Høfligt at bede om en tur på løbebåndet | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Quelqu’un utilise le tapis de course depuis longtemps.

   En person har brugt løbebåndet i lang tid.

   Quelqu’un

   en person

   utilise

   bruger

   le tapis de course

   løbebåndet

   depuis longtemps

   i lang tid

   Uddybende forklaring

   Quelqu’un betyder her «en person» eller «nogen». Det er et ubestemt entalspronomen: personen er ikke identificeret, og formen angiver ikke, om personen er mand eller kvinde. utilise kommer af verbet utiliser («at bruge»). Formen er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er Quelqu’un. Sammenlign j’utilise («jeg bruger») og ils utilisent («de bruger»). Eksempel: Elle utilise cette machine. — «Hun bruger denne maskine.» le tapis de course er det faste franske udtryk for «løbebåndet». tapis betyder i andre sammenhænge «tæppe» eller «måtte», men sammen med de course betegner hele udtrykket træningsmaskinen. le er den bestemte artikel, så der tales om et bestemt løbebånd. depuis longtemps angiver, hvor længe handlingen har stået på: «i lang tid» eller «længe». På fransk bruges depuis sammen med nutid, når en situation begyndte tidligere og stadig gælder nu. Eksempel: Nous travaillons ici depuis longtemps. — «Vi har arbejdet her i lang tid.» Hele sætningen bygges således: Quelqu’un er den ukendte person, utilise siger, at personen bruger noget, le tapis de course er det bestemte løbebånd, og depuis longtemps tilføjer, at brugen har stået på længe. Den samlede betydning er: «En person har brugt løbebåndet i lang tid.»

2. Le panneau dit qu’il faut le partager quand d’autres attendent.

   Skiltet siger, at man skal deles om det, når andre venter.

   panneau

   skilt

   dit

   siger

   il faut

   man skal

   le

   det

   partager

   dele

   d’autres

   andre

   attendent

   venter

   Uddybende forklaring

   panneau betyder her “skilt”. Det er et maskulint substantiv; bestemt ental er le panneau, mens flertal er les panneaux. Eksempel: Le panneau est clair. — “Skiltet er tydeligt.” dit betyder “siger” i denne sætning. Det er 3. person ental i nutid af dire (“at sige”): je dis, il/elle dit, ils/elles disent. Eksempel: Elle dit la vérité. — “Hun siger sandheden.” il faut udtrykker nødvendighed: “man skal” eller “det er nødvendigt”. il er her et upersonligt subjekt, ikke en bestemt person. Efter il faut står ofte et infinitiv: Il faut attendre. — “Man skal vente.” le betyder her “det” og er et direkte objektspronomen. Det står foran infinitiven partager: le partager = “dele det”. le bruges for et maskulint entalsobjekt og kan også bruges som et neutralt pronomen; den konkrete reference til “det” er ikke identificeret som et bestemt substantiv i selve sætningen. partager er infinitiven “at dele”. Her handler det om at dele noget med andre, gengivet på dansk som “at deles om det”. Eksempel: Nous pouvons partager le gâteau. — “Vi kan dele kagen.” d’autres betyder “andre”. Det er den eliderede form af de foran autres; autres er flertal. Formen kan stå foran et substantiv, som i d’autres personnes (“andre personer”), eller bruges selvstændigt, som her. attendent betyder “venter”. Det er 3. person flertal i nutid af attendre (“at vente”): il/elle attend, ils/elles attendent. Endelsen viser her, at subjektet er flertal. Eksempel: D’autres attendent dehors. — “Andre venter udenfor.” Sætningen bygges sådan op: Le panneau dit = “Skiltet siger”, efterfulgt af qu’il faut partager le ... = “at man skal dele det”. qu’ indleder indholdssætningen, og il faut udtrykker nødvendigheden. quand d’autres attendent betyder “når andre venter” og angiver det tidspunkt eller den situation, hvor delingen skal ske. Samlet betyder hele ytringen: “Skiltet siger, at man skal deles om det, når andre venter.”

