Ankomst til rådhuset på cykel | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私はこれまでこの市役所の中に入ったことがありません。

   Jeg har aldrig været inde på dette rådhus før.

   私は

   jeg (som emne)

   これまで

   indtil nu; før nu

   この

   denne

   市役所

   rådhus

   の中に

   inde i

   入ったことがありません

   har aldrig været inde

   Uddybende forklaring

   私は markerer 私 som emne: “hvad angår mig”. 私 betyder “jeg”, og は er emnepartiklen; den er ikke en del af selve pronomenet. これまで betyder “indtil nu” eller “før nu”. Sammen med den negative erfaringskonstruktion senere i sætningen afgrænser det erfaringen frem til nu og giver betydningen “aldrig før nu”. この står foran et navneord og betyder “denne”. Det peger på et navneord i den relevante situation, men formen angiver ikke i sig selv præcist, hvem eller hvad der refereres til ud over den konkrete “denne”-relation. 市役所 betyder “rådhus” eller “kommunekontor”. Det er et navneord. I denne sætning er det stedet, hvis indre der tales om. の中に består af の, som knytter “indre” til det foregående navneord, og 中に, som angiver “i/ind i det indre”. Mønstret navneord + の中に kan genbruges om at være eller gå ind i noget: 部屋の中に betyder for eksempel “inde i værelset”. 入ったことがありません udtrykker, at man ikke har haft erfaringen at gå ind i noget. Grundformen er 入る “gå ind”; 入った er dens fortidsform, som her står foran こと i erfaringsmønstret verbum i fortidsform + ことがある. Den positive form 入ったことがあります betyder “har prøvet at gå ind”, mens den høfligt negative 入ったことがありません betyder “har aldrig prøvet at gå ind”. ありません er den høflige negative form af ある i denne konstruktion. Eksempel: この店に入ったことがあります。 — “Jeg har prøvet at gå ind i denne butik.” Her er mønstret det samme, men erfaringen er positiv. Samlet bliver 私は + これまで + この市役所の中に + 入ったことがありません: “Hvad angår mig, har jeg indtil nu aldrig haft erfaringen at gå ind i det indre af dette rådhus” — naturligt på dansk: “Jeg har aldrig været inde på dette rådhus før.”

2. 建物は思っていたよりきれいです。

   Bygningen er pænere, end jeg forventede.

   建物

   bygning

   思っていたより

   end jeg havde forventet

   きれい

   pæn; ren

   Uddybende forklaring

   建物 betyder her “bygning”. Ordet kan bruges om en fysisk bygning som helhed; i denne sætning er det det, der beskrives. Eksempel: 大きい建物 betyder “en stor bygning”. 思っていたより sammenligner den faktiske vurdering med en tidligere forventning. 思う betyder “at tænke” eller “at synes”, mens 思っていた er den fortidige tilstandsform af 思う: “havde tænkt” eller “forventede”. より markerer sammenligningsgrundlaget og svarer her til “end”. Mønstret AはBより〜 betyder typisk “A er mere〜 end B”. I denne formulering er B ikke et særskilt navneord, men den tidligere forventning, som udtrykkes gennem 思っていた. Eksempel: 思っていたより早いです。 betyder “Det er tidligere, end jeg havde forventet.” きれい betyder her “pæn” eller “ren”. Det er et såkaldt na-adjektiv: foran et navneord bruges normalt きれいな, mens det prædikativt kan stå som きれいです. Formen ændres ikke efter ental/flertal eller grammatisk køn. I den faste sætning bliver きれい gjort høflig med です; sammen med sammenligningen betyder det, at bygningen vurderes som pænere end forventet. Eksempel: この部屋はきれいです。 betyder “Dette værelse er rent/pænt.” Samlet er strukturen 建物は + 思っていたより + きれいです: “Hvad angår bygningen, er den pænere, end jeg havde forventet.” は gør 建物 til sætningens emne, 思っていたより angiver sammenligningsgrundlaget, og きれいです giver den høflige vurdering.

3. 入口は駐輪場の隣です。

   Indgangen er ved siden af cykelparkeringen.

