はじめまして
はじめまして er en fast hilsen, der bruges, når man møder en person for første gang, her med betydningen “rart at møde dig”. Udtrykket bruges typisk i begyndelsen af en første samtale eller præsentation.
ここ
ここ betyder “her” eller “dette sted” og henviser i dialogen til stedet, hvor lektionen foregår. I ここで angiver det sammen med で, hvor noget foregår. Brug ここ, når du taler om det sted, du befinder dig på eller peger på.
で
で markerer i ここで stedet, hvor noget foregår. Derfor forbindes det med stedet “her” i samtalen om lektionen. Mønstret sted + で bruges, når man angiver, hvor en handling eller aktivitet finder sted.
の
I ここでの forbinder の “her” med 最初のレッスン og viser, at lektionen hører sammen med eller er knyttet til dette sted. Mønstret AのB bruges til at knytte et forudgående led til et navneord, som i ここでの最初のレッスン. Det er nyttigt, når man vil beskrive en bestemt ting nærmere.
最初
最初 betyder “første” eller “begyndelsen” og beskriver i 最初のレッスン, at det er den første lektion. の gør 最初 til en beskrivelse af レッスン. Mønstret 最初の + navneord bruges, når man taler om noget for første gang eller om begyndelsen på noget.
レッスン
レッスン betyder “lektion” og er det ord, der betegner undervisningen i dialogen. I 最初のレッスン står det efter beskrivelsen “første”. Brug レッスン i samtaler om en konkret undervisningsgang, for eksempel når du spørger til en lektion.
です
です afslutter ここでの最初のレッスンですか høfligt og knytter udsagnet til navneordsleddet “den første lektion her”. Sammen med か bliver hele udsagnet et høfligt spørgsmål. Mønstret navneordsled + です bruges til høflige udsagn og spørgsmål om, hvad noget er.
か
か står til sidst i ここでの最初のレッスンですか og markerer, at sætningen er et spørgsmål. Det gør spørgsmålet høfligt sammen med です. Brug か efter et høfligt udsagn, når du vil spørge om det er korrekt.
私
私 betyder “jeg” og er den person, der fortæller om sine tidligere besøg og sin tid her. I 私は fungerer 私 som det emne, resten af sætningen handler om. Brug 私, når du tydeligt vil sige, at det er dig, der udfører eller oplever noget.
は
は markerer 私 som emnet i 私は, altså den person som den følgende information handler om. Det bruges her til at introducere “jeg” før en beskrivelse af tidligere erfaring. Mønstret Xは + udsagn bruges, når man angiver, hvad samtalen eller sætningen handler om.
前
前 betyder her “før” eller “tidligere” i 前に og placerer begivenheden før det aktuelle tidspunkt. Sammen med に bliver det til tidsudtrykket 前に, “tidligere”. Brug 前に, når du fortæller, at noget allerede skete før nu eller før en anden begivenhed.
に
に markerer i 前に tidspunktet eller tidsforholdet “før”. Her gør に 前 til et tidsudtryk, som knyttes til handlingen 来ました. Mønstret tidsudtryk + に bruges, når man angiver, hvornår noget sker eller skete.
へ
へ markerer retningen i ここへ, altså bevægelsen hen til “her”. I ここへ来ました viser へ, hvilket sted bevægelsen er rettet mod. Mønstret sted + へ + et bevægelsesudtryk bruges, når man angiver en destination eller retning.
来ました
来ました betyder her “kom” i den høflige form, der bruges om en afsluttet handling; citationformen er 来る. I ここへ来ました fortæller formen, at personen kom til dette sted tidligere. Brug sted + へ + 来ました, når du høfligt fortæller, at du kom et bestemt sted hen.
来て
来て er den form af 来る, der står foran から i 来てから, og bidrager med handlingen “komme”. Sammen med から danner det tidsforbindelsen “siden efter at være kommet”. Mønstret verbets te-form + から bruges, når en efterfølgende situation regnes fra en tidligere handling.
から
から angiver i 来てから det tidspunkt, hvor personen kom, som begyndelsen for den efterfølgende tid. Det betyder her “siden” snarere end blot et fysisk udgangspunkt. Mønstret handling + から bruges til at fortælle, hvad der er sket siden denne handling.
しばらく
しばらく betyder “et stykke tid” og angiver i しばらくたちました en periode uden præcis længde. Det beskriver her, hvor lang tid der er gået, siden personen kom. Brug しばらく, når du taler om en ubestemt periode i en samtale om ventetid eller forløbet tid.
たちました
たちました udtrykker i しばらくたちました, at der er gået tid. Sammen med しばらく bliver betydningen “der er gået et stykke tid”, mens しばらく angiver perioden. Brug denne type tidsudtryk, når du fortæller, at en vis tid er forløbet.
先生
先生 betyder “lærer” og henviser i dialogen til den lærer, som de to personer taler om. Det står som emne i 先生は før beskrivelsen af lærerens egenskab. Brug 先生, når du taler om en lærer i forbindelse med undervisning.
どんな
どんな spørger i どんな人, hvilken slags person nogen er, og giver her betydningen “hvordan ... er”. Det står direkte foran 人 og gør spørgsmålet til et spørgsmål om lærerens egenskaber. Mønstret どんな + navneord bruges, når du vil spørge, hvilken type eller slags noget eller nogen er.
人
人 betyder “person” og gør i どんな人 spørgsmålet til et spørgsmål om, hvilken slags person læreren er. Det står efter どんな, som beskriver den person, der spørges til. Brug どんな人, når du vil spørge om en persons karakter eller egenskaber.
とても
とても betyder “meget” og forstærker beskrivelsen i とても親切です. Her gør det vurderingen af læreren stærkere: læreren er meget venlig. Mønstret とても + beskrivelse bruges, når du vil udtrykke en høj grad af en egenskab.
親切
親切 betyder “venlig” eller “hjælpsom” og beskriver i とても親切です lærerens egenskab. とても gør beskrivelsen stærkere, mens です afslutter den høfligt. Brug Xは親切です, når du høfligt beskriver en person som venlig eller hjælpsom.