Nye ord i notesbogen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ノートを持ってくるのを忘れました。

   Jeg glemte at tage min notesbog med.

   ノート

   notesbog

   持ってくる

   tage med hertil

   のを

   det at …

   忘れました

   glemte

   Uddybende forklaring

   ノート betyder her “notesbog”. Det er et selvstændigt låneord og står med を, fordi notesbogen er det, man tager med. Et genbrugeligt mønster er Xを持ってくる: “tage X med hertil”. 持ってくる betyder “tage med hertil” eller “bringe hertil”. Formen kombinerer 持つ (“have/holde; tage med”) med くる (“komme”); くる viser, at bevægelsen går mod talerens eller samtalens referencepunkt. Sammenlign eksemplet ノートを持ってきます。 — “Jeg tager notesbogen med hertil.” Den modsatte retningsidé udtrykkes ofte med 持っていく: ノートを持っていきます。 — “Jeg tager notesbogen med derhen.” のを gør handlingen før の til noget, der kan fungere som objekt for det følgende verbum. Her er 持ってくるの altså “det at tage med hertil”, og を markerer denne handling som det, der blev glemt. Et genbrugeligt mønster er V-のを忘れる: “glemme at V”. Eksempel: 宿題をするのを忘れました。 — “Jeg glemte at lave lektierne.” 忘れました er den høflige datidsform af 忘れる, “glemme”: 忘れる → 忘れました. Formen angiver, at glemningen ligger i fortiden og udtrykkes høfligt. I den faste oversættelse gengives det udeladte subjekt som “jeg”; japansk behøver ikke gentage subjektet, når det kan forstås af sammenhængen. Samlet bygges sætningen således op: ノートを (“notesbogen” som genstand) + 持ってくるのを (“det at tage med hertil” som handling) + 忘れました (“glemte”). Hele betydningen er derfor: “Jeg glemte at tage min notesbog med.”

2. この紙を使っていいです。

   Du kan bruge dette papir.

   この

   dette

   紙

   papir

   使っていいです

   må bruge

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder “denne/dette” i den konkrete brug her: この紙 = “dette papir”. Det er den attributive form; som selvstændig henvisning bruges normalt これ i stedet, for eksempel これは紙です — “Dette er papir.” Den faste oversættelse identificerer her papiret som det, der henvises til. 紙 er substantivet “papir”. I この紙 er det papiret, der modificeres af この; japansk markerer ikke her et bestemt eller ubestemt artikelvalg på samme måde som dansk. 使っていいです bygger på verbet 使う — “bruge”. Formen 使って er te-formen, og sammen med いいです danner den mønstret ～ていいです, som spørger eller erklærer, at en handling er tilladt: “må/godt må …”. Her er betydningen, at brugen af papiret er tilladt. いい betyder i denne konstruktion “okay/tilladt”, mens です gør udtrykket høfligt. Eksempel: ここに座っていいです — “Du må sidde her.” Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen. Derfor står “du” ikke som et særskilt ord i målteksten, selv om den faste oversættelse angiver, at tilladelsen gives til den tiltalte. Samlet bliver この紙 “dette papir”, og 使っていいです “må bruge”. Tilsammen betyder sætningen: “Du kan bruge dette papir.” Udtrykket ～ていいです kan genbruges med andre verber for at give eller spørge om tilladelse.

3. ありがとうございます。新しい言葉を書きたいです。

   Tak. Jeg vil skrive de nye ord.

