Høfligt at bede om en tur på løbebåndet | Lær fransk på dansk

Om denne lektion

Med Høfligt at bede om en tur på løbebåndet kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

Quelqu’un utilise le tapis de course depuis longtemps.

kæl-kø(n) y-ti-liz lø ta-pi dø kurs dø-py-i lå(n)-ta(n). En person har brugt løbebåndet i lang tid.

Le panneau dit qu’il faut le partager quand d’autres attendent.

lø pa-no di kil fo lø par-ta-sje ka(n) dåtr a-ta(n)d. Skiltet siger, at man skal deles om det, når andre venter.

Est-ce que je devrais lui demander, ou est-ce que cela semblerait impoli ?

æs kø sjø dø-vræ ly-i dø-ma(n)-de, u æs kø sø-la sa(n)-blø-ræ æ(n)-på-li? Skal jeg spørge dem, eller ville det virke uhøfligt?

Demande poliment et dis que tu attends ton tour.

dø-ma(n)d på-li-ma(n) e di kø ty a-ta(n) tå(n) tur. Spørg høfligt, og sig, at du venter på, at det bliver din tur.

Je peux dire : "Excusez-moi, vous avez presque fini avec le tapis de course ?"

sjø pø dir: "æks-ky-ze mwa, vu za-ve præsk fi-ni a-væk lø ta-pi dø kurs?" Jeg kan sige: "Undskyld, er du næsten færdig med løbebåndet?"

Ça a l’air clair sans lui mettre trop de pression.

sa a lær klær sa(n) ly-i mætr tro dø præ-sjo(n). Det lyder klart uden at lægge for meget pres på dem.

Si la personne a besoin de plus de temps, je peux attendre ou utiliser une autre machine.

si la pær-sån a bø-zwæ(n) dø ply dø ta(n), sjø pø a-ta(n)-dr u y-ti-li-ze yn otr ma-sjin. Hvis personen har brug for mere tid, kan jeg vente eller bruge en anden maskine.

Comme ça, on peut partager le matériel sans déclencher de dispute.

kåm sa, å(n) pø par-ta-sje lø ma-te-rjæl sa(n) de-klæ(n)-sje dø dis-pyt. Så kan man dele udstyret uden at starte et skænderi.

Ord for ord

Quelqu’un « Quelqu’un » betyder her “nogen” eller “en person” og er subjektet i « Quelqu’un utilise le tapis de course ». Det kan genbruges som « Quelqu’un + udsagnsord », når man taler om en ubestemt person.

utilise « utilise » betyder her “bruger” eller “er i gang med at bruge” i « Quelqu’un utilise le tapis de course ». Formen bruges med et direkte objekt, for eksempel i mønsteret « utiliser + noget ».

le I « le tapis de course » er « le » bestemt artikel foran navnet på løbebåndet. I « le partager » er « le » et objektpronomen, der henviser til udstyret eller løbebåndet; betydningen afhænger derfor af placeringen.

tapis de course « tapis de course » betyder “løbebånd” som samlet udtryk. « tapis » bidrager med betydningen “måtte”, « de » forbinder ordene, og « course » præciserer, at måtten er til løb; sammen betegner de træningsmaskinen.

depuis « depuis » viser her, at brugen begyndte tidligere og stadig gælder: « utilise ... depuis longtemps ». Det bruges sammen med et tidsrum eller et tidspunkt for at angive, hvor længe noget har stået på.

longtemps « longtemps » betyder “længe” eller “i lang tid” i « depuis longtemps ». Det angiver en lang varighed og kan bruges efter « depuis » om noget, der har fortsat over tid.

panneau « panneau » betyder her et skilt eller en meddelelse, som giver en regel: « Le panneau dit... ». Et nyttigt mønster er « Le panneau dit que... », når man gengiver indholdet på et skilt.

dit « dit » betyder “siger” i « Le panneau dit qu’il faut le partager ». Det bruges her til at føre skiltets eller en anden persons budskab videre, ofte i mønsteret « X dit que... ».

qu’il « qu’il » betyder her “at det” som begyndelsen på « qu’il faut le partager ». « qu’ » forbinder udsagnet med det foregående, mens « il » indgår i den upersonlige vending « il faut ».

