At sætte en grænse for råd | Lær fransk på dansk

Om denne lektion

Med At sætte en grænse for råd kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

J’apprécie nos conversations, mais j’ai besoin de poser une limite.

sjapresi no kånversasjån, mæ sjæ bøzwæn dø pose yn limit. Jeg sætter pris på vores samtaler, men jeg har brug for at sætte en grænse.

Je t’écoute. Je préfère comprendre plutôt que de deviner.

sjø tekut. sjø prefær kånprandr plyto kø dø devine. Jeg lytter. Jeg vil hellere forstå end gætte.

Quand les conseils arrivent tout de suite, j’ai l’impression qu’on n’a pas vraiment entendu ce que j’avais à dire.

kån le kån-sæj ariv tu dø swit, sjæ lænpresjån kån na pa vræman antandy sø kø sjavæ a dir. Når rådene kommer med det samme, føler jeg, at der egentlig ikke rigtig er blevet lyttet til mig.

Je voulais aider, mais je vois bien comment ça a été perçu.

sjø vule æde, mæ sjø vwa bjæn, kåman sa a ete pærsy. Jeg ville gerne hjælpe, men jeg kan godt se, hvordan det blev opfattet.

Parfois, j’ai besoin que tu me poses des questions avant de me faire des suggestions.

parfwa, sjæ bøzwæn kø ty mø pose de kæstjån avan dø mø fær de sysjæstjån. Nogle gange har jeg brug for, at du stiller spørgsmål, før du kommer med forslag.

C’est une demande raisonnable, et je peux la respecter.

sæ tyn dømand ræzånabl, e sjø pø la ræspækte. Det er et rimeligt ønske, og det kan jeg respektere.

Je te dirai aussi clairement quand je voudrai vraiment des conseils.

sjø tø diræ osi klærman kån sjø vudræ vræman de kån-sæj. Jeg skal også sige det tydeligt til dig, når jeg faktisk gerne vil have råd.

Ça m’aidera à te répondre de la manière dont tu en as besoin.

sa mædra a tø repondr dø la man-jær dån ty an na bøzwæn. Det vil hjælpe mig med at svare på den måde, du har brug for.

Ord for ord

J’ «J’» er den forkortede form af «je» foran vokalen i «J’apprécie» og betyder «jeg» som subjekt. Den bruges i en personlig ytring; et genbrugeligt mønster er «J’» + et verbum, når næste ord begynder med en vokal.

apprécie «apprécie» betyder her «sætter pris på» i «J’apprécie nos conversations». Det er formen af apprécier og bruges, når man anerkender værdien af noget, for eksempel en samtale.

nos «nos» betyder «vores» og står her foran flertalsordet «conversations». Mønstret er «nos» + et substantiv i flertal, når taleren omtaler flere ting, der hører til eller deles af taleren og andre.

conversations «conversations» betyder «samtaler» og er det, taleren sætter pris på i «J’apprécie nos conversations». Ordet bruges om samtaler mellem mennesker, for eksempel i forbindelse med et forhold eller en aftale.

mais «mais» betyder «men» og markerer kontrasten mellem at sætte pris på samtalerne og at have brug for en grænse. Det genbrugelige mønster er en positiv eller anerkendende del efterfulgt af «mais» og en begrænsning eller modsætning.

ai «ai» er formen af avoir i «j’ai besoin de»; her bidrager den med betydningen «har», mens hele udtrykket betyder «har brug for». Mønstret «avoir besoin de» bruges til at udtrykke et behov, og det passer her til at formulere en personlig grænse.

besoin «besoin» betyder «behov» i det faste udtryk «j’ai besoin de», som her betyder «jeg har brug for». Det genbrugelige mønster er «avoir besoin de» efterfulgt af det, man har brug for.

de I «j’ai besoin de poser une limite» forbinder «de» behovsudtrykket med det, der er nødvendigt. Det kan stå foran et substantiv eller foran en infinitiv efter «avoir besoin de»; her står det foran «poser».

poser «poser» betyder her «sætte» i udtrykket «poser une limite», altså sætte en grænse. Det er infinitiven efter «de» og bruges i et praktisk mønster med «une limite», når man tydeligt fastlægger en grænse.

une «une» er artiklen foran «limite» i «poser une limite» og svarer her til «en». Mønstret «une» + et substantiv bruges, når én ikke nærmere bestemt ting nævnes.

limite «limite» betyder «grænse» i «poser une limite». Ordet bruges, når man beskriver en grænse for, hvad der føles acceptabelt, eller hvordan en anden person skal handle.

