Sende en færdig rapport | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. レポートはできましたか。

   Er rapporten klar?

   レポート

   rapport

   できましたか

   blev færdig?

   Uddybende forklaring

   レポート betyder her “rapport”. Det er et låneord skrevet med katakana. I sætningen er レポート det emne, som は fremhæver: “Hvad rapporten angår …”. できましたか spørger, om noget er blevet færdigt eller klart. Grundformen er できる. Formen できました er den høflige datidsform af できます: den angiver her, at rapporten er blevet færdig eller klar. か gør den samlede formulering til et spørgsmål. I denne betydning handler できる ikke om personens evne, men om at noget bliver færdigt eller kan gøres færdigt. Et genbrugeligt mønster er: [emne]は できましたか。 — “Er [emnet] blevet færdigt?” Eksempel: 宿題はできましたか。 — “Er lektierne blevet færdige?” Samlet betyder レポートはできましたか。 “Er rapporten klar?” は markerer rapporten som emnet, og できましたか spørger høfligt, om den nu er færdig. Spørgsmålet passer med den efterfølgende formulering レポートはもうすぐできます, “Rapporten er næsten klar.”

2. レポートはもうすぐできます。

   Den er næsten klar.

   レポート

   rapport

   もうすぐ

   snart

   できます

   bliver klar

   Uddybende forklaring

   レポート betyder her “rapport”. Det er et lånt substantiv, skrevet med katakana. Som et almindeligt japansk substantiv får det ikke selv person- eller talbøjning; betydningen af ental eller flertal afhænger af sammenhængen. もうすぐ betyder “snart” eller “om kort tid”. Det angiver, at noget forventes at ske eller blive tilfældet inden længe. Eksempel: もうすぐ始まります。 — “Det begynder snart.” できます er den høflige ikke-fortidsform af できる. Her betyder できる ikke “kan” i betydningen en persons evne, men at noget bliver færdigt eller klart. できます er derfor “bliver klar” i denne sammenhæng. Den høflige fortidsform er できました, som i レポートはできましたか。 — “Er rapporten klar?” は efter レポート markerer rapporten som samtalens tema. Mønstret Xはできます kan bruges om, at X bliver færdigt eller klart. Samlet betyder レポートはもうすぐできます。 “Rapporten bliver snart klar”, hvilket svarer til den faste oversættelse “Den er næsten klar.” Sætningen er høflig og fremsætter en forventning om, at rapporten snart er færdig.

3. できたら、ファイルを私に送ってください。

   Send mig venligst filen, når den er klar.

   できたら

   når den er klar

   ファイル

   fil

   私に

   til mig

   送ってください

   send venligst

   Uddybende forklaring

   できたら betyder her »når den er klar«. Det er たら-formen af できる; i denne sammenhæng angiver den, at noget er blevet færdigt eller klart, før den næste handling sker. できる kan blandt andet betyde »kunne« eller »blive færdig/blive klar«, men her er betydningen »blive klar«. Eksempel: 準備ができたら、始めましょう。 — »Når forberedelserne er færdige, lad os begynde.« ファイル er substantivet »fil«. Det er et låneord skrevet med katakana. Eksempel: ファイルを開きます。 — »Jeg åbner filen.« 私に betyder »til mig«. 私 er pronomenet »jeg/mig«, og partiklen に markerer her modtageren for en overførsel. I japansk står modtageren ofte med に i mønsteret [modtager]に [genstand]を 送る: »sende [genstanden] til [modtageren]«. 私 bøjes ikke for denne rolle; に viser den. 送ってください er en høflig anmodning: »send venligst«. 送って er te-formen af verbet 送る (»sende«), og ください danner sammen med te-formen en høflig anmodning. Mønsteret [te-form] + ください kan genbruges til »gør venligst …«. Eksempel: 名前を書いてください。 — »Skriv venligst dit navn.« Samlet betyder できたら、ファイルを私に送ってください。: »Send mig venligst filen, når den er klar.« できたら angiver, hvornår handlingen skal ske, ファイルを markerer det, der sendes, 私に angiver modtageren, og 送ってください formulerer den høflige anmodning. Konstruktionen kan genbruges som Xたら、Yてください: »Når/hvis X, gør venligst Y.«

4. 最後のページを書き終えたところです。

   Jeg blev lige færdig med den sidste side.

