Høflig afklaring af en bordreservation | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J’ai réservé cette table parce qu’il me faut un coin plus calme.

   Jeg reserverede dette bord, fordi jeg har brug for et roligere hjørne.

   réservé

   reserverede

   cette

   dette/denne

   table

   bord

   parce qu’il me faut

   fordi jeg har brug for

   coin

   hjørne

   plus calme

   roligere

   Uddybende forklaring

   réservé er perfektum participium af réserver (at reservere). Sammen med j’ai danner det passé composé: j’ai réservé = “jeg reserverede/har reserveret”. Formen réservé viser selve handlingen; med hjælpeverbet avoir bøjes den ikke efter subjektet her. cette betyder “dette/denne” og står i femininum ental, fordi det beskriver table. Den tilsvarende demonstrativserie er ce foran maskulinum, cet foran maskulinum foran vokallyd, cette foran femininum og ces i flertal. table betyder “bord” og er et feminint substantiv på fransk: une table. Det er derfor cette table og ikke ce table. Eksempel: Cette table est libre. = “Dette bord er ledigt.” parce qu’il me faut er den genanvendelige konstruktion il me faut + substantiv: “jeg har brug for ...”. il er her et upersonligt grammatisk subjekt i konstruktionen, mens me angiver den person, som noget er nødvendigt for. Den adskiller sig fra je veux (“jeg vil have”), som udtrykker ønske snarere end nødvendighed. Eksempel: Il me faut une chaise. = “Jeg har brug for en stol.” coin betyder “hjørne” og er maskulint: un coin. I denne sætning betegner det det sted eller område, taleren har brug for. Et nyttigt modsætningspar er un coin (“et hjørne”) og une table (“et bord”); kønnet skal læres sammen med substantivet. plus calme betyder “roligere”. calme er grundformen “rolig”, og plus calme er komparativ med plus ..., altså “mere rolig/roligere”. Eksempel: Cette salle est plus calme. = “Dette lokale er roligere.” Uden et udtrykkeligt sammenligningsled forstås sammenligningen her blot som et ønske om et roligere sted end det nuværende eller forventede. Samlet består udsagnet af j’ai réservé cette table (“jeg reserverede dette bord”) og begrundelsen parce qu’il me faut un coin plus calme (“fordi jeg har brug for et roligere hjørne”). Hele meningen er derfor: “Jeg reserverede dette bord, fordi jeg har brug for et roligere hjørne.”

2. Je n’avais pas compris qu’ici, les réservations s’appliquaient à chaque table.

   Jeg havde ikke forstået, at reservationer her gjaldt for hvert enkelt bord.

   Je

   jeg

   n’avais pas compris

   havde ikke forstået

   ici

   her

   réservations

   reservationer

   s’appliquaient

   gjaldt

   chaque

   hver enkelt

   table

   bord

   Uddybende forklaring

   Je er subjektpronomenet "jeg" i 1. person ental. Det står her som den person, der ikke havde forstået noget. Til sammenligning betyder nous "vi", når subjektet er flere personer. n’avais pas compris betyder her "havde ikke forstået". avais er 1. person ental af avoir i imparfait, og sammen med perfektum participium compris danner det plus-que-parfait: j’avais compris = "jeg havde forstået". Negationen omslutter hjælpeverbet: je n’avais pas compris. comprendre har det uregelmæssige participium compris, ikke en form dannet ved blot at tilføje en almindelig endelse. Eksempel: Je n’avais pas compris la règle. — "Jeg havde ikke forstået reglen." Her er den samme nægtede plus-que-parfait-konstruktion. ici betyder "her" og angiver stedet i den faste sætning. Det er et stedadverbium og bøjes ikke efter køn eller tal. réservations betyder "reservationer". Entalsformen er réservation, mens réservations har flertalsendelsen -s. I sætningen er ordet subjekt for s’appliquaient, så verbet står i 3. person flertal. s’appliquaient betyder her "gjaldt" eller "var gældende for". Det er imparfait af den pronominale konstruktion s’appliquer à; grundformen er s’appliquer, ikke et selvstændigt verbum appliquer i denne betydning. Endelsen -aient viser 3. person flertal i imparfait og passer her til les réservations. Konstruktionen quelque chose s’applique à ... kan genbruges om en regel, betingelse eller ordning, der gælder for nogen eller noget. Eksempel: Cette règle s’applique à tous les clients. — "Denne regel gælder for alle kunder." Her er s’applique ental, fordi subjektet cette règle er ental. chaque betyder "hver enkelt" og står foran et substantiv i ental. Det udtrykker fordeling: hvert bord tages separat. Det er derfor chaque table, ikke et flertalsord efter chaque. Eksempel: Chaque personne reçoit un billet. — "Hver person får en billet." personne står i ental efter chaque, selv om udsagnet kan omfatte mange personer. table betyder "bord". Entalsformen er table, og flertalsformen er tables. I chaque table er substantivet ental, fordi det styres af chaque. Samlet er strukturen Je n’avais pas compris que ...: "Jeg havde ikke forstået, at ...". Efter que kommer indholdet af det, taleren ikke havde forstået: les réservations s’appliquaient à chaque table — "reservationer gjaldt for hvert enkelt bord". Hele ytringen betyder derfor: "Jeg havde ikke forstået, at reservationer her gjaldt for hvert enkelt bord."