   入口

   indgang

   駐輪場

   cykelparkering

   隣

   naboen ved siden af

   Uddybende forklaring

   入口 betyder her “indgang”. Det er et substantiv og ændrer ikke form for tal; japansk har heller ikke en obligatorisk artikel foran det. I 入口は er は emnemarkøren: “hvad angår indgangen …”. 駐輪場 betyder “cykelparkering” eller “cykelparkeringsområde”. Det er et substantiv. Eksempel: 駐輪場はあそこです。 — “Cykelparkeringen er derovre.” 隣 betyder “siden ved siden af” eller “naboområde”. I mønsteret Xの隣 betyder det “ved siden af X”; の forbinder her stedangivelsen med 隣. Eksempel: 駅の隣です。 — “Det er ved siden af stationen.” Til sidst står です, den høflige kopulære form, som gør udsagnet til “er”. Den ændrer ikke selve betydningen af stedforholdet, men giver en høflig, neutral stil. Hele strukturen er XはYの隣です: “X er ved siden af Y.” Her er 入口 X, og 駐輪場 Y, så den samlede betydning er: “Indgangen er ved siden af cykelparkeringen.”

4. たくさんの人が自転車で来ました。

   Mange mennesker kom på cykel.

   たくさん

   mange; meget

   人

   menneske; person

   自転車

   cykel

   来ました

   kom

   Uddybende forklaring

   たくさん betyder her “mange” og står foran の for at beskrive mængden af 人: たくさんの人 = “mange mennesker”. Som adverb kan たくさん også stå direkte ved et udsagnsord, fx たくさん食べます = “spiser meget”. 人 betyder “person” eller “menneske”. I たくさんの人 er det hovedordet i den nominale gruppe, mens たくさんの angiver en stor mængde. Flertallet fremgår her af mængdeudtrykket; 人 får ikke i sig selv en særskilt flertalsform i denne brug. 自転車 betyder “cykel”. Med partiklen で bliver 自転車で et middel- eller transportudtryk: “på cykel” eller mere bogstaveligt “med cykel”. Det er で, der markerer transportmidlet, ikke selve ordet 自転車. 来ました betyder “kom” i denne sætning. Det er den høflige datidsform af 来る (“at komme”): 来る → 来ます (høflig nutid/fremtid) → 来ました (høflig datid). Formen 来ました angiver ikke alene, hvem der kom; det bestemmes af sammenhængen eller af et udtrykt subjekt. Sætningen bygges således op: たくさんの人 (“mange mennesker”) + が (markering af det, der kom) + 自転車で (“på cykel”) + 来ました (“kom”). Samlet betyder たくさんの人が自転車で来ました。 “Mange mennesker kom på cykel.”

5. そういうことですね。

   Det giver mening.

   そういう

   sådan en; af den slags

   こと

   sag; forhold

   ですね

   det er altså sådan

   Uddybende forklaring

   そういう betyder her “sådan noget” eller “den slags”. Det er en form, der beskriver det følgende ord: そう peger på noget, der allerede er relevant i situationen, og いう er den attributive form af 言う (“at sige”), men i denne faste type udtryk skal det ikke oversættes ord for ord som “sige”. Sammenlign det genbrugelige mønster そういう + substantiv: “sådan en/det slags + substantiv”. こと betyder her “sag”, “forhold” eller mere naturligt “noget/forholdet”. Det er et substantiv, som gør indholdet til noget, man kan omtale som en sag eller et forhold. I そういうこと bliver betydningen derfor “sådan noget” eller “det er sådan, det hænger sammen”. こと kan også bruges i andre konstruktioner til at gøre en handling eller et udsagn til et substantiv, men den funktion er ikke nødvendigvis den relevante i dette faste udtryk. ですね kombinerer です, en høflig form, der her afslutter en konstatering, med ね, en partikel, der inviterer til enighed eller markerer, at taleren bekræfter den forståelse, der er relevant i situationen. ね betyder ikke altid et selvstændigt “ikke?” på dansk; her bidrager den til den bekræftende tone. Det høflige です står efter nominalleddet そういうこと; det er altså ikke こと, der bøjes som et udsagnsord. Hele udtrykket bygges således op som そういう (“sådan en/den slags”) + こと (“sag/forhold”) + です (høflig konstatering) + ね (bekræftende partikel). I den givne sammenhæng bliver den naturlige danske betydning “Det giver mening.” Udtrykket kan også mere direkte gengives som “Sådan er det altså” eller “Det er sådan, det hænger sammen”, afhængigt af sammenhængen; den faste oversættelse her viser den tilsigtede forståelse.

