Tilmelding til et gåarrangement | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ウォーキングイベントに参加するにはいくらかかりますか。

   Hvor meget koster det at deltage i gåarrangementet?

   ウォーキングイベント

   gåarrangement

   参加する

   deltage

   いくら

   hvor meget

   かかりますか

   koster det?

   Uddybende forklaring

   ウォーキングイベント betyder her “gåarrangement”. Det er en sammensætning af ウォーキング (gang eller motion til fods) og イベント (arrangement). I ウォーキングイベントに参加する markerer partiklen に det arrangement, man deltager i. 参加する betyder “deltage”. Grundformen er 参加する; en høflig nutidsform er 参加します, og en høflig fortidsform er 参加しました. Det bruges ofte med に. Eksempel: 会議に参加します。 — “Jeg deltager i mødet.” I 参加するには står verbets grundform foran には. Dette mønster betyder her “for at deltage” eller “hvad angår det at deltage”; は fremhæver deltagelsen som det, det følgende spørgsmål gælder. Et genbrugeligt mønster er Vには, for eksempel: 予約するには名前が必要です。 — “For at reservere er et navn nødvendigt.” Dette er et nyt eksempel, ikke en oplysning om kildesituationen. いくら spørger om et beløb og betyder her “hvor meget”. Det bruges blandt andet, når man spørger om en pris uden at angive et bestemt beløb på forhånd. Eksempel: これはいくらですか。 — “Hvor meget koster dette?” かかりますか kommer fra かかる, som her betyder “koste” eller “kræve et beløb”. かかります er den høflige form, og か gør ytringen til et spørgsmål. かかる kan også bruges om den tid eller andre ressourcer, noget kræver; her er det beløbet for deltagelsen, der spørges til. Samlet angiver ウォーキングイベントに arrangementet, 参加するには betyder “for at deltage”, og いくらかかりますか spørger, hvilket beløb deltagelsen kræver. Hele ytringen betyder: “Hvor meget koster det at deltage i gåarrangementet?”

2. 市民は無料です。

   Det er gratis for byens beboere.

   市民

   byens beboere

   無料

   gratis

   Uddybende forklaring

   市民 betyder her “byens beboere” eller “borgere”. Det er et navneord; japansk markerer normalt ikke flertal i selve formen, så 市民 kan dække én eller flere borgere, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: 市民が参加します。 — “Byens beboere deltager.” 無料 betyder “gratis”, altså uden betaling. Det står her som prædikativ foran です. En nyttig modsætning er 有料, “betalingsbelagt”. Eksempel: 入場は無料です。 — “Adgangen er gratis.” I 市民は markerer は 市民 som emnet: “hvad byens beboere angår”. です gør udsagnet høfligt og svarer her til “er”. Sammen danner 無料です udsagnet “er gratis”. Hele sætningen 市民は無料です。 betyder derfor: “Det er gratis for byens beboere.” Den fastslår gebyret for denne gruppe, uden at angive, hvad andre grupper eventuelt skal betale.

3. 私たちは一緒に申し込みたいです。

   Vi vil gerne tilmelde os sammen.

   私たちは

   vi

   一緒に

   sammen

   申し込みたいです

   vil gerne tilmelde sig

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder her “vi”. 私たち er et førstepersonspronomen i flertal: 私 kan betyde “jeg”, mens 私たち betyder “vi”. たち markerer her en gruppe. は markerer emnet; i denne sætning er det gruppen, der ønsker at tilmelde sig. 一緒に betyder “sammen”. 一緒 indgår her i udtrykket “sammen”, og に gør udtrykket adverbielt, så det beskriver, hvordan handlingen foregår. Det kan genbruges i mønsteret 一緒に行く — “gå sammen”. 申し込みたいです betyder her “vil gerne tilmelde sig”. Grundformen er 申し込む, “at tilmelde sig” eller “at ansøge”. Formen 申し込みたい dannes ved at sætte たい efter verbets stamme 申し込み-; den udtrykker ønsket om at udføre handlingen: 申し込む → 申し込みたい. です gør udsagnet høfligt. I hele sætningen er 私たちは det angivne emne, så ønsket gælder denne gruppe. Samlet udtrykker de tre dele, at gruppen ønsker at tilmelde sig i fællesskab. Den japanske sætning har ikke et særskilt refleksivt pronomen; den danske oversættelses “os” viser, at gruppen selv er dem, der tilmelder sig.

