At sætte en grænse for råd | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J’apprécie nos conversations, mais j’ai besoin de poser une limite.

   Jeg sætter pris på vores samtaler, men jeg har brug for at sætte en grænse.

   J’apprécie

   jeg sætter pris på

   nos conversations

   vores samtaler

   mais

   men

   j’ai besoin de

   jeg har brug for at

   poser

   sætte

   une limite

   en grænse

   Uddybende forklaring

   J’apprécie betyder her «jeg sætter pris på». Det er første person ental i nutid af apprécier; infinitiven er apprécier, og endelsen -e markerer ikke alene personen, så pronomenet je er vigtigt. Eksempel: J’apprécie ton aide. — «Jeg sætter pris på din hjælp.» nos conversations betyder «vores samtaler». conversation er et feminint substantiv; conversations er flertal. nos er det possessive bestemmelsesord til «vores» foran et substantiv i flertal og ændrer ikke form efter substantivets køn. Eksempel: Nos conversations sont utiles. — «Vores samtaler er nyttige.» mais betyder «men» og forbinder her to udsagn med en kontrast: værdsættelsen står over for det efterfølgende behov. j’ai besoin de er den almindelige konstruktion «jeg har brug for at/…». Den bygger på avoir i første person ental, j’ai, plus substantivet besoin og præpositionen de. Efter de kan der komme et infinitiv, som i denne sætning, eller et substantiv: J’ai besoin de temps. — «Jeg har brug for tid.» Konstruktionen er ikke det samme som det direkte verbum vouloir («ville»); den udtrykker et behov. poser betyder her «at sætte». Det er infinitiven efter de, og i udtrykket poser une limite betyder det at fastsætte eller sætte en grænse. Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion. Eksempel: Il veut poser une limite. — «Han vil sætte en grænse.» une limite betyder «en grænse». limite er et feminint substantiv i ental; une er den ubestemte artikel, der passer til et feminint substantiv i ental. Her angiver artiklen ikke i sig selv et bestemt tal ud over, at substantivet står i ental. Eksempel: Cette limite est claire. — «Denne grænse er tydelig.» Samlet forbindes J’apprécie nos conversations («Jeg sætter pris på vores samtaler») med mais («men»). Derefter siger j’ai besoin de poser une limite («jeg har brug for at sætte en grænse»). Hele ytringen betyder derfor: «Jeg sætter pris på vores samtaler, men jeg har brug for at sætte en grænse.»

2. Je t’écoute. Je préfère comprendre plutôt que de deviner.

   Jeg lytter. Jeg vil hellere forstå end gætte.

   Je t’écoute

   Jeg lytter til dig

   Je préfère

   Jeg foretrækker

   comprendre

   forstå

   plutôt que de

   frem for at

   deviner

   gætte

   Uddybende forklaring

   Je t’écoute betyder her, at taleren lytter til den person, der tiltales. écoute er nutidsformen af écouter i 1. person ental: j’écoute. Verbet tager her et direkte objekt: t’ er den eliderede form af te, som står foran verbet. Elisionen forklarer apostroffen foran vokallyden i écoute; det er ikke en separat endelse. Eksempel: Je t’écoute. — »Jeg lytter til dig.« Je préfère er 1. person ental i nutid af préférer: je préfère. Konstruktionen bruges til at udtrykke, hvad taleren foretrækker. Formen préfère hører til verbet préférer, ikke til det følgende infinitiv. Eksempel: Je préfère attendre. — »Jeg foretrækker at vente.« comprendre er infinitivformen »at forstå«. Efter et bøjet verbum kan infinitiven navngive den handling, som foretrækkes. Her står den som den første mulighed i sammenligningen. Eksempel: Je veux comprendre. — »Jeg vil forstå.« plutôt que de indleder den mulighed, som fravælges til fordel for den første. Før et verbum bruges mønstret plutôt que de + infinitiv, altså »frem for at …« eller »hellere end at …«. de er her den del af denne infinitivkonstruktion; det betyder ikke alene »af« i denne sammenhæng. Eksempel: Je préfère vérifier plutôt que de supposer. — »Jeg foretrækker at kontrollere frem for at antage.« deviner er infinitivformen »at gætte«. I denne sætning er det den handling, taleren ikke foretrækker. Den står efter de i mønstret plutôt que de deviner. Eksempel: Il essaie de deviner. — »Han prøver at gætte.« Dette er et nyt eksempel; det ændrer ikke deltageren i den faste sætning. Samlet er strukturen Je préfère [comprendre] plutôt que de [deviner]: »Jeg foretrækker at forstå frem for at gætte.« Den første sætning, Je t’écoute, siger »Jeg lytter til dig«, og den næste forklarer talerens foretrukne måde at gå videre på: forståelse i stedet for gætning. Samlet bliver betydningen derfor: »Jeg lytter til dig. Jeg vil hellere forstå end gætte.«

