At bo tæt på og komme til undervisning | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. どこに住んでいますか。

   Hvor bor du?

   どこ

   hvor

   に

   stedmarkør

   住んでいます

   bor

   か

   spørgsmålsmarkør

   Uddybende forklaring

   どこ betyder her "hvor" og spørger efter et sted. Det er et spørgeord for sted; det genbrugelige mønster er どこに… = "hvor …?". に markerer stedet, hvor man bor. Sammen med どこ bliver betydningen "hvor" i dette spørgsmål. Den samme markør kan bruges med et konkret sted, for eksempel: 東京に住んでいます。 — "Jeg bor i Tokyo." 住んでいます kommer fra verbet 住む, "at bo". 住んで er verbets て-form, som her står sammen med います, den høflige form af いる. Konstruktionen 〜ている beskriver her en bestående tilstand, så betydningen er "bor"; hele formen 住んでいます er høflig og ikke-fortidig. Et eksempel er 近くに住んでいます。 — "Jeg bor lige i nærheden." か står til sidst som spørgsmålspartikel. Den gør ytringen til et spørgsmål; høfligheden kommer her især fra 住んでいます, ikke fra か alene. Samlet bliver mønsteret どこに住んでいますか。: どこ angiver det ukendte sted, に markerer stedet, 住んでいます betyder "bor", og か markerer spørgsmålet. Hele ytringen betyder derfor: "Hvor bor du?"

2. 近くに住んでいます。

   Jeg bor lige i nærheden.

   近くに

   lige i nærheden

   住んでいます

   bor

   Uddybende forklaring

   近くに betyder her «i nærheden». 近く angiver et nært sted eller område, og に markerer stedet, som verbet 住む forbindes med. Det er derfor et nyttigt mønster: sted + に住む = «bo på/i et sted». Eksempel: 駅の近くに住んでいます。 — «Jeg bor i nærheden af stationen.» 住んでいます betyder her «bor». Grundformen er 住む («at bo»), og formen 住んでいます er den høflige form af 住んでいる. Med 住む udtrykker -ている den aktuelle bopælstilstand: personen bor der nu, ikke blot handlingen «flytter ind». Eksempel: 東京に住んでいます。 — «Jeg bor i Tokyo.» På japansk er den, der bor, ikke udtrykt med et pronomen i denne sætning. Den faste oversættelse angiver betydningen som «jeg bor», og den kan derfor gengives på dansk med jeg. Japansk placerer stedet før verbet: 近くに + 住んでいます. Tilsammen bliver betydningen «Jeg bor lige i nærheden.»

3. ここへはどうやって来ますか。

   Hvordan kommer du herhen?

   ここ

   her

   どうやって

   hvordan

   来ますか

   kommer du?

   Uddybende forklaring

   ここ betyder her og er et stedord for stedet nær den talende eller det sted, der er fastlagt i situationen. Det kan bruges alene: ここです。 — "Det er her." I denne sætning præciserer へ, at stedet forstås som destination eller retning: ここへ = "herhen". へ skrives med tegnet へ, selv om det udtales som "e" i denne funktion. どうやって spørger om måden eller fremgangsmåden: "hvordan" eller "på hvilken måde". Det bruges især, når man spørger, hvordan nogen udfører en handling eller kommer et sted hen. Eksempel: どうやって行きますか。 — "Hvordan tager du derhen?" 来ますか er den høflige spørgeform af 来る (kuru), "at komme". 来ます er den høflige ikke-fortidsform; i en passende sammenhæng kan den derfor betyde "kommer" eller "vil komme". か til sidst gør ytringen til et spørgsmål. Den underforståede person er "du" her, som den faste oversættelse angiver, selv om japansk ofte udelader subjektet, når det kan forstås af situationen. Eksempel: 明日来ますか。 — "Kommer du i morgen?" Sætningen kan samles sådan: ここへ angiver destinationen "herhen", どうやって spørger efter transportmåden eller fremgangsmåden, og 来ますか spørger høfligt, om du kommer. Hele betydningen er derfor: "Hvordan kommer du herhen?"

4. 晴れた日は自転車に乗ります。

   Jeg cykler på solrige dage.

