At ændre stolens højde | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. このいすは低すぎます。

   Den her stol er for lav.

   この

   denne/her

   いす

   stol

   低すぎます

   er for lav

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder “denne/her” i den konkrete sætning. Det er en attributiv demonstrativform: mønsteret この + substantiv bruges om en bestemt ting, som taleren præsenterer som “denne”. Som kontrast bruges その + substantiv typisk om “den dér” i forhold til lytteren, mens あの + substantiv betyder “den dér ovre”. Her er この ikke selv bøjet efter stolen; formen ændres ikke efter substantivets køn eller tal. いす betyder “stol”. Det er et substantiv og står efter この, så de to ord tilsammen danner このいす — “denne stol”. Et genanvendeligt mønster er この + [substantiv], for eksempel この本 — “denne bog”. 低すぎます betyder her “er for lav”. Den nyttige grundform er 低い, “lav”. Når すぎる føjes til et i-adjektivs stamme, bliver 低い til 低すぎる: “være for lav”. I den høflige form bliver dette 低すぎます. Det er 低い, der betyder “lav”, mens すぎる tilføjer betydningen “for meget/overdrevent”; ます markerer den høflige udsagnsform. Sammenlign 低い — “lav” og 高い — “høj”. Eksempel: この机は高すぎます。 — “Dette skrivebord er for højt.” Hele ytringen bygges sådan: この identificerer en bestemt genstand, いす navngiver den som en stol, og 低すぎます siger, at dens højde er lavere end passende. Derfor betyder このいすは低すぎます。 “Den her stol er for lav.” Partiklen は markerer このいす som det, ytringen handler om; den er ikke med i de valgte ordopslag, men forbinder emnet med beskrivelsen.

2. いすの高さを変えられます。

   Du kan ændre højden.

   いす

   stol

   高さ

   højde

   変えられます

   kan ændre

   Uddybende forklaring

   いす betyder her “stol”. Det er et selvstændigt navneord. I den foregående sætning bruges også このいす om “den her stol”, men いす alene angiver ikke i sig selv, hvilken stol der menes. 高さ betyder “højde”. Det er dannet af 高い (“høj”) med navneordsformen 高さ; derfor betyder det ikke bare “høj”, men målet eller egenskaben “højde”. Et nyttigt par er 高さ “højde” og 低さ “lavhed/lav højde”, selv om man i mange naturlige sammenhænge oftere bare siger, at noget er 低い (“lavt”). Forbindelsen いすの高さ betyder “stolens højde” eller “højden på stolen”. Partiklen の forbinder her et navneord, der afgrænser noget, med det navneord, der følger: AのB kan ofte forstås som “B for A” eller “A’s B”. 変えられます kommer fra grundformen 変える, “ændre”. Formen 変えられる udtrykker her mulighed eller evne: “kan ændre”. Den høflige ikke-fortidsform er 変えられます. Til sammenligning betyder 変えます “ændrer/ændrer jeg” eller “vil ændre” og udtrykker ikke i sig selv “kan”. Den samme form kan i andre sammenhænge også forbindes med passiv betydning, men den faste oversættelse viser, at den her skal forstås som mulighed: man kan ændre noget. Som eksempel: 高さを変えられます。 — “Man kan ændre højden.” Her markerer を, at 高さ er det, der ændres. I den faste sætning er den udeladte aktør ikke grammatisk angivet på japansk; den danske oversættelse gengiver den som “du”. Samlet er いすの高さを変えられます。 bygget sådan: “stolens højde” + を som markering af det, ændringen retter sig mod + 変えられます “kan ændre”. Den tilsigtede betydning er derfor: “Du kan ændre højden [på stolen].”

3. どうやって変えますか？

   Hvordan gør jeg det?

   どうやって

   hvordan

   変えます

   ændre

   Uddybende forklaring

   どうやって spørger om fremgangsmåden: “hvordan” eller “på hvilken måde”. Det bruges til at spørge, hvordan en handling udføres. Eksempel: どうやって行きますか？ — “Hvordan kommer vi derhen?” 変えます betyder her “ændrer”. Grundformen er 変える; 変えます er den høflige ikke-fortidsform. Verbet er transitivt, så det kan tage det, der ændres, som objekt: 高さを変えます betyder “ændrer højden”. I den faste ytring er objektet udeladt; den foregående kontekst gør højden til den relevante ting. Eksempel: 設定を変えます。 — “Jeg ændrer indstillingen.” か står til sidst og gør den høflige ytring til et spørgsmål. Mønstret どうやって + handling + か kan genbruges som “Hvordan gør man ...?” eller, afhængigt af den fastlagte oversættelse og situationen, “Hvordan gør jeg ...?”. Japansk udelader ofte subjektet, så 変えますか angiver ikke selv et udtrykt “jeg”; her gengiver den faste danske oversættelse den tilsigtede handling som “Hvordan gør jeg det?”. Samlet betyder どうやって変えますか？ “Hvordan gør jeg det?” — altså et spørgsmål om metoden til at ændre det relevante, her forstået i sammenhæng med at ændre højden. Den næste kontekst peger på knappen under sædet som den praktiske del af fremgangsmåden.