3. Quand les conseils arrivent tout de suite, j’ai l’impression qu’on n’a pas vraiment entendu ce que j’avais à dire.

   Når rådene kommer med det samme, føler jeg, at der egentlig ikke rigtig er blevet lyttet til mig.

   Quand

   når

   les conseils

   rådene

   arrivent

   kommer

   tout de suite

   med det samme

   j’ai l’impression

   jeg har indtrykket

   on n’a pas

   man har ikke

   vraiment

   rigtig

   entendu

   lyttet til

   ce que

   det, som

   j’avais à dire

   jeg havde at sige

   Uddybende forklaring

   Quand indleder en tidsledsætning og betyder her “når”. Det efterfølges af en hel sætning: Quand + sætning kan bruges om noget, der sker, når en bestemt situation indtræffer. Eksempel: Quand il arrive, je commence. = “Når han kommer, begynder jeg.” les conseils betyder “rådene”. conseil er ental, og conseils er flertal; les er den bestemte artikel i flertal. Flertallet ligger på substantivet, mens les viser bestemthed, ikke et bestemt antal. arrivent er nutidsformen af arriver for tredjeperson flertal: ils/elles arrivent. Her beskriver nutiden det, der sker i tidsledsætningen. arriver kan betyde “at ankomme” eller, som her, at noget “kommer” eller indtræffer. tout de suite er et fast tidsudtryk: “med det samme” eller “straks”. Det fungerer samlet og skal ikke forstås som en almindelig kombination, hvor hvert ords ordrette betydning alene forklarer udtrykket. j’ai l’impression består af j’ai, første person ental af avoir, og substantivet impression. Udtrykket betyder “jeg har indtrykket” eller mere naturligt “jeg føler”. Mønstret avoir l’impression que + sætning bruges til at formulere en personlig oplevelse eller vurdering. Eksempel: J’ai l’impression qu’il comprend. = “Jeg føler, at han forstår.” on n’a pas er en nægtet verbal ramme: on er subjektet, a er nutidsformen af avoir, og ne ... pas nægter verballeddet. I sammenhængen er on ikke nærmere identificeret; den samlede danske oversættelse gengiver derfor meningen upersonligt som, at der ikke er blevet lyttet. on kan i andre sammenhænge også betyde “vi”, men det er ikke den specifikke læsning, der skal fremhæves her. Sammen med det følgende participium danner det passé composé: on n’a pas entendu. vraiment betyder “virkelig” og fungerer her som en forstærker af nægtelsen: “egentlig ikke rigtig”. Placeringen foran entendu gør, at det nægtede udsagn fremstilles som noget, der ikke virkelig fandt sted. entendu er perfektum participium af entendre. I denne sætning betyder entendre ikke blot fysisk at opfatte en lyd, men at høre eller lytte til det, der bliver sagt. Formen entendu står sammen med hjælpeverbet a i passé composé: a entendu = “har hørt/lyttet til”. Eksempel: J’ai entendu sa question. = “Jeg hørte hans spørgsmål.” I den faste oversættelse gengives den aktuelle betydning naturligt som, at der ikke blev lyttet til taleren. ce que betyder her “det, som” eller “hvad” og indleder en ledsætning, der fungerer som det, man har eller ikke har hørt. ce que bruges foran et subjekt og et udsagnsord i den indlejrede sætning, for eksempel Je comprends ce que tu dis. = “Jeg forstår, hvad du siger.” j’avais à dire består af j’avais, imparfait af avoir for første person ental, og à dire, som betyder “at sige”. Udtrykket avoir à dire kan betegne det, en person har at sige; her er det je, der har noget at sige. Imparfait i j’avais fremstiller dette som den igangværende eller relevante baggrund på det tidspunkt, der omtales. dire er infinitiven “at sige”. Eksempel: J’ai quelque chose à dire. = “Jeg har noget at sige.” Samlet betyder Quand les conseils arrivent tout de suite “Når rådene kommer med det samme”. Derefter følger j’ai l’impression que ...: taleren udtrykker sin oplevelse. Den nægtede passé composé on n’a pas vraiment entendu siger, at det, taleren havde at sige, ikke rigtig blev hørt eller lyttet til. Hele ytringen betyder derfor: “Når rådene kommer med det samme, føler jeg, at der egentlig ikke rigtig er blevet lyttet til mig.”

