Sæder i toget | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 電車の中は涼しいです。

   Der er køligt inde i toget.

   電車

   tog

   の中

   inde i

   涼しいです

   er køligt

   Uddybende forklaring

   電車 betyder her «tog». Det er et navneord og kan bruges i sammensætninger, for eksempel 電車に乗ります。 — «Jeg tager toget.» の中 betyder «inde i». の forbinder et navneord med det, der beskriver det, og 中 betyder «indre» eller «indeni». Mønstret Xの中 betyder derfor «inde i X»: かばんの中 — «inde i tasken». I den faste sætning danner 電車の中 samlet betydningen «inde i toget». 涼しいです betyder «er køligt». 涼しい er grundformen og den ikke-fortidige, bekræftende form af et japansk i-adjektiv; her beskriver det behagelig kølighed. です føjes til for at gøre udsagnet høfligt. Ved nægtelse og fortid er det selve i-adjektivet, der får en anden form, for eksempel 涼しくないです — «det er ikke køligt». 涼しい adskiller sig fra 寒い, «kold», som typisk beskriver lav temperatur eller kulde, der føles kold snarere end kølig. Eksempel: 今日は涼しいです。 — «I dag er det køligt.» I 電車の中は markerer は temaet: «hvad angår inde i toget». 涼しいです siger derefter høfligt, at dette sted er køligt. Hele ytringen betyder derfor: «Der er køligt inde i toget.»

2. もっと奥に空いている席があります。

   Der er ledige pladser længere inde.

   もっと

   længere; mere

   奥

   det indre; længere inde

   空いている

   ledig

   席

   plads; sæde

   あります

   er der; findes

   Uddybende forklaring

   もっと betyder her “længere” og gør placeringen mere fjern end et allerede tænkt sted. Det kan også betyde “mere” i andre sammenhænge. Et nyttigt mønster er もっと + sted eller grad: もっと右 betyder “længere til højre” eller “mere til højre”. 奥 betegner det indre eller den fjernere del af et område. Med に i もっと奥に bliver det til en placeringsangivelse: “længere inde”. 奥 er altså selve ordet for den indre eller fjernere del, mens に markerer stedet. Her støtter den faste oversættelse læsningen “længere inde”, og konteksten placerer dette inde i toget. 空いている beskriver, at noget er ledigt eller ikke optaget. Formen kommer fra verbet 空く, “at blive ledig” eller “at blive tom”; 空いている beskriver den tilstand, der gælder nu. Den står foran 席 og modificerer derfor sæderne: 空いている席 = “ledige sæder”. Det er ikke den beslægtede brug af 空く om at have tid, som har en anden betydning. 席 betyder en plads eller et sæde, især en plads man kan sidde på. I 空いている席 er det dette navneord, der betegner de pladser, som er ledige. Eksempel: 席を探します。 — “Jeg leder efter en plads.” あります er den høflige form af ある, som bruges om eksistens eller tilstedeværelse af ikke-levende ting. Her betyder det, at der findes eller er ledige sæder; det betyder ikke i sig selv, at nogen sidder der. I et høfligt, neutralt udsagn kan あります derfor bruges i mønsteret stedに + tingが + あります: “Der er en ting på et sted.” Samlet består udsagnet af もっと奥に (“længere inde”), 空いている席 (“ledige sæder”) og あります (“er der/findes”). Hele betydningen er: “Der er ledige pladser længere inde.”

3. たくさん歩いたので、座りたいです。

   Jeg vil gerne sidde efter al den gåtur.

   たくさん

   meget

   歩いた

   gik

   ので

   fordi

   座りたいです

   jeg vil gerne sidde

   Uddybende forklaring

   たくさん betyder her «meget» og står før verbet for at angive en stor mængde eller grad. Det kan også bruges foran et tælleligt navneord, fx たくさんの本 = «mange bøger». 歩いた er fortidsformen af 歩く («at gå»). Endelsen -た viser, at gåturen allerede er gennemført: 歩く → 歩いた. Formen beskriver her det, taleren har gjort, ikke en opfordring til at gå. ので knytter en grund til det, der følger, og kan gengives som «fordi» eller «så fordi». Mønstret [grund] ので、[følge] er en almindelig måde at forklare en følge på. Her kommer grunden før ので. 座りたいです betyder «vil gerne sidde». 座る betyder «at sidde» eller «sætte sig», og -たい sættes på verbets stamme for at udtrykke talerens ønske: 座り + たい → 座りたい. です gør udsagnet høfligt. Mønstret verbets stamme + たいです kan bruges om talerens eget ønske, fx 食べたいです = «jeg vil gerne spise». Sætningen bygges derfor sådan op: たくさん歩いたので = «fordi jeg har gået meget», og 座りたいです = «vil jeg gerne sidde». Samlet betyder den: «Jeg vil gerne sidde efter al den gåtur.»