   ありがとうございます

   tak

   新しい

   ny

   言葉

   ord

   書きたい

   vil skrive

   です

   høflig afslutning

   Uddybende forklaring

   ありがとうございます betyder her “tak”. Det er en høflig taksigelse; den længere form gør udtrykket høfligt, mens ありがとう er den kortere form, som også bruges i mindre formelle situationer. 新しい betyder “ny” eller “nye” her. Det er et beskrivende ord, som står foran 言葉 og beskriver det. Japansk markerer ikke flertal i denne form, så oversættelsen “de nye ord” kommer fra den givne betydning og sammenhæng, ikke fra en særlig flertalsendelse i 新しい. 言葉 betyder “ord” eller “udtryk”. I denne sætning er det det, der ønskes skrevet. 言葉 kan i andre sammenhænge også betegne sprog eller en formulering, men her er betydningen “ord” den relevante. 書きたい betyder “vil skrive” i betydningen “ønsker at skrive”. Formen bygger på verbet 書く “skrive”: 書きたい er den form, der udtrykker talerens ønske om at skrive. たい skal derfor ikke forstås som en ren fremtidsmarkør; sætningen siger, at taleren har lyst eller intention til at skrive. Eksempel: 本を読みたいです。 — “Jeg vil gerne læse en bog.” Her udtrykker 読みたい også et ønske, mens verbet 読む betyder “læse”. です gør afslutningen høflig. I 書きたいです følger den efter ønskesformen 書きたい; den betyder ikke alene “vil skrive”. Den høflige ønskestruktur kan genbruges som verbets ønskesform + です. Samlet er strukturen: 新しい + 言葉 + を + 書きたい + です. を markerer det, der skrives, og forbinder derfor 新しい言葉 med handlingen 書きたい. Hele ytringen betyder: “Tak. Jeg vil skrive de nye ord.”

4. いい考えです。私もその言葉を書きます。

   God idé. Jeg vil også skrive dem.

   いい

   god

   考え

   idé

   です

   er

   私も

   jeg også

   その

   det/de nævnte

   言葉

   ord

   書きます

   vil skrive

   Uddybende forklaring

   いい beskriver 考え som god. Det er den vanlige attributive form af いい (også skrevet 良い). Formen ændres til よかった i fortid: いい考え = “en god idé”, mens よかった考え betyder “en idé, der var god” i en passende sammenhæng. いい kan også bruges alene som en kort vurdering: いいです = “det er godt”. 考え betyder her “idé” eller “tanke”. Det er et substantiv og kommer fra verbet 考える (“at tænke; overveje”), men 考え skal læres som den navneordsform, der betyder en idé eller tanke. Eksempel: 新しい考えです。 — “Det er en ny idé.” です står efter いい考え og gør udsagnet høfligt: “er en god idé”. Det er ikke et særskilt dansk “er” med person- eller talbøjning; japansk です bruges efter et navneordsudtryk eller et na-adjektiv i høflig stil. Her danner いい考えです første hele udsagn. 私も består af 私 (“jeg”) og partiklen も (“også”). も markerer, at udsagnet også gælder taleren: 私も書きます。 — “Jeg skriver også.” I denne sætning er 私 den taler, som den faste oversættelse angiver. その står foran et substantiv og betyder omtrent “den/det/de nævnte” eller “den/det/de, som allerede er kendt i situationen”. Det bøjes ikke efter antal eller grammatisk køn. Her peger その言葉 på de ord, der er etableret i den faste oversættelse og konteksten; その kan ikke stå alene som et almindeligt navneord. 言葉 betyder her “ord”. Japanske substantiver markerer normalt ikke flertal med en obligatorisk endelse, så 言葉 kan afhængigt af sammenhængen betyde “et ord” eller “ord”. Her støtter oversættelsen og konteksten flertal: “de ord”. Eksempel: その言葉を覚えます。 — “Jeg lærer det ord/de ord udenad.” 書きます betyder “skriver” eller, som her med fremadrettet hensigt, “vil skrive”. Den høflige ikke-fortidsform er dannet af verbet 書く (“skrive”): 書く → 書きます. Den samme høflige form kan bruges om nutidige vaner eller fremtidige handlinger; den faste oversættelse gør den fremtidige hensigt relevant her. Eksempel: 名前を書きます。 — “Jeg skriver mit navn.” Samlet består udsagnet af いい考えです (“Det er en god idé”) og 私もその言葉を書きます (“Jeg vil også skrive de ord”). I den anden del markerer も, at taleren føjer sig til en allerede relevant handling, その言葉 identificerer de kendte ord, og を markerer dem som det, der skrives. Den høflige stil gør hele formuleringen egnet til en almindelig respektfuld samtale.

