Tjek af perronen før ombordstigning | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. どのホームに行けばいいですか？

   Hvilken perron skal vi gå til?

   どの

   hvilken

   ホーム

   perron

   行けばいいですか

   skal vi gå?

   Uddybende forklaring

   どの står foran et substantiv og spørger, hvilken blandt flere mulige ting der menes. Her knytter det sig til ホーム, så mønstret どの + substantiv betyder "hvilken ...?". Det er ikke det samme som どれ, som kan stå alene: どのホーム betyder "hvilken perron?", mens どれ betyder "hvilken en?". ホーム er låneordet for "perron" i denne sammenhæng. Det er et substantiv og står efter どの, fordi det er den ting, der skal vælges. Et eksempel er このホーム — "denne perron"; her er この en demonstrativ bestemmelse foran substantivet. 行けばいいですか bygger på verbet 行く ("at gå" eller "at tage hen"). Formen 行けば er en betingelsesform: 行く → 行けば, omtrent "hvis man går/tager hen". Sammen med いい ("godt" eller "i orden") og det høflige spørgsmål ですか spørger mønstret V-ばいいですか hvad der er den rigtige eller anbefalede handling: "skal man ...?" eller "hvad skal man ...?". I denne sætning er det altså ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt det er godt at gå, men om hvilken perron man bør tage til. ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen. Derfor står der ikke et særskilt japansk ord for "vi" i sætningen; den faste oversættelse angiver her betydningen "skal vi gå til". Verbet 行けば viser heller ikke i sig selv person eller antal. Samlet spørger どのホームに行けばいいですか？ bogstaveligt efter, hvilken perron det vil være rigtigt at gå til, og den naturlige betydning er: "Hvilken perron skal vi gå til?" Partiklen に (her inde i forbindelsen efter ホーム) markerer destinationen for 行く.

2. 案内板は2番ホームを示しています。

   Skiltet viser vej til perron to.

   案内板

   skilt

   2番ホーム

   perron 2

   示しています

   viser

   Uddybende forklaring

   案内板 betyder her et skilt eller en informationstavle, der giver vejledning. Ordet er et substantiv. I andre sammenhænge kan et sådant skilt give oplysninger om for eksempel retning eller sted; her er den relevante funktion at vise, hvilken perron der menes. 2番ホーム består af 2番, som angiver nummer 2 som betegnelse, og ホーム, som i denne stationssammenhæng betyder perron. 2番 udtrykker altså ikke i sig selv et antal genstande, men et nummer på perronen. Mønstret 数字+番 bruges til nummerering, for eksempel 3番 = nummer 3. ホーム er et lån fra engelsk, men dets betydning her er den japanske stationsbetydning “perron”, ikke en generel forklaring af et hjem. 示しています kommer fra verbet 示す, “at vise” eller “at angive”. Formen 示しています er høflig: stammen 示し kombineres med ています. Her beskriver 〜ています en igangværende eller gældende tilstand, så et skilt “viser” eller “angiver” noget. Et eksempel er 地図が道を示しています。 — “Kortet viser vejen.” Den beslægtede form 示します er også høflig, men uden ている og kan præsentere handlingen mere direkte eller som en almindelig fremtidig/neutral handling. Partiklen は efter 案内板 gør skiltet til sætningens tema: “hvad angår skiltet …”. Partiklen を efter 2番ホーム markerer det, som verbet 示す viser eller angiver. Samlet bliver betydningen derfor: “Hvad angår skiltet, angiver det perron nummer to” — naturligt på dansk: “Skiltet viser vej til perron to.”

3. 私はここから小さい文字が読めません。

   Jeg kan ikke læse de små bogstaver herfra.