   最後の

   sidste

   ページ

   side

   書き終えた

   blev færdig med at skrive

   ところです

   lige efter afslutningen

   Uddybende forklaring

   最後の betyder her “sidste” og står foran ページ for at beskrive siden. 最後 kan betyde “slut” eller “sidste”, og の forbinder det med det følgende navneord i mønstret AのB = “B, der er A”. Her er det altså den side, der er den sidste. ページ er et låneord og betyder “side”, som i en bog eller fil. Det er navneordet, der beskrives af 最後の. 書き終えた udtrykker, at skrivningen er blevet afsluttet. 書く betyder “skrive”, og 書き- er den forbindende form, der indgår før 終える. 終える betyder “afslutte”, og 終えた er fortidsformen af dette verbum. Derfor betyder 書き終えた “afsluttede med at skrive” eller “blev færdig med at skrive”. Det er mere specifikt end 書いた (“skrev”), fordi 終える fremhæver, at handlingen blev gjort færdig. Eksempel: 宿題を書き終えた。 — “Jeg blev færdig med at skrive lektierne.” ところです består af ところ (“punkt” eller “øjeblik”) og den høflige kopula です. Efter en handling i fortidsform indgår det i mønstret Vたところです, som betyder, at handlingen netop er afsluttet. Her er 書き終えた handlingen, så konstruktionen markerer, at skrivningen lige er blevet færdig. Samlet består udsagnet af 最後のページ (“den sidste side”), 書き終えた (“blev færdig med at skrive”) og ところです, som markerer, at dette netop er sket. Den naturlige samlede betydning er: “Jeg blev lige færdig med den sidste side.” Mønstret kan genbruges som Vたところです for høfligt at fortælle, at man netop har afsluttet en handling.

5. 私は会議が始まる前に、それが必要です。

   Jeg har brug for den, før mødet begynder.

   私は

   jeg (som emne)

   会議

   møde

   始まる

   begynde

   前に

   før

   それ

   den

   必要です

   er nødvendig

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som sætningens emne: 私 er et førstepersonspronomen, og は markerer emnet. Japansk markerer ikke grammatisk tal i 私; her gengives det som “jeg” på grund af den faste oversættelse. は betyder ikke i sig selv “jeg”; det er 私, der betyder “jeg”. Et eksempel er 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 会議 betyder “møde” eller “konference”. Det er et substantiv. I denne sætning efterfølges det af が, som markerer det, der begynder: mødet er den grammatiske deltager i 始まる. 始まる er grundformen og betyder “begynde” eller “starte”, når noget selv begynder. Her står den i formen 始まる, fordi den indgår i en ledsætning foran 前に. Et nyttigt modsætningspar er 始まる “begynde” og 終わる “slutte”. Eksempel: 授業が始まる。 — “Undervisningen begynder.” 前に betyder “før”. 前 betyder “foran” eller “før”, og に markerer her tidspunktet eller grænsen, som noget sker før. Mønstret [verbum i grundform] + 前に betyder “før nogen/noget gør ...”: 寝る前に — “før jeg går i seng”. I den faste sætning er det altså “før mødet begynder”, ikke “før jeg begynder”. それ er et pronomen, der her betyder “den”. Det er ikke selv markeret for grammatisk køn eller tal. Her står それ sammen med が, fordi det er det, der beskrives som nødvendigt. Den faste oversættelse identificerer den tilsigtede betydning som “den”, men identificerer ikke, hvilket konkret objekt pronomenet henviser til. 必要です betyder “er nødvendig”. 必要 udtrykker nødvendighed eller behov, og です giver en høflig, ikke-fortidig afslutning. I konstruktionen Xが必要です er X det, der er nødvendigt: 水が必要です。 — “Jeg har brug for vand.” Her er 必要 ikke en form af verbet “behøve”; japansk udtrykker behovet med konstruktionen “X er nødvendigt”. Hele strukturen er 私は [会議が始まる前に] [それが必要です]: “Jeg har brug for den, før mødet begynder.” Første del angiver tidspunktet med ledsætningen “mødet begynder” plus 前に; anden del siger, at それ er nødvendigt for taleren. です holder udsagnet høfligt.

6. 今、私は新しいファイルを添付しています。

   Jeg vedhæfter den nye fil nu.

