Pris, vejr og opdagelser | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. これはいくらですか。

   Hvor meget koster det her?

   これは

   det her

   いくら

   hvor meget; hvilken pris

   ですか

   er det?

   Uddybende forklaring

   これは: これ betyder “dette” og bruges om noget, der præsenteres som “dette/her”. は er emnemarkøren; den skrives は, men udtales her wa. Mønstret これは X betyder omtrent “hvad angår dette, er det X”. Eksempel: これは本です。 — “Dette er en bog.” いくら: spørger om en pris eller et beløb og svarer her til “hvor meget koster det?”. Det kan bruges i mønstret Xはいくらですか。 Eksempel: そのかばんはいくらですか。 — “Hvor meget koster den taske?” ですか: です er den høflige form, der afslutter en nominal eller beskrivende udsagnsdel, og か gør ytringen til et spørgsmål. Sammen giver de her den høflige spørgeform “er det …?” eller “koster det …?”. Eksempel: これは本ですか。 — “Er dette en bog?” Samlet består ytringen af emnet これは, prisordet いくら og den høflige spørgeafslutning ですか: “Hvad angår dette, hvor meget er prisen?” Den naturlige danske betydning er derfor “Hvor meget koster det her?”

2. どこに住んでいますか。

   Hvor bor du?

   どこ

   hvor

   に

   stedmarkør

   住んでいます

   bor

   か

   spørgende afslutning

   Uddybende forklaring

   どこ betyder “hvor” og spørger efter et sted. Det er et spørgeord; sammenlign med どこに行きますか。 — “Hvor tager du hen?” Her står どこ foran stedmarkøren に. に markerer her stedet, hvor man bor. Sammen med et verbum som 住む bruges mønstret sted に 住む: “bo på/i et sted”. Det er ikke selve に, der betyder “bo”; den angiver stedets grammatiske rolle. 住んでいます er den høflige form, der her betyder “bor” eller “lever fast”. Den bygger på grundformen 住む (“at bo”) og formen 住んで + います. I denne brug beskriver 〜ています en igangværende eller bestående tilstand, så 住んでいます handler om, hvor personen bor nu. Eksempel: 東京に住んでいます。 — “Jeg bor i Tokyo.” か står til sidst og markerer, at ytringen er et spørgsmål. Den høflige verbumsform 住んでいます bevares; か tilføjer spørgefunktionen. Samlet følger sætningen mønstret どこに + 住んでいます + か: “hvor + stedmarkering + bor + spørgsmål”. Den betyder derfor “Hvor bor du?” Den japanske sætning har ikke et udtrykt pronomen for “du”; den tilsigtede person fremgår her af den faste oversættelse.

3. 天気がいいです。

   Vejret er godt.

   天気

   vejr

   いい

   godt

   です

   er

   Uddybende forklaring

   天気 betyder «vejr» her. Det er et substantiv og kan bruges i mønsteret 天気がいいです for at sige, at vejret er godt. I japansk står 天気 foran partiklen が, som markerer det, der beskrives i sætningen. いい betyder «god» eller «godt» i denne sammenhæng. Det er et i-adjektiv, som beskriver 天気. Den almindelige grundform er いい; en nyttig høflig negativ form er よくないです, «er ikke godt». Eksempel: 今日は天気がいいです。 — «I dag er vejret godt.» です står efter beskrivelsen og gør udsagnet høfligt. Det svarer her omtrent til «er», men japansk bøjer ikke dette ord efter dansk køn eller tal. I kombinationen いいです bliver udsagnet høfligt; です er ikke selve ordet «godt». Hele mønstret er substantiv + が + i-adjektiv + です: 天気がいいです。 — «Vejret er godt.» Den direkte struktur er omtrent «vejret, godt, er», mens den naturlige danske oversættelse er «Vejret er godt.»

4. 今、雨が降っています。

   Det regner nu.

   今

   nu

   雨

   regn

   降っています

   regner

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og placerer situationen på taletidspunktet. Det står ofte først, men kan også placeres andre steder i japanske sætninger uden at ændre grundbetydningen. 雨 betyder “regn”. I denne sætning er det det, der beskrives som faldende. Et nyttigt mønster er 雨が降る — “det regner” eller bogstaveligt “regn falder”; partiklen が markerer det, der beskrives som den aktuelle hændelse. 降っています betyder her “regner” og er en høflig form. Det bygger på verbet 降る, som med nedbør betyder “at falde” eller “at regne”. Strukturen er 降っ + て + います: 降っ er den form af 降る, der bruges før て, og 〜ています udtrykker her en igangværende situation. Den adskiller sig fra den høflige ikke-fortidsform 降ります, som afhængigt af sammenhængen kan beskrive noget fremtidigt eller en generel hændelse: 雨が降ります kan betyde “det vil regne”, mens 雨が降っています betyder “det regner” og fremstiller regnen som igangværende nu. Samlet bliver 今 + 雨が + 降っています: “Nu regner det.” Japansk behøver ikke et særskilt subjekt svarende til dansk “det”; vejret udtrykkes naturligt med 雨が og verbet 降っています.

5. 私は携帯電話を忘れました。

   Jeg har glemt min telefon.

   私は

   jeg

   携帯電話

   mobiltelefon

   忘れました

   har glemt

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg”. 私 er et almindeligt førstepersonsord, og は markerer det, man taler om; det er ikke en del af selve pronomenet. I en anden situation kan 私 også stå uden は, når det indgår i en anden struktur. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 携帯電話 betyder “mobiltelefon”. Det er et navneord og kan bruges som objekt med partiklen を. Eksempel: 携帯電話を買います。 — “Jeg køber en mobiltelefon.” 忘れました betyder her “har glemt”. Formen bygger på verbet 忘れる — “at glemme”. Endelsen -ました er den høflige datidsform; i denne sammenhæng gengives den naturligt med dansk perfektum, fordi glemningen har betydning nu. Eksempel: 名前を忘れました。 — “Jeg har glemt navnet.” Mellem 携帯電話 og 忘れました står を, som markerer det, der glemmes: 携帯電話を忘れました — “jeg har glemt mobiltelefonen”. Samlet består ytringen af 私は (“jeg” som samtaleemne), 携帯電話を (“mobiltelefonen” som objekt) og 忘れました (“har glemt”). Derfor betyder hele ytringen: “Jeg har glemt min telefon.”

6. それを見つけました。

   Jeg fandt den.

   それを

   den/det

   見つけました

   fandt

   Uddybende forklaring

   それを består af それ og objektmarkøren を. それ er et demonstrativt pronomen med betydningen “det/den dér”; i denne faste sætning viser den danske oversættelse, at det skal forstås som “den”. を markerer det direkte objekt for verbet. Mønstret それを + verbum kan derfor bruges om at gøre noget ved “det/den dér”. 見つけました er den høflige fortidsform af 見つける (“finde”). Formen 見つけました består af den høflige hjælpeform ました, som her gør handlingen fortidig og høflig. En nyttig kæde er 見つける (finde) → 見つけました (fandt / har fundet i høflig stil). Eksempel: 鍵を見つけました。 — “Jeg fandt nøglen.” Samlet er strukturen それを見つけました: objektet “den/det dér” står før verbet, og verbet står i høflig fortid. Derfor betyder hele ytringen “Jeg fandt den.” Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen; den danske oversættelse angiver her subjektet som “jeg”.