Vælg en kortere kø | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ほかに何か必要ですか。

   Har vi brug for noget andet?

   ほかに

   andet; yderligere

   何か

   noget

   必要ですか

   er nødvendigt?

   Uddybende forklaring

   ほかに betyder her “andet” eller “udover det allerede nævnte”. ほか er et ord for noget andet eller resten, og に markerer den ramme, som spørgsmålet gælder inden for. Mønstret ほかに + ... kan genbruges, når man spørger, om der er noget yderligere. 何か betyder her “noget”. 何 betyder “hvad”, mens 何か i denne type sætning bruges om en ubestemt ting: “noget”. Det er ikke et spørgsmål om, hvilken konkret ting det er. Et genbrugeligt eksempel er 何か食べますか。 — “Vil du spise noget?” 必要ですか betyder “er nødvendigt?” eller, i den faste betydning her, “har vi brug for det?”. 必要 udtrykker nødvendighed eller behov, og です gør udsagnet høfligt. か til sidst markerer et høfligt spørgsmål. 必要 er ikke et udsagnsord; konstruktionen 必要です svarer funktionelt til “er nødvendigt” eller “er nødvendigt at have”. Et eksempel er 予約が必要です。 — “Det er nødvendigt at reservere.” Sammen bliver ほかに + 何か + 必要ですか。 til “Har vi brug for noget andet?” eller mere direkte “Er der noget andet, der er nødvendigt?”. Det japanske subjekt er ikke udtrykt i selve sætningen; den danske oversættelse angiver “vi” som den tilsigtede deltager. Den høflige slutning gør formuleringen egnet i en almindelig, høflig samtale.

2. これで全部だと思います。

   Jeg tror, det er det hele.

   これで

   med dette / sådan

   全部

   det hele; alt

   だと思います

   jeg tror, at …

   Uddybende forklaring

   これで kombinerer これ, “dette”, med partiklen で. これ er et demonstrativt pronomen, mens で her markerer det middel eller den situation, som vurderingen gælder: “med dette” eller “sådan”. Den præcise genstand, som これ henviser til, er ikke angivet i selve sætningen. Et nyttigt mønster er これで十分です — “Dette er tilstrækkeligt” eller “Det er nok sådan”. Her er で ikke en del af ordet これ, men en separat partikel. 全部 betyder “det hele” eller “alt”. Det er et substantiv og kan bruges om en samlet mængde eller alle relevante dele. I denne sætning står det som det, der identificeres som helheden. Eksempel: 全部終わりました。 — “Det hele er færdigt.” Her modificerer 全部 ikke et bestemt substantiv; det fungerer selv som “det hele”. だと思います er den høflige formulering “jeg tror, at …”. 思います er høflig nutidsform af 思う, “at synes” eller “at tro”. I だと思います står だ efter det nominale udsagn 全部 og binder det til と思います: 全部だ betyder her “er det hele”, og と思います gør hele udsagnet til talerens vurdering. Et genbrugeligt mønster er Xだと思います — “Jeg tror, at X er …” eller, når X selv er et nominalt udsagn, “Jeg tror, at X er det.” Eksempel: それは本当だと思います。 — “Jeg tror, at det er sandt.” Formen だと思います er ikke det samme som et sikkert, neutralt faktum; と思います viser, at udsagnet præsenteres som talerens opfattelse. Samlet betyder これで全部だと思います。 “Jeg tror, det er det hele.” Først angiver これで, at vurderingen gælder “med dette” eller “sådan”; 全部 siger, at det udgør helheden; og だと思います markerer vurderingen som “jeg tror”. Formen er høflig og passer til en almindelig service- eller indkøbssituation.

3. では、レジに行きましょう。

   Så går vi til kassen.

   では

   så

   レジ

   kasse

   行きましょう

   lad os gå

   Uddybende forklaring

   では står her først som en overgang til det næste skridt og kan i denne sammenhæng gengives som “så”. Det er ikke selve verbet “gå”; det leder videre til forslaget i resten af sætningen. レジ betyder “kasse” eller “checkout”. Det er et substantiv, skrevet med katakana. I レジに markerer partiklen に målet for bevægelsen: レジに行く betyder “gå til kassen”. 行きましょう bygger på verbet 行く (“gå; tage hen”). Formen 行きましょう er en høflig volitiv form: taleren foreslår, at taleren og den eller de tiltalte gør det sammen, altså “lad os gå”. Den udtrykker ikke blot, at nogen går, og den fastslår heller ikke et bestemt antal personer. Sammenlign det høflige forslag 食べましょう — “lad os spise”. Hele mønstret er では、[mål]に行きましょう: “Så lad os gå til [mål]”. Her forbindes では med målet レジに og forslaget 行きましょう, så den samlede betydning er: “Så går vi til kassen.”