3. Est-ce que je devrais lui demander, ou est-ce que cela semblerait impoli ?

   Skal jeg spørge dem, eller ville det virke uhøfligt?

   Est-ce que

   spørgende indledning

   je devrais

   bør jeg

   demander

   spørge

   cela

   det

   semblerait

   ville virke

   impoli

   uhøflig

   Uddybende forklaring

   Est-ce que indleder et direkte spørgsmål på fransk. Det er en fast spørgekonstruktion, som står foran en almindelig sætning med normal ordstilling; den ændrer ikke alene tid eller høflighed. je devrais betyder her “jeg burde/skulle jeg”. devrais er 1. person ental af devoir i conditionnel présent. Formen kombinerer subjektet je med en forsigtig overvejelse eller anbefaling: Je devrais partir = “Jeg burde tage af sted.” Det er ikke det samme som det mere direkte je dois (“jeg skal/må”). demander er infinitiven “spørge” eller “bede om”. Efter devrais står den i infinitiv: je devrais demander = “jeg burde spørge”. I denne sætning viser lui, som står lige før infinitiven, hvem spørgsmålet rettes til; lui er et indirekte objektpronomen og kan her gengive det kønsneutrale danske “dem”. cela er et demonstrativt pronomen, “det”. Her henviser det til den situation eller handling, som taleren vurderer, ikke til en bestemt person identificeret af selve ordet. Cela ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal. semblerait betyder “ville virke” eller “ville synes”. Det er 3. person ental af sembler i conditionnel présent. Sammen med cela betyder cela semblerait ... “det ville virke ...”. Eksempel: Cela semblerait étrange = “Det ville virke mærkeligt.” impoli betyder “uhøflig”. Det er et beskrivende adjektiv i den observerede form: hankøn ental. Efter sembler beskriver det vurderingen af cela; formen angiver ikke, at den person, der omtales med lui, er hankøn. Den feminine form er impolie, for eksempel i une réponse impolie = “et uhøfligt svar” på fransk, hvor adjektivet følger substantivets køn. Hele første del, Est-ce que je devrais lui demander, spørger forsigtigt, om taleren bør spørge den pågældende. ou betyder “eller” og forbinder dette med det andet spørgsmål. Den anden Est-ce que indleder igen et direkte spørgsmål: est-ce que cela semblerait impoli ? betyder “ville det virke uhøfligt?” De to conditionnel-former gør henholdsvis overvejelsen (devrais) og den mulige vurdering (semblerait) forsigtige. Samlet betyder sætningen: “Skal jeg spørge dem, eller ville det virke uhøfligt?”

4. Demande poliment et dis que tu attends ton tour.

   Spørg høfligt, og sig, at du venter på, at det bliver din tur.

   Demande

   spørg

   poliment

   høfligt

   dis

   sig

   tu

   du

   attends

   venter

   ton

   din

   tour

   tur

   Uddybende forklaring

   Demande er imperativ af demander (at spørge/bede om). Formen er rettet til én person med tu: Demande ! betyder “Spørg!”. Sammenlign med Demandez !, som bruges til én person i høflig tiltale eller til flere personer. poliment er et biord, der beskriver måden at spørge på: høfligt. Det er dannet ud fra adjektivet poli (høflig); poliment ændrer ikke form efter den person, der spørger. dis er imperativ af dire (at sige) til én person med tu: Dis ! betyder “Sig!”. Det er en uregelmæssig form; den kan ikke behandles som en regelmæssig form, der blot får en forudsigelig endelse. tu er det uformelle entalspronomen “du”. Her er det subjektet for den følgende verballed: tu attends — “du venter”. Det siger ikke i sig selv, hvem der tales til i den omkringliggende situation; det angiver grammatisk én person som “du”. attends er nutidsformen af attendre (at vente) med tu: tu attends. I denne sætning betyder den, at du venter. Et nyttigt mønster er attendre son/sa tour — “at vente på sin tur”. ton betyder “din” foran et hankønsord i ental. Det bøjes efter det ejede ord, ikke efter personen, der ejer det. Her står det foran tour, som er hankøn: ton tour. Foran et hunkønsord i ental bruges normalt ta, og i flertal tes. tour betyder her “tur” i betydningen en persons mulighed for at gøre noget. Udtrykket attendre son tour betyder “at vente på, at det bliver ens tur”; med tu bliver det attendre ton tour — “at vente på, at det bliver din tur”. Samlet er Demande poliment en opfordring til at spørge høfligt. et dis que tu attends ton tour tilføjer en anden opfordring: Sig, at du venter på, at det bliver din tur. Hele ytringen betyder derfor: “Spørg høfligt, og sig, at du venter på, at det bliver din tur.” Imperativerne Demande og dis henvender sig begge til én person i tu-form.

