At finde registreringsskranken | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 壁にイベントの案内板が見えます。

   Jeg kan se skiltet til arrangementet på væggen.

   壁

   væg

   イベント

   arrangement

   案内板

   informationsskilt

   見えます

   kan ses

   Uddybende forklaring

   壁 er et navneord, der betyder “væg”. Sammen med partiklen に angiver det stedet, hvor noget befinder sig eller kan ses: 壁に = “på væggen”. イベント er et låneord for et arrangement eller en begivenhed. I denne sætning står det foran の og beskriver, hvilken slags 案内板 der er tale om. Mønstret AのB betyder ofte “B for A” eller “A-relateret B”. 案内板 betyder et informations- eller henvisningsskilt. Det består af 案内 (“vejledning” eller “information”) og 板 (“plade” eller “tavle” i denne sammensætning). Her er イベントの案内板 altså “informationsskiltet for arrangementet”. が markerer det, der er synligt i den efterfølgende konstruktion. 見えます er den høflige ikke-fortidsform af 見える, “at være synlig” eller “at kunne ses”. Formen beskriver her, at skiltet er synligt for taleren; den udtrykker ikke nødvendigvis en bevidst handling med at kigge. Det er nyttigt at skelne den fra 見られます, som kan være potentialisformen af 見る (“at se”) og derfor typisk fokuserer på muligheden for at se noget. Samlet er strukturen 壁に イベントの案内板が 見えます: “På væggen kan jeg se informationsskiltet til arrangementet.” 壁に angiver stedet, イベントの案内板 er det synlige skilt, og が見えます siger, at det kan ses. Den høflige form passer til en neutral, høflig beskrivelse.

2. 受付は上の階だと書いてあります。

   Der står, at skranken er ovenpå.

   受付

   reception, skranke

   上の階

   etagen ovenpå

   だと書いてあります

   der står, at …

   Uddybende forklaring

   受付 betyder her “skranke/reception”. Ordet bruges om stedet eller funktionen, hvor man henvender sig, for eksempel ved indgangen til en bygning. Eksempel: 受付で聞きます。 — “Jeg spørger ved skranken.” 上の階 betyder “etagen ovenpå”. 上 betyder “oppe/ovenfor”, og 階 betyder “etage”; sammen betegner de en etage, der ligger højere end det aktuelle sted. Det betyder ikke nødvendigvis den øverste etage. Eksempel: 会議室は上の階です。 — “Mødelokalet er på etagen ovenpå.” だと書いてあります er et mønster for, at noget står skrevet som et udsagn. だと markerer indholdet af det skrevne udsagn, og 書いてあります siger, at noget er skrevet og fortsat står sådan. 書く er grundformen “at skrive”; 書いてあります er den høflige form af 書いてある, som fremhæver en eksisterende skriftlig information. Eksempel: 入口は右だと書いてあります。 — “Der står, at indgangen er til højre.” I hele sætningen er 受付は emnet, altså “hvad angår skranken”. 上の階だと gengiver det skrevne udsagn “er på etagen ovenpå”, og 書いてあります siger, at denne information står skrevet. Derfor betyder sætningen samlet: “Der står, at skranken er ovenpå.”

3. 上の階への道は分かりやすいです。

   Vejen op er nem at følge.

   上の階

   etagen ovenpå

   道

   vej

   分かりやすいです

   er nem at følge

   Uddybende forklaring

   上の階 betyder her “etagen ovenpå” eller “etagen oppe”. 上 betyder “oppe/ovenpå”, og 階 betyder “etage”. の forbinder de to led, så 上の階 er “etagen ovenpå”. Det betyder ikke nødvendigvis “den øverste etage”; den betydning er ikke fastslået her. 道 betyder “vej” og kan også betegne en rute. Her er det ruten op til 上の階. I 上の階への道 forbinder への målet eller retningen med 道: “vejen til/op til etagen ovenpå”. Et eksempel er 駅への道は簡単です。 — “Vejen til stationen er enkel.” 分かりやすいです betyder her “er nem at følge”. 分かる er grundformen med betydningen “forstå” eller “have let ved at forstå”. I mønstret verbstamme + やすい betyder やすい, at noget er let at gøre: 読みやすい betyder “nem at læse”, og 使いやすい betyder “nem at bruge”. 分かりやすい er et i-adjektiv, og です gør udsagnet høfligt. Det er altså ikke 道, der får denne form. Samlet er 上の階への道 “vejen op til etagen ovenpå”, og 分かりやすいです siger, at vejen er let at forstå eller følge. Hele udsagnet betyder derfor: “Vejen op er nem at følge.”

