At reparere tillid efter en skarp besked | Lær fransk på dansk

Om denne lektion

Med At reparere tillid efter en skarp besked kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

Je pense que mon message précédent a paru plus sec que je ne le voulais.

Sjø pans kø mon mesaj presedang a pary ply sek kø sjø nø lø vule. Jeg synes, at min tidligere besked virkede skarpere, end jeg havde ment den.

C'était bien le cas, même si je me demandais s'il me manquait un peu de contexte.

Setæ bjæ lø ka, mæm si sjø mø dømandæ sil mø mangkæ øng pø dø kongtekst. Det gjorde den, men jeg spekulerede på, om jeg manglede noget kontekst.

Je ressentais de la frustration à propos d'autre chose et j'ai répondu trop vite.

Sjø røssangtæ dø la frystrasjong a propo dotr sjos e sjæ repongdy tro vit. Jeg var frustreret over noget andet og svarede for hurtigt.

Cela explique le ton, mais les mots m'ont quand même affecté.

Søla eksplik lø tong, mæ le mo, mong kang mæm afektæ. Det forklarer tonen, men ordene påvirkede mig stadig.

J'en prends la responsabilité et je veux réparer les choses.

Sjang prang la respongsabilite e sjø vø repare le sjos. Det tager jeg ansvar for, og jeg vil gerne gøre det godt igen.

Je te remercie de le reconnaître. Cela facilite le rétablissement de la confiance.

Sjø tø rø mærsi dø lø røkonætr. Søla fasilit lø retablismang dø la kongfjangs. Jeg sætter pris på, at du anerkender det. Det gør det lettere at genopbygge tilliden.

La prochaine fois, je ferai une pause avant de répondre quand je ressentirai du stress.

La prosjæn fwa, sjø fø ræ en pos avang dø repongdr kang sjø røssangtiræ dy stres. Næste gang holder jeg en pause, før jeg svarer, når jeg føler mig stresset.

Cela aiderait, et je demanderai avant de supposer ce que tu voulais dire.

Søla ædræ, e sjø dømandøræ avang dø syposæ sø kø ty vule dir. Det ville hjælpe, og jeg vil spørge, før jeg antager, hvad du mente.

Ord for ord

Je Je er subjektet i «Je pense» og betyder her «jeg». Formen står foran verbet, når taleren selv er den, der mener noget. Mønstret «Je pense que» bruges til at sige, hvad man mener.

pense Pense betyder her «synes» eller «mener» i «Je pense que». Formen bruges til at indlede en personlig vurdering efter je. Mønstret «Je pense que» efterfølges af en hel sætning.

que Que forbinder «Je pense» med den sætning, der udtrykker, hvad taleren mener. Her betyder det «at». Mønstret «penser que» bruges til at fremsætte en mening eller vurdering.

mon Mon betyder «min» i «mon message précédent» og viser, at beskeden tilhører taleren. Det står lige foran navneordet message. Mønstret mon + navneord bruges til at angive ejerskab.

message Message betyder «besked» i «mon message précédent». Det er den tidligere besked, som taleren vurderer virkede skarp. Ordet kan bruges sammen med mon message, når man taler om sin egen besked.

précédent Précédent betyder «tidligere» eller «forrige» i «mon message précédent». Det præciserer, hvilken besked der menes. Her står det efter message i udtrykket «message précédent».

a A er hjælpeverbet i «a paru» og er med til at beskrive, hvordan beskeden virkede. Sammen med paru henviser det til noget, der allerede skete. Mønstret «a paru» bruges til at sige, at noget virkede eller fremstod på en bestemt måde.

paru Paru betyder her «virkede» eller «fremstod» i «a paru plus sec». Det er en form af paraître, brugt sammen med a i den afsluttede handling. Mønstret «paraître plus» bruges til at beskrive, hvordan noget oplevedes sammenlignet med en forventning.

plus Plus betyder «mere» i sammenligningen «plus sec que». Det viser, at beskeden virkede i højere grad skarp, end taleren havde ønsket. Mønstret «plus + tillægsord + que» bruges til sammenligninger.

sec Sec betyder her «skarp» eller «kort for hovedet» om tonen i «plus sec». Det beskriver, hvordan beskeden blev opfattet, ikke om den var fysisk tør. Formen står efter plus i sammenligningen «plus sec que».