5. Je peux dire : "Excusez-moi, vous avez presque fini avec le tapis de course ?"

   Jeg kan sige: "Undskyld, er du næsten færdig med løbebåndet?"

   Je peux

   jeg kan

   dire

   sige

   Excusez-moi

   undskyld mig

   vous avez

   du har

   presque

   næsten

   fini

   færdig

   avec

   med

   tapis de course

   løbebånd

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan” i betydningen “jeg er i stand til”. peux er nutidsformen af pouvoir for je; verbet er uregelmæssigt: je peux, men nous pouvons. Konstruktionen je peux + infinitiv bruges til at sige, hvad man kan gøre. dire er infinitivformen “at sige”. Efter peux står verbet i infinitiv: Je peux dire ... = “Jeg kan sige ...”. Eksempel: Je peux attendre. — “Jeg kan vente.” Excusez-moi er en høflig imperativform af excuser med det formelle eller flertallige vous og pronomenet moi = “mig”. I denne faste vending betyder det “undskyld mig” og bruges til at få kontakt på en høflig måde. Med uformelt ental bruges Excuse-moi. vous avez betyder her “du har”. avez er nutidsformen af avoir for vous; den samme form bruges både til formelt ental og flertal. Den danske oversættelse vælger ental, men franskformen alene viser ikke, om vous er én formelt tiltalt person eller flere personer. presque betyder “næsten” og står her foran fini for at vise, at afslutningen er tæt på, men ikke nødvendigvis fuldført endnu. Det ændrer ikke form efter person eller tal. fini er perfektum participium af finir (“at afslutte/blive færdig”). Sammen med avez danner det passé composé: vous avez fini = “du er blevet færdig/du har afsluttet”. I denne konstruktion er fini den del, der bærer betydningen “færdig”; med hjælpeverbet avoir bøjes det ikke efter subjektet her. Eksempel: J’ai fini. — “Jeg er færdig.” avec betyder “med”. Efter finir kan finir avec + noget betyde at blive færdig med noget: J’ai fini avec le travail. — “Jeg er færdig med arbejdet.” tapis de course er et fast substantivisk udtryk for “løbebånd”. tapis betyder her ikke et almindeligt gulvtæppe; hele udtrykket angiver træningsredskabet. I den fulde sætning står det efter avec, så avec le tapis de course betyder “med løbebåndet”. Samlet er mønstret: Je peux dire : + Excusez-moi, vous avez presque fini avec le tapis de course ? Først siger taleren, at vedkommende kan formulere sig sådan. Derefter indleder Excusez-moi høfligt spørgsmålet, og vous avez presque fini avec le tapis de course ? spørger, om den person, der tiltales, næsten er færdig med løbebåndet. Spørgsmålet bruger passé composé, men presque gør betydningen “næsten færdig” snarere end fuldført.

6. Ça a l’air clair sans lui mettre trop de pression.

   Det lyder klart uden at lægge for meget pres på dem.

