På vej til perronen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 道は今日、とても混んでいます。

   Vejen er virkelig travl i dag.

   道

   vej

   今日

   i dag

   とても

   meget

   混んでいます

   er travl eller overfyldt

   Uddybende forklaring

   道 betyder her “vej”. Det er et navneord, som også kan bruges om en sti eller rute; den konkrete betydning “vej” er fastlagt af oversættelsen. Eksempel: 道を歩きます。— “Jeg går på vejen.” 今日 betyder “i dag” og fungerer som et tidsudtryk. Det kan stå først eller senere i sætningen; her står det efter 道 og før beskrivelsen af vejen. Eksempel: 今日、働きます。— “Jeg arbejder i dag.” とても er et biord, der forstærker det, der følger: “meget”. Det står her foran 混んでいます og gør beskrivelsen stærkere. Eksempel: とても暑いです。— “Det er meget varmt.” 混んでいます kommer fra 混む, “at blive eller være tæt pakket/trafikeret”. Formen 混んでいる beskriver en igangværende eller eksisterende tilstand, og います gør udtrykket høfligt. Den bruges naturligt om for eksempel veje, tog eller restauranter, der er overfyldte; den er ikke den almindelige måde at sige, at en person har travlt på. Eksempel: 電車が混んでいます。— “Toget er overfyldt.” は markerer 道 som sætningens tema. Mønstret er Xは Yです: “Hvad angår X, er det Y.” Her beskrives altså vejen som meget 混んでいます, mens 今日 angiver tidspunktet. Hele sætningen samler delene sådan: 道は (“hvad angår vejen”) + 今日 (“i dag”) + とても (“meget”) + 混んでいます (“er tæt trafikeret/overfyldt”). Den faste betydning er: “Vejen er virkelig travl i dag.” Den efterfølgende oplysning om, at myldretiden er begyndt, passer naturligt med denne trafikbetydning.

2. ラッシュアワーが始まりました。

   Myldretiden er begyndt.

   ラッシュアワー

   myldretid

   始まりました

   begyndte

   Uddybende forklaring

   ラッシュアワー betyder her «myldretid». Det er et lånt substantiv, som kan bruges som et almindeligt japansk substantiv: ラッシュアワーが始まりました。 betyder «Myldretiden er begyndt.» 始まりました kommer af verbet 始まる «at begynde, starte». Formen er høflig datid: 始まりました. I denne sætning beskriver den, at noget er gået i gang, så den danske oversættelse bruger «er begyndt». Den må ikke forveksles med 始める, «at begynde noget» eller «at sætte noget i gang», som er transitivt. Sammenlign: 授業が始まりました。 — «Undervisningen er begyndt.» Her er 授業 det, der begynder. が markerer det, der gennemgår eller udfører den relevante tilstand eller ændring. Her forbindes ラッシュアワー med 始まりました: myldretiden er det, der er begyndt. Mønstret Xが始まりました kan genbruges om, at X er begyndt. Samlet består sætningen af ラッシュアワー «myldretid», が som markering af det, der begynder, og 始まりました «er begyndt» i høflig form. Derfor betyder hele ytringen: «Myldretiden er begyndt.»

3. 私たちはまだ次の電車に間に合いますか。

   Kan vi stadig nå det næste tog?

   私たちは

   vi

   まだ

   stadig

   次の

   næste

   電車

   tog

   間に合いますか

   kan nå det i tide?

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder “vi” som sætningens emne. 私たち er førstepersonsflertal, og は markerer det, man taler om; は er altså ikke en del af pronomenets betydning. Et nyttigt mønster er Aは… = “hvad angår A, …”. まだ betyder her “stadig” og viser, at muligheden fortsat gælder på dette tidspunkt. Det kan også bruges i betydningen “endnu”, men i denne sætning passer den fortsatte mulighed til oversættelsen “stadig”. 次の betyder “næste”. 次 betyder “det næste” eller “det følgende”, og の forbinder det med et efterfølgende navneord: 次の電車 = “det næste tog”. 次の står derfor ikke alene her, men beskriver 電車. 電車 betyder “tog”, nærmere et elektrisk tog i almindelig japansk brug. I denne sætning er det toget, som muligheden for at nå frem i tide gælder i forhold til. 間に合いますか kommer fra 間に合う, “at nå det i tide” eller “at være tidsnok”. Formen 間に合います er den høflige ikke-fortidsform; か gør den til et spørgsmål. Mønstret [mål eller begivenhed]に間に合う bruges om at nå noget inden det relevante tidspunkt, som i 授業に間に合う = “nå timen i tide”. Her er 次の電車に målet: at nå det næste tog. Samlet består sætningen af emnet 私たちは, fortsættelsesmarkøren まだ, beskrivelsen 次の電車 og spørgsmålet 間に合いますか. Den spørger derfor, om vi stadig kan nå det næste tog i tide: “Kan vi stadig nå det næste tog?”