ne Ne indgår i «que je ne le voulais» efter sammenligningen «plus sec que». Her er det et ne explétif og gør ikke hele ledsætningen negativ, fordi der ikke står pas; hele udtrykket betyder «end jeg ville have det». Det kan bruges i samme type sammenligning mellem det oplevede og det tilsigtede.

le Le betyder «det» i «que je ne le voulais» og henviser til den måde, beskeden virkede på. Det er genstanden for voulais: taleren ville ikke have det sådan. Mønstret «le vouloir» bruges til at sige, at man ville have noget på en bestemt måde.

voulais Voulais betyder «ville» eller «havde ment» i «je ne le voulais». Formen udtrykker talerens tidligere hensigt med beskeden. Den kommer fra vouloir og står her sammen med le i «je ne le voulais».

C'était C'était betyder «det var» i «C'était bien le cas» og bekræfter, at beskeden faktisk virkede skarpere. Udtrykket «C'était bien le cas» betyder, at det virkelig forholdt sig sådan. Det bruges som svar på en tidligere vurdering.

bien Bien betyder her «virkelig» eller «netop» i «C'était bien le cas». Det styrker bekræftelsen af, at vurderingen var rigtig. I udtrykket «bien le cas» understreger det, at det faktisk var tilfældet.

cas Cas betyder «tilfælde» eller «forhold» i det faste udtryk «C'était bien le cas». Hele udtrykket betyder «det var faktisk tilfældet». Mønstret «être le cas» bruges til at bekræfte, at noget forholder sig sådan.

même Même betyder «endda» i «même si», hvor det er med til at danne en indrømmelse: «selv om». Det markerer, at den følgende tanke gælder på trods af det foregående. Mønstret «même si» efterfølges af en hel sætning.

si Si betyder sammen med même «selv om» i «même si je me demandais». Det indleder den omstændighed, som står i kontrast til bekræftelsen. Mønstret «même si» bruges til at indrømme en mulig eller samtidig omstændighed.

me Me betyder «mig» i «je me demandais» og viser, at taleren stillede spørgsmålet til sig selv. Sammen med demandais danner det udtrykket «je me demandais», «jeg spekulerede på». Mønstret «se demander si» bruges, når man spekulerer på, om noget er tilfældet.

demandais Demandais betyder «spekulerede på» i «je me demandais s'il me manquait». Formen bruges sammen med me, så betydningen bliver, at taleren spurgte sig selv. Den kommer fra demander og står her i mønstret «je me demandais si».

s'il S'il er sammentrækningen af si og il i «s'il me manquait un peu de contexte». Her indleder det et indirekte spørgsmål om, hvorvidt der manglede kontekst. Mønstret «se demander s'il...» bruges til at spørge sig selv, om noget er tilfældet.

manquait Manquait betyder her «manglede» i «il me manquait un peu de contexte». Udtrykket beskriver, at taleren ikke havde nok kontekst til rådighed. Mønstret «il me manquait» placerer den manglende ting efter verbet og personen, der mangler den, som me.

un Un indgår i mængdeudtrykket «un peu de contexte» og betyder her «en lille smule» sammen med peu. Det står foran peu og gør mængden ubestemt. Mønstret «un peu de» bruges foran noget, der kun findes i en lille mængde.

peu Peu betyder «lidt» i «un peu de contexte». Det angiver, at der kun manglede en mindre mængde kontekst. Mønstret «un peu de + navneord» bruges til at tale om en lille mængde.

de De forbinder «un peu» med det, der mangler, i «un peu de contexte». I «à propos d'autre chose» indgår formen også i præpositionsudtrykket, og i «de le reconnaître» markerer den forbindelsen til infinitiven. Den præcise funktion afhænger derfor af det faste udtryk omkring de.

contexte Contexte betyder «kontekst» i «un peu de contexte». Det er den baggrund eller forklaring, som taleren overvejer, om han eller hun mangler. Ordet står efter mængdeudtrykket «un peu de».

ressentais Ressentais betyder «følte» eller «oplevede» i «Je ressentais de la frustration». Formen beskriver talerens følelsesmæssige tilstand på det tidspunkt. Den kommer fra ressentir og bruges her foran følelsen «de la frustration».

la La betyder «den» i «la frustration» og står foran navneordet frustration. Den samme artikel ses med stort begyndelsesbogstav i «La prochaine fois», fordi den står først i sætningen. Her hjælper la med at angive en bestemt frustration eller den næste lejlighed.

frustration Frustration betyder «frustration» i «de la frustration». Det navngiver den følelse, som taleren havde på grund af noget andet. Mønstret «ressentir de la frustration» bruges til at beskrive, at man oplever denne følelse.