4. Je voulais aider, mais je vois bien comment ça a été perçu.

   Jeg ville gerne hjælpe, men jeg kan godt se, hvordan det blev opfattet.

   Je voulais

   jeg ville gerne

   aider

   hjælpe

   mais

   men

   je vois bien

   jeg kan godt se

   comment

   hvordan

   ça

   det

   a été perçu

   blev opfattet

   Uddybende forklaring

   Je voulais er første person ental af vouloir i imparfait. Her udtrykker det en tidligere intention: “jeg ville gerne”. Imparfait fremstiller intentionen som baggrund eller noget, der var i gang på det pågældende tidspunkt. Sammenlign j’ai voulu, som typisk betyder “jeg ville” eller “jeg ønskede”; formen præsenterer ønsket som en afgrænset hændelse. Eksempel: Je voulais te parler. — “Jeg ville gerne tale med dig.” aider er infinitiven “at hjælpe”. Efter vouloir står den ønskede handling i infinitiv: Je voulais aider = “Jeg ville gerne hjælpe”. Infinitiven ændrer ikke form efter personen; det er voulais, der viser første person ental i imparfait. mais betyder “men” og forbinder her intentionen med en kontrasterende erkendelse. Eksempel: Je voulais venir, mais je travaillais. — “Jeg ville gerne komme, men jeg arbejdede.” je vois bien består af je vois, første person ental i nutid af voir (“at se”), og bien, som her nuancerer udsagnet som “godt” eller “tydeligt”. I denne sammenhæng betyder det “jeg kan godt se”, ikke kun fysisk syn. Eksempel: Je vois bien le problème. — “Jeg kan godt se problemet.” comment betyder “hvordan” og indleder her en underordnet sætning, der beskriver måden, noget blev opfattet på. Det kan også bruges i spørgsmål: Comment fais-tu cela ? — “Hvordan gør du det?” ça er et demonstrativt pronomen, omtrent “det”. Her fungerer det som subjekt for noget, der blev opfattet; selve sætningen angiver ikke en mere specifik navngivning af det. Ça har ingen synlig køns- eller talbøjning og kan bruges om en situation, en sag eller noget, der allerede er forståeligt i sammenhængen. a été perçu er en passiv konstruktion i passé composé. a er tredje person ental af hjælpeverbet avoir, été er perfektum participium af être, og perçu er perfektum participium af percevoir (“opfatte”). Sammen betyder det “blev opfattet”. Passiven fremhæver det, der blev opfattet, mens den, der opfattede det, ikke nævnes. I den observerede formulering står perçu i hankøn ental: ça a été perçu. Eksempel: Le message a été perçu comme une critique. — “Beskeden blev opfattet som kritik.” Hele sætningen bygges sådan op: Je voulais aider angiver en tidligere intention, mais markerer kontrasten, og je vois bien comment ça a été perçu angiver den nuværende erkendelse af, hvordan det blev opfattet. Den samlede betydning er: “Jeg ville gerne hjælpe, men jeg kan godt se, hvordan det blev opfattet.”

5. Parfois, j’ai besoin que tu me poses des questions avant de me faire des suggestions.

   Nogle gange har jeg brug for, at du stiller spørgsmål, før du kommer med forslag.