3. Ils ont mis en place le système après que plusieurs personnes se sont plaintes du manque de place.

   De indførte systemet, efter at flere personer havde klaget over, at der var for trangt.

   Ils ont

   de har

   mis en place

   indført

   système

   system

   après que

   efter at

   plusieurs

   flere

   personnes

   personer

   se sont plaintes

   har klaget

   manque

   mangel

   place

   plads

   Uddybende forklaring

   Ils ont er hjælpeverbet avoir i 3. person flertal: ils ont. Sammen med det følgende participium danner det passé composé. Ils er et maskulint flertalspronomen; her angiver det de personer, der indførte systemet, uden at teksten specificerer deres identitet. mis en place kommer fra mettre en place. I denne faste konstruktion betyder det at indføre, etablere eller sætte noget i funktion. mis er perfektum participium af det uregelmæssige verbum mettre; kæden er mettre → mis. I den fulde sætning gælder konstruktionen le système: de indførte systemet. Eksempel: L’équipe a mis en place une nouvelle règle. — Holdet indførte en ny regel. système er et hankønsnavneord og betyder et system. Formen er ental; flertallet er systèmes. Artiklen le i den fulde sætning viser her et bestemt system, men den står ikke i phrase-citatet système. après que betyder efter at og forbinder to begivenheder. Det, der står efter konstruktionen, sker først tidsmæssigt, mens hovedhandlingen kommer bagefter. På standardfransk følges après que af indikativ, ikke konjunktiv. Det kan sammenlignes med avant que, som normalt indleder en konjunktivkonstruktion. Eksempel: Nous sommes partis après qu’il est arrivé. — Vi tog af sted, efter at han var ankommet. plusieurs betyder flere eller adskillige og står her foran et navneord i flertal. Det angiver mere end én, men ikke et bestemt antal. Eksempel: Plusieurs clients attendent. — Flere kunder venter. personnes er flertal af personne, som betyder person eller mennesker. Personne er grammatisk femininum, også når den konkrete person er en mand; derfor passer formen plaintes senere til personnes i denne sætning. Eksempel: Deux personnes arrivent. — To personer ankommer. se sont plaintes kommer fra det refleksive verbum se plaindre, at klage. sont er 3. person flertal af être, som bruges som hjælpeverbum, og plaintes er perfektum participium af plaindre. I denne form står participiet i femininum flertal, fordi subjektet er plusieurs personnes: se plaindre → elles se sont plaintes. Hele verballeddet er passé composé. Eksempel: Elles se sont plaintes du bruit. — De klagede over larmen. manque er et navneord, der betyder mangel eller mangeltilstand. Det kommer fra manquer, men manque er her navneordet, ikke en bøjet verbumsform. Mønstret le manque de + navneord betyder manglen på + navneord. Eksempel: Le manque de temps pose problème. — Manglen på tid skaber et problem. place betyder her plads eller rum, ikke nødvendigvis en fysisk placering. I konstruktionen le manque de place handler det om, at der ikke er tilstrækkelig plads. Place er et femininum; flertallet er places. Eksempel: Il n’y a pas assez de place ici. — Der er ikke plads nok her. Samlet består sætningen af Ils ont mis en place le système — de indførte systemet — og après que plusieurs personnes se sont plaintes du manque de place — efter at flere personer havde klaget over manglen på plads. Après que angiver rækkefølgen: klagerne kom før indførelsen af systemet. Den franske verbusform er passé composé i begge dele; den danske oversættelse bruger pluskvamperfektum i den underordnede del for tydeligt at vise den tidligere handling.

4. Dans ce cas, je devrais changer de place avant que tu t’installes.

   I så fald bør jeg flytte mig, før du når at slå dig ned.