5. 授業の後で、その言葉を確認できますか。

   Kan vi tjekke de ord efter undervisningen?

   授業

   undervisning

   の後で

   efter

   その

   de/det omtalte

   言葉

   ord

   確認

   tjek; kontrol

   できますか

   kan ...?

   Uddybende forklaring

   授業 betyder her "undervisning" eller "time". Det er et substantiv; når man vil sige "efter undervisningen", står det sammen med の後で. Eksempel: 授業があります。 — "Der er undervisning." の後で betyder "efter ...". 後 er substantivet "efterkant/bagefter", og の forbinder det med det, som tiden regnes fra. Mønstret Aの後で kan bruges om en handling, der sker efter A: 食事の後で勉強します。 — "Jeg studerer efter måltidet." その er et prænominalt pegeord, der står foran et substantiv. Her peger det på det allerede omtalte 言葉, så その言葉 betyder "de ord" i den givne oversættelse. Det er ikke selve ordet, der udtrykker flertal; その markerer i stedet, at referencen er identificerbar fra sammenhængen. 言葉 betyder her "ord" eller "udtryk". Det er et substantiv og kan bruges om sproglige ord eller formuleringer. Eksempel: この言葉を覚えます。 — "Jeg lærer dette ord/dette udtryk udenad." 確認 betyder "kontrol" eller "bekræftelse" og bruges her i den sammensatte handling 確認する, "at kontrollere/tjekke". 確認 er ikke den bøjede verbalform alene; する gør navneordet til et verbum. Eksempel: 答えを確認します。 — "Jeg tjekker svaret." できますか spørger, om noget er muligt eller kan lade sig gøre. できる er grundformen, og できます er den høflige form; か gør udsagnet til et spørgsmål. Sammen med 確認 bliver mønstret 確認できますか til "kan ... tjekke/kontrollere?". På japansk er den handlende part udeladt i selve sætningen; den faste oversættelse angiver her "vi". Samlet bygges sætningen sådan op: 授業の後で — "efter undervisningen"; その言葉を — "de ord" som genstand for handlingen; og 確認できますか — "kan vi tjekke?". Hele betydningen er derfor: "Kan vi tjekke de ord efter undervisningen?"

6. 一緒にその言葉を読めます。

   Vi kan læse dem sammen.

   一緒に

   sammen

   その

   det/de

   言葉

   ord

   読めます

   kan læse

   Uddybende forklaring

   一緒に betyder her “sammen” og er et nyttigt adverbium for en fælles handling. Det står før det, der læses, og kan bruges med andre verber, for eksempel: 一緒に行きます。 — “Vi går sammen.” その er et demonstrativt ord foran 言葉. Det peger på noget, der allerede er identificeret i situationen eller samtalen; her understøtter oversættelsen “dem” og den foregående omtale af ordene denne henvisning. Formen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Sammenlign この for noget, der præsenteres som “denne”, og あの for noget, der præsenteres som “den dér”. 言葉 betyder her “ord” eller “udtrykket”. Formen er ikke bøjet for flertal, så det er sammenhængen og oversættelsen, der viser, at der menes de omtalte ord. Den kan også bruges om sprog eller en formulering i andre sammenhænge, men her er betydningen de ord, der skal læses. 読めます er den høflige form af 読む “at læse” med betydningen “kan læse”. 読める er potentialisformen, altså formen for mulighed eller evne, og 読めます er dens høflige nutidsform. Den skal ikke forveksles med 読みます, som betyder “læser” eller “vil læse” uden at udtrykke “kan”. For eksempel: 漢字が読めます。 — “Jeg kan læse kanji.” Samlet står 一緒に for den fælles måde at udføre handlingen på, その言葉 for de allerede omtalte ord, og 読めます for muligheden: “Vi kan læse dem sammen.” Japansk udelader ofte et subjekt, når det kan forstås af situationen; den danske oversættelse angiver her “vi” som den tilsigtede gruppe.