faut « faut » betyder i « il faut le partager », at det er nødvendigt eller forventet at dele det. Sammen med « il » bruges det i mønsteret « il faut + infinitiv » for at udtrykke en nødvendig handling.

partager « partager » betyder “at dele” i « il faut le partager ». Det står her efter « faut » og har « le » som objekt; et genbrugeligt mønster er « partager + noget ».

quand « quand » betyder “når” i « quand d’autres attendent » og indleder den situation, hvor reglen gælder. Det kan genbruges foran en hel ledsætning om tidspunkt eller betingelse.

d’autres « d’autres » betyder “andre” eller “andre personer” i « quand d’autres attendent ». Her er det dem, der venter, og udtrykket kan bruges som subjekt foran et udsagnsord.

attendent « attendent » betyder “venter” i « d’autres attendent ». Det beskriver ventende personer og kan genbruges med det, man venter på, som objekt.

Est-ce « Est-ce » er begyndelsen på spørgsmålsformen « Est-ce que je devrais... ». Sammen med « que » gør det den følgende sætning til et direkte spørgsmål, her om et råd eller en vurdering.

que I « Est-ce que je devrais... » forbinder « que » spørgsmålsmarkøren med selve udsagnet « je devrais lui demander ». Det er altså en del af hele spørgsmålsformen « Est-ce que ».

je « je » betyder “jeg” og er den, der overvejer handlingen i « je devrais lui demander » og « Je peux dire ». Det bruges som subjekt foran et udsagnsord, når taleren omtaler sig selv.

devrais « devrais » udtrykker her “burde” i det forsigtige spørgsmål « je devrais lui demander ». Det præsenterer handlingen som noget, taleren overvejer, og kan genbruges i mønsteret « je devrais + infinitiv ».

lui « lui » betyder her “ham” eller “hende” efter præpositionen “til” i « lui demander ». Det henviser til den person, man vil spørge, og kan bruges som indirekte objekt i « demander + noget + à quelqu’un ».

demander « demander » betyder “at spørge” i « lui demander ». Det står efter « devrais », og et nyttigt mønster er « demander quelque chose à quelqu’un », altså at spørge nogen om noget.

ou « ou » betyder “eller” og forbinder de to muligheder i « ... lui demander, ou ... semblerait impoli ? ». Det bruges til at stille eller beskrive et valg mellem alternativer.

cela « cela » henviser til den foregående handling eller situation i « cela semblerait impoli ». Det fungerer som subjekt, når man vurderer, hvordan en situation ville virke.

semblerait « semblerait » betyder “ville virke” eller “ville synes” i « cela semblerait impoli ». Det bruges til en forsigtig vurdering og kan genbruges i mønsteret « cela semblerait + tillægsord ».

impoli « impoli » betyder “uhøflig” i vurderingen « semblerait impoli ». Her beskriver det, hvordan det ville virke at spørge personen, og det kan bruges efter et udsagnsord, der udtrykker en vurdering.

Demande « Demande » betyder “spørg” i « Demande poliment ». Det er en direkte opfordring til én person, og det kan genbruges foran et adverbium eller det, man beder personen om at spørge om.

poliment « poliment » betyder “høfligt” og beskriver måden at spørge på i « Demande poliment ». Det kan genbruges efter et udsagnsord for at angive, at en handling udføres høfligt.

et « et » betyder “og” og forbinder de to opfordringer i « Demande poliment et dis... ». Det bruges til at knytte handlinger eller udsagn sammen.

dis « dis » betyder “sig” i « dis que tu attends ton tour ». Det er en direkte opfordring til én person og kan genbruges i mønsteret « dis que + udsagn ».

tu « tu » betyder “du” og er subjektet i « tu attends ton tour ». Det bruges, når man taler direkte til én person i en uformel sammenhæng.

attends « attends » betyder her “venter” i « tu attends ton tour ». Sammen med « ton tour » beskriver det, at personen venter på sin tur; et nyttigt mønster er « attendre + det, man venter på ».

ton « ton » betyder “din” i « ton tour » og viser, at turen tilhører den person, man taler til. Det står foran navneordet i mønsteret « ton + navneord ».

tour « tour » betyder “tur” i det faste udtryk « attendre ton tour ». Det bruges her om rækkefølgen til at benytte løbebåndet eller en anden maskine.

peux « peux » betyder “kan” i « Je peux dire » og udtrykker mulighed eller evne til at sige noget. Det kan genbruges i mønsteret « je peux + infinitiv ».

dire « dire » betyder “at sige” i « Je peux dire ». Det står efter « peux » og kan bruges foran et udsagn eller et direkte citat, når man gengiver det, man vil sige.