   Dans ce cas

   i så fald

   je devrais

   jeg bør

   changer de place

   flytte mig

   avant que

   før

   tu t’installes

   du slår dig ned

   Uddybende forklaring

   Dans ce cas betyder her “i så fald” eller “i dette tilfælde”. Det er en genanvendelig måde at knytte en konklusion til en allerede nævnt situation: Dans ce cas, ... = “I så fald …”. Eksempel: Dans ce cas, je reste. — “I så fald bliver jeg.” je devrais er første person ental af konditionalis af devoir (“burde” eller “skulle”). Her udtrykker formen, hvad taleren mener er den passende handling: “jeg bør”. Den samme form kan i andre sammenhænge også svare til “jeg skulle”, så den præcise betydning afhænger af sammenhængen. Sammenlign je dois (“jeg skal/må”) med je devrais (“jeg bør”). Eksempel: Je devrais partir maintenant. — “Jeg bør tage af sted nu.” changer de place er infinitivkonstruktionen “flytte/skifte plads”. Changer betyder “ændre” eller “skifte”, mens de place angiver, at det er pladsen, der skiftes. Efter je devrais står verbet i infinitiv: je devrais changer .... Eksempel: Nous devons changer de place. — “Vi er nødt til at skifte plads.” avant que betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. Efter denne forbindelse bruges normalt konjunktiv på fransk, fordi handlingen i ledsætningen endnu ikke er realiseret på det tidspunkt, der omtales. Mønstret er avant que + subjekt + konjunktiv. tu t’installes er anden person ental af det refleksive verbum s’installer, her i konjunktiv: “du slår dig ned” eller “du tager plads”. t’ er den refleksive form, der hører til tu; den viser, at subjektet selv tager plads eller gør sig bekvem. I den faste sætning er t’installes konjunktiv efter avant que, selv om formen skrives på samme måde som nutidsformen i denne person. Eksempel: Attends avant que tu t’installes. — “Vent, før du slår dig ned.” Samlet består sætningen af situationen Dans ce cas, vurderingen je devrais, handlingen changer de place og tidsleddet avant que tu t’installes. Den betyder derfor: “I så fald bør jeg flytte mig, før du når at slå dig ned.”

5. Tu peux rester si tu peux garder ton appel court et parler doucement.

   Du kan godt blive, hvis du kan holde dit opkald kort og tale lavt.

   Tu peux

   du kan

   rester

   blive

   si

   hvis

   tu peux

   du kan

   garder

   holde

   ton

   dit

   appel

   opkald

   court

   kort

   parler

   tale

   doucement

   roligt

   Uddybende forklaring

   Tu peux står først som hovedudsagn: pouvoir betyder her at kunne eller have mulighed/tilladelse til noget, og peux er nutidsformen i 2. person ental sammen med tu. Efter pouvoir står det næste udsagnsord normalt i infinitiv. Eksempel: Tu peux venir. – Du kan komme. rester er infinitiv af rester, “at blive” eller “at forblive”. Her beskriver det den handling, som personen får mulighed for: at blive. Eksempel: Je préfère rester ici. – Jeg foretrækker at blive her. si indleder en betingelse og svarer her til “hvis”. Mønstret er ... si + nutidsform: hovedudsagnet gælder på den angivne betingelse. Eksempel: Je viens si tu m’attends. – Jeg kommer, hvis du venter på mig. Det andet tu peux gentager pouvoir med samme form, men nu inde i betingelsen: betingelsen er, at personen kan gennemføre de følgende handlinger. Formen peux ændres ikke, fordi den igen er nutid i 2. person ental med tu. garder er infinitiv af garder. Grundbetydningen er “at beholde” eller “at holde”, og i mønstret garder quelque chose + adjectif betyder det at holde noget i en bestemt tilstand. Her er det at holde opkaldet kort. Eksempel: Garde la porte ouverte. – Hold døren åben. ton appel består af det possessive ord ton og substantivet appel. ton markerer, at noget tilhører den person, der tiltales, og appel er maskulinum ental; derfor bruges ton her. I denne sætning betyder appel et opkald, sådan som den faste oversættelse angiver. Eksempel: Ton appel commence maintenant. – Dit opkald begynder nu. court er et beskrivende adjektiv, der knytter sig til appel og betyder “kort” her, nærmere bestemt kort i varighed. Det står i maskulinum ental for at passe til appel. Den feminine entalsform er courte, og flertalsformerne er courts og courtes, afhængigt af substantivets køn og tal. Eksempel: La réunion est courte. – Mødet er kort. parler er infinitiv af parler, “at tale”. Det er det andet udsagnsord, der er underordnet peux, og det forbindes med garder ved hjælp af et: personen skal både holde opkaldet kort og tale. Eksempel: Nous pouvons parler demain. – Vi kan tale i morgen. doucement er et adverbium, der beskriver måden at tale på. Her betyder det “roligt” eller “lavt”, ikke en egenskab ved en person eller en ting, og adverbiet ændres derfor ikke efter køn eller tal. Eksempel: Parle doucement, s’il te plaît. – Tal lavt, tak. Samlet betyder Tu peux rester “Du kan godt blive”. Betingelsen si tu peux garder ton appel court et parler doucement siger, at det kun gælder, hvis du kan holde dit opkald kort og tale lavt. Hele ytringen betyder derfor: “Du kan godt blive, hvis du kan holde dit opkald kort og tale lavt.”