   私は

   jeg

   ここから

   herfra

   小さい

   små

   文字

   bogstaver

   読めません

   kan ikke læse

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 og partiklen は. 私 betyder her “jeg” og er talerens første persons pronomen; は markerer det, som udsagnet handler om. Et tilsvarende mønster er 私は学生です — “Jeg er studerende.” ここから betyder “herfra”. ここ er “her”, og から markerer udgangspunkt eller kilde, så mønsteret sted + から kan bruges om noget, der sker fra et sted: 駅から歩きます — “Jeg går fra stationen.” 小さい er et i-adjektiv og betyder “lille” her. Det står foran 文字 og beskriver dem direkte. Grundformen er 小さい; en nyttig modsætning er 大きい — “stor”. Den negative form er 小さくない — “ikke lille”. 文字 betyder “bogstav(er)” eller mere generelt “skrifttegn”. Japansk markerer normalt ikke flertal på dette navneord, så den samme form kan passe til ét eller flere tegn; den faste oversættelse gør betydningen “de små bogstaver” relevant her. Et eksempel er 文字を書きます — “Jeg skriver bogstaver/tegn.” 読めません er den høflige negative form af potentialisformen 読める (“kunne læse”), som igen hører sammen med verbet 読む (“læse”). 読めません betyder derfor “kan ikke læse” i denne sætning: det udtrykker manglende evne eller mulighed, ikke en direkte forbudsform. Sammenlign 読めます — “kan læse” — og 読んでください — “læs venligst”. Samlet bygges udsagnet sådan op: 私は sætter “jeg” som emne, ここから angiver syns- eller læseudgangspunktet “herfra”, 小さい文字 betyder “små bogstaver”, og 読めません siger, at taleren ikke kan læse dem. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan ikke læse de små bogstaver herfra.”

4. 案内には、電車が10分後に出ると書いてあります。

   Der står, at toget kører om 10 minutter.

   案内

   vejledning eller opslag

   電車

   tog

   10分後

   om 10 minutter

   出る

   afgå eller køre

   書いてあります

   der står skrevet

   Uddybende forklaring

   案内 betyder her et opslag eller en vejledning, altså den tekstkilde hvor informationen står. Ordet kan også bruges om en vejledning til en person eller om information/vejvisning. I 案内には markerer に kilden eller stedet, og は gør denne del til sætningens tema: “hvad opslaget angår”. 電車 betyder “tog”, her det tog der omtales i opslaget. Det er et selvstændigt navneord; 電車に乗る betyder for eksempel “gå om bord på toget”. 10分後 betyder “om ti minutter”. 分 er tælleordet for minutter, og 後 betyder “efter” eller “senere” og sættes efter tidsangivelsen. Sammenlign 10分前 = “for ti minutter siden” eller “ti minutter før”. Eksempel: 5分後に始まります。 — “Det begynder om fem minutter.” 出る er grundformen af verbet og betyder blandt andet “gå ud”, “forlade et sted” eller, om transport, “afgå/køre”. Her er det toget, der afgår. Formen står i ikke-fortid, fordi den indgår i indholdet af det, opslaget meddeler; den siger ikke alene, om afgangen ligger i fortiden eller fremtiden uden tidskontekst. Eksempel: 電車が出ます。 — “Toget afgår.” 書いてあります består af 書く “skrive”, te-formen 書いて og あります. 書いてある beskriver en skreven information, der foreligger som resultat, og den høflige form er 書いてあります. Derfor betyder formen her “der står skrevet” eller “opslaget angiver”. Den skal ikke forveksles med 書いています, som typisk beskriver, at nogen er i gang med at skrive, eller at nogen skriver som en igangværende aktivitet. I den fulde struktur står と efter den citerede oplysning: 電車が10分後に出ると. と markerer her indholdet af det, der står skrevet. 電車が markerer toget som det, der afgår, og 10分後に angiver tidspunktet. Hele sætningen betyder derfor: “Der står i opslaget, at toget afgår om ti minutter.”

5. 電車に乗る前に、私はトイレに行きます。

   Jeg går på toilettet, før vi går om bord.

