Den første lektion og læreren | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. はじめまして。

   Rart at møde dig.

   はじめまして

   Rart at møde dig

   Uddybende forklaring

   はじめまして er en fast, høflig hilsen, der bruges, når man møder nogen for første gang. I denne ytring betyder den derfor naturligt “Rart at møde dig.” Den fungerer som en selvstændig hilsen og skal ikke analyseres som en almindelig sætning, hvor hvert ord nødvendigvis oversættes separat. Mønstret kan genbruges som はじめまして。 ved det første møde med en person. Det er ikke den almindelige hilsen ved et senere møde; i den situation bruges andre japanske hilsener afhængigt af situationen. Samlet betyder はじめまして。 “Rart at møde dig.”

2. ここでの最初のレッスンですか。

   Er det din første lektion her?

   ここでの

   her

   最初の

   første

   レッスン

   lektion

   ですか

   er det ...?

   Uddybende forklaring

   ここでの betyder her i betydningen “her” som bestemmelse til det følgende substantiv. ここ betyder “her”, で markerer stedet, hvor noget foregår, og の forbinder stedangivelsen med et substantiv: ここでのレッスン = “lektionen her”. Det er ikke selve の, der betyder “her”. Eksempel: ここでの生活は楽しいです。 — “Livet her er behageligt.” 最初の betyder “første” i denne sætning. 最初 er grundformen for “begyndelsen/det første”, og の gør det muligt at bruge ordet som bestemmelse foran レッスン. Her beskriver 最初の altså lektionen som den første, ikke som en senere lektion. Eksempel: 最初のページを見てください。 — “Se venligst på den første side.” レッスン er et substantiv lånt fra engelsk og betyder “lektion”. Det er dette ord, der betegner selve undervisningsenheden; 最初の beskriver det. Eksempel: レッスンは九時です。 — “Lektionen er klokken ni.” ですか afslutter spørgsmålet. です er den høflige ikke-fortidsform af den japanske kopula, og か markerer, at ytringen er et spørgsmål. です ændres ikke efter grammatisk person eller tal på samme måde som et dansk udsagnsord. Eksempel: これはレッスンですか。 — “Er dette en lektion?” Sætningen bygges op som ここでの (“her”) + 最初の (“første”) + レッスン (“lektion”) + ですか (høfligt spørgsmål). Samlet spørger den: “Er det din første lektion her?” Den japanske formulering angiver ikke et ejerskab med et særskilt ord; “din” i den faste danske oversættelse gengiver den tilsigtede betydning i situationen. Spørgsmålet er høfligt på grund af ですか.

3. 私は前にここへ来ました。

   Jeg har været her før.

   私は

   jeg; hvad angår mig

   前に

   før; tidligere

   ここへ

   hertil; til dette sted

   来ました

   kom

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 og partiklen は. 私 betyder “jeg” her, og は markerer det som samtalens tema: “hvad mig angår”. Formen 私 angiver ikke i sig selv køn eller antal. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 前に betyder her “før” eller “tidligere” i tidslig betydning. 前 kan også betyde “foran” eller “tidligere” afhængigt af sammenhængen; partiklen に gør her tidsudtrykket til et adverbial. Eksempel: 前に見ました。 — “Jeg så det før.” ここへ består af ここ, “her/dette sted”, og へ, som markerer retning mod et sted. へ udtales normalt *e* og bruges især til betydningen “til/hertil”; det er ikke selve ordet for “her”. Eksempel: 駅へ行きます。 — “Jeg tager til stationen.” 来ました er den høflige fortidsform af 来る (“at komme”): 来る → 来ました. Formen angiver, at det at komme ligger i fortiden; den viser ikke i sig selv, hvor mange gange det skete. I denne sætning gengives den naturligt som, at taleren har været her før, fordi bevægelsen er rettet mod ここ og tidsudtrykket 前に angiver et tidligere tidspunkt. Eksempel: 友だちが来ました。 — “En ven kom.” Sammen danner 私は temaet “jeg”, 前に tidspunktet “før”, ここへ retningen “hertil”, og 来ました den høflige fortidsform “kom”. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg har været her før.” Japansk udelader ofte et eksplicit subjekt i andre sætninger, men her er 私は medtaget for tydeligt at sætte taleren som tema.

4. 私はここに来てから、しばらくたちました。

   Jeg har været her et stykke tid.