6. Il pourrait durer plus longtemps que prévu, alors il me semble plus juste de changer de place.

   Det kan vare længere end forventet, så det virker mere rimeligt, at jeg flytter mig.

   Il pourrait

   det kunne; det kan muligvis

   durer

   vare

   plus longtemps

   længere tid

   que prévu

   end forventet

   alors

   så

   il me semble

   det forekommer mig

   plus juste

   mere rimeligt

   changer

   ændre; skifte

   place

   sted; plads

   Uddybende forklaring

   Il pourrait indeholder pourrait, 3. person ental af pouvoir i conditionnel présent. Her udtrykker formen en mulighed: det kan muligvis vare længere. Det faste danske måltekstudtryk identificerer il som “det” i denne sætning, ikke som “han”. En nyttig række er pouvoir – peut – pourrait (at kunne – kan – kunne/måske kunne). Il er et entals-subjekt; dets konkrete referent bliver ikke nærmere navngivet i ytringen. durer er infinitiven af verbet og betyder her at vare eller fortsætte. Efter pourrait står verbet i infinitiv: pourrait durer svarer til “kunne vare”. Eksempel: Le bruit pourrait durer. – “Støjen kunne vare ved.” plus longtemps er en sammenligning af varighed: “i længere tid”. Longtemps betyder “længe”, og plus gør udtrykket komparativt. Mønsteret plus + adverbium kan sammenligne, hvor længe eller hvordan noget sker; plus longtemps betyder altså “længere” i varighed. que prévu afslutter sammenligningen: “end forventet”. Prévu er perfektum participium af prévoir (“forudse/forvente”) og indgår her i den korte formulering “end forventet”. Sammen giver plus longtemps que prévu betydningen “længere end forventet”. alors forbinder det foregående med en følge: “så” eller “derfor”. Her leder det fra muligheden for længere varighed til den efterfølgende vurdering. il me semble er et nyttigt mønster for en personlig vurdering: “det forekommer mig” eller naturligt på dansk “det virker for mig”. Semble er 3. person ental i nutid af sembler (“at synes/virke”), mens me er pronomenet for den person, som vurderingen forekommer for. I dette mønster er il et upersonligt grammatisk subjekt; det betyder ikke “han”. Eksempel: Il me semble utile. – “Det virker nyttigt for mig.” plus juste betyder her “mere rimeligt”. Juste er grundformen, og plus juste er komparativformen med plus; adjektivet juste sammenlignes med en anden mulig løsning. I andre sammenhænge kan juste også betyde “retfærdig” eller “præcis”, men her er betydningen “rimelig”. changer er infinitiven af changer, “at ændre” eller “at skifte”. I forbindelsen changer de place betyder det at skifte plads eller flytte sig. Efter il me semble plus juste de står det i infinitiv, fordi handlingen præsenteres som det, der virker rimeligere. Eksempel: Je préfère changer de place. – “Jeg foretrækker at skifte plads.” place er substantivet “plads” eller “sted”. Med de i changer de place danner det et almindeligt mønster for at skifte position. Det er derfor hele forbindelsen changer de place, der svarer til “flytte sig” i denne sætning. Samlet betyder Il pourrait durer plus longtemps que prévu “Det kan vare længere end forventet”. Alors knytter denne mulighed til vurderingen il me semble plus juste, “så det virker mere rimeligt”, og de changer de place angiver handlingen “at jeg flytter mig”. Hele ytringen betyder derfor: “Det kan vare længere end forventet, så det virker mere rimeligt, at jeg flytter mig.”

7. Je t’en remercie, parce que je dois enregistrer une présentation.

   Det sætter jeg pris på, fordi jeg skal optage en præsentation.