Je «Je» betyder «jeg» og står som subjekt i «Je t’écoute». Det bruges til at markere, at taleren selv udfører handlingen; et almindeligt mønster er «Je» + et verbum.

t’ «t’» er den forkortede form af «te» foran vokalen i «Je t’écoute» og betyder «dig». Her viser det, hvem taleren lytter til; det bruges i tiltale med «tu».

écoute «écoute» betyder her «lytter til» i «Je t’écoute», altså en direkte forsikring om, at taleren lytter. Det er formen af écouter og kan bruges i mønstret «Je t’écoute», når man vil vise opmærksomhed over for den anden.

préfère «préfère» betyder «foretrækker» i «Je préfère comprendre plutôt que de deviner». Det er formen af préférer og bruges til at sammenligne den ønskede handling med en handling, man helst vil undgå.

comprendre «comprendre» betyder «forstå» og er den handling, taleren foretrækker i «Je préfère comprendre». Det står efter «préfère» som infinitiv og bruges, når man vil forstå en situation i stedet for at drage en antagelse.

plutôt «plutôt» bidrager med betydningen «hellere» i hele udtrykket «plutôt que de deviner». Det genbrugelige mønster er «plutôt que de» + infinitiv, når man foretrækker én handling frem for en anden.

que I «plutôt que de deviner» er «que» den del, der indleder sammenligningen «hellere end». Sammen med «plutôt» og «de» bruges det til at sætte den foretrukne handling over for et alternativ.

deviner «deviner» betyder «gætte» i «plutôt que de deviner». Det er infinitiven efter «de» og beskriver her en usikker måde at forstå den anden på; mønstret «plutôt que de deviner» kan bruges, når man vil bede om klarhed i stedet.

Quand «Quand» betyder «når» og indleder tidsleddet «Quand les conseils arrivent tout de suite». Det bruges til at knytte en situation eller et tidspunkt til det, der sker bagefter.

les «les» er den bestemte flertalsartikel foran «conseils» i «les conseils». Mønstret «les» + et substantiv i flertal bruges, når man taler om bestemte eller generelle ting i flertal.

conseils «conseils» betyder «råd» i «les conseils arrivent tout de suite». Ordet bruges om råd, som en person giver til en anden; et almindeligt nyt mønster er «donner des conseils».

arrivent «arrivent» betyder her «kommer» og beskriver, hvad «les conseils» gør i «les conseils arrivent tout de suite». Det er formen af arriver med et flertalssubjekt og bruges, når noget når frem eller opstår.

tout I «tout de suite» er «tout» en del af et fast udtryk, som sammen betyder «med det samme». Det skal her forstås sammen med «suite» og ikke som «alt» alene; udtrykket bruges, når noget sker øjeblikkeligt.

suite I «tout de suite» er «suite» en del af det faste udtryk «med det samme». Det genbrugelige punkt er hele udtrykket «tout de suite», som kan placeres efter et verbum for at angive, at handlingen sker straks.

l’ «l’» er den forkortede bestemte artikel foran vokalen i «l’impression». Her står den sammen med «impression» i udtrykket «avoir l’impression que», som bruges til at beskrive en fornemmelse eller opfattelse.

impression «impression» betyder «indtryk» eller «fornemmelse» i «j’ai l’impression que». Hele mønstret «avoir l’impression que» bruges, når man fortæller, hvordan en situation opleves eller opfattes.