4. 列が長いです。

   Køen er lang.

   列

   kø

   長い

   lang

   Uddybende forklaring

   列 betyder her “kø” eller “række af mennesker”. I denne sammenhæng er det køen, der omtales. Ordet kan også bruges om andre slags rækker, så betydningen kommer fra sammenhængen. Eksempel: 列に並びます。— “Jeg stiller mig i kø.” 長い betyder “lang”. Det er et i-adjektiv; formen 長い er grundformen og bruges også som prædikativ form i denne sætning. En nyttig sammenligning er 長い “lang” → 長かった “var lang”. Det modsatte adjektiv er 短い “kort”. Eksempel: この道は長いです。— “Denne vej er lang.” I sætningen står 列 før が, som markerer det, der beskrives, og 長い efter markøren beskriver køen. です gør udsagnet høfligt; det ændrer ikke selve betydningen “lang”. Samlet betyder 列が長いです: “Køen er lang.”

5. あそこのレジの列のほうが短いです。

   Køen ved kassen derovre er kortere.

   あそこ

   derovre

   レジ

   kasse

   列

   kø

   のほうが

   den ene er mere …

   短い

   kort

   Uddybende forklaring

   あそこ angiver et sted, der er “derovre” eller “derhenne”, altså et sted på afstand af taleren. I den faste sætning peger det sammen med レジ på kassen derovre. Det er et stedudtryk, ikke navnet på en bestemt person eller genstand. レジ betyder kasse, især en betalings- eller ekspeditionskasse i en butik. Det bruges ofte i sammensætninger om kassen og området omkring den; her forbindes det med 列 gennem の. 列 betyder kø eller række. I レジの列 betyder det en kø ved kassen: AのB forbinder her B med A som den relevante placering eller tilknytning. I den foregående sætning er den samme type kø beskrevet som lang, men den faste sætning sammenligner nu køer. のほうが bruges til at fremhæve den ene side i en sammenligning: “denne er mere …” eller “denne er …-ere”. Her gør konstruktionen køen ved kassen derovre til den sammenlignede side. Et genanvendeligt mønster er AのほうがB: “A er mere B” end den anden mulighed eller reference. 短い betyder kort. Det er grundformen af et i-adjektiv; som udsagn efterfølges det høfligt af です, så 短いです betyder “er kort”. I denne sætning står 短い i sammenligningen og betyder “kortere” på grund af のほうが, ikke fordi selve formen 短い alene er en komparativ form. Den relevante modsætning i konteksten er 長い “lang”. Et eksempel er この道のほうが短いです。 — “Denne vej er kortere.” Samlet er strukturen あそこのレジの列 (“køen ved kassen derovre”) + のほうが (den sammenlignede side) + 短いです (“er kort”). Hele udsagnet betyder derfor: “Køen ved kassen derovre er kortere.”

6. あそこに並びましょう。

   Lad os stille os i kø derovre.

   あそこに

   derovre

   並びましょう

   lad os stille os i kø

   Uddybende forklaring

   あそこに betyder her “derovre”. あそこ er et stedudtryk for et sted, der ligger dér, ikke tæt på taleren eller tilhøreren, og に markerer her stedet, hvor handlingen foregår. Med 並ぶ angiver det altså, hvor man skal stille sig i kø; det behøver ikke udtrykkes som en bevægelse derhen. Eksempel: あそこに行きましょう。 — “Lad os gå derover.” Her får den samme kombination med 行く en retningsbetydning, fordi verbet beskriver at gå. 並びましょう bygger på grundformen 並ぶ, “at stille sig i kø” eller mere generelt “at stille sig på række”. Her beskriver formen handlingen at stille sig i kø. Endelsen -ましょう er en høflig forslagende form, der typisk bruges til “lad os …”, når taleren foreslår en fælles handling. Den er ikke blot en opfordring til den anden person alene. Eksempel: ここに並びましょう。 — “Lad os stille os i kø her.” Sammen sættes stedangivelsen あそこに foran forslaget 並びましょう: “Lad os stille os i kø derovre.” Det udeladte subjekt forstås gennem den forslagende form som taleren sammen med samtalepartneren eller gruppen, uden at sætningen selv angiver et bestemt antal personer. I den givne kontekst peger あそこ på området ved kassen derovre, hvor den kortere kø omtales.