   Parfois

   Nogle gange

   j’ai besoin que

   jeg har brug for, at …

   tu me poses des questions

   du stiller mig spørgsmål

   avant de

   før

   me faire des suggestions

   komme med forslag til mig

   Uddybende forklaring

   Parfois betyder her “nogle gange” og placerer situationen som noget, der sker ved visse lejligheder, ikke nødvendigvis altid. Eksempel: Parfois, je travaille le soir. — “Nogle gange arbejder jeg om aftenen.” I j’ai besoin que er ai første person ental af avoir i nutid: j’ai = “jeg har”. Konstruktionen avoir besoin de betyder “at have brug for”. Når det, man har brug for, introduceres som en hel handling med et andet subjekt, bruges avoir besoin que + en ledsætning: J’ai besoin que tu viennes. — “Jeg har brug for, at du kommer.” Her viser que, at den følgende handling udføres af tu, ikke af taleren. tu me poses des questions betyder, at “du stiller mig spørgsmål”. poses er anden person ental af poser i nutid. Efter j’ai besoin que står verbet i konjunktiv; poses har her samme synlige form som nutidsformen, men konstruktionen og funktionen viser konjunktiv. me er et objektspronomen, der angiver personen, som spørgsmålene stilles til: “mig”. des questions er flertal af une question; des markerer her ubestemt flertal, ikke et bestemt antal. Eksempel: Tu me poses une question. — “Du stiller mig et spørgsmål.” avant de betyder “før at” eller mere naturligt på dansk “før”. Efter avant de kommer normalt et infinitiv, når den samme person udfører handlingen før og efter tidsforbindelsen: avant de partir — “før man tager af sted”. I denne sætning introducerer udtrykket den handling, der skal komme efter spørgsmålene. me faire des suggestions betyder her “at komme med forslag til mig”. faire er infinitiv af “at gøre/lave” og indgår i udtrykket faire des suggestions, “at komme med forslag” eller mere ordret “at lave forslag”. me angiver igen modtageren, “mig”, mens des suggestions er ubestemt flertal af une suggestion. Eksempel: Elle me fait une suggestion. — “Hun kommer med et forslag til mig.” Hele strukturen er Parfois, j’ai besoin que tu ... avant de ...: “Nogle gange har jeg brug for, at du ... før du ...”. Først udtrykkes behovet, derefter handlingen, som tu skal udføre — stille taleren spørgsmål — og til sidst den handling, der skal vente — komme med forslag. Samlet betyder sætningen: “Nogle gange har jeg brug for, at du stiller spørgsmål, før du kommer med forslag.”

6. C’est une demande raisonnable, et je peux la respecter.

   Det er et rimeligt ønske, og det kan jeg respektere.

   C’est

   det er

   demande

   ønske

   raisonnable

   rimelig

   je peux

   jeg kan

   respecter

   respektere

   Uddybende forklaring

   C’est er en sammentrækning af ce og est (fra être, “at være”). Her betyder det “det er”. Ce er et demonstrativt pronomen, men den konkrete reference må forstås ud fra sammenhængen; i denne sætning præsenterer det vurderingen af en anmodning. demande betyder her “ønske” eller “anmodning”. Grundformen er det feminine substantiv une demande. Det kan også betyde en formel forespørgsel i andre sammenhænge, men her passer betydningen “ønske” med oversættelsen. Eksempel: J’ai une demande. — “Jeg har et ønske/en anmodning.” raisonnable betyder “rimelig”. Det beskriver demande; une viser her, at substantivet er feminint, mens adjektivet raisonnable har samme stavemåde i maskulinum og femininum. I flertal bliver formen raisonnables. Eksempel: C’est une proposition raisonnable. — “Det er et rimeligt forslag.” je peux betyder “jeg kan”. Peux er første person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”): je peux, tu peux, il/elle peut. Formen udtrykker her mulighed eller evne hos taleren. Eksempel: Je peux venir. — “Jeg kan komme.” respecter er infinitiven “at respektere”. Efter pouvoir står det næste verbum i infinitiv: je peux respecter — “jeg kan respektere”. I denne sætning henviser objektspronomenet la til den feminine demande, så la respecter betyder “respektere den/det” med henvisning til ønsket eller anmodningen. Samlet består sætningen af konstateringen C’est une demande raisonnable (“Det er et rimeligt ønske”) og je peux la respecter (“jeg kan respektere det”). Et forbinder de to dele, og hele ytringen betyder derfor: “Det er et rimeligt ønske, og det kan jeg respektere.”

7. Je te dirai aussi clairement quand je voudrai vraiment des conseils.

   Jeg skal også sige det tydeligt til dig, når jeg faktisk gerne vil have råd.