   私は

   jeg

   ここに

   her

   来てから

   siden jeg kom

   しばらく

   et stykke tid

   たちました

   er gået

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som sætningens tema. 私 er et almindeligt førstepersonspronomen, og は markerer det, man taler om; は er ikke selve ordet for “jeg”. ここに betyder “her”. ここ er det sted, der omtales som “her”, og に markerer stedet eller målet for en handling. I denne sætning hænger det sammen med at komme til dette sted. 来てから betyder “siden jeg kom” eller mere bogstaveligt “efter at jeg kom”. Grundformen er 来る (“komme”). Formen 来て er te-formen, og から efter en handling markerer, at noget gælder fra dette tidspunkt: Vてから = “siden/efter at V”. Her er det den første handling i tidsforløbet; たちました kommer bagefter i kildesætningen og beskriver den forløbne tid. しばらく betyder “et stykke tid” eller “i nogen tid”. Det er et tidsadverbium og angiver en ubestemt, men ikke helt kort periode. Eksempel: しばらく待ちます。 — “Jeg venter et stykke tid.” たちました kommer fra たつ, som i denne brug betyder, at tid går eller forløber. Det er ikke her betydningen “stå”. Endelsen ました er den høflige datidsform, så たちました betyder, at tiden er gået. Eksempel: 三日たちました。 — “Der er gået tre dage.” Samlet bygges sætningen op som 私は + ここに来てから + しばらく + たちました: “Hvad mig angår, er der gået et stykke tid, siden jeg kom her.” Den naturlige danske oversættelse er derfor “Jeg har været her et stykke tid.”

5. 先生はどんな人ですか。

   Hvordan er læreren?

   先生

   lærer

   は

   med hensyn til …

   どんな

   hvilken slags

   人

   person

   ですか

   er det?

   Uddybende forklaring

   先生 betyder her “læreren”. Ordet bruges også om en lærer, instruktør eller anden person, der tiltales som fagligt overordnet; den konkrete betydning her er fastlagt af oversættelsen. Eksempel: 私は先生です。 — “Jeg er lærer.” は markerer 先生 som samtaleemne: “hvad angår læreren …”. Det er en emne-markør, ikke selve betydningen “er”. Mønstret Xは … kan genbruges med andre emner, for eksempel これは本です。 — “Dette er en bog.” どんな spørger til typen eller egenskaberne ved noget og står her foran 人: “hvilken slags person”. Det er ikke det samme som だれ, der spørger “hvem”. Mønstret どんな + substantiv kan bruges sådan: どんな映画ですか。 — “Hvilken slags film er det?” 人 betyder “person” her. I sammensætninger og andre sammenhænge kan ordet have andre anvendelser, men i どんな人 spørger det om, hvilken slags person læreren er. Eksempel: あの人は学生です。 — “Den person er studerende.” ですか afslutter et høfligt spørgsmål med betydningen “er det?” eller, i denne konstruktion, “er …?”. です er den høflige kopula, og か gør ytringen til et spørgsmål. En mere afslappet variant kan bruge だ i stedet for です, men den er ikke den form, der står i den faste sætning. Samlet bygges sætningen op som 先生は (“hvad angår læreren”) + どんな人 (“hvilken slags person”) + ですか (“er …?”). Derfor betyder hele ytringen “Hvordan er læreren?”; den spørger efter lærerens karakter eller egenskaber, ikke efter lærerens identitet.

6. 先生はとても親切です。

   Læreren er meget venlig.

   先生

   lærer

   とても

   meget

   親切

   venlig

   です

   er

   Uddybende forklaring

   先生 betyder her “lærer”. Det er et substantiv og bruges som tiltale- eller omtaleord for en lærer; ordet angiver ikke i sig selv lærerens køn. Et nyttigt eksempel er 先生です。 — “Det er en lærer.” は efter 先生 markerer emnet, altså det som udsagnet handler om. Det skrives は, men udtales her wa. Mønstret Xは…です kan genbruges som “X er …” eller “Hvad X angår, er X …”. とても betyder “meget” og forstærker normalt et efterfølgende beskrivende ord. Her gør det 親切 stærkere: “meget venlig”. Et eksempel er とても大きいです。 — “Det er meget stort.” 親切 betyder her “venlig” eller “hjælpsom”. Det er et japansk na-beskrivende ord (ofte kaldet et na-adjektiv). Som prædikat står det i denne form foran です: 親切です. Når det står foran et substantiv, bruges な: 親切な先生 — “en venlig lærer”. です er den høflige prædikatsform, som her afslutter udsagnet “er venlig”. Den bærer ikke alene betydningen “er” i alle sammenhænge; her gør den den beskrivende konstruktion 親切です høflig og afsluttet. En enkel kontrast er 親切だ — en mere almindelig/neutral form i passende sammenhænge — mens 親切です er høflig. Hele mønstret er 先生は (“læreren, hvad læreren angår”) + とても (“meget”) + 親切です (“er venlig”). Derfor betyder 先生はとても親切です。 “Læreren er meget venlig.”