Daglige rutiner og familie | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私は寝ます。

   Jeg går i seng.

   私は

   jeg (som samtaleemne)

   寝ます

   går i seng

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 og partiklen は. 私 betyder “jeg” og er den talendes personlige pronomen. は markerer det, man taler om; her bliver betydningen derfor “hvad mig angår” eller naturligt bare “jeg”. Partiklen udtales wa, selv om den skrives は i denne funktion. Et genanvendeligt mønster er Xは ... = “hvad X angår ...” eller “X ...”. 寝ます er den høflige form af verbet 寝る, “sove” eller “gå i seng”. Endelsen -ます gør udsagnet høfligt; den viser ikke i sig selv en bestemt dansk nutids- eller fremtidsform. Formen 寝ます er den høflige ikke-fortidsform og kan derfor bruges om noget, der sker nu, regelmæssigt eller senere, afhængigt af sammenhængen. I denne faste sætning passer den faste oversættelse “går i seng”. Eksempel: 毎晩寝ます。 — “Jeg går i seng hver aften.” Sammen danner 私は寝ます。 mønstret Xは + høfligt verbum: “X gør ...”. Her er 私 den person, der går i seng, og hele udsagnet betyder “Jeg går i seng.”

2. 私は早く起きます。

   Jeg vågner tidligt.

   私は

   jeg

   早く

   tidligt

   起きます

   vågner / står op

   Uddybende forklaring

   私は betyder her „jeg“. 私 er et førstepersonspronomen; det angiver taleren, men formen ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. は markerer 私 som sætningens tema. Det er ikke selve pronomenet, der betyder „tema“; pronomenet og partiklen udfører hver sin funktion. 早く beskriver her tidspunktet for handlingen: „tidligt“. Formen kommer fra adjektivet 早い („tidlig“), som får endelsen -く, når det bruges adverbialt foran et verbum. Eksempel: 早く寝ます。 — „Jeg går tidligt i seng.“ 早い kan i andre sammenhænge også handle om hastighed, men den faste oversættelse vælger tidsbetydningen her. 起きます betyder her „vågner“. Det er den høflige ikke-fortidsform af 起きる, som kan betyde „vågne“ eller „stå op“, afhængigt af sammenhængen. Den høflige form -ます bruges blandt andet i neutrale, høflige udsagn. Ikke-fortidsformen kan beskrive en vane eller en kommende handling; formen alene fastlægger ikke dette. Eksempel: 毎朝七時に起きます。 — „Jeg vågner hver morgen klokken syv.“ Sætningen samles sådan: 私は angiver „jeg“ som tema, 早く angiver at det sker tidligt, og 起きます angiver den høfligt formulerede handling „vågner“. Tilsammen bliver betydningen derfor „Jeg vågner tidligt.“

3. 私は仕事に行きます。

   Jeg tager på arbejde.

   私は

   jeg (som emne)

   仕事

   arbejde

   に行きます

   går eller tager til

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som samtaleemne. 私 er et almindeligt pronomen for “jeg”; は markerer emnet og udtales i denne partikel som wa. Det er ikke 私, der bøjes for høflighed eller tid. Et genanvendeligt mønster er 私は + ... = “jeg ...”. 仕事 betyder her “arbejde” eller “arbejdsstedet/arbejdet som mål”. Ordet kan også betyde en arbejdsopgave eller et job afhængigt af sammenhængen, men i denne sætning er det det, taleren tager hen til. に行きます betyder “tager/går til”. 行きます er den høflige ikke-fortidsform af 行く “at gå/tage hen”; den kan derfor bruges om nutid eller fremtid afhængigt af situationen. に markerer her målet for bevægelsen. Et nyttigt mønster er sted eller mål + に行きます, for eksempel 学校に行きます = “jeg går i skole”. Sammen betyder 私は仕事に行きます。 “Jeg tager på arbejde.” 私は angiver, hvem udsagnet handler om, 仕事に angiver målet, og 行きます udtrykker den høflige handling at tage derhen. Sætningen siger ikke i sig selv, hvordan transporten foregår; derfor kan dansk “går” eller “tager” begge passe afhængigt af konteksten.

4. 私は学校に行きます。

   Jeg går i skole.