Excusez-moi « Excusez-moi » betyder “undskyld mig” og bruges her til høfligt at få personens opmærksomhed. « Excusez » retter sig høfligt til modtageren, og « moi » viser, at taleren beder om at blive undskyldt; samlet fungerer udtrykket som en høflig indledning.

vous « vous » betyder “De” eller “I” og bruges her til den person, taleren henvender sig høfligt til i « vous avez presque fini ». Det står som subjekt foran udsagnsordet i en høflig direkte henvendelse.

avez « avez » bidrager med “har” i « vous avez presque fini », som samlet betyder, at personen næsten er færdig. Det bruges sammen med « fini » i en konstruktion, der beskriver en afsluttet eller næsten afsluttet handling.

presque « presque » betyder “næsten” og begrænser udsagnet « avez presque fini ». Det viser, at handlingen ikke helt er afsluttet, og kan stå foran det ord eller den vending, der beskriver det, som næsten gælder.

fini « fini » betyder “færdig” i « vous avez presque fini ». Sammen med « avez » beskriver det, at brugen af løbebåndet næsten er afsluttet; her bruges det som del af udtrykket om at være færdig med noget.

avec « avec » betyder “med” i « fini avec le tapis de course ». Her forbinder det « fini » med den maskine, personen er ved at være færdig med, og udtrykket « fini avec + noget » kan bruges om at være færdig med en ting eller aktivitet.

Ça « Ça » henviser til det, der netop blev sagt, i « Ça a l’air clair ». Det betyder her “det” eller “det her” og kan bruges som subjekt, når man vurderer en situation eller en formulering.

a l’air « a l’air » betyder “ser ud til” eller “virker” i « Ça a l’air clair ». « a » bidrager med formen af “have”, og « l’air » betyder bogstaveligt “udseendet”; sammen udtrykker de et indtryk, som i « ça a l’air + tillægsord ».

clair « clair » betyder “klart” eller “tydeligt” i « Ça a l’air clair ». Det beskriver her, at formuleringen er let at forstå, og det kan bruges efter « avoir l’air » til at give en vurdering.

sans « sans » betyder “uden” i « sans lui mettre trop de pression ». Det indleder en infinitivkonstruktion og viser, at noget sker, uden at en anden handling følger med.

mettre « mettre » betyder her “at lægge” i « lui mettre trop de pression », men hele udtrykket handler om at lægge pres på personen. Det står efter « sans », og mønsteret « mettre + pres » beskriver påvirkning eller pres på nogen.

trop « trop » betyder “for meget” i « trop de pression ». Det viser, at mængden af pres overskrider det passende niveau, og bruges foran « de » plus et navneord i mønsteret « trop de + navneord ».

de « de » forbinder mængdeordet « trop » med navneordet « pression » i « trop de pression ». I denne konstruktion markerer det, hvad den angivne mængde består af.

pression « pression » betyder “pres” i « lui mettre trop de pression ». Her er det socialt pres på personen, ikke fysisk tryk, og det kan bruges i mønsteret « mettre de la pression à quelqu’un ».

Si « Si » betyder “hvis” og indleder betingelsen « Si la personne a besoin de plus de temps ». Det kan genbruges foran en hel situation, som skal være opfyldt, før hovedudsagnet gælder.

la « la » er den bestemte artikel i « la personne » og peger her på den bestemte person, der bruger løbebåndet. Den står foran navneordet i mønsteret « la + navneord ».

personne « personne » betyder “person” i « la personne ». Sammen med « la » henviser det til den konkrete bruger, som måske har brug for mere tid, og det kan bruges som subjekt foran et udsagnsord.

a besoin de « a besoin de » betyder “har brug for” eller “behøver” i « la personne a besoin de plus de temps ». « a » bidrager med “har”, « besoin » med “behov”, og « de » forbinder behovet med det, der er brug for; hele konstruktionen genbruges som « avoir besoin de + noget ».

