At finde registreringsskranken | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. この建物の中はとてもきれいです。

   Der er meget rent inde i denne bygning.

   この

   denne

   建物

   bygning

   の中

   inde i; inderside

   とても

   meget

   きれい

   ren; pæn

   です

   er

   Uddybende forklaring

   この står foran et substantiv og betyder “denne” om noget, der peges på i situationen. Her knytter det sig til 建物: この建物 = “denne bygning”. Det er ikke selve ordet for bygning; det fungerer som et bestemmende pegeord. 建物 betyder “bygning”. Det er et substantiv. Et nyttigt mønster er この + substantiv, for eksempel この部屋 = “dette værelse”. の中 betyder her “inde i” eller “inden i”. の forbinder 建物 med 中, så 建物の中 betyder “indersiden af bygningen” eller naturligt på dansk “inde i bygningen”. Mønstret substantiv + の中 kan bruges om noget, der befinder sig inden i et område eller en genstand, for eksempel 箱の中 = “inde i kassen”. とても betyder “meget” og forstærker det følgende beskrivende ord. Det står her foran きれい og gør vurderingen stærkere. きれい betyder i denne sætning “ren”. Ordet kan også betyde “pæn” eller “smuk” afhængigt af sammenhængen, men den faste oversættelse vælger betydningen “ren” her. きれい er et såkaldt na-adjektiv: foran et substantiv bruges formen きれいな, som i きれいな部屋 = “et rent værelse”. Efter です står den beskrivende form som きれいです. です er den høflige kopula, som her svarer til “er” og afslutter en høflig beskrivelse af en tilstand. Sammen med きれい danner den きれいです = “er ren”. Samlet bygges sætningen sådan op: この建物 = “denne bygning”, の中 gør det til “inde i denne bygning”, og とてもきれいです siger, at dette sted er meget rent. Hele betydningen er derfor: “Der er meget rent inde i denne bygning.”

2. 高い天井で、ロビーが広く感じます。

   Det høje loft får lobbyen til at føles åben.

   高い

   højt

   天井

   loft

   ロビー

   lobby

   広く

   rummeligt

   感じます

   føles

   Uddybende forklaring

   高い beskriver her 天井: loftet er højt. Det er den prædikative form af い-adjektivet 高い; foran et substantiv bruges den samme form direkte: 高い天井 = “et højt loft”. Den modsatte beskrivelse er 低い (“lav”), som i 低い天井 = “et lavt loft”. 天井 betyder “loft” eller “loftsoverflade” i et rum. Sammen med 高い danner det nominalfrasen 高い天井 (“det høje loft”). ロビー er et låneord skrevet med katakana og betyder “lobby”. Her er det det, der beskrives som rummeligt; が markerer det som subjektet i den følgende beskrivelse. 広く er adverbialformen af い-adjektivet 広い (“rummelig”, “bred”). Formen 広い beskriver et substantiv direkte, som i 広いロビー (“en rummelig lobby”), mens 広く kan stå foran et verbum. I 広く感じます bidrager den derfor med betydningen “føles rummelig/åben”. 感じます er den høflige ikke-fortidsform af verbet 感じる (“at føle”, “at opleve”). Mønstret XがYく感じる bruges, når X opleves som Y: この部屋が広く感じます = “Dette rum føles rummeligt.” Formen 感じます kan i andre sammenhænge også betyde “føler” eller “oplever”, men her handler den om den oplevede rummelighed. Samlet betyder 高い天井で、ロビーが広く感じます。 at det høje loft får lobbyen til at opleves som rummelig eller åben. で efter 高い天井 markerer den omstændighed eller grund, der forbindes med oplevelsen: “med/på grund af det høje loft”. Hele udsagnet er høfligt formuleret.

3. イベントの受付を探しましょう。

   Lad os finde registreringsskranken til arrangementet.

   イベント

   arrangement

   受付

   registreringsskranke

   探しましょう

   lad os lede efter

   Uddybende forklaring

   イベント betyder her “arrangement”. Det er et låneord skrevet med katakana og bruges som et navneord. Et nyttigt eksempel er イベントに行きます。 — “Jeg tager til arrangementet.” Partiklen に viser her destinationen eller det arrangement, man tager til. 受付 betyder her “registreringsskranke” eller “reception”. Det er et navneord for stedet eller funktionen, hvor man henvender sig eller registrerer sig; den præcise betydning afhænger af situationen. Et eksempel er 受付はどこですか。 — “Hvor er registreringen/receptionsskranken?” 探しましょう betyder “lad os lede efter”. Formen bygger på verbet 探す (“at lede efter”) og ましょう, som foreslår en fælles handling: “lad os …”. Den er ikke en ren opfordring til modtageren alene; taleren inkluderer sig selv. Et eksempel er 駅を探しましょう。 — “Lad os lede efter stationen.” Her markerer を det, man leder efter. I hele sætningen er イベントの受付 “arrangementets registreringsskranke”: の forbinder de to navneord og viser relationen mellem arrangementet og skranken. を markerer dette som det, man leder efter, og 探しましょう foreslår handlingen sammen: “Lad os finde registreringsskranken til arrangementet.”