   今

   nu

   私は

   jeg (som emne)

   新しい

   ny

   ファイル

   fil

   添付しています

   vedhæfter

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og angiver tidspunktet for handlingen. Det er et tidsadverbium og står først i sætningen. Eksempel: 今、確認します。 = “Jeg tjekker det nu.” 私は består af 私 (“jeg”) og は, som markerer 私 som sætningens emne. 私 har ikke grammatisk køn eller talbøjning i denne form. は udtales her wa, selv om tegnet normalt forbindes med stavelsen ha. Mønstret [person]は kan genbruges som “[person] er den, der …”. 新しい betyder “ny” her og står foran ファイル, som det beskriver. Det er et i-adjektiv; den viste form 新しい bruges attributivt direkte foran et navneord. En nyttig modsætning er 古い (“gammel”): 新しいファイル = “en ny fil”, 古いファイル = “en gammel fil”. ファイル betyder “fil”. Det er et navneord skrevet med katakana, som her bruges om en digital fil. I japansk ændrer navneordet ikke form for ental eller flertal i denne konstruktion; den konkrete mængde må følge af konteksten. 添付しています svarer her til “vedhæfter” eller “er i gang med at vedhæfte”. Den længere form kan analyseres som 添付する (“at vedhæfte”) + ている, der her viser en igangværende handling, + ます, som giver høflig stil. 添付する er grundformen, mens 添付しています er den høflige nutidsform i denne brug. Eksempel: ファイルを添付しています。 = “Jeg er i gang med at vedhæfte filen.” Sammensætningen bliver dermed: 今 (“nu”) + 私は (“jeg som emne”) + 新しいファイル (“den nye fil”) + 添付しています (“vedhæfter/er i gang med at vedhæfte”). Hele ytringen betyder: “Jeg vedhæfter den nye fil nu.”

7. 私はすぐに確認します。

   Jeg tjekker den med det samme.

   私は

   jeg

   すぐに

   med det samme

   確認します

   tjekker

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg”. 私 er et almindeligt pronomen for “jeg”, og は markerer det som sætningens tema. Formen ændres ikke efter køn eller tal. I japansk kan temaet ofte udelades, når det allerede er klart; her gør den faste oversættelse aktøren tydelig. すぐに betyder “med det samme” i denne sætning. Det er et tidsadverbium, som placeres før handlingen og angiver, at den sker uden forsinkelse. I andre sammenhænge kan det også betyde “snart”, men den faste oversættelse støtter betydningen “med det samme” her. 確認します betyder “tjekker” eller “bekræfter” her. Grundformen er 確認する, “at tjekke/bekræfte”; 確認します er den høflige form med ます. 確認 bærer selve betydningen, mens する gør udtrykket til et verbum. ます viser høflig stil og gør ikke i sig selv handlingen fortid eller fremtid: tiden afhænger af konteksten. Japanske verber bøjes heller ikke efter person eller tal. Sætningen kan genbruges som mønsteret 私は + tidsadverbium + verbets høflige form: “Jeg gør X med det samme.” Det direkte objekt er ikke udtrykt i den japanske sætning. I den givne sammenhæng forstås det som den fil, der netop er blevet vedhæftet, hvilket passer med den faste oversættelse “Jeg tjekker den med det samme.” Samlet betyder sætningen derfor, at taleren straks vil tjekke eller bekræfte den.

8. 今、あなたの受信トレイにあるはずです。

   Den burde være i din indbakke nu.

   今

   nu

   あなたの

   din

   受信トレイ

   indbakke

   にある

   være i/på

   はずです

   burde være

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og placerer udsagnet på taletidspunktet. Det står først i sætningen. Det kan også bruges i andre tidsudtryk, for eksempel 今すぐ (“lige nu” eller “straks”). あなたの betyder “din”. あなた er “du”, og の forbinder en ejer med det, der følger: あなたの本 betyder for eksempel “din bog”. Japansk udelader ofte et pronomen, når personen allerede er tydelig, men her er ejeren udtrykt direkte. 受信トレイ betyder “indbakke”. Det er et låneord skrevet med katakana. I en anden sammenhæng kan man sætte en anden placering eller beholder ind i et lignende mønster, for eksempel 机の上 (“på skrivebordet”). にある betyder her “være i”. に markerer placeringen, og ある er eksistensverbet for ikke-levende ting eller genstande. ある er verbets almindelige, ikke-høflige ikke-fortidsform; i høflig stil bruges あります. はずです udtrykker, at noget forventes at være tilfældet på grundlag af oplysninger eller en antagelse: “burde være”. Her bruges mønsteret verbum i almindelig form + はずです, så ある står foran はずです. Det udtrykker en forventning, ikke en ordre. Samlet bliver mønsteret 今 + placering + にある + はずです: あなたの受信トレイにあるはずです betyder “burde være i din indbakke”, og 今 tilføjer “nu”. Hele udsagnet betyder derfor: “Den burde være i din indbakke nu.” Den konkrete genstand er ikke navngivet i den japanske sætning; japansk lader ofte et allerede forstået subjekt være uudtrykt.