4. 案内板はとても役に立ちます。

   Skiltet er en stor hjælp.

   案内板

   skilt; informationsskilt

   とても

   meget

   役に立ちます

   er nyttig; hjælper

   Uddybende forklaring

   案内板 betyder her et skilt med vejvisende eller anden information. Det er et sammensat navneord: 案内 handler om vejledning eller information, og 板 betyder en plade eller et skilt. I japansk står navneord normalt uden en særskilt bestemthedsmarkør, så betydningen kan gengives som “skiltet” i den faste oversættelse. とても er et gradsadverbium, der forstærker det, der følger: “meget” eller “virkelig”. Det står før 役に立ちます og gør udsagnet stærkere end blot “er nyttigt”. 役に立ちます er den høflige ikke-fortidsform af 役に立つ, “at være nyttig” eller “at hjælpe”. Her beskriver den, at skiltet er til hjælp. Formen 立ちます er ikke en selvstændig betydning af “står” i denne faste vending; hele udtrykket 役に立つ skal læres samlet. ます markerer høflig stil, og denne form kan efter sammenhængen beskrive både noget, der er tilfældet nu, og noget, der sker eller vil være tilfældet. Eksempel: この地図は役に立ちます。 — “Dette kort er nyttigt.” Her er 役に立ちます den samme høflige konstruktion med et andet navneord som det, der er nyttigt. Samlet består udsagnet af navneordet 案内板, gradsadverbiet とても og den høflige prædikation 役に立ちます: “Skiltet er en stor hjælp.”

5. 踊り場はすぐ先です。

   Reposen er lige fremme.

   踊り場

   repos eller trappeafsats

   すぐ先

   lige fremme

   です

   er

   Uddybende forklaring

   踊り場 betyder her “repos” eller “trappeafsats”. Det er et selvstændigt navneord. Et nyttigt eksempel er: 踊り場があります。– “Der er en repos.” Her står あります for, at noget findes eller befinder sig et sted; det er ikke den samme form som です. は efter 踊り場 markerer det, som sætningen tager op som emne. Mønstret 踊り場は ... kan derfor genbruges som “hvad angår reposen, ...”. は udtales her wa, selv om tegnet normalt forbindes med stavelsen ha. すぐ先 betyder “lige fremme” eller mere konkret “lige foran/umiddelbart længere fremme”. すぐ betyder “straks” eller “lige”, mens 先 betyder “foran”, “længere fremme” eller “enden”, afhængigt af sammenhængen. Sammen fungerer すぐ先 som en fast stedangivelse; det er ikke nødvendigt at oversætte hvert led ord for ord i en dansk sætning. Et genbrugeligt eksempel er: 駅はすぐ先です。– “Stationen ligger lige fremme.” です er den høflige kopula i ikke-fortid. Efter et navneord eller en stedangivelse svarer den ofte til “er” på dansk. Den gør ikke i sig selv udsagnet til en påstand om en bestemt mængde eller et bestemt antal. Et eksempel er: ここは入口です。– “Her er indgangen.” Hele sætningen bygges sådan op: 踊り場は gør reposen til emnet, すぐ先 angiver dens placering som lige fremme, og です giver den høflige udsagnsform. Derfor betyder 踊り場はすぐ先です。 “Reposen er lige fremme.”

6. それなら、受付は近いはずです。

   Så burde registreringsskranken være tæt på.

   それなら

   så / i så fald

   受付

   registreringsskranke

   近い

   tæt på

   はずです

   burde være

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald”. Det knytter udsagnet til det, der netop er sagt, og kan genbruges i mønsteret それなら、… (“så … / i så fald …”). Det betyder ikke i sig selv “burde det”; forventningen kommer fra den efterfølgende konstruktion. 受付 er et navneord for en reception, en registreringsskranke eller modtagelsen; her er den relevante betydning “registreringsskranken”. Ordet kan også betegne selve modtagelsesfunktionen afhængigt af sammenhængen. Eksempel: 受付は一階です。— “Registreringen er på første sal.” 近い betyder “nær” eller “tæt på”. Formen 近い er grundformen af dette i-adjektiv og bruges her om, at noget befinder sig tæt på. En nyttig modsætning er 遠い (“langt væk”). Eksempel: 駅は近いです。— “Stationen er tæt på.” は er en emnepartikel: 受付は gør “registreringsskranken” til det, der tales om. Den ændrer ikke selve navneordets form. はずです er en høflig konstruktion, der udtrykker en begrundet forventning: “burde være” eller “forventes at være”. I denne sætning står den efter 近い, så 近いはずです betyder “burde være tæt på”. はず er et navneord, og です er den høflige form af kopulaen i denne afslutning; en mere neutral afslutning er はずだ. Konstruktionen udtrykker en forventning baseret på oplysninger eller ræsonnement, ikke nødvendigvis en sikker direkte observation. Sætningen samles således: それなら (“så/i så fald”) + 受付は (“hvad angår registreringsskranken”) + 近い (“nær”) + はずです (“burde være”). Hele betydningen er derfor: “Så burde registreringsskranken være tæt på.”

7. 列が長くなる前に行きましょう。

   Lad os gå, før køen bliver længere.

   列

   kø

   長くなる

   blive længere

   前に

   før

   行きましょう

   lad os gå

   Uddybende forklaring

   列 betyder her “kø” eller “række”, altså en række mennesker eller ting. Ordet kan også bruges om andre slags rækker; i denne sætning fastlægger oversættelsen betydningen som en kø. 長くなる betyder “blive længere”. Det er bygget af 長い (“lang”) i formen 長く foran なる (“blive”): 長い → 長くなる. 長く er ikke et selvstændigt grundord her, men den form af det beskrivende ord, der forbindes med なる. Eksempel: 日が長くなる。 — “Dagene bliver længere.” 前に betyder “før” i en tidsangivelse. Mønstret [handling eller hændelse] 前に betyder “før [denne handling eller hændelse]”. Her står 列が長くなる foran 前に, så betydningen er “før køen bliver længere”. 前 betyder grundlæggende “foran” eller “før”, og に markerer det tidspunkt eller den situation, der bruges som grænse. 行きましょう betyder “lad os gå”. Formen kommer fra 行く (“gå”) og er den høflige volitivform: 行く → 行きましょう. Den foreslår en fælles handling; den er derfor ikke blot en neutral oplysning om, at nogen går. Eksempel: 今、行きましょう。 — “Lad os gå nu.” Samlet består sætningen af 列が長くなる前に (“før køen bliver længere”) og 行きましょう (“lad os gå”). Hele betydningen er derfor: “Lad os gå, før køen bliver længere.”

8. 私が用紙を用意しておきます。

   Jeg holder formularen klar.

   私が

   jeg (som subjekt)

   用紙

   formular

   用意しておきます

   gør klar på forhånd

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg” som den person, der udfører handlingen. 私 er første persons pronomen; が markerer subjektet og fremhæver, hvem der gør noget. Et genbrugeligt mønster er AがBを…: “A gør … ved B”. 用紙 betyder “formular” eller “blanket” her. Det er et substantiv for et stykke papir eller dokument, der skal bruges til et bestemt formål. I 用紙を markerer を, at formularen er genstanden for handlingen. 用意しておきます udtrykker, at taleren gør noget klar på forhånd. Grundformen er 用意する “at forberede/gøre klar”; den bliver til 用意して i て-form. おく betyder i denne konstruktion, at handlingen udføres på forhånd eller efterlader resultatet klar: Vておく = “gøre V på forhånd”. おきます er den høflige ikke-fortidsform af おく, så hele formen er høflig og henviser her til en plan eller handling, der vil blive udført. Sætningen samles således: 私が identificerer taleren som den, der handler, 用紙を angiver formularen som genstand, og 用意しておきます siger, at den bliver gjort klar på forhånd. Den samlede betydning er derfor: “Jeg holder formularen klar.”