4. 座席の下のボタンを押してください。

   Tryk på knappen under sædet.

   座席

   sæde

   下

   under

   ボタン

   knap

   押してください

   tryk venligst

   Uddybende forklaring

   座席 betyder her “sæde” og er et navneord. Det bruges om en siddeplads, for eksempel i et køretøj eller en sal. En nyttig kombination er 座席の下 = “under sædet”: の forbinder et navneord med det, der beskriver det. 下 betyder “under” i denne kombination og er et navneord for den lavere eller skjulte position. Mønstret Aの下 betyder “under A”. Eksempel: 机の下 betyder “under skrivebordet”. ボタン er navneordet “knap”. Det er et låneord skrevet med katakana. I sætningen står det efter 座席の下の, så 座席の下のボタン betyder “knappen under sædet”. Den anden の forbinder her stedbeskrivelsen med det navneord, den beskriver. 押してください betyder “tryk venligst”. Det bygger på verbet 押す, “at trykke” eller “at skubbe”. Formen 押して er te-formen, og ください efter te-formen danner en høflig anmodning: V-てください = “vær venlig at V”. Det er altså verbet 押す, ikke ボタン, der bærer handlingen. Eksempel: ここを見てください。 = “Se venligst her.” を efter ボタン markerer knappen som det direkte objekt for handlingen. Samlet bliver rækkefølgen derfor: 座席の下の (“under sædet”) + ボタンを (“knappen” som objekt) + 押してください (“tryk venligst”). Hele ytringen betyder: “Tryk venligst på knappen under sædet.”

5. これでよくなりました。ありがとうございます。

   Det er bedre. Tak.

   これで

   sådan / med dette

   よくなりました

   blevet bedre

   ありがとうございます

   tak

   Uddybende forklaring

   これで består af これ og partiklen で. これ er et demonstrativt pronomen for noget, der opfattes som nærværende eller relevant, men den faste tekst identificerer ikke præcist, hvad これ henviser til. Her markerer で det middel eller den ændring, der forbindes med resultatet: “med dette” eller “sådan”. Et genbrugeligt mønster er これで + resultat. Eksempel: これで大丈夫です。 — “Sådan er det i orden.” Her bruges これで om den aktuelle løsning eller tilstand. よくなりました kommer fra よくなる og betyder her “blev bedre”. よく er den form af いい, der bruges foran なる, og なりました er den høflige datidsform af なる. Kæden er いい → よくなる → よくなりました: “være god/fin” → “blive bedre” → “blev bedre”. Formen siger, at en tilstand har ændret sig til det bedre; den siger ikke nødvendigvis, at alt nu er perfekt. Eksempel: 天気がよくなりました。 — “Vejret blev bedre.” Her er よくなりました igen en ændring af tilstand. ありがとうございます er en høflig tak. ありがとう udtrykker taknemmelighed, og ございます gør udtrykket høfligt; i denne faste formulering fungerer hele udtrykket som “tak”. Eksempel: 手伝ってくれて、ありがとうございます。 — “Tak, fordi du hjælper mig.” Samlet bliver これでよくなりました til “Det er bedre” i den givne oversættelse: den relevante ændring eller løsning forbindes med, at tilstanden er blevet bedre. ありがとうございます tilføjer den høflige tak, så hele ytringen betyder: “Det er bedre. Tak.”

6. まだだめなら、教えてください。

   Sig til, hvis det stadig ikke er rigtigt.

   まだ

   stadig

   だめ

   ikke i orden

   なら

   hvis det er sådan

   教えてください

   fortæl mig det venligst

   Uddybende forklaring

   まだ betyder her “stadig” og viser, at tilstanden fortsætter. Det kan også betyde “endnu ikke” i andre sammenhænge, men her passer betydningen “stadig” med oversættelsen. だめ betyder her, at noget ikke er i orden eller ikke fungerer. Det er et såkaldt na-adjektiv, også kaldet et prædikativt nominalt adjektiv. Sammen med なら danner det betingelsen “hvis det stadig ikke er i orden”. なら gør det foregående til en betingelse: “hvis det er sådan” eller her “hvis det stadig ikke er i orden”. Mønsteret Xなら、Y kan genbruges som “hvis X er tilfældet, så Y”. 教えてください er en høflig anmodning. Grundformen 教える betyder “at fortælle” eller “at lære nogen noget”; i denne sætning er betydningen “fortæl mig det” eller “sig til”. Formen -てください bruges til en høflig anmodning, så 教えてください betyder “vær venlig at fortælle mig det”. Hele sætningen bygges sådan: まだ (“stadig”) + だめ (“ikke i orden”) + なら (“hvis det er sådan”) danner betingelsen “hvis det stadig ikke er i orden”. Derefter kommer den høflige anmodning 教えてください (“sig til”). Samlet betyder sætningen: “Sig til, hvis det stadig ikke er rigtigt.”