6. バスを待つより楽です。

   Det er nemmere end at vente på bussen.

   バス

   bus

   待つ

   vente

   より

   end

   楽

   nemmere; mindre besværligt

   Uddybende forklaring

   バス betyder her “bus”. Det er et låneord skrevet med katakana; selve formen ændres ikke for ental eller flertal. I バスを markerer を, at bussen er det, man venter på. 待つ betyder “vente” her. Det er grundformen, og i バスを待つ står den som verbet i handlingen “vente på bussen”. 待つ kan bruges med を for det, man venter på. Eksempel: 友だちを待つ。 — “Jeg venter på en ven.” より markerer sammenligningsgrundlaget. Mønstret XよりYです betyder, at Y har mere af den relevante egenskab end X: “Y er … end X”. Her er X hele handlingen バスを待つ, ikke kun ordet バス. 楽 betyder her “nemmere” eller “mindre besværligt”. Det er et na-adjektiv, som sammen med です danner den høflige beskrivelse 楽です. I andre sammenhænge kan 楽 også betyde, at noget er behageligt eller kræver mindre anstrengelse. Eksempel: この道は楽です。 — “Denne vej er nem/behagelig.” です afslutter den høflige beskrivelse. Det er ikke selve sammenligningen, men gør 楽です til en høflig udsagnsform. Sætningen bygges sådan: バスを待つ = “at vente på bussen”, バスを待つより = “end at vente på bussen”, og 楽です = “er nemmere”. Hele betydningen er derfor: “Det er nemmere end at vente på bussen.”

7. 次回は私たちもここまで自転車で来られます。

   Næste gang kan vi også cykle hertil.

   次回は

   næste gang

   私たちも

   vi også

   ここまで

   hertil

   自転車

   cykel

   来られます

   kan komme

   Uddybende forklaring

   次回は betyder her “næste gang”. 次回 er et navneord for “næste gang” eller “den næste lejlighed”, og は markerer det som sætningens emne eller tidsramme. Mønstret 次回は + ... kan genbruges, når man taler om, hvad der gælder næste gang. I modsætning hertil betyder 今回 “denne gang”. 私たちも betyder “vi også”. 私たち er pronomenet “vi”, og も føjer dette emne til noget, der allerede er relevant: også vi kan gøre det. 私たち er ikke i sig selv en markering af køn eller et bestemt antal ud over flertalsbetydningen “vi”. ここまで betyder “hertil” eller “så langt som hertil”. ここ betyder “her”, mens まで angiver en grænse eller et endepunkt. Mønstret sted + まで kan bruges om, hvor langt en bevægelse når. Her er ここまで målet for bevægelsen, ikke blot et generelt sted. 自転車 betyder “cykel”. Når det efterfølges af partiklen で, som i 自転車で, angiver hele forbindelsen transportmidlet: “på cykel” eller “med cykel”. 自転車 er et navneord; で er den partikel, der her viser midlet. Eksempel: 電車で行きます。 — “Jeg tager derhen med tog.” 来られます betyder her “kan komme”. Grundformen er 来る (くる), “at komme”. Formen 来られる (こられる) er den potentielle form og udtrykker mulighed eller evne: “kan komme”; 来られます er den høflige ikke-fortidsform af denne betydning. Den afsluttende ます gør udsagnet høfligt og placerer det i ikke-fortid, hvilket også kan dække en fremtidig situation som “næste gang”. Eksempel: 明日来られます。 — “Jeg kan komme i morgen.” Sammen bliver delene: 次回は sætter “næste gang” som tidsramme, 私たちも siger “vi også”, ここまで angiver målet “hertil”, og 自転車で angiver transportmidlet “på cykel”. 来られます tilføjer muligheden “kan komme”. Hele ytringen betyder derfor: “Næste gang kan vi også cykle hertil.”

8. では、自転車を入口の近くに置けます。

   Så kan vi stille cyklerne tæt på indgangen.