à À indgår i «à propos d'autre chose», som betyder «om noget andet». Sammen med propos og de danner det et fast præpositionsudtryk om emnet for frustrationen. Mønstret «à propos de» bruges til at angive, hvad noget handler om eller skyldes.

propos Propos indgår i «à propos d'autre chose» og bidrager sammen med à og de til betydningen «om noget andet». Ordet bruges her ikke alene, men som del af det faste udtryk «à propos de». Det er nyttigt at bevare hele udtrykket, når man angiver et emne.

d'autre D'autre er sammentrækningen af de og autre i «à propos d'autre chose». Sammen med chose betyder det «noget andet». Mønstret «d'autre chose» bruges, når man henviser til en anden ting eller et andet emne.

chose Chose betyder «ting» i «d'autre chose». Sammen med d'autre bliver betydningen «noget andet», som her er årsagen til frustrationen. Mønstret «d'autre chose» bruges til at nævne en anden, ikke nærmere specificeret ting.

et Et betyder «og» i «Je ressentais de la frustration à propos d'autre chose et j'ai répondu». Det forbinder talerens følelse med den efterfølgende handling. Et bruges her til at knytte to handlinger eller oplysninger sammen.

j'ai J'ai er sammentrækningen af je og ai i «j'ai répondu». Det betyder «jeg har» som del af den afsluttede handling «jeg svarede». Mønstret «j'ai + perfektum participium» bruges til at fortælle, hvad taleren har gjort.

répondu Répondu betyder «svarede» i «j'ai répondu trop vite». Det er formen af répondre, der står sammen med j'ai for at beskrive den afsluttede handling. Mønstret «répondre» bruges om at give et svar på en besked eller et spørgsmål.

trop Trop betyder «for» eller «alt for» i «trop vite». Det viser, at hastigheden var større, end situationen tillod eller var hensigtsmæssigt. Mønstret «trop + biord» bruges til at beskrive en overdreven grad.

vite Vite betyder «hurtigt» i «j'ai répondu trop vite». Det beskriver måden, taleren svarede på. Mønstret «répondre trop vite» bruges, når man svarer hurtigere, end man burde.

Cela Cela betyder «det» i «Cela explique le ton» og henviser til den frustration og det hurtige svar, der blev nævnt lige før. Det fungerer som subjekt for explique. Mønstret «Cela explique...» bruges til at angive, hvad der forklarer en situation.

explique Explique betyder «forklarer» i «Cela explique le ton». Det viser, at den tidligere nævnte omstændighed gør tonen forståelig. Mønstret «Cela explique + navneord» bruges til at forklare en bestemt virkning eller egenskab.

ton Ton betyder «tone» i «le ton». Det handler her om den måde, beskeden lød eller blev opfattet på. Mønstret «expliquer le ton» bruges til at forklare, hvorfor noget blev sagt på en bestemt måde.

mais Mais betyder «men» i «mais les mots m'ont quand même affecté». Det indleder en modsætning: forklaringen på tonen ændrer ikke virkningen af ordene. Mais bruges her til at holde to delvist modstridende pointer sammen.

les Les betyder «de» eller «de her» som bestemt flertalsartikel i «les mots». Det står foran flertalsformen mots og gør ordene til den bestemte genstand for samtalen. Mønstret les + flertalsnavneord bruges til at tale om flere bestemte ting.

mots Mots betyder «ord» i «les mots». Her er det ordene i den skarpe besked, som stadig påvirkede modtageren. Mønstret «les mots» bruges til at tale om det konkrete sprog eller de formuleringer, nogen brugte.