   dirai

   vil sige

   aussi

   også

   clairement

   tydeligt

   quand

   når

   voudrai

   vil have

   vraiment

   virkelig

   conseils

   råd

   Uddybende forklaring

   dirai er 1. person ental futurum af dire “at sige/fortælle”: je dirai = “jeg vil sige/fortælle”. Endelsen -ai viser her futurum, ikke nutid. Eksempel: Je te dirai la vérité. — “Jeg vil fortælle dig sandheden.” aussi betyder “også” og føjer denne handling til noget, der allerede er nævnt. Det ændrer ikke, hvem der siger eller modtager noget. clairement er et biord afledt af clair “klar” og beskriver måden, der tales på: klart eller tydeligt. Adjektivet clair beskriver et navneord, mens clairement beskriver en handling. Eksempel: Elle explique clairement le problème. — “Hun forklarer problemet tydeligt.” quand indleder her en tidsledsætning med betydningen “når”. Det, der sker i hovedsætningen, placeres på det tidspunkt, som ledsætningen angiver. Eksempel: Je partirai quand tu arriveras. — “Jeg tager af sted, når du kommer.” På fransk står futurum også naturligt efter quand, når tidspunktet ligger i fremtiden. voudrai er 1. person ental futurum af vouloir “at ville/ønske”. I denne sætning betyder je voudrai “jeg vil gerne have” i den fremtidige situation. Det er altså voudrai, ikke conseils, der bærer person- og tidsbøjningen. Eksempel: Je voudrai une réponse demain. — “Jeg vil gerne have et svar i morgen.” vraiment betyder “virkelig” eller “faktisk” og forstærker her ønsket om råd. Det gør ønsket mere specifikt, men ændrer ikke futurumsformen voudrai. conseils er flertal af navneordet conseil “råd”. I des conseils står det i flertal, fordi der tales om råd generelt eller flere råd; des er den franske flertalsartikel og angiver ikke nødvendigvis et bestemt antal. Eksempel: J’ai besoin de conseils. — “Jeg har brug for råd.” Samlet består udsagnet af Je te dirai — “jeg vil sige/fortælle dig” — efterfulgt af aussi clairement — “også tydeligt” — og tidsledsætningen quand je voudrai vraiment des conseils — “når jeg virkelig gerne vil have råd”. Hele betydningen er: “Jeg skal også sige det tydeligt til dig, når jeg faktisk gerne vil have råd.” te markerer den person, som der bliver sagt noget til, mens tidsledsætningen angiver, hvornår det sker.

8. Ça m’aidera à te répondre de la manière dont tu en as besoin.

   Det vil hjælpe mig med at svare på den måde, du har brug for.

   Ça

   det

   m’aidera

   vil hjælpe mig

   répondre

   svare

   manière

   måde

   dont

   som

   tu en as besoin

   du har brug for det

   Uddybende forklaring

   Ça betyder her “det” og fungerer som subjekt. Det peger på en situation eller handling, hvis præcise reference ikke fremgår af denne sætning. Formen ça ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. m’aidera består af m’ (“mig”) og aidera, futurumsformen af aider (“at hjælpe”) i tredje person ental. Apostroffen opstår, fordi me står foran en vokal. Ça er subjektet, så aidera står i tredje person ental: “det vil hjælpe mig”. Eksempel: Cette réponse m’aidera. — “Dette svar vil hjælpe mig.” répondre er infinitiven “at svare”. Mønstret aider quelqu’un à répondre betyder “hjælpe nogen med at svare”. Her er me den, der får hjælp, mens te i te répondre angiver den person, som der svares til. Fransk bruger ofte også répondre à quelqu’un: Je réponds à Marie. — “Jeg svarer Marie.” manière er et substantiv, der betyder “måde”. Her indgår det i de la manière dont ..., som betyder “på den måde, som ...”. manière er femininum, hvilket blandt andet ses i artiklen la. Eksempel: Fais-le de cette manière. — “Gør det på denne måde.” dont er et relativt pronomen, som forbinder la manière med den efterfølgende beskrivelse. I dette mønster svarer det naturligt til “som” eller “på hvilken måde”: la manière dont ... = “den måde, som ...”. Det er ikke nødvendigt at oversætte dont og en ord for ord for at få den danske betydning. tu en as besoin betyder her “du har brug for det”. tu er subjektet “du”, og as er anden person ental af avoir i nutid. Udtrykket avoir besoin de betyder “at have brug for”; en er her pronomenet i dette udtryk, mens den præcise selvstændige reference for en ikke behøver at blive angivet separat for at forstå den faste betydning. Eksempel: J’en ai besoin. — “Jeg har brug for det.” as er verbet avoir og må ikke forveksles med præpositionen à. Samlet er strukturen Ça m’aidera à répondre de la manière dont tu en as besoin: “Det vil hjælpe mig med at svare på den måde, du har brug for.” Futurumsformen ligger i m’aidera, infinitiven efter à angiver den handling, hjælpen gør mulig, og de la manière dont ... beskriver den ønskede måde at svare på.