qu’ «qu’» er den forkortede form af «que» foran vokalen i «qu’on». Her indleder det indholdet i «j’ai l’impression qu’on n’a pas vraiment entendu...», altså hvad talerens fornemmelse går ud på.

on «on» er subjektet i «on n’a pas vraiment entendu ce que j’avais à dire» og betyder her «man» eller «vi» i en generel formulering. Det bruges, når handlingen tilskrives mennesker uden at nævne en bestemt person direkte.

n’ «n’» er den forkortede form af «ne» foran vokalen i «a» og indgår sammen med «pas» i nægtelsen «n’a pas». Mønstret «ne» eller «n’» + «pas» bruges til at sige, at noget ikke sker eller ikke er tilfældet.

a «a» er formen af avoir i «on n’a pas vraiment entendu». Her betyder det ikke alene «har», men fungerer sammen med «entendu» i den samlede fortidsform for «har hørt». Det genbrugelige mønster er «avoir» + et perfektum participium.

pas «pas» er den anden del af nægtelsen «n’... pas» i «n’a pas vraiment entendu» og bidrager med betydningen «ikke». Det bruges sammen med «ne» eller den forkortede form «n’» omkring verballeddet.

vraiment «vraiment» betyder «virkelig» og forstærker her nægtelsen i «n’a pas vraiment entendu». Det står foran «entendu» og bruges, når man vil præcisere graden af, hvor tydeligt noget er sket.

entendu «entendu» betyder «hørt» i «on n’a pas vraiment entendu ce que j’avais à dire». Det er formen af entendre i den samlede konstruktion «avoir entendu» og bruges med et objekt, for eksempel det, en person har sagt.

ce I «ce que j’avais à dire» betyder «ce» ikke bare «dette», men indgår i hele forbindelsen «ce que», som betyder «det, som» eller «hvad». Det peger på et endnu ikke nærmere specificeret indhold, der beskrives i den efterfølgende sætning.

avais «avais» er formen af avoir med subjektet «je» i «j’avais à dire» og betyder her «havde» i betydningen «havde at sige». Det bruges til at præsentere det indhold, taleren ønskede eller havde behov for at få sagt.

à I «j’avais à dire» forbinder «à» formen «avais» med infinitiven «dire». Mønstret «avoir à» + infinitiv bruges til at udtrykke noget, man har at gøre eller sige; her er det en del af «ce que j’avais à dire».

dire «dire» betyder «sige» i «ce que j’avais à dire», altså «det, jeg havde at sige». Det er infinitiven efter «à» og kan genbruges i mønstret «avoir à dire», når man henviser til sit budskab.

voulais «voulais» betyder her «ville» eller «ønskede» i «Je voulais aider». Det er formen af vouloir med subjektet «je» og bruges til at forklare en tidligere intention om at hjælpe.

aider «aider» betyder «hjælpe» i «Je voulais aider». Det er infinitiven efter «voulais»; mønstret «vouloir aider» bruges, når man fortæller, at man havde til hensigt at hjælpe nogen.

vois «vois» betyder her «ser» eller «forstår» i «je vois bien comment ça a été perçu». Det er formen af voir med subjektet «je» og bruges her til at anerkende, at taleren forstår virkningen af sin handling.

bien «bien» forstærker «vois» i «je vois bien» og viser, at taleren ser eller forstår det tydeligt. Mønstret «voir bien comment» kan bruges, når man anerkender, hvordan noget blev opfattet.

comment «comment» betyder «hvordan» og indleder beskrivelsen «comment ça a été perçu». Det bruges efter verber som «voir», når man vil forklare den måde, noget skete eller blev opfattet på.

ça «ça» betyder «det» eller «sådan noget» og er subjektet i «ça a été perçu». Her henviser det til den tidligere handling eller det tidligere råd; det bruges ofte til at pege tilbage på en situation, der allerede er nævnt.