m'ont M'ont er sammentrækningen af me og ont i «m'ont quand même affecté». Hele formen betyder «har påvirket mig»: me er den berørte person, og ont hører sammen med affecté. Mønstret «m'ont + participium» bruges til at beskrive en virkning på taleren.

quand Quand indgår i det faste udtryk «quand même», som her betyder «alligevel» eller «stadig». Det viser, at ordene havde en virkning på trods af forklaringen. Mønstret «quand même» bruges til at fastholde en pointe efter en indrømmelse eller forklaring.

affecté Affecté betyder «påvirket» i «m'ont quand même affecté». Det beskriver den følelsesmæssige virkning, ordene havde på modtageren. Formen står sammen med m'ont i udtrykket «m'ont affecté».

J'en J'en er sammentrækningen af je og en i «J'en prends la responsabilité». Hele udtrykket betyder «det tager jeg ansvar for», hvor en henviser til den tidligere omtalte handling eller virkning. Mønstret «en prendre la responsabilité» bruges til at tage ansvar for noget, der allerede er nævnt.

prends Prends betyder «tager» i «J'en prends la responsabilité». Sammen med en og la responsabilité udtrykker det, at taleren påtager sig ansvaret. Mønstret «prendre la responsabilité» bruges til at sige, at man accepterer ansvar for noget.

responsabilité Responsabilité betyder «ansvar» i «prendre la responsabilité». Det er det ansvar, taleren accepterer for den skarpe besked og dens virkning. Mønstret «prendre la responsabilité de quelque chose» bruges til at påtage sig ansvar.

veux Veux betyder «vil» eller «ønsker» i «je veux réparer les choses». Det udtrykker talerens intention om at gøre noget ved situationen. Mønstret «vouloir + infinitiv» bruges til at sige, hvad man ønsker at gøre.

réparer Réparer betyder «reparere» eller «rette op på» i «réparer les choses». Her handler det om at genoprette forholdet efter den skarpe besked, ikke om en fysisk reparation. Mønstret «réparer les choses» bruges til at sige, at man vil gøre en vanskelig situation god igen.

choses Choses betyder «ting» i «réparer les choses». Sammen med réparer henviser det til situationen eller forholdet, der skal bringes i orden. Mønstret «réparer les choses» bruges som en samlet måde at tale om at rette op på en situation.

te Te betyder «dig» i «Je te remercie». Det viser, hvem takken er rettet mod. Mønstret «Je te remercie de...» bruges til at takke en person for noget, personen har gjort eller sagt.

remercie Remercie betyder «takker» i «Je te remercie de le reconnaître». Det udtrykker taknemmelighed over for den anden person. Mønstret «remercier quelqu'un de + infinitiv» bruges til at takke nogen for en handling.

reconnaître Reconnaître betyder her «anerkende» eller «erkende» i «de le reconnaître». Det handler om at anerkende, at den tidligere besked virkede skarp. Mønstret «remercier de le reconnaître» bruges til at takke nogen for at indrømme eller anerkende noget.

facilite Facilite betyder «gør lettere» i «Cela facilite le rétablissement de la confiance». Det beskriver, at anerkendelsen gør det nemmere at genopbygge tilliden. Mønstret «faciliter + navneord» bruges til at sige, hvad der bliver lettere.

rétablissement Rétablissement betyder «genopbygning» eller «genoprettelse» i «le rétablissement de la confiance». Det beskriver processen med at få tilliden tilbage. Mønstret «le rétablissement de» bruges til at angive, hvad der bliver genoprettet.

confiance Confiance betyder «tillid» i «le rétablissement de la confiance». Det er den tillid mellem de to personer, som skal genopbygges efter den skarpe besked. Mønstret «rétablissement de la confiance» bruges om at genvinde tillid.

prochaine Prochaine betyder «næste» i «La prochaine fois». Det peger frem mod den næste lejlighed, hvor noget lignende kan ske. Mønstret «la prochaine fois» bruges til at tale om næste gang.

fois Fois betyder «gang» eller «lejlighed» i «La prochaine fois». Sammen med prochaine henviser det til en fremtidig situation. Udtrykket «La prochaine fois» bruges, når man lover eller beskriver, hvad man vil gøre næste gang.