plus « plus » betyder “mere” i « plus de temps » og angiver en større mængde tid. Det bruges her i mønsteret « plus de + navneord ».

temps « temps » betyder “tid” i « plus de temps ». Sammen med « avoir besoin de » beskriver det den ekstra tid, personen har brug for.

attendre « attendre » betyder “at vente” i « je peux attendre ». Det står efter « peux » og kan bruges med det, man venter på, som i « attendre ton tour ».

utiliser « utiliser » betyder “at bruge” i « utiliser une autre machine ». Det står efter « peux » og kan genbruges med den konkrete ting eller maskine, man benytter.

une « une » betyder her “en” i « une autre machine » og introducerer én alternativ maskine. Det står foran navneordet og indgår i mønsteret « une autre + navneord ».

autre « autre » betyder “anden” i « une autre machine ». Det viser, at maskinen er et alternativ til løbebåndet, og kan genbruges i mønsteret « une autre + navneord ».

machine « machine » betyder “maskine” i « une autre machine ». Her er det en anden træningsmaskine, som taleren kan bruge, og udtrykket kan fungere som objekt efter « utiliser ».

Comme I « Comme ça » bidrager « Comme » til betydningen “på den måde” eller “sådan”. Hele udtrykket « Comme ça » henviser til den netop foreslåede fremgangsmåde og bruges ofte til at introducere en konsekvens.

on « on » betyder her “man” eller “folk generelt” i « on peut partager le matériel ». Det gør udsagnet generelt i stedet for at knytte det til én bestemt person og bruges som subjekt foran et udsagnsord.

peut « peut » betyder “kan” i « on peut partager le matériel ». Sammen med « on » udtrykker det, at man har mulighed for at dele udstyret, og mønsteret er « on peut + infinitiv ».

matériel « matériel » betyder “udstyr” i « partager le matériel ». Det er det, der skal deles, og det kan bruges som objekt efter « partager » om udstyr eller materiel i en fælles situation.

déclencher « déclencher » betyder her “at udløse” eller “starte” i « déclencher de dispute ». Det står efter « sans » og bruges om at sætte en konflikt eller anden reaktion i gang.

dispute « dispute » betyder “skænderi” eller “strid” i « sans déclencher de dispute ». Her betegner det den konflikt, man vil undgå, og ordet kan bruges efter « déclencher » om at starte en uenighed.

Grammatikpunkter

depuis + durée

Il utilise le tapis de course depuis longtemps.

il y-ti-liz lø ta-pi dø kurs dø-py-i lå(n)-ta(n).

Han bruger løbebåndet i lang tid.

« Depuis » viser, at en handling begyndte tidligere og stadig fortsætter.

sans + infinitif

Sans déclencher de dispute.

sa(n) de-klæ(n)-sje dø dis-pyt.

Uden at starte et skænderi.

Efter « sans » bruges infinitiv for at beskrive noget, der ikke sker.

Fransk Ordforråd

attends Verbum

a-ta(n) venter

Tu attends ton tour.

d’autres Pronomen

dåtr andre

Quand d’autres attendent.

demander Verbum

dø-ma(n)-de spørge

Est-ce que je devrais lui demander ?

depuis longtemps Frase

dø-py-i lå(n)-ta(n) i lang tid

Quelqu’un utilise le tapis de course depuis longtemps.

impoli Adjektiv

æ(n)-på-li uhøflig

Cela semblerait impoli.

panneau Substantiv

pa-no skilt

Le panneau dit qu’il faut le partager.

partager Verbum

par-ta-sje dele

Il faut le partager quand d’autres attendent.

poliment Adverbium

på-li-ma(n) høfligt

Demande poliment et dis que tu attends ton tour.

quelqu’un Pronomen

kæl-kø(n) nogen

Quelqu’un utilise le tapis de course depuis longtemps.

tapis de course Substantiv

ta-pi dø kurs løbebånd

Quelqu’un utilise le tapis de course depuis longtemps.

ton tour Frase

tå(n) tur din tur

Tu attends ton tour.

utilise Verbum

y-ti-liz bruger

Quelqu’un utilise le tapis de course depuis longtemps.

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

bruger

Vis Svar

utilise

skilt

Vis Svar

panneau

dele

Vis Svar

spørge

Vis Svar

demander