4. 間に合うはずです。駅はすぐ先です。

   Det burde vi kunne. Stationen er lige foran os.

   間に合う

   nå det i tide

   はずです

   burde ...

   駅

   station

   すぐ

   lige

   先

   foran

   Uddybende forklaring

   間に合う betyder her “nå det i tide” eller “nå frem tidsnok”. Det er et utransitivt verbum i grundformen, så det beskriver, at noget eller nogen når inden den relevante frist; det tager ikke et direkte objekt på samme måde som et transitivt “nå” kan gøre på dansk. Eksempel: 電車に間に合う betyder “nå toget i tide”. Partiklen に markerer her det, man når tidsnok til. はずです udtrykker en forventning eller konklusion: “det burde være sådan” eller “det forventes at være sådan”. はず er den del, der bærer forventningsbetydningen, og です gør udsagnet høfligt. Mønstret verbets grundform + はずです kan bruges om noget, taleren har grund til at forvente: 間に合うはずです betyder derfor “vi burde kunne nå det i tide” i den givne oversættelse. Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen; her angiver den faste oversættelse, at det er “vi”. 駅 betyder “station”. Det er et substantiv og kan indgå i mange placeringer, for eksempel 駅に行く, “tage til stationen”. I den faste sætning er 駅 emnet for den næste beskrivelse: “stationen …”. すぐ betyder her “lige” eller “meget tæt på” og beskriver, at afstanden eller tiden er kort. Det kan også betyde “straks” i en tidslig sammenhæng, men i すぐ先 handler det om placering, ikke om at gøre noget straks. 先 betyder her “foran” eller “længere fremme”. I すぐ先 danner det sammen med すぐ et stedudtryk: “lige foran” eller “lige længere fremme”. 先 kan i andre sammenhænge også betegne et senere tidspunkt eller en destination, så betydningen afhænger af den omgivende konstruktion. Sammen bliver 間に合うはずです til “vi burde kunne nå det i tide”. Derefter siger 駅はすぐ先です, at stationen er lige foran os eller lige længere fremme. Hele udsagnet betyder derfor: “Det burde vi kunne. Stationen er lige foran os.”

5. 今、入口が見えます。

   Jeg kan se indgangen nu.

   今

   nu

   入口

   indgang

   見えます

   kan ses

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og angiver tidspunktet for handlingen eller tilstanden. Det er et tidsadverbium og står ofte først i en sætning. Eksempel: 今、行きます。 — “Jeg går nu.” 入口 betyder “indgang”. Det er et navneord, der kan bruges selvstændigt eller som led i en større nominalforbindelse. Eksempel: 入口はここです。 — “Indgangen er her.” Det modsatte sted kan udtrykkes med 出口, “udgang”. 見えます er den høflige ikke-fortidsform af 見える, “at være synlig” eller, i denne betydning, “at kunne ses”. Formen beskriver, at noget er synligt, snarere end en bevidst handling med 見る, “at se”. 見えます kan derfor bruges om det, der kan ses: 山が見えます。 — “Man kan se bjerget.” Partiklen が markerer her det, der er synligt: 入口が見えます. Det uudtalte subjekt forstås i den faste oversættelse som “jeg”, men japansk behøver ikke at angive det med et pronomen. Samlet betyder 今、入口が見えます。: “Jeg kan se indgangen nu.” 今 angiver tidspunktet, 入口が er det synlige, og 見えます udtrykker, at indgangen kan ses. Den høflige form passer til en neutral, høflig ytring.

6. まっすぐホームへ行きましょう。

   Lad os gå direkte til perronen.