   Je t’en remercie

   Det takker jeg dig for

   parce que

   fordi

   je dois

   jeg skal

   enregistrer

   optage

   présentation

   præsentation

   Uddybende forklaring

   Je t’en remercie betyder her “det takker jeg dig for”. remercier er grundformen “at takke”; konstruktionen remercier quelqu’un de quelque chose betyder “at takke nogen for noget”. I den faste sætning står remercie i nutid, 1. person ental, fordi subjektet er je. t’ er et direkte objektpronomen for den person, der takkes, og en henviser her til det, som taleren takker for. Apostroffen er en fast sammentrækning foran en vokallyd: te bliver til t’ i t’en. Eksempel: Je vous remercie. — “Jeg takker Dem/jer.” parce que indleder årsagen til det foregående. Det svarer til “fordi” og efterfølges af en hel sætning med subjekt og verballed. Eksempel: Je reste parce qu’il pleut. — “Jeg bliver, fordi det regner.” je dois kommer fra grundformen devoir. dois er nutidsformen i 1. person ental og udtrykker her en forpligtelse: “jeg skal”. devoir efterfulgt af et infinitiv angiver, hvad man er nødt til eller har pligt til at gøre: je dois partir — “jeg skal gå.” Det er altså dois, der bærer person- og talbøjningen; partir eller et andet efterfølgende verbum står i infinitiv. enregistrer er infinitivformen “at optage” eller “at indspille”. Efter je dois beskriver den den handling, som taleren skal udføre. Eksempel: Je dois enregistrer le message. — “Jeg skal optage beskeden.” présentation er et feminint navneord og betyder “præsentation”. Formen er den samme i ental og flertal i selve ordstammen, mens artiklen viser forskellen: une présentation er ental, og des présentations er flertal. I den faste sætning står une sammen med det feminine entalsnavneord; artiklen skal ikke i sig selv behandles som en selvstændig angivelse af et bestemt antal. Samlet består ytringen af takken Je t’en remercie og årsagsleddet parce que je dois enregistrer une présentation. Den samlede betydning er: “Det sætter jeg pris på, fordi jeg skal optage en præsentation.”

8. Je vais choisir l’espace détente, où l’on dérange moins en parlant.

   Jeg vælger loungeområdet, hvor man forstyrrer mindre, når man taler.

   Je vais choisir

   jeg vælger

   l’espace

   området

   détente

   afslapning

   où

   hvor

   l’on

   man

   dérange

   forstyrrer

   moins

   mindre

   en parlant

   når man taler

   Uddybende forklaring

   Je vais choisir betyder her “jeg vælger”. vais er 1. person ental i nutid af aller, og sammen med infinitiven choisir danner det futur proche: nutidsformen af aller + infinitiv. Konstruktionen bruges om noget, man har til hensigt at gøre eller forventer snart at gøre; den oversættes ikke altid ordret ens på dansk. Det er choisir, ikke vais, der betyder “vælge”. Eksempel: Je vais répondre. — “Jeg vil svare.” l’espace betyder her “området”. espace er et hankønsord. l’ er den bestemte artikel le foran en vokal; apostroffen viser elision. détente er et hunkønsord, der her fungerer som en efterstillet bestemmelse af området og angiver et afslapningsområde. Eksempel: Nous cherchons un espace calme. — “Vi leder efter et roligt område.” où betyder “hvor” og indleder her en relativ ledsætning, der knytter sig til det allerede nævnte sted. Det er ikke spørgeordet “hvor?” i et direkte spørgsmål. Eksempel: C’est la salle où je travaille. — “Det er rummet, hvor jeg arbejder.” l’on betyder “man”. on er et ubestemt subjektpronomen, som normalt har 3. person ental i verbet. l’on har samme betydning som on; l’ er her en valgfri eufonisk eller stilistisk variant og er ikke en selvstændig bestemt artikel med egen betydning. Pronomenet angiver ikke i sig selv en bestemt person. dérange betyder her “forstyrrer”. Det er 3. person ental i nutid af déranger, fordi subjektet er l’on: on dérange. Eksempel: On dérange les voisins. — “Man forstyrrer naboerne.” moins betyder “mindre” og angiver en lavere grad af forstyrrelse. Det står ofte over for plus (“mere”), når grader sammenlignes. Her angives en lavere grad, uden at sætningen specificerer, hvad den sammenlignes med. en parlant betyder her “når man taler”. parlant er præsens participium af parler, og en + denne form danner gérondif. Det udtrykker en samtidig handling eller omstændighed, omtrent “mens man taler”. Eksempel: Il apprend en écoutant. — “Han lærer ved at lytte.” Samlet består sætningen af intentionen Je vais choisir og stedet l’espace détente. Relativsætningen où l’on dérange moins en parlant beskriver dette sted: dér forstyrrer man mindre, når man taler. Hele betydningen er derfor: “Jeg vælger loungeområdet, hvor man forstyrrer mindre, når man taler.”