   Ça a l’air

   det lyder / det ser ud til

   clair

   klart

   sans

   uden

   lui

   vedkommende

   mettre

   lægge

   trop

   for meget

   pression

   pres

   Uddybende forklaring

   Ça a l’air betyder her “det lyder”. Konstruktionen avoir l’air bruges til at udtrykke, hvordan noget virker eller fremstår: Ça a l’air intéressant. — “Det lyder interessant.” Formen a er 3. person ental af avoir, og l’air er et fast udtryk med betydningen “indtryk/udseende” i denne konstruktion. clair betyder her “klart” i betydningen let at forstå eller passende tydeligt. Det er et adjektiv; grundformen er clair, og den feminine entalsform er claire. I den faste sætning står clair i maskulinum ental efter ça, som er den form fransk normalt bruger i denne type generelle formulering. Eksempel: L’explication est claire. — “Forklaringen er klar.” Her er claire bøjet efter det feminine navneord explication. sans betyder “uden” og indleder det, der ikke skal ske. Efter sans står et infinitivisk verbum, når betydningen er “uden at gøre noget”: sans attendre — “uden at vente”. lui er et indirekte objektspronomen i ental og betyder her “vedkommende/dem” som den person, der bliver udsat for handlingen. Formen lui viser ikke personens køn; den bruges både om en mand og en kvinde. Flertalsformen er leur, når der er tale om flere personer. I denne sammenhæng identificerer oversættelsen personen som den, der ikke skal udsættes for for meget pres. mettre betyder “at lægge” eller “at sætte” og står her i infinitiv efter sans: mettre la pression à quelqu’un betyder “at lægge pres på nogen”. Verbet er uregelmæssigt; dets nutidsformer omfatter je mets, tu mets og il/elle met, mens infinitiven er mettre. Eksempel: Ne lui mets pas la pression. — “Læg ikke pres på vedkommende.” trop betyder “for meget” og angiver en større mængde end ønsket eller passende. Før et navneord bruges mønstret trop de + navneord: trop de travail — “for meget arbejde”. Det er ikke selve trop, der bøjes. pression betyder “pres”. Det er et feminint navneord, så man siger la pression og une pression. I udtrykket mettre la pression à quelqu’un er pression det, der lægges på personen; her gør trop de pression mængden overdreven. Samlet består sætningen af Ça a l’air clair — “Det lyder klart” — og sans lui mettre trop de pression — “uden at lægge for meget pres på vedkommende”. Hele betydningen er derfor: “Det lyder klart uden at lægge for meget pres på dem.”

7. Si la personne a besoin de plus de temps, je peux attendre ou utiliser une autre machine.

   Hvis personen har brug for mere tid, kan jeg vente eller bruge en anden maskine.