ferai Ferai betyder «vil tage» i «je ferai une pause». Det er en fremtidsform af faire og udtrykker talerens plan for næste gang. Mønstret «faire une pause» bruges til at sige, at man standser et øjeblik, før man fortsætter.

une Une betyder «en» i «une pause». Det står foran pause og angiver én pause, som taleren vil tage. Mønstret «faire une pause» bruger une foran pause.

pause Pause betyder «pause» i «faire une pause». Her er det det korte ophold, taleren vil tage, før han eller hun svarer under stress. Mønstret «faire une pause» bruges til at beskrive, at man venter et øjeblik.

avant Avant betyder «før» i «avant de répondre». Det angiver, at pausen skal komme før svaret. Mønstret «avant de + infinitiv» bruges til at beskrive, hvad der sker først.

répondre Répondre betyder «at svare» i «avant de répondre». Infinitiven står efter de, fordi svaret er den handling, der skal komme efter pausen. Mønstret «avant de répondre» bruges, når man beskriver noget, der sker før et svar.

ressentirai Ressentirai betyder «vil føle» i «quand je ressentirai du stress». Det beskriver den fremtidige situation, hvor taleren mærker stress. Formen kommer fra ressentir og står efter quand i den fremadrettede betingelse eller tidssituation.

du Du er sammentrækningen af de og le i «du stress». Her angiver det den stress, som taleren vil føle. Mønstret «ressentir du stress» bruges til at beskrive, at man mærker stress.

stress Stress betyder «stress» i «ressentirai du stress». Det er den tilstand, som får taleren til at ville holde pause før et svar. Mønstret «ressentir du stress» bruges til at sige, at man føler sig stresset.

aiderait Aiderait betyder «ville hjælpe» i «Cela aiderait». Formen udtrykker en mulig eller ønskelig virkning af den foreslåede pause. Mønstret «Cela aiderait» bruges til at vurdere, om en handling vil være nyttig.

demanderai Demanderai betyder «vil spørge» i «je demanderai avant de supposer». Det udtrykker talerens plan om at spørge først. Mønstret «demander avant de...» bruges til at beskrive, at man indhenter oplysninger, før man drager en antagelse.

supposer Supposer betyder «antage» i «avant de supposer ce que tu voulais dire». Det beskriver handlingen at danne sig en opfattelse uden først at spørge. Mønstret «avant de supposer» bruges til at sige, at man vil afklare noget først.

ce Ce indgår i «ce que tu voulais dire», som samlet betyder «hvad du mente». Her peger ce på det indhold, der skal afklares, mens que forbinder det med tu voulais dire. Mønstret «ce que + sætning» bruges til at henvise til det, nogen siger eller mener.

tu Tu betyder «du» i «tu voulais dire». Det er den person, hvis mening eller hensigt taleren vil spørge ind til. Tu står som subjekt foran voulais.

dire Dire betyder «sige» eller «mene» i «ce que tu voulais dire». Sammen med voulais får det betydningen «det, du mente». Mønstret «vouloir dire» bruges til at spørge eller forklare, hvad nogen mener.

Grammatikpunkter

L’imparfait : je me demandais

Je me demandais.

Sjø mø dømandæ.

Jeg spekulerede på det.

Imparfait bruges til en tanke eller situation, der var i gang i fortiden.

Le passé composé : a paru

Le message a paru sec.

Lø mesaj a pary sek.

Beskeden virkede skarp eller kort for hovedet.

Passé composé dannes her med avoir + participe passé og beskriver en afsluttet vurdering.

Fransk Ordforråd

à propos de Præposition

a propo dø om eller angående

contexte Substantiv

kongtekst kontekst

frustration Substantiv

frystrasjong frustration

manquer Verbum

mangkæ mangle manquait

message Substantiv

mesaj besked

mot Substantiv

mo ord mots

paraître Verbum

parætr virke a paru

précédent Adjektiv

presedang tidligere

répondre Verbum

repongdr svare

se demander Verbum

sø dømandæ spekulere på eller spørge sig selv je me demandais

sec Adjektiv

sek skarp eller kort for hovedet

ton Substantiv

tong tone

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

mangle

Vis Svar

manquait

kontekst

Vis Svar

contexte

besked

Vis Svar

message

frustration

Vis Svar

frustration