4. この席は快適です。

   Disse sæder er behagelige.

   この

   disse

   席

   sæde; plads

   快適

   behagelig; komfortabel

   です

   er

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og peger normalt på noget, der er nær taleren eller tæt knyttet til talerens situation. Japansk markerer ikke automatisk ental eller flertal i denne form; i den faste oversættelse forstås den derfor som “disse”. Et genbrugeligt mønster er この + substantiv, fx この駅 = “denne station”. 席 betyder her en siddeplads eller et sæde. Det er et japansk substantiv, og formen ændres ikke for ental og flertal; tallet må forstås ud fra sammenhængen eller oversættelsen. Et eksempel er この席 = “denne plads” eller, som i den faste oversættelse, “disse sæder”. 快適 beskriver, at noget er behageligt eller komfortabelt. Det er et na-adjektiv: foran et substantiv bruges mønstret 快適な + substantiv, mens det her står som prædikativ efter emnemarkøren は, altså uden な. Andre former er fx 快適でした (“var behagelig(t)”) og 快適ではありません (“er ikke behagelig(t)”). I denne sætning beskriver det sædet eller sæderne, ikke en handling. です er den høflige kopula i slutningen af udsagnet. Her gør den den nominale eller adjektiviske prædikation høflig og svarer samlet til “er”; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Sammenlign den høflige nutidsform 快適です med den mindre høflige stil 快適だ. Samlet følger sætningen mønstret この + substantiv + は + na-adjektiv + です: この席は sætter disse sæder som emne, og 快適です siger, at de er behagelige. Derfor betyder hele udsagnet “Disse sæder er behagelige.” は er emnemarkøren; den står mellem 席 og 快適です, selv om den ikke har en separat phrase-post her.

5. 電車の中も静かです。

   Der er også roligt under turen.

   電車

   tog

   の中

   inde i

   も

   også

   静か

   rolig; stille

   です

   er; høflig afslutning

   Uddybende forklaring

   電車 betyder her »tog«. Det er et substantiv; som sammensætning kan det indgå i stedudtryk, for eksempel 電車に乗ります。 — »Jeg tager toget.« の中 udtrykker »inde i«. の forbinder 電車 med 中, så 電車の中 betyder »inde i toget«; 中 er selve ordet for det indre eller midten. Mønstret Aの中 kan genbruges med andre steder eller beholdere, for eksempel 箱の中 — »inde i kassen«. も betyder her »også«. Partiklen føjes til det led, der skal føjes til noget allerede nævnt eller underforstået: 電車の中も betyder »også inde i toget«. Den ændrer ikke 電車の中 til et nyt sted, men tilføjer dette sted til sammenhængen. 静か betyder »rolig« eller »stille« her, om forholdene i toget. Det er et såkaldt na-adjektiv i japansk. Før です står grundformen 静か; i andre mønstre kan man se 静かな場所 — »et roligt sted« — hvor な forbinder adjektivet med substantivet. Et nyttigt modstykke er うるさい — »larmende«. です er den høflige afslutning i denne udsagnssætning. Sammen med 静か danner den den høflige form 静かです, »er rolig/stille«. Den bærer ikke selv betydningen »stille«; den afslutter udsagnet høfligt. I en mindre høflig stil kan man sige 静かだ. Samlet er strukturen 電車の中も (også inde i toget) + 静かです (er stille): »Der er også roligt under turen.« Den japanske formulering siger mere bogstaveligt, at der også er stille inde i toget.

6. そこから駅の表示が見えますか？

   Kan du se stationsskærmen derfra?

   そこから

   derfra

   駅

   station

   表示

   skærm; visning

   見えますか

   kan ses?