4. 私は壁のそばにある館内案内を見ます。

   Jeg tjekker bygningens oversigt ved væggen.

   私は

   jeg

   壁

   væg

   そば

   nærhed

   ある

   findes; er placeret

   館内案内

   oversigt over bygningen

   見ます

   tjekker; ser på

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 ("jeg") og は, som markerer samtaleemnet. I denne sætning er det taleren, der ser på oversigten. 私 ændrer ikke form efter køn eller antal. Eksempel: 私は学生です。 — "Jeg er studerende." Her er 私は igen emnet, men verbet eller prædikatet viser ikke en særlig personbøjning af 私. 壁 betyder "væg". Det er et selvstændigt navneord; den efterfølgende partikel の forbinder 壁 med そば og giver mønsteret 壁のそば — "i nærheden af væggen". Eksempel: 机は壁のそばにあります。 — "Skrivebordet står nær væggen." そば betyder nærhed eller området tæt ved noget. I 壁のそばに angiver の, hvad nærheden knytter sig til, og に markerer stedet, hvor noget befinder sig. そば kan også bruges med andre stedangivelser, for eksempel 駅のそば — "i nærheden af stationen". ある er grundformen af あります og udtrykker her, at noget er placeret eller findes et sted. Formen står før 館内案内, så hele 壁のそばにある館内案内 betyder "den bygningsoversigt, der er nær væggen". I denne attributive brug ændres ある ikke for det efterfølgende navneords køn eller antal; japansk har ikke sådanne bøjninger i denne form. Eksempel: 入口の近くにある店 — "butikken, der ligger nær indgangen". 館内案内 er navneordet for en oversigt eller vejledning over en bygning. Det består her af 館内, "inde i bygningen", og 案内, "vejledning/oversigt", men den samlede enhed er det, der bliver set på. Eksempel: 館内案内を確認します。 — "Jeg tjekker bygningsoversigten." 見ます er den høflige ikke-fortidsform af 見る, "at se på" eller "at kigge på". I den faste sætning passer betydningen "tjekker/ser på". Mønstret navneordを見ます kan genbruges om det, man ser på: 映画を見ます。 — "Jeg ser en film." 見ます markerer ikke i sig selv, om handlingen sker lige nu eller senere; det afgøres af sammenhængen. Samlet bygges sætningen sådan op: 私は angiver taleren som emne; 壁のそばにある beskriver placeringen af 館内案内; og 館内案内を見ます siger, at taleren ser på eller tjekker denne oversigt. Den samlede betydning er derfor: "Jeg tjekker bygningens oversigt ved væggen."

5. イベントの受付は上の階だと書いてあります。

   Der står, at registreringsskranken til arrangementet er ovenpå.

   イベント

   arrangement

   受付

   registreringsskranke

   上の階

   etagen ovenpå

   だと書いてあります

   der står, at …

   Uddybende forklaring

   イベント betyder her “arrangement”. Det er et navneord og kan bruges i andre sammensætninger, for eksempel イベント会場 (“arrangementssted”). 受付 betyder her “registreringsskranke”. Ordet kan også betyde reception eller modtagelse/registrering afhængigt af sammenhængen. Et nyttigt mønster er 受付は…です (“receptionen er …”). 上の階 betyder her “etagen ovenpå”. 階 er navneordet “etage”, og 上の beskriver etagen som den, der ligger højere eller ovenpå i forhold til et referencepunkt; det betyder ikke nødvendigvis “den øverste” etage. I 上の階 står の mellem beskrivelsen og navneordet. だと書いてあります udtrykker, at noget skriftligt angiver, at noget er sådan. 書く er grundformen “skrive”. Formen 書いてあります består af 書いて og あります og beskriver den tilstand, der følger af noget, som er skrevet. と markerer indholdet, og だ er kopulaen i det citerede udsagn. Her henviser formuleringen til en skriftlig angivelse; den siger ikke nødvendigvis, at taleren selv har skrevet den. Sætningen bygges således op: イベントの受付 (“arrangementets registreringsskranke”) er emnet, 上の階だ (“er på etagen ovenpå”) er det citerede udsagn, og と書いてあります siger, at dette står skrevet. Hele betydningen er derfor: “Der står, at registreringsskranken til arrangementet er ovenpå.”

6. エスカレーターと階段のどちらを使いましょうか。

   Skal vi tage rulletrappen eller trappen?

   エスカレーター

   rulletrappe

   階段

   trappe

   どちら

   hvilken af de to

   使いましょうか

   skal vi bruge …?