été «été» er formen af être i «ça a été perçu». Sammen med «perçu» danner det den passive konstruktion, hvor fokus ligger på, hvordan noget blev opfattet, og ikke på hvem der opfattede det.

perçu «perçu» betyder «opfattet» i «ça a été perçu». Det er formen af percevoir i den passive konstruktion «a été perçu», som bruges, når man beskriver det indtryk en handling gjorde på andre.

Parfois «Parfois» betyder «nogle gange» og angiver, at behovet i «Parfois, j’ai besoin...» ikke gælder hver gang. Det bruges ofte først i sætningen for at sætte en frekvens eller betingelse for det, der følger.

tu «tu» betyder «du» og er subjektet i «tu me poses des questions». Det bruges, når taleren henvender sig direkte til én person i en uformel tiltale.

me «me» viser i «tu me poses des questions», hvem spørgsmålene stilles til, nemlig «mig». Det genbrugelige mønster er «tu me poses» + det, der bliver spurgt om, når man beder én person stille spørgsmål til sig.

poses «poses» betyder her «stiller» i den faste forbindelse «tu me poses des questions», som betyder «du stiller mig spørgsmål». Det er formen af poser med subjektet «tu»; på fransk bruges «poser des questions» som mønster for at stille spørgsmål.

des «des» står foran «questions» i «des questions» og betyder her «nogle» eller blot en ubestemt mængde i flertal. Mønstret «des» + et substantiv i flertal bruges, når man nævner flere ubestemte ting.

questions «questions» betyder «spørgsmål» i «tu me poses des questions». Sammen med «poser» danner det det almindelige mønster «poser des questions», som bruges, når man søger forståelse, før man kommer med et forslag.

avant «avant» betyder «før» og indgår her i «avant de me faire des suggestions». Mønstret «avant de» + infinitiv bruges til at angive, at én handling skal ske før en anden.

faire «faire» betyder her «komme med» eller «lave» i hele forbindelsen «me faire des suggestions». Det er infinitiven efter «avant de», og mønstret «faire des suggestions» bruges, når man fremsætter forslag.

suggestions «suggestions» betyder «forslag» i «me faire des suggestions». Ordet bruges om idéer eller råd, man tilbyder en anden; sammen med «faire» beskriver det handlingen at komme med forslag.

C’ «C’» er den forkortede form af «ce» foran vokalen i «C’est». Det bidrager med «det» i «C’est une demande raisonnable» og bruges til at præsentere eller vurdere noget.

est «est» er formen af être i «C’est une demande raisonnable» og betyder «er». Det forbinder «C’» med beskrivelsen af anmodningen; mønstret «C’est» + substantiv eller beskrivelse bruges til at vurdere noget.

demande «demande» betyder «anmodning» eller «ønske» i «une demande raisonnable». Her henviser det til ønsket om at få spørgsmål før forslag; ordet bruges om noget, man beder en anden om at gøre.

raisonnable «raisonnable» betyder «rimelig» og beskriver «demande» i «une demande raisonnable». Det bruges, når man vil anerkende, at en andens ønske er fair og acceptabelt.

et «et» betyder «og» og forbinder anerkendelsen af anmodningen med løftet om at respektere den i «et je peux la respecter». Det bruges til at føje en anden sammenhængende handling eller vurdering til den første.

peux «peux» betyder «kan» i «je peux la respecter». Det er formen af pouvoir med subjektet «je» og står foran infinitiven «respecter»; mønstret «pouvoir» + infinitiv bruges til at udtrykke mulighed eller villighed.

la «la» er her et pronomen, der henviser til «la demande» i «je peux la respecter», og betyder «den». Det erstatter den allerede nævnte anmodning som objekt for «respecter».

respecter «respecter» betyder «respektere» i «je peux la respecter». Det står som infinitiv efter «peux» og bruges her om at følge eller tage hensyn til den grænse, den anden har bedt om.

te «te» betyder «dig» eller «til dig» i «Je te dirai». Her viser det modtageren af det, taleren vil sige; det bruges sammen med verbet «dire», når man fortæller noget til en person, man tiltaler med «tu».