   晴れた

   solrig; klar

   日

   dag

   自転車

   cykel

   乗ります

   kører på; rider

   Uddybende forklaring

   晴れた betyder her “solrige/klare”. Det er den attributive fortidsform af 晴れる (“at klare op; at blive solrig”), som står foran 日 og beskriver dagene: 晴れる → 晴れた. Fortidsformen i denne placering beskriver den tilstand, dagene har, og er ikke i sig selv en påstand om, at det allerede skete. 日 betyder “dag”. I 晴れた日 danner det sammen med det foregående ord et navneordsled: “solrige dage”. Japansk har ikke en særskilt flertalsform her; den generelle betydning “på solrige dage” kommer af sammenhængen og den gentagne vane i hele sætningen. 自転車 betyder “cykel”. Det er navnet på det køretøj, man bruger i sætningen. Et nyttigt mønster er 自転車に乗る — “at cykle” eller mere bogstaveligt “at stige på/køre på en cykel”. 乗ります betyder her “kører på/rider”. Det er den høflige ikke-fortidsform af 乗る (“at stige på; at køre på; at ride”). Den samme form kan bruges om nutidige vaner og om noget, der vil ske, afhængigt af konteksten. Eksempel: 毎朝、電車に乗ります。 — “Jeg tager toget hver morgen.” Efter 晴れた日 kommer partiklen は, som gør “solrige dage” til emnet. 自転車に angiver det køretøj, som 乗ります knytter sig til; に er derfor en del af det almindelige mønster 乗り物に乗る (“at køre på/stige på et transportmiddel”). Samlet betyder 晴れた日は自転車に乗ります。: “Jeg cykler på solrige dage.” Sætningen præsenterer dette som en vane eller generel rutine, ikke som én bestemt cykeltur.

5. 雨の日はどうですか。

   Hvad med regnvejrsdage?

   雨の日

   regnvejrsdage

   どうですか

   hvordan er det?

   Uddybende forklaring

   雨の日 betyder her «regnvejrsdage» eller «dage med regn». 雨 er «regn», og 日 er «dag»; sammen danner de et navneordsudtryk. Partiklen は gør dette udtryk til samtalens tema: «hvad angår regnvejrsdage …». Den kan også bruges i genanvendelige kontraster, for eksempel 晴れた日は自転車に乗ります。 — «På solrige dage cykler jeg.» どうですか spørger, hvordan noget er, eller hvad man synes om det. どう er spørgeordet «hvordan»/«hvad siger du til det», og ですか markerer et høfligt spørgsmål. Her spørger hele formen ikke efter en bestemt egenskab, men åbent til emnet 雨の日: «Hvad med regnvejrsdage?» eller «Hvordan er det på regnvejrsdage?» Et genanvendeligt eksempel er これはどうですか。 — «Hvad med denne?» Sammen bliver 雨の日は («hvad angår regnvejrsdage») og どうですか («hvordan er det?») til den høflige forespørgsel «Hvad med regnvejrsdage?».

6. 雨が降るときはバスに乗ります。

   Jeg tager bussen, når det regner.

   雨

   regn

   降る

   falde; om regn: regne

   ときは

   når det er tilfældet

   バス

   bus

   乗ります

   stige på; køre med

   Uddybende forklaring

   雨 betyder her “regn”. Det er et navneord. I japansk kan det stå som subjekt med が: 雨が降る = “det regner” (bogstaveligt: “regn falder”). 降る er grundformen af verbet “at falde”. Om nedbør bruges det som “at regne” eller “at sne”, afhængigt af navneordet: 雨が降る = “det regner”, mens 雪が降る = “det sner”. Formen 降る er ikke markeret som høflig; her står den i en underordnet tidsbetingelse. ときは betyder “når det er tilfældet” eller i denne sætning “når”. とき betyder “tidspunkt” eller “tid”, og は gør tidsudtrykket til sætningens emne. Mønstret Vるときは ... kan genbruges om noget, man gør, når en handling eller situation foreligger: 忙しいときは、家で食べます。 — “Når jeg har travlt, spiser jeg hjemme.” Her er 降る foran とき, fordi regnen beskrives som den situation, der gælder på det pågældende tidspunkt. バス er “bus”. Det er et låneord skrevet med katakana. I den fulde del バスに乗ります viser に, hvad man stiger på eller kører med, selv om den valgte ordpost kun citerer バス. 乗ります betyder her “tager bussen” eller mere bogstaveligt “stiger på”. Den høflige form bygger på grundformen 乗る: 乗る → 乗ります. Verbet bruges med に for transportmidlet eller det, man stiger på, for eksempel 電車に乗ります。 — “Jeg tager toget.” 乗ります er her ikke fortid; den høflige ikke-fortidsform kan beskrive en vane eller en handling, der sker under den nævnte situation. Samlet er strukturen 雨が降るときは + バスに乗ります: “Når det regner, tager jeg bussen.” 雨が降る beskriver regnen, ときは gør den til tidsbetingelsen, og バスに乗ります angiver handlingen. Hele sætningen udtrykker en generel eller gentagen sammenhæng, ikke nødvendigvis én bestemt busrejse.