   Uddybende forklaring

   エスカレーター betyder her “rulletrappe”. Det er et lånord skrevet med katakana. Et nyttigt eksempel er エスカレーターを使います。— “Jeg bruger rulletrappen.” 階段 betyder her “trappe”. Ordet bruges blandt andet om en trappe mellem etager: 階段を使います。— “Jeg bruger trappen.” どちら bruges her til at spørge, hvilken af to muligheder man vælger. Det er en høflig og ofte mere respektfuld form end どれ i denne funktion; どれ bruges typisk, når valget ikke er begrænset til to. どちら kan dog også have andre funktioner i andre sammenhænge. 使いましょうか bygger på verbet 使う, “at bruge”. 使いましょう er den høflige volitionalform, og det afsluttende か gør spørgsmålet til et forslag eller en høflig forespørgsel: “skal vi bruge …?” eller “skal vi …?” Formen henviser her til en handling nu eller fremover, ikke til fortid. Et eksempel er 休みましょうか。— “Skal vi holde en pause?” と forbinder de to valgmuligheder i エスカレーターと階段. Derefter markerer の forholdet til どちら: エスカレーターと階段のどちら betyder “hvilken af rulletrappen og trappen”. を markerer det, der skal bruges. Mønstret kan genbruges som AとBのどちらを使いましょうか。 — “Skal vi bruge A eller B?” Hele sætningen spørger derfor høfligt, hvilken af de to muligheder man skal bruge: “Skal vi tage rulletrappen eller trappen?”

7. 階段を使いましょう。すぐここにあります。

   Lad os tage trappen; den er lige her.

   階段

   trappe

   使いましょう

   lad os bruge / tage

   すぐ

   lige straks

   ここ

   her

   あります

   er her / findes

   Uddybende forklaring

   階段 betyder her “trappen”. Det er et navneord og kan bruges i sammensætninger, fx 木の階段 = “trætrappen” i den næste sætning. を markerer det, man bruger som genstand for handlingen. 使いましょう betyder her “lad os bruge/tage”. Formen bygger på 使う (“bruge”) og er den høflige volitionalform: 使いましょう foreslår en fælles handling. I denne sammenhæng bliver det naturligt “lad os tage trappen”, selv om den grundlæggende betydning er “lad os bruge”. Et eksempel er 一緒に行きましょう。 — “Lad os gå sammen.” すぐ er et adverbium, som her betyder “lige” eller “straks” og gør stedangivelsen umiddelbart nærværende. Det kan også bruges om noget, der sker straks, fx すぐ行きます。 — “Jeg kommer straks.” ここ betyder “her” og peger på det sted, hvor taleren eller den relevante situation befinder sig. Det er stedordet for dette sted; det identificerer ikke i sig selv, hvad der findes dér. あります betyder her “er her” eller “findes”. Det er den høflige ikke-fortidsform af ある, som bruges om ikke-levende ting og steder. I ここにあります markerer に stedet, hvor noget findes: “findes her”. Formen あります angiver ikke selv, at noget er flertal; den danske oversættelses “den” viser her, at det, der findes, forstås som trappen. Sammen betyder 階段を使いましょう “Lad os tage trappen”: 階段 er det, man bruger, を markerer dette som handlingens genstand, og 使いましょう foreslår handlingen høfligt. すぐここにあります betyder “den er lige her”: すぐ forstærker nærheden, ここ angiver stedet, og あります siger, at trappen findes dér. Hele utterancen er derfor: “Lad os tage trappen; den er lige her.”

8. 木の階段で、ここは温かく感じます。

   Trætrappen får stedet til at føles varmt.

   木

   træ

   階段

   trappe; trappeforløb

   ここ

   her; dette sted

   温かく

   varmt

   感じます

   føler; oplever

   Uddybende forklaring

   木 betyder “træ”. Sammen med の danner det mønstret 木の + substantiv, hvor の forbinder substantiver: 木の階段 betyder “trætrappe” eller “trappe af træ”. 階段 betyder “trappe” eller “trappeforløb”. I den foregående ytring bruges samme ord i 階段を使いましょう (“lad os tage trappen”). I 木の階段で markerer で den trappe som den relevante ramme eller omstændighed for oplevelsen. Med den faste oversættelses tilsigtede betydning bliver trætrappen det, der får stedet til at føles varmt. Et genbrugeligt mønster er substantivで、...: en omstændighed eller ramme angives først, hvorefter virkningen eller handlingen beskrives. ここ betyder “her” eller “dette sted”. は gør det til ytringens emne; formen alene identificerer ikke mere præcist, hvilket fysisk sted der menes. Her handler resten af ytringen om, hvordan stedet opleves. 温かく er den adverbiale form af adjektivet 温かい (“varm”, ofte med betydningen behageligt lun). Endelsen -く gør, at et い-adjektiv kan forbindes med et verbum og beskrive, hvordan noget opleves: 温かい → 温かく. Det er 温かい, ikke ここ, der har denne form. Et kontrastord er 冷たい (“kold”). 感じます betyder her “føler” eller “oplever”. Grundformen er 感じる, og 感じます er den høflige ikke-fortidsform. Sammen med 温かく danner det 温かく感じます: “føles varmt” eller “opleves som varmt”. Eksempel: この部屋は広く感じます。 — “Dette værelse føles rummeligt.” Her bliver 広い til 広く foran 感じます. Samlet angiver 木の階段で den trætrappe, der danner den relevante omstændighed, ここは gør stedet til emnet, og 温かく感じます beskriver den oplevede virkning. Hele ytringen betyder derfor: “Trætrappen får stedet til at føles varmt.”