dirai «dirai» betyder «vil sige» eller «vil fortælle» i «Je te dirai aussi clairement». Det er fremtidsformen af dire med subjektet «je» og bruges, når taleren lover at give en tydelig besked senere.

aussi «aussi» betyder «også» i «Je te dirai aussi clairement». Det føjer denne lovede handling til det, taleren allerede har sagt; det kan placeres sammen med verballeddet for at tilføje endnu en oplysning.

clairement «clairement» betyder «tydeligt» og beskriver, hvordan taleren vil sige det i «Je te dirai aussi clairement». Det bruges, når man vil understrege, at en besked skal være klar og let at forstå.

voudrai «voudrai» betyder her «vil ønske» eller «vil have brug for» i «quand je voudrai vraiment des conseils». Det er fremtidsformen af vouloir med subjektet «je» og bruges til at angive det tidspunkt, hvor taleren faktisk ønsker råd.

m’ «m’» er den forkortede form af «me» foran vokalen i «m’aidera» og betyder «mig». I «Ça m’aidera à te répondre» viser det, hvem hjælpen er til; mønstret er «ça m’aidera à» + infinitiv.

aidera «aidera» betyder «vil hjælpe» i «Ça m’aidera à te répondre». Det er fremtidsformen af aider med «ça» som subjekt og bruges til at beskrive en forventet hjælp eller virkning.

répondre «répondre» betyder «svare» i «à te répondre». Det står efter «aidera à» og bruges her i mønstret «aider quelqu’un à répondre», når den ene persons tydelige besked gør det lettere for den anden at svare passende.

manière «manière» betyder «måde» i «de la manière dont tu en as besoin». Sammen med «dont» beskriver det den måde, hjælpen eller svaret skal gives på; mønstret «de la manière dont» bruges til at knytte en måde til en efterfølgende beskrivelse.

dont «dont» forbinder «la manière» med den efterfølgende beskrivelse i «de la manière dont tu en as besoin». Hele forbindelsen betyder «på den måde, du har brug for», og den bruges til at beskrive, hvordan noget skal gøres.

en «en» er et pronomen i «tu en as besoin» og henviser til det, der er brug for. Det indgår i konstruktionen «avoir besoin de» og erstatter det, man har brug for, så man kan sige «en avoir besoin».

as «as» er formen af avoir med subjektet «tu» i «tu en as besoin». Sammen med «en» og «besoin» danner det «tu en as besoin», som betyder «du har brug for det»; mønstret bruges, når det nødvendige allerede er kendt fra sammenhængen.

Grammatikpunkter

avoir besoin de + infinitif

J’ai besoin de comprendre clairement.

sjæ bøzwæn dø kånprandr klærman.

Jeg har brug for at forstå tydeligt.

Efter avoir besoin de står de foran et udsagnsord i infinitiv.

préférer + infinitif plutôt que + infinitif

Je préfère écouter plutôt que répondre.

sjø prefær ekute plyto kø repondr.

Jeg foretrækker at lytte frem for at svare.

Den faste konstruktion sammenligner to handlinger: at foretrække én handling frem for en anden.

Fransk Ordforråd

apprécier Verbum

apresje at sætte pris på J’apprécie

avoir besoin de Frase

avwar bøzwæn dø at have brug for j’ai besoin de

comprendre Verbum

kånprandr at forstå

conseil Substantiv

kån-sæj råd conseils

conversation Substantiv

kånversasjån samtale conversations

deviner Verbum

devine at gætte

écouter Verbum

ekute at lytte t’écoute

limite Substantiv

limit grænse

plutôt que Konjunktion

plyto kø frem for; snarere end

poser Verbum

pose at sætte; at stille

préférer Verbum

prefære at foretrække préfère

tout de suite Adverbium

tu dø swit med det samme

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

at foretrække

Vis Svar

préfère

at forstå

Vis Svar

comprendre

grænse

Vis Svar

limite

at sætte; at stille

Vis Svar

poser