   電車

   tog

   乗る

   gå om bord

   前に

   før

   私

   jeg

   トイレ

   toilet

   行きます

   går

   Uddybende forklaring

   電車 betyder her “tog”. Det er et navneord, som også kan bruges i mønsteret 電車に乗る, “gå om bord på/tage toget”. Eksempel: 電車で行きます。 betyder “Jeg tager derhen med tog”; her markerer で transportmidlet, mens に i 電車に乗る markerer det tog, man stiger om bord på. 乗る er grundformen “gå om bord på, stige på” og står her i den høflige form 乗ります. Formen 乗ります er ikke i sig selv fortid; den høflige ikke-fortidsform kan bruges om nutid eller en kommende handling. I 電車に乗る前に står grundformen, fordi den indgår i mønsteret verbets grundform + 前に, “før man ...”. 前に betyder her “før”. 前 kan også betyde “foran” eller “før” i andre sammenhænge, men efter et verbum danner det her tidsmønsteret V-前に, “før V”. Eksempel: 寝る前に本を読みます。 betyder “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 私 betyder “jeg” i denne ytring. は gør 私 til emnet, altså “hvad mig angår”. 私は betyder derfor naturligt “jeg” i hovedsætningen. Japansk udelader ofte et subjekt, når det kan forstås af sammenhængen; i den indlejrede del er den handlende ikke udtrykt, og den faste oversættelse angiver denne handling som “vi går om bord”. トイレ betyder “toilet”. I トイレに行きます markerer に målet for bevægelsen: トイレに行く er “gå på toilettet”. Det er samme partikel som i 電車に乗る, men dens konkrete funktion bestemmes af verbet: med 行く angiver den destinationen, mens den med 乗る angiver det, man stiger om bord på. 行きます er den høflige ikke-fortidsform af 行く, “gå”. 行く er grundformen, og 行きます kan her beskrive den planlagte eller aktuelle handling “går”. Den høflige form står i hovedsætningen; den tidligere handling udtrykkes i stedet med 乗る前に. Hele strukturen er 電車に乗る前に、私はトイレに行きます: 電車に乗る前に betyder “før vi går om bord på toget”, og 私はトイレに行きます betyder “jeg går på toilettet”. Tilsammen bliver betydningen: “Jeg går på toilettet, før vi går om bord.”

6. 荷物は私が持ちます。

   Jeg tager taskerne med mig.

   荷物

   taskerne

   私

   jeg

   持ちます

   tager med

   Uddybende forklaring

   荷物 betyder her bagage eller ejendele, som skal bæres; japansk markerer ikke nødvendigvis ental og flertal i dette ord, så formen kan passe til både én ting og flere ting. Eksempel: 荷物を置きます。 betyder «Jeg stiller bagagen.» Her står 荷物 som det, handlingen retter sig mod. 私 er «jeg» og er den talendes selvbetegnelse. Japansk udelader ofte personlige pronominer, når personen allerede er tydelig, men 私 gør den talende eksplicit. I denne sætning er det ikke 荷物, men 私, der efterfølges af が; が fremhæver den, der udfører handlingen: «det er jeg, der …». 持ちます er den høflige ikke-fortidsform af verbet 持つ, «at holde, bære eller tage med». Den samme form bruges ofte om en handling, der sker nu eller fremover; her passer betydningen «jeg tager bagagen med» eller «jeg bærer bagagen». Den høflige form dannes her som 持ち- + ます. Eksempel: 私がかばんを持ちます。 betyder «Jeg bærer tasken.» 荷物は gør bagagen til sætningens emne. は markerer emnet og kan her give betydningen «hvad angår bagagen». Derefter angiver 私が, at det er den talende, der står for handlingen, mens 持ちます udtrykker den høflige handling. Samlet betyder 荷物は私が持ちます。 «Jeg tager bagagen med mig» eller mere direkte «Bagagen bærer jeg».

7. この案内板の近くにいてください。

   Bliv venligst i nærheden af dette skilt.