   まっすぐ

   ligeud; direkte

   ホーム

   perron

   行きましょう

   lad os gå

   Uddybende forklaring

   まっすぐ Her fungerer まっすぐ som et adverbium: bevægelsen skal gå ligeud eller direkte, uden en omvej. Det kan også beskrive noget, der er fysisk lige, men her beskriver det måden at gå på. Eksempel: まっすぐ行ってください。 — Gå ligeud, tak. ホーム ホーム er et lånord, der her betyder en perron på en station. Det er altså selve bestemmelsesstedet i ytringen, ikke ordet for toget. Eksempel: ホームで待ちます。 — Jeg venter på perronen. へ へ står efter ホーム og markerer retningen mod bestemmelsesstedet. Mønstret sted + へ + bevægelsesverb kan derfor bruges i betydningen “gå/bevæge sig til sted”. へ udtales i denne funktion som “e”. 行きましょう 行きましょう kommer af 行く, “at gå” eller “at tage til”. Formen 行きましょう er den høflige volitivform: taleren foreslår en fælles handling, altså “lad os gå”. 行き- er verbets stamme i denne form, og ましょう bærer forslaget; det er ikke en fortidsform. Eksempel: 駅へ行きましょう。 — Lad os gå til stationen. Samlet betydning Mønstret まっすぐ + sted + へ + 行きましょう samler sig til “Lad os gå direkte til [stedet].” I den faste ytring er ホーム bestemmelsesstedet, へ viser retningen mod det, og 行きましょう gør udsagnet til et høfligt fælles forslag: “Lad os gå direkte til perronen.”

7. 電車はもう入ってきています。

   Toget er allerede på vej ind.

   電車

   tog

   もう

   allerede

   入ってきています

   er på vej ind

   Uddybende forklaring

   電車 betyder “tog” og er det substantiv, som sætningen handler om. は markerer dette som tema: “hvad toget angår …”. I denne sætning er det toget, der er på vej ind. もう betyder her “allerede”. Det placerer situationen tidligere end et forventet eller relevant tidspunkt. Det er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal eller en bestemt varighed. 入ってきています består af 入る “gå ind/komme ind”, forbindelsesformen 入って, くる “komme” og ています, den høflige form af ている. くる tilfører retningen “hen imod taleren eller det relevante sted”, så 入ってくる betyder “komme ind” eller “komme ind mod dette sted”. ている fremstiller her handlingen som igangværende, hvilket passer med “er på vej ind”. Den høflige endelse er ています; den ændrer ikke retningen eller grundbetydningen. Et genbrugeligt mønster er sted/personへ入ってくる — “komme ind mod et sted/en person”. Eksempel: 猫が部屋に入ってきます。 — “Katten kommer ind i værelset.” Her er 入ってきます en høflig nutidsform uden den igangværende nuance i 入ってきています. Samlet betyder 電車はもう入ってきています。: “Hvad toget angår, er det allerede på vej ind.” 電車は angiver toget som tema, もう angiver at det allerede sker, og 入ってきています beskriver togets igangværende bevægelse ind mod det relevante sted. Udtrykket er høfligt og egner sig til almindelig information i situationen.

8. 近くにいて、一緒に乗りましょう。

   Hold dig tæt på, så går vi om bord sammen.

   近くに

   tæt på; i nærheden

   いて

   være eller opholde sig; her i en sammenkædning

   一緒に

   sammen

   乗りましょう

   lad os gå om bord

   Uddybende forklaring

   近くにいて betyder her “bliv tæt på” eller “ophold dig i nærheden”. 近く er substantivet/udtrykket “nærhed” og bruges med に til at angive stedet eller positionen: 近くにいる = “at være i nærheden”. Formen いて er te-formen af いる (“at være/opholde sig” om en levende person eller et levende væsen). Te-formen forbinder her opfordringen med den næste del; den gør ikke selv udsagnet til datid. Et genbrugeligt eksempel er ここにいて。 — “Bliv her.” 一緒に betyder “sammen”. 一緒 er “selskab/fællesskab”, og に gør udtrykket adverbielt, så det beskriver, at en handling udføres sammen med andre. Et eksempel er 一緒に行きましょう。 — “Lad os gå sammen.” 乗りましょう betyder her “lad os gå om bord”. Det er den høflige volitionsform af verbet 乗る, som grundlæggende betyder “stige på/ride med” et transportmiddel. 乗りましょう bruges til at foreslå en fælles handling: 乗る → 乗りましょう. Det er ikke den almindelige nutidsform “vi går om bord”, men en høflig opfordring svarende til “lad os ...”. Et eksempel er バスに乗りましょう。 — “Lad os tage bussen.” Samlet består ytringen af en opfordring til at holde sig i nærheden, efterfulgt af en høflig opfordring om at stige på sammen. I den givne sammenhæng er det toget, der allerede er på vej ind, så den naturlige samlede betydning er: “Hold dig tæt på, så går vi om bord sammen.”