   では

   så; derefter

   自転車

   cykel

   入口

   indgang

   近く

   nærhed; i nærheden

   置けます

   kan stille; kan placere

   Uddybende forklaring

   では betyder her “så” eller “i så fald” og markerer overgangen til det, man kan gøre nu. Det er en samtalemarkør, ikke en del af selve verbets betydning. 自転車 betyder “cykel”. Japansk markerer normalt ikke ental og flertal på dette substantiv, så den faste oversættelse kan gengive det som “cyklerne”, uden at formen 自転車 selv angiver et bestemt antal. I sætningen står 自転車を: を markerer 自転車 som det, der bliver placeret. 入口 betyder “indgang”. I 入口の近く betyder の, at 入口 bestemmer 近く: “i nærheden af indgangen”. 近く er et substantiv, der betyder “nærhed” eller “området tæt på”; med に markeres stedet, hvor noget placeres. 置けます kommer fra 置く, “at stille” eller “at placere”. Formen 置ける er potentialis og udtrykker mulighed eller evne: “kan stille/placere”; den høflige form 置けます bruges her. Den skal ikke forveksles med den almindelige nutidsform 置きます, “stiller/placerer”. Eksempel: 荷物をここに置けます。— “Man kan stille bagagen her.” Mønstret er: [ting]を [sted]に 置けます = “kan stille [tingen] [på/i et sted]”. Her forbindes 自転車を med 入口の近くに, så betydningen bliver, at cyklerne kan stilles tæt på indgangen. Samlet betyder では、自転車を入口の近くに置けます。: “Så kan vi stille cyklerne tæt på indgangen.”

9. 今は中に入って、正しい窓口を探しましょう。

   Lad os gå indenfor og finde den rigtige skranke først.

   今は

   nu; for nu

   中

   inderside

   入って

   gå ind; komme ind

   正しい

   rigtig; korrekt

   窓口

   skranke; ekspeditionssted

   探しましょう

   lad os lede efter; lad os finde

   Uddybende forklaring

   今は betyder her “nu” eller “for nu”. 今 er grundformen for “nu”, og は markerer dette som samtalens tidsmæssige fokus; det er ikke en del af selve ordet for “nu”. I den faste oversættelse gengives denne indramning som “først”. Eksempel: 今は休みます。 — “Nu hviler jeg mig.” 中 betyder “inderside” eller “inde”. I 中に viser partiklen に, at det indre er stedet eller målet for bevægelsen. 中 kan også bruges i andre sammenhænge med betydningen “midt i” eller “blandt”, men her er betydningen “indenfor”. 入って er te-formen af verbet 入る, “gå ind” eller “komme ind”. Te-formen forbinder her handlingen med den næste handling: “gå ind og …”; den er ikke i sig selv en høflig kommando. Eksempel: 部屋に入ってください。 — “Gå venligst ind i værelset.” 正しい er et i-adjektiv med betydningen “rigtig” eller “korrekt”. Det står direkte foran 窓口 og beskriver, hvilken slags skranke der søges. Grundformen er allerede 正しい; en relevant modsætning er 間違った, “forkert”. Eksempel: 正しい答えを選びます。 — “Jeg vælger det rigtige svar.” 窓口 betyder en “skranke” eller et “ekspeditionssted”, hvor man typisk får betjening. Det er et selvstændigt navneord, som her modificeres af 正しい. Eksempel: 窓口で聞きます。 — “Jeg spørger ved skranken.” 探しましょう betyder “lad os lede efter” eller “lad os finde”. Det er den høflige volitivform af 探す, “lede efter/søge efter”: 探す → 探しましょう. Formen foreslår en fælles handling og svarer derfor til “lad os …”, ikke blot til et neutralt udsagn om at lede. Eksempel: 鍵を探しましょう。 — “Lad os lede efter nøglen.” Samlet forbindes 今は med den aktuelle fase, 中に入って med den første handling “gå indenfor”, og 正しい窓口を探しましょう med forslaget om derefter at finde den rigtige skranke. Hele ytringen betyder derfor: “Lad os gå indenfor og finde den rigtige skranke først.” Den høflige volitivform gør ytringen til et venligt forslag om en fælles næste handling.