   私は

   jeg som tema

   学校

   skole

   行きます

   går/tager hen

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som sætningens tema. 私 er et førstepersonspronomen, og は markerer temaet; は er altså ikke en del af selve pronomenet. Mønstret 私は + ... kan genbruges, når man vil sige noget om sig selv. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 学校 betyder “skole” og er et navneord. I 学校に markerer partiklen に det mål, som bevægelsen er rettet mod. Her bliver det naturligt oversat med “i skole”, mens den mere bogstavelige retning er “til skole”. Eksempel: 学校に行きます。 — “Jeg går i skole.” 行きます betyder her “går” eller “tager hen”. Grundformen er 行く; 行きます er den høflige ikke-fortidsform. Den kan bruges om en fremtidig handling eller om noget, der sker regelmæssigt; den udtrykker ikke i sig selv, at handlingen foregår lige nu. Eksempel: 明日、学校に行きます。 — “I morgen går jeg i skole.” Sætningen bygges op som 私は + 学校に + 行きます: “jeg” er temaet, 学校に angiver målet, og 行きます beskriver bevægelsen. Tilsammen betyder 私は学校に行きます。 “Jeg går i skole.”

5. 私は家族と一緒にいます。

   Jeg er sammen med min familie.

   私は

   jeg (som samtaleemne)

   家族

   familie

   と一緒に

   sammen med

   います

   er til stede / er

   Uddybende forklaring

   私は: 私 betyder “jeg”. Formen er et almindeligt førstepersonspronomen; は markerer samtaleemnet, så 私は betyder omtrent “hvad mig angår, …”. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 家族: betyder “familie” og er et navneord. I denne sætning er det den gruppe, som taleren er sammen med. Eksempel: 家族と話します。 — “Jeg taler med min familie.” と一緒に: と forbinder her taleren med den person eller gruppe, som taleren er sammen med, og 一緒に betyder “sammen”. Mønstret Aと一緒に kan genbruges som “sammen med A”. Eksempel: 友達と一緒に行きます。 — “Jeg går sammen med en ven.” います: er den høflige ikke-fortidsform af いる, som bruges om levende væsener, når de er til stede eller befinder sig et sted. Her beskriver den, at taleren er sammen med familien. Den høflige fortidsform er いました, og den almindelige ikke-fortidsform er いる. Eksempel: 私はここにいます。 — “Jeg er her.” Samlet følger sætningen mønstret 私は [Aと一緒に] います: “Jeg er sammen med A.” Derfor betyder hele ytringen “Jeg er sammen med min familie.” I den næste kontekstsætning bruges です til identifikation eller beskrivelse, mens います her beskriver tilstedeværelse eller det at befinde sig sammen med nogen.

6. これは私の友達です。

   Dette er min ven.

   これは

   dette

   私の

   min

   友達

   ven

   です

   er

   Uddybende forklaring

   これは betyder her “dette”. これ er et demonstrativt pronomen for noget, der præsenteres som “dette”, og は markerer det som sætningens tema. I denne sætning identificerer temaet en person som talerens ven; det japanske pronomen angiver ikke i sig selv personens navn eller andre detaljer. 私の betyder “min”. 私 er “jeg/mig”, og の forbinder et navneord med det, der hører til eller er knyttet til det: 私の友達 = “min ven”. 私 er en høflig, almindelig måde at sige “jeg” på; の står efter den, der har relationen, og før det relaterede navneord. Eksempel: 私の本です。 — “Det er min bog.” 友達 betyder “ven”. Det er et navneord, som her står efter 私の, så relationen “min ven” bliver tydelig. 友達 kan bruges om en ven uden at angive personens køn. Eksempel: 彼は友達です。 — “Han er en ven.” です betyder her “er” og afslutter den høflige, konstaterende nominale sætning. Efter et navneord eller en navneordsforbindelse svarer mønstret Xです typisk til “X er” eller “det er X”. Det er ikke selve 友達, der bøjes for tid eller høflighed her; です bærer den høflige sætningsafslutning. En mere uformel nutidsvariant kan være 友達だ, men den er ikke den form, der står i den givne sætning. Samlet er opbygningen これは + 私の友達 + です: “Dette er min ven.” これは præsenterer det, der omtales, 私の友達 identificerer det som talerens ven, og です gør udsagnet høfligt og konstaterende.