   la personne

   personen

   a besoin de

   har brug for

   plus de

   mere

   temps

   tid

   je peux

   jeg kan

   attendre

   vente

   utiliser

   bruge

   autre

   anden

   machine

   maskine

   Uddybende forklaring

   la personne betyder her “personen”. personne er et feminint substantiv, så den bestemte artikel er la; det siger ikke i sig selv noget om personens biologiske køn. I andre sammenhænge kan une personne betyde “en person”, mens les personnes er flertal. a besoin de er den faste franske konstruktion avoir besoin de = “at have brug for”. Her står a som nutidsformen af avoir for 3. person ental, og besoin er substantivet “behov”. Konstruktionen bruges med de foran det, man har brug for. Eksempel: J’ai besoin d’aide. — “Jeg har brug for hjælp.” plus de betyder her “mere” foran et ikke-tælleligt eller ubestemt mængdeudtryk. plus ændrer ikke form efter køn eller tal, og de forbinder mængdeudtrykket med det følgende substantiv. Det er ikke i sig selv en bestemt numerisk mængde. temps betyder i denne sætning “tid”. Ordet kan også betyde “vejr” i en anden sammenhæng, men her er betydningen den tid, personen har brug for. temps skrives ens i ental og flertal, selv om sammenhængen kan være forskellig. je peux betyder “jeg kan” i betydningen “jeg er i stand til” eller “jeg har mulighed for”. peux er 1. person ental i nutid af pouvoir; grundformen er pouvoir. Efter pouvoir kommer normalt et infinitiv, som i je peux attendre — “jeg kan vente”. attendre er infinitiven “at vente”. Den står efter peux, så det er pouvoir, der bærer person- og tidsmarkeringen, mens attendre forbliver infinitiv. Eksempel: Nous pouvons attendre. — “Vi kan vente.” utiliser betyder “at bruge” og står også som infinitiv efter peux: je peux utiliser = “jeg kan bruge”. Det er et selvstændigt verbum og skal ikke forstås som en del af attendre; ou forbinder de to mulige handlinger. autre betyder “anden” i une autre machine, altså en anden maskine end den, der ellers kunne være relevant i situationen. Formen autre bruges med ental i både maskulinum og femininum; i flertal bliver den autres. Eksempel: une autre solution — “en anden løsning”. machine betyder “maskine”. Det er et feminint substantiv, hvilket ses her på den ubestemte artikel une og adjektivet autre. I denne sætning er une autre machine objektet for utiliser: noget, som taleren kan bruge. Hele sætningen bygges sådan: Betingelsesleddet Si la personne a besoin de plus de temps betyder “Hvis personen har brug for mere tid”. Hovedsætningen je peux attendre ou utiliser une autre machine betyder “kan jeg vente eller bruge en anden maskine”. Samlet bliver betydningen: “Hvis personen har brug for mere tid, kan jeg vente eller bruge en anden maskine.”

8. Comme ça, on peut partager le matériel sans déclencher de dispute.

   Så kan man dele udstyret uden at starte et skænderi.

   Comme ça

   sådan / på den måde

   on peut

   man kan

   partager

   dele

   le matériel

   udstyret

   sans

   uden

   déclencher

   starte / udløse

   dispute

   skænderi

   Uddybende forklaring

   Comme ça betyder her “sådan” eller “på den måde”. Det kan genbruges til at vise, hvordan noget gøres: Fais comme ça. = “Gør sådan.” on peut består af on og peut, som er en bøjet form af pouvoir. Her betyder on “man” i en generel betydning, og peut betyder “kan”. Nutidsformerne er blandt andet je peux, tu peux, il/elle/on peut, nous pouvons, vous pouvez og ils/elles peuvent. Mønstret on peut + infinitiv bruges til at sige, at man kan eller har mulighed for at gøre noget: On peut attendre. = “Man kan vente.” partager er infinitivformen “at dele”. Efter peut står dette verbum i infinitiv, så on peut partager betyder “man kan dele”. partager kan bruges om at dele noget med andre eller om at have noget til fælles. Her handler det om at dele udstyret: Nous pouvons partager la table. = “Vi kan dele bordet.” le matériel betyder her “udstyret”. matériel er et hankønsord, og le er den bestemte artikel. I andre sammenhænge kan matériel også betyde “materiel” mere generelt; her er den tilsigtede betydning den konkrete samling udstyr. sans betyder “uden”. Her står det foran infinitiven déclencher, så sans déclencher betyder “uden at starte/udløse”. Konstruktionen kan genbruges, når man beskriver en handling, der ikke ledsages af en anden handling: Il part sans parler. = “Han går uden at tale.” déclencher er infinitivformen “at udløse” eller “at starte”. Her beskriver det, at noget sætter et skænderi i gang. Det er den handling, der følger efter sans: Cette remarque peut déclencher une réaction. = “Denne bemærkning kan udløse en reaktion.” dispute betyder her “skænderi”. I den faste sætning bidrager udtrykket déclencher de dispute samlet til betydningen “starte et skænderi”. Det observerede dispute er et substantiv; det skal ikke forklares som verbet disputer. Et nært beslægtet verbum er se disputer, “at skændes”, men det er ikke den form, der står her. Samlet angiver Comme ça måden. on peut partager le matériel betyder “man kan dele udstyret”, og sans déclencher de dispute tilføjer, at det sker uden at starte et skænderi. Hele sætningen betyder derfor: “Så kan man dele udstyret uden at starte et skænderi.”