenligning af, hvor let ejeren kan arrangere reparationen.
facilement
« Facilement » betyder « let » eller « nemt » i « organiser plus facilement la réparation ». Det beskriver måden, reparationen kan arrangeres på, og bruges her sammen med « plus ».