Tilstand, forberedelse og tid | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 気分がよくなりました。

   Jeg har det bedre.

   気分

   tilstand; humør

   よくなりました

   blev bedre

   Uddybende forklaring

   気分 betyder her ens tilstand eller hvordan man har det. Det er et substantiv og kan bruges i mønsteret 気分がいい (“man har det godt”) eller 気分が悪い (“man har det dårligt”). I den faste sætning er が partiklen, der markerer 気分 som det, der beskrives eller ændres. よくなりました udtrykker, at noget blev bedre. Det bygger på よくなる: よく er den adverbielle form af いい (“god”), og なる betyder “blive”. なりました er den høflige datidsform af なる, så formen angiver en ændring, der allerede er sket. Eksempel: 天気がよくなりました。 — “Vejret blev bedre.” Sammen bliver 気分がよくなりました。 til “Jeg har det bedre.” Mere bogstaveligt beskrives det som, at ens tilstand er blevet bedre. Personen, der har det bedre, er ikke udtrykt med et særskilt japansk pronomen i denne sætning.

2. 私はとても忙しいです。

   Jeg har meget travlt.

   私は

   jeg

   とても

   meget

   忙しい

   travl

   です

   høflig afslutning

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg”. 私 er et pronomen for taleren, og は markerer emnet: mønstret Xは ... kan genbruges som “hvad X angår, ...”. Her er emnet derfor taleren, som også beskrives. とても betyder “meget” og forstærker det følgende beskrivende ord. Det står før 忙しい, som i mønstret とても + beskrivende ord. 忙しい betyder her “travl”. Det er et japansk i-adjektiv. Den viste form er ikke-fortid og positiv; den kan derfor bruges om en aktuel tilstand. Eksempel: 今日は忙しいです。 betyder “I dag har jeg travlt.” Japansk behøver her ikke et separat verbum svarende til dansk “at være”. です gør formuleringen høflig. Sammen med i-adjektivet 忙しい fungerer det ikke som et selvstændigt dansk “er” med en separat bøjningsrolle. Den mere uformelle variant er 忙しい uden です, når situationen og relationen tillader det. Samlet er strukturen 私は + とても + 忙しい + です: “Jeg har meget travlt.” Sætningen beskriver talerens aktuelle travlhed i en høflig formulering.

3. 私は今、準備ができています。

   Jeg er klar nu.

   私は

   jeg (som emne)

   今

   nu

   準備

   forberedelse

   できています

   er klar

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 “jeg” og partiklen は, som markerer samtaleemnet. Her angiver den, at taleren selv er emnet, i overensstemmelse med oversættelsen “jeg”. 私 er ikke en bøjet form for køn eller tal i denne brug. Et eksempel er 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 今 betyder “nu” og placeres her før tilstandsudtrykket. Det afgrænser udsagnet til det aktuelle tidspunkt; det ændrer ikke, hvem der er emnet. 準備 er substantivet “forberedelse”. I den nyttige konstruktion 準備ができる står 準備 som det, der er klar eller færdigt, mens が markerer dette led. できる betyder her ikke “kan”, men at forberedelsen bliver færdig eller er klar. Et eksempel er 準備ができました。 — “Forberedelserne er færdige.” できています består af できて, te-formen af できる, og います, den høflige form af いる. Konstruktionen 〜ています kan beskrive en tilstand, der er resultatet af en tidligere handling; derfor betyder formen her “er klar” snarere end kun “er i gang med at blive klar”. Den negative form i den næste kontekst, できていません, betyder “er ikke klar”. Samlet forbindes emnet “jeg” med tidspunktet “nu” og konstruktionen for at være klar: taleren siger, at vedkommende nu befinder sig i en klar eller forberedt tilstand. Den høflige form passer til en neutral, høflig erklæring.

4. 私は準備ができていません。

   Jeg er ikke klar.

   私は

   jeg

   準備

   forberedelse

   ができていません

   er ikke klar

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 og partiklen は. 私 betyder “jeg”, og は markerer det, man taler om: her “hvad mig angår”. Det er ikke selve verbet, der viser, om udsagnet er nægtet. 準備 betyder “forberedelse”. I mønsteret 準備ができる bruges det sammen med できる om, at forberedelsen er klar, hvilket i denne sætning naturligt gengives som “at være klar”. Eksempel: 準備をします。 — “Jeg forbereder mig.” Her viser を, at 準備 er det, man udfører, mens が i den givne sætning indgår i mønsteret med できる. ができていません udtrykker her “er ikke klar”. が markerer 準備 som det, der er klart eller ikke klart. できていません er den høflige nægtede form af できています: できる → できている → できていません. I dette mønster beskriver できている en opnået eller bestående tilstand, så できていません siger, at tilstanden endnu ikke er opnået. Eksempel: 準備ができています。 — “Jeg er klar.” Samlet bliver 私は準備ができていません。 til “Jeg er ikke klar.” Mere bogstaveligt er betydningen: “Hvad mig angår, er forberedelsen ikke færdig/ikke på plads.” Den høflige afslutning ません gør udsagnet passende i neutral, høflig tale.

5. 私はもっと時間が必要です。

   Jeg har brug for mere tid.

   私は

   jeg

   もっと

   mere

   時間

   tid

   が必要です

   har brug for

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg”. 私 er et pronomen for taleren, og は markerer emnet: “hvad angår jeg …”. Formen 私 ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. Et eksempel er 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” もっと betyder “mere” og øger graden eller mængden af det, der kommer i sammenhængen. Det står her foran 時間 og viser, at den nødvendige tid skal være større end den mængde tid, der ellers er til rådighed eller forventes. Et eksempel er もっと水をください。 — “Giv mig mere vand, tak.” 時間 betyder “tid”, især tid som en mængde eller periode. Det er et substantiv og kan bruges med andre mængdeord, for eksempel 少し時間 — “lidt tid”. I denne sætning er det den ting, der angives som nødvendig. が必要です udtrykker “er nødvendig” eller naturligt på dansk “har brug for”. 必要 betyder “nødvendig” og fungerer her som et prædikativ; です er den høflige ikke-fortidsform. が markerer det, der er nødvendigt: mønsteret Xが必要です betyder “X er nødvendig” eller “man har brug for X”. Et eksempel er 休みが必要です。 — “Jeg har brug for en pause.” Samlet er strukturen 私は X が必要です: “Jeg har brug for X”. Her er X もっと時間, altså “mere tid”, så hele ytringen betyder: “Jeg har brug for mere tid.”

6. 時間がありますか。

   Har du tid?

   時間

   tid

   ありますか

   findes det?/er det til stede?

   Uddybende forklaring

   時間 betyder her “tid” og er et substantiv. Det kan bruges om tid, man har til rådighed, som i 時間がない (“jeg har ikke tid”) og 時間が必要です (“jeg har brug for tid”). I den faste sætning efterfølges det af partiklen が, som markerer det, der er til stede eller rådighed i konstruktionen. ありますか består af あります, den høflige form af ある, og か, som markerer et spørgsmål. ある bruges grundlæggende om, at noget ikke-levende findes eller er til stede. Sammen med 時間が får det her den naturlige betydning “at have tid” eller “at have tid til rådighed”. Formen あります er høflig nutid, mens ありません er den høflige negative form. Eksempel: 時間があります。 — “Jeg har tid.” Som helhed spørger 時間がありますか。 høfligt, om den anden person har tid: “Har du tid?” Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen; her angiver den faste oversættelse, at den underforståede person er “du”. Spørgsmålet er neutralt og høfligt.