   この

   dette

   案内板

   skilt

   近く

   i nærheden

   いてください

   bliv venligst

   Uddybende forklaring

   この står foran 案内板 og betyder “dette” i betydningen “dette skilt”. Formen この bruges attributivt, altså direkte foran et navneord; den kan ikke stå alene som et selvstændigt “dette”. En nært beslægtet form er これ, som kan stå alene: これは案内板です。 betyder “Dette er et skilt.” 案内板 betyder her et informationsskilt eller en informationstavle. Det er et sammensat navneord, hvor 案内 har forbindelse med vejledning eller information, og 板 betyder en plade eller tavle. I denne sætning er det hele 案内板, der betegner skiltet; この peger på det. 近く betyder her “i nærheden”. Det indgår i mønsteret Xの近く = “i nærheden af X”. Her forbinder の この案内板 med 近く: “i nærheden af dette skilt”. 近く kan også bruges efter et andet navneord, for eksempel 駅の近く = “i nærheden af stationen”. いてください består af いて, te-formen af いる, og ください, som indgår i en høflig anmodning. いる bruges her om at opholde sig et sted; med Vてください bliver betydningen “vær venlig at V” eller “gør venligst V”. いる → いて er den regelmæssige te-form af dette japanske verbum i -る-klassen, ikke en uregelmæssig form. Eksempel: ここにいてください。 = “Bliv venligst her.” Samlet dannes この案内板の近くに = “i nærheden af dette skilt”. Partiklen に markerer stedet, hvor personen skal opholde sig, og いてください er den høflige anmodning om at blive der. Hele ytringen betyder derfor: “Bliv venligst i nærheden af dette skilt.”

8. ホームが変わるかもしれないので、案内板を見ます。

   Jeg holder øje med tavlen, hvis perronen bliver ændret.

   ホーム

   perron

   変わるかもしれない

   kan ændre sig

   ので

   fordi; da

   案内板

   informationsskilt; tavle

   見ます

   ser på; holder øje med

   Uddybende forklaring

   ホーム betyder her “perron”. Det er et lånord, som i denne sammenhæng betegner området, hvor man stiger på toget. Eksempel: ホームで待ちます。 — “Jeg venter på perronen.” 変わる betyder “ændre sig” eller “blive anderledes”. Det er grundformen og en intransitiv form: noget ændrer sig, uden at der står en person, som ændrer det. I 変わるかもしれない står den i almindelig ikke-fortidsform før かもしれない; hele udtrykket betyder, at det måske ændrer sig. かもしれない markerer usikker mulighed, ikke sikkerhed. Eksempel: 時間が変わるかもしれません。 — “Tidspunktet kan måske ændre sig.” ので forbinder en årsag med det, der følger, og kan oversættes med “fordi” eller “da”. Her kommer årsagen ホームが変わるかもしれない før handlingen. Mønstret er [årsag] ので、[resultat/handling]. Eksempel: 雨なので、傘を持ちます。 — “Da det regner, tager jeg en paraply med.” 案内板 betyder “informationsskilt” eller “informationstavle”. 案内 handler om vejvisning eller information, mens 板 betyder en tavle eller plade; som samlet ord er det den tavle, man læser for at få oplysninger. Eksempel: 案内板を確認します。 — “Jeg tjekker informationstavlen.” 見ます betyder her “ser på” eller “tjekker”. Formen bygger på grundformen 見る og er den høflige ikke-fortidsform med ます. 見る kan bruges om både at se på noget og at undersøge noget visuelt; i denne sætning er betydningen praktisk at tjekke tavlen for information. Eksempel: 地図を見ます。 — “Jeg ser på kortet.” Samlet er opbygningen ホームが変わるかもしれないので、案内板を見ます: ホームが angiver perronen som det, der måske ændrer sig; 変わるかもしれないので giver årsagen; og 案内板を見ます angiver handlingen. Den samlede betydning er: “Da perronen måske ændrer sig, tjekker jeg informationstavlen.”