   Uddybende forklaring

   そこから betyder her “derfra”. そこ er et stedudpegende ord, og から angiver udgangspunktet, altså “fra”. Mønstret Xから kan bruges om et sted, et tidspunkt eller et udgangspunkt: 駅から歩きます。 — “Jeg går til fods fra stationen.” Det konkrete sted, som そこ henviser til, er ikke nærmere identificeret i den faste sætning. 駅 betyder “station”. Det er et selvstændigt navneord og kan indgå i sammensætninger, for eksempel 駅前 — “området foran stationen”. 表示 betyder her en visning eller et display, altså det, der viser information på stationen. I 駅の表示 forbinder の de to navneord: 駅 angiver relationen, så udtrykket betyder “stationens visning” eller naturligt “stationsdisplayet”. の udtrykker her ikke ejerskab af en person, men en tilknytning eller type. 見えますか kommer fra 見える, “være synlig” eller “kunne ses”. Formen 見えます er den høflige nutidsform, og か gør ytringen til et spørgsmål. Det er vigtigt at skelne den fra 見ますか, som kommer fra 見る og spørger, om nogen ser på eller ser noget med vilje. 見えますか spørger i stedet, om noget er synligt fra et bestemt sted. Eksempel: ここから海が見えます。 — “Herfra kan man se havet.” Samlet består ytringen af udgangspunktet そこから, det, der er synligt, 駅の表示, og spørgsmålet 見えますか. Den betyder derfor: “Kan du se stationsdisplayet derfra?” eller mere ordret: “Er stationsdisplayet synligt derfra?”

7. あと三駅です。

   Vi har tre stop endnu.

   あと

   endnu; tilbage

   三駅

   tre stationer

   です

   er

   Uddybende forklaring

   あと betyder her, at noget er tilbage i en fremadskridende rækkefølge: der mangler stadig noget. Det er ikke betydningen “efter” i denne sætning. Et nyttigt mønster er あと + antal: あと二日 betyder “to dage endnu”. 三駅 betyder “tre stationer” eller, i denne rejsekontekst, “tre stop”. 駅 er substantivet “station”, og 三 angiver antallet af stationer. I sammensætningen læses 三駅 som さんえき. Sammenlign 一駅 “én station” og 二駅 “to stationer”; selve substantivet 駅 ændrer ikke form efter antallet. です er den høflige kopula, som her afslutter en nominal oplysning. Den gør udsagnet høfligt og svarer omtrent til “er” i en dansk oversættelse, men den udtrykker ikke alene, hvem der har eller oplever de tre stop. Tilsammen danner あと + 三駅 + です udsagnet “Der er tre stationer endnu” eller, med den fastlagte oversættelses perspektiv, “Vi har tre stop endnu.” Japansk udelader her et eksplicit subjekt; det vigtige udsagn er, at der rester tre stationer på den relevante rute. Formen です giver en høflig afslutning.

8. それなら、私たちは降りる前に少し休めます。

   Så kan vi hvile os lidt, før vi står af.

   それなら

   så / i så fald

   私たちは

   vi

   降りる

   stige af

   前に

   før

   少し

   lidt

   休めます

   kan hvile

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til det, der netop er sagt. Det er en genbrugelig betinget overgang: それなら、… = “Hvis det er sådan, så …”. I sammenhængen følger det efter oplysningen om, at der er tre stop tilbage. 私たちは betyder “vi” som samtalens tema. 私たち er pronomenet “vi”, og は markerer temaet; det er ikke selve pronomenet, der ændres på grund af en grammatisk person- eller talbøjning i denne form. Et enkelt eksempel er 私たちは行きます。 — “Vi tager af sted.” 降りる betyder her “stige af”, konkret at forlade et transportmiddel. Formen er grundformen, og den bruges blandt andet foran 前に i mønstret verbets grundform + 前に = “før man gør …”. Den samme form kan i andre sammenhænge betyde at gå ned eller stige ned, men her fastlægger oversættelsen betydningen “stige af”. 前に betyder “før”. 前 betyder “foran/før”, og に markerer det tidsmæssige punkt eller tidspunkt. Sammen med en handling står mønstret 降りる前に derfor for “før vi står af”: handlingen i 降りる skal ske senere end hvilehandlingen, set fra den beskrevne rækkefølge. 少し betyder “lidt” og angiver en lille mængde eller et kort omfang her. Det kan bruges med både handlinger og mængder, for eksempel 少し休みます。 — “Jeg hviler mig lidt.” 休めます betyder “kan hvile”. Den er bygget på 休む “hvile” med den muliggørende form 休める “kunne hvile”, her bøjet høfligt som 休めます. ます gør udsagnet høfligt; muligheden ligger i 休める-delen, ikke i ます alene. Et eksempel er ここで休めます。 — “Vi kan hvile her.” Samlet bliver それなら til “så”, 私たちは til temaet “vi”, og 少し休めます til “kan hvile lidt”. Tidsleddet 降りる前に angiver, at dette sker, før vi stiger af. Hele udsagnet betyder derfor: “Så kan vi hvile os lidt, før vi står af.”