4. この用紙にお名前、住所、電話番号を書いてください。

   Skriv venligst jeres navne, adresser og telefonnumre på denne formular.

   この

   denne

   用紙

   formular

   お名前

   navn

   住所

   adresse

   電話番号

   telefonnummer

   書いてください

   skriv venligst

   Uddybende forklaring

   この betyder her “denne” og står foran et navneord for at pege på noget, der opfattes som nært eller aktuelt. Mønstret この + navneord kan genbruges, fx この本 = “denne bog”. この bøjes ikke efter tal eller grammatisk køn. 用紙 betyder “formular” eller “blanket” og er et navneord for selve arket/dokumentet, der skal udfyldes. Sammen med この bliver det この用紙 = “denne formular”. お名前 betyder her “navn”. 名前 er grundformen; お- er et høfligt præfiks, som gør udtrykket mere respektfuldt. Det er ikke en markør for flertal. Japansk angiver heller ikke et ejestedord i denne form, så den faste danske oversættelse gengiver i stedet den tiltalegruppe, som sammenhængen og oversættelsen angiver, med “jeres”. 住所 betyder “adresse”. Det er et selvstændigt navneord, som kan bruges i andre oplysninger, fx 住所を書きます = “jeg skriver adressen”. 電話番号 betyder “telefonnummer”. Det er et sammensat navneord: 電話 er “telefon”, og 番号 er “nummer”. I den faste oversættelse står det i flertal som “telefonnumre”, men den japanske form viser ikke selv flertal. 書いてください er en høflig anmodning: “skriv venligst”. Den indeholder 書いて, te-formen af verbet 書く “at skrive”, efterfulgt af ください, som i dette mønster gør anmodningen høflig. Mønstret verbets te-form + ください kan bruges med andre handlinger, fx 見てください = “se venligst”. 書いて er ikke en infinitiv; den er den form, der kræves før ください i denne konstruktion. Samlet er opbygningen この用紙に + de oplysninger, der skal udfyldes, + 書いてください. Partiklen に efter この用紙 angiver formularen eller stedet, hvor oplysningerne skal skrives. De tre navneord oplistes som det, der skal skrives: navne, adresser og telefonnumre. Hele ytringen betyder derfor: “Skriv venligst jeres navne, adresser og telefonnumre på denne formular.”

5. メールアドレスも書きますか。

   Skal vi også skrive en e-mailadresse?

   メールアドレス

   e-mailadresse

   も

   også

   書きますか

   skrive?

   Uddybende forklaring

   メールアドレス betyder her “e-mailadresse”. Det er et sammensat substantiv: メール (“e-mail”) + アドレス (“adresse”). Som et lånord i katakana kan det bruges som en almindelig navneordsfrase, for eksempel: メールアドレスを書きます。 — “Jeg skriver en e-mailadresse.” も betyder “også” og føjes efter det led, som føjes til noget allerede nævnt eller underforstået. Her føjes en e-mailadresse til de oplysninger, der allerede omtales i formularen. Mønstret er Xも = “også X”. 書きますか betyder her “skal vi skrive?” eller “skriver vi?”. Den bygger på grundformen 書く (“skrive”). 書きます er den høflige ikke-fortidsform; か til sidst gør udsagnet til et spørgsmål. Den samme form kan i en anden sammenhæng spørge, om en anden vil skrive, men den faste oversættelse angiver her “vi”. Sammenføjet bliver メールアドレスも — “også en e-mailadresse” — og 書きますか — “skal vi skrive?”. Hele ytringen betyder derfor: “Skal vi også skrive en e-mailadresse?”

6. そこは書かなくてもいいです。

   Den del er valgfri.

   そこ

   den del dér

   書かなくてもいいです

   behøver ikke at skrive

   Uddybende forklaring

   そこ betyder her “den del dér”. Det er et demonstrativt ord, hvis præcise henvisning ikke angives yderligere i den faste sætning; oversættelsen fastslår blot, at der menes en bestemt del. そこ kan også bruges om et sted, men den betydning er ikke den relevante her. は markerer そこ som sætningens tema. Mønstret Xは ... betyder omtrent “hvad angår X ...”. Partiklen udtales normalt wa, selv om den skrives は. 書かなくてもいいです udtrykker, at det ikke er nødvendigt at skrive. Grundformen er 書く “skrive”. Den observerede form 書かなく er den negative form i konstruktionen: 書かない → 書かなく før てもいい. Her er なくてもいい det genbrugelige mønster “det er okay ikke at ... / man behøver ikke at ...”. Eksempel: ここに名前を書かなくてもいいです。 — “Man behøver ikke skrive sit navn her.” Dette er et nyt eksempel på samme mønster, ikke en oplysning om den faste samtale. です gør udsagnet høfligt. Det er ikke selve ordet, der betyder “skrive” eller “valgfri”; betydningen af, at handlingen ikke er nødvendig, kommer fra 書かなくてもいい, mens です giver en høflig afslutning. Samlet bliver そこは “hvad angår den del dér”, og 書かなくてもいいです “behøver man ikke at skrive”. Hele ytringen betyder derfor: “Den del er valgfri” eller mere direkte “Man behøver ikke skrive den del.” Den formulerer en mulighed eller mangel på nødvendighed, ikke et krav om at skrive.

7. メールアドレスを追加したら、何を送りますか。

   Hvad sender du, hvis vi skriver en e-mailadresse?

   メールアドレス

   e-mailadresse

   追加したら

   hvis vi tilføjer den

   何を

   hvad

   送りますか

   sender du?

   Uddybende forklaring

   メールアドレス betyder her «e-mailadresse». Det er et sammensat substantiv: メール «e-mail» + アドレス «adresse». Endelsen を viser, at det er det direkte objekt for handlingen i 追加したら. 追加したら bygger på verbet 追加する «at tilføje». Formen 追加した er fortid af 追加する, og ら efter denne form danner en betingelse eller tidslig ramme: «hvis/når noget er blevet tilføjet». Japansk markerer ikke aktøren i denne form; den faste danske oversættelse angiver her aktøren som «vi». Et genbrugeligt mønster er V-たら、... = «hvis/når ... , ...». 何を betyder «hvad» som direkte objekt. 何 er spørgsmålsordet «hvad», og を markerer det, der sendes. Sammenlign 何を読みますか。 — «Hvad læser du?» Her står spørgsmålsordet foran verbet, som det objekt, man spørger til. 送りますか kommer fra verbet 送る «at sende». 送ります er den høflige ikke-fortidsform, og か gør ytringen til et spørgsmål. Japansk markerer ikke «du» i selve verbformen her; den faste danske oversættelse angiver den tilsigtede aktør som «du». Mønstret 何を送りますか。 kan genbruges som «Hvad sender du?». Hele strukturen er メールアドレスを 追加したら、何を 送りますか。: «Hvis vi tilføjer en e-mailadresse, hvad sender du så?» Den første del angiver betingelsen eller tidspunktet, og den sidste del spørger, hvad der sendes. Den høflige form 送りますか gør spørgsmålet neutralt og høfligt.

8. 次のイベントの予定を送ります。

   Vi sender programmet for det næste arrangement.

   次の

   næste

   イベント

   arrangement

   予定

   program

   送ります

   sender

   Uddybende forklaring

   次の betyder her “det næste” og beskriver イベント: “det næste arrangement”. 次 betyder “næste” eller “følgende”, mens の forbinder beskrivelsen med navneordet. Mønstret 次の + navneord kan genbruges, fx 次の駅 = “den næste station”. イベント er et låneord skrevet med katakana og betyder “arrangement” eller “event”. Det fungerer som et navneord i japansk. I denne sætning er det ikke selve arrangementet, der sendes; det beskriver hvilket 予定 der er tale om. 予定 betyder her “program” eller “plan”. Det kan også bruges om en planlagt aftale eller tidsplan, afhængigt af sammenhængen. I 予定を markerer を, at 予定 er det direkte objekt for handlingen. Mønstret navneord + を + verb bruges ofte til at vise, hvad handlingen retter sig mod. 送ります er den høflige ikke-fortidsform af 送る, “at sende”. 送る bliver til 送ります i den høflige form; formen kan derfor betyde “sender” eller “vil sende”, afhængigt af sammenhængen. Her svarer den til “sender”. Et eksempel er メールを送ります。 — “Jeg sender en e-mail.” Sætningen bygges således op: 次のイベント = “det næste arrangement”, 次のイベントの予定 = “programmet for det næste arrangement”, og 予定を送ります = “sender programmet”. Samlet betyder 次のイベントの予定を送ります。: “